georg strøm bloghoved

En rigtig god metode til indsamling af krav

Jeg har afprøvet en ny metodik til kravarbejde i praksis. Den er hurtig, resultaterne er pålidelige, og den gør det muligt at lave en troværdig prioritering af de forskellige krav og ønsker. Den virker med andre ord bedre end både almindelige workshops og mere uformelle metoder til indsamling af krav.

Der er tale om noget der kaldes Sense-Making metodik som oprindelig er udviklet i USA indenfor kommunikationsforskningen. Dens udgangspunkt er, at mennesker selv opsøger og anvender det de mener, kan hjælpe dem i den aktuelle situation hvor de står med et problem. Det er et realistisk billede af både brugen af web-sites og af administrativt arbejde, hvor brugeren hele tiden tilpasser sine rutiner til de aktuelle opgaver.

Metodikken er baseret på at det er brugerens verden der er det centrale, og ikke IT-systemet. Derfor starter jeg med at spørge generelt om arbejdet, derefter om IT-systemet, og endelig om specifikke punkter som kan være afgørende for det nye system. Jeg har oplevet at denne åbne indgang næsten uværgeligt finder nye væsentlige behov som kan dækkes af et IT-system. Noget der selvfølgelig er meget velkomment, når man skal overbevise en kunde om behovet for et nyt system eller en opgradering.

Det kan lyde som almindelige semi-strukturerede interviews, og jeg ved af erfaring hvordan det kan være noget af et mareridt at få hoved og hale på resultaterne af dem i kravarbejde. Imidlertid er det kun indholdet som er åbent. For hvert af brugerens behov udforsker man med Sense-Making metodikken de situationer hvor det opleves, selve de behov som brugeren oplever, hvordan brugeren selv opfylder dem, og hvilke ideer brugeren har til at lave et IT-system som opfylder dem. Jeg har oplevet at de to sidste punkter ofte inspirerer til nye og kreative løsninger af brugernes problemer.

Desuden spurgte jeg om konsekvenserne af at behovet ikke umiddelbart blev opfyldt. Det var ofte afgørende for prioriteringen af de forskellige behov. For eksempel hvis brugerne oplevede væsentlige forsinkelser i deres arbejde, eller hvis deres service til slutbrugerne blev dårligere.

Selve interviewene ligner naturlige samtaler, hvor brugeren fortæller om de behov som han eller hun oplever i sit arbejde. Derfor har jeg hver gang oplevet at brugerne fik lyst til at fortælle mere. Der var ikke det samme fodslæb som hvis man skal gennem et struktureret interview eller trinvis gennem en arbejdsproces.

Når interviewene ligner en almindelig fortælleform, bliver en bruger mindet om detaljer omkring de enkelte behov og de situationer hvor han eller hun oplever dem. Selvfølgelig har jeg så vidt muligt lavet interviewene ved brugerens arbejdsplads. Det gjorde at han eller hun kunne huske mere, og i hvert fald havde lettere ved at forklare mig de enkelte situationer og behov.

Jeg har hver gang oplevet at brugerne startede med de situationer som de synes var mest vigtige, og det var som regel dem hvor de oplevede de største udækkede behov. Det var specielt nyttigt, når jeg hurtigt skulle finde ud af hvilke krav der skulle opfyldes ved en opgradering af et system. Jeg kunne på bare en dag få en pålidelig liste over de mest væsentlige behov. Jeg har også oplevet at metodikken - når den startede så åbent - ofte afdækkede problemer som var helt uventede, og at brugernes tilfredshed let kunne forbedres, bare de tre eller fire mest alvorlige af dem blev løst.

Samtidig giver beskrivelserne af situationerne så meget baggrundsviden, at det er muligt for beslutningstagere at prioritere de forskellige behov og ønsker, og endnu vigtigere at argumentere for deres prioritering. Det er specielt let at frasortere alle de rare ønsker, hvor ingen brugere kan huske situationer hvor de kunne have gjort en forskel.

Nu nævnte jeg bearbejdningen af resultaterne. Jeg har valgt at sortere dem ud fra de forskellige afdækkede behov, beskrevet de situationer hvor hvert behov optrådte, hvordan brugerne løste dem og konsekvenserne. Det kan gøres ret hurtigt og uden den store risiko for fejl, og jeg har set hvordan hvert behov eller nogle få behov ret let kan omformes til et eller nogle få krav. Samtidig er der sporbarhed, så det er let at gå tilbage fra det enkelte krav og finde præcist de udtalelser som det er baseret på.

Hvordan så med at fange de behov som et eksisterende system allerede opfylder, eller måske de funktioner i det som kan udelades, da ingen anvender dem? Her kan metodikken også anvendes. Stikordet vil her bare være den enkelte funktion, hvorefter brugeren fortæller om de situationer hvor den anvendes, og de problemer som den løser. Det kan så igen inspirere til et redesign eller en bedre funktion som opfylder det samme behov.

Jeg har brugt Sense-Making metodikken til hurtigt at afdække nye udækkede behov, til at skrive en stor kravspecifikation, ved design af en web-site og både i Danmark og på Filippinerne. Der er ingen tvivl om hvordan den virker. Spørgsmålet er, hvordan jeg kommer videre.

To artikler om metodikken:
http://www.georg.dk/sense-making-requirements.pdf
http://www.georg.dk/story-industrial.pdf

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize