En middag på Noma - ulovlig præmie?

Må du udlodde en middag på Noma som præmie i din markedsføring af dit eget produkt?

Det mente Sø- og Handelsretten ikke i en retssag, som Noma havde anlagt mod Mikkelsen Media ApS og Homeenter AB. Dommen af 15. juni 2012 kan læses på Sø- og Handelsrettens hjemmeside www.shret.dk.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, der var sket en krænkelse af Nomas rettigheder i henhold til varemærkeloven og markedsføringsloven i forbindelse med, at Mikkelsen Media producerede internetannoncering for Homeenter AB for en chokoladeklub, hvor der blev udloddet en præmie i form af ”en middag på Noma”.

Restauranten Noma behøver vist ikke nogen nærmere introduktion. Mikkelsen Media er en medievirksomhed, der laver online markedsføring, mens Homeenter AB er en del af den svenske Bonnier koncern og beskæftiger sig med internetsalg af film, musik og data m.v.

Homeenter forsøgte i en periode at sælge medlemsskaber til en chokoladeklub kaldet ”Club Chokolade”, og Mikkelsen Media skulle forsøge at hjælpe med salget i form af internetannoncering.

I annoncen brugte man overskriften ”Vind en middag på VERDENS BEDSTE restaurant”. Annoncen var bygget op, så opmærksomheden i første omgang blev henledt på Noma, mens det var mindre tydeligt at annoncen reelt vedrørte et medlemskab af Club Chokolade og at Homeenter stod bag.

Billederne der var anvendt i annoncen stammede ikke fra Noma. Under sagen blev det forklaret, at der faktisk slet ikke var reserveret bord hos Noma, men at man ville prøve at få et bord til vinderen og ellers bede vinderen om selv at skaffe en reservation og så refundere vinderens omkostninger til middagen.

Direktøren for Noma forklarede under sagen, at Noma er meget påpasselig med, hvem man indgår samarbejde med, så man ikke slider på varemærket. Der var ikke indgået nogen aftale med hverken Mikkelsen Media eller Homeenter.

Sø- og Handelsretten fastslog, at varemærket Noma er særdeles velkendt og derfor nyder en bred beskyttelse mod misbrug. Annoncen var reelt vildledende, da det er vanskeligt at få reserveret et bord på Noma. Vinderen af konkurrencen kunne derfor ikke være sikker på at få sin præmie. Retten fandt, at annonceringen kunne medføre et negativt omdømme for Noma og skade varemærkets renommé. Desuden havde Mikkelsen Media og Home Enter ikke udvist god markedsføringsskik.

Som vederlag for brugen af varemærket Noma i konkurrencen skulle Mikkelsen Media og Homeenter betale 150.000 kr. med renter til Noma.

Afgørelsen er konkret begrundet, men der er ingen tvivl om, at erhvervsdrivende skal passe på med at bruge andres varemærker i annoncering på internettet, reklamer m.v. uden varemærkeindehaverens samtykke, især hvis varemærkeret er velkendt. For eksempel kan det være et problem, hvis man opbygger annoncen, så den giver indtryk af, at der er en eller anden form for samarbejde med varemærkeindehaveren.

Dommen er desuden interessant, fordi retten nåede frem til, at Mikkelsen Media skulle friholde Homeenter for ethvert krav, som Homeenter måtte skulle betale til Noma som følge af sagen. Dette til trods for, at Homeenter havde haft annoncen til gennemsyn. Hermed fastslår retten, at i forholdet mellem reklamebureauet og kunden er det klare udgangspunkt, at reklamebureauet bærer ansvaret for, at kampagnen er lovlig.

Fristen for anke af afgørelsen til Højesteret er ikke udløbet, så vi har muligvis ikke hørt det sidste ord i denne sag endnu.

Kommentarer (9)
Peter Makholm Blogger

Som jeg læser dommen lægges der meget vægt på to forhold:
- Annoncen er vildledende da Mikkelse Media/Homeenter ikke har sikret sig mulighed for rent faktisk at give præmien.
- Annoncen fremhæver Noma overordentlig aggresivt

Desuden lægges der vægt på at annoncen ville have været vildledende betragtet som markedsføring af Noma, da billederne er forkerte.

Dermed kan jeg ikke se at dommen vil have konsekvenser for de myriader af konkurrencer der bruger iPads som præmie og hvor præmient stadig fremstår sekundært i forhold til den egentlige afsender. Jeg kan heller ikke se at den direkte skulle have præcedens for at udlove en middag på Noma forudsat at man rent faktisk havde en reservation i orden og præmien var klart sekundær i forhold til afsenderen.

Jesper Lykkesfeldt

Jeg er enig med Peter i, at det naturligvis stadig er muligt at afholde præmiekonkurrence med iPads m.v. som præmier - også uden at indhente varemærkeindehaverens samtykke. Alt efter omstændighederne kan det også være i orden at udlodde en middag på Noma.

I forhold til et velkendt varemærke er det ifølge varemærkeloven afgørende, at brugen ikke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.

En annoncør må sørge for at opbygge sin annonce således, at det er klart, hvem der er afsender og det ikke fremstår som om, at der er en form for samarbejde med eller anden relation til varemærkeindehaveren. Ligeledes må man ikke lukrere for meget på det velkendte varemærke, fx ved at bruge det som altoverskyggende blikfang. Hvor grænsen går vil her formentlig også afhænge af det enkelte varemærke. Noma gør tilsyneladende meget ud af kontrollere brugen af varemærket og benytter sig angiveligt ikke selv af annoncering for restauranten. Derfor kunne man forestille sig, at en domstol nemmere vil nå frem til, at en præmiekonkurrence med udlodning af en middag på Noma kan skade renommeet end fx en konkurrence hvor man kan vinde en iPad, vel og mærke et produkt der annonceres for overalt.

Endelig skal man selvfølgelig sørge for, at vinderen rent faktisk kan få præmien.

Selv hvis annoncøren i denne sag havde haft en reservation til Noma, så mener jeg umiddelbart, at markedsføringen gik over stregen i dette tilfælde. Døm selv - der er billeder af annoncerne i dommen, se link i mit indlæg.

Jonas Finnemann Jensen

Nu kender jeg ikke den omtalte "Club Chokolade", men mon ikke det er sådan en bondefanger operation, hvor folk siger ja til abonnementer de ikke forstår.

IMO skulle de straffes ud af eksistens, begge virksomheder, for man kan som virksomhed der "køber" reklame ikke have deltaget i den slags i god tro.

Der er for mange scammer (marketing folk der går for langt) straffen bør være alvorlig.

Peter Makholm Blogger

Nu har danske dommere ved civile søgsmål vist ikke lov til at lave store armbevægelser ud over at vurdere de krav (påstande) parterne hver især fremfører.

Og da Noma ikke generelt har påtaleret over for Bonniers forretningsmetoder, så har det altså været irrelevant.

Jesper Poulsen

Nu kender jeg ikke den omtalte "Club Chokolade", men mon ikke det er sådan en bondefanger operation, hvor folk siger ja til abonnementer de ikke forstår.

Jeg kender heller ikke "Club Chokolade", men jeg kender Bonniers. Jeg har været medlem af mangt og meget gennem Bonniers, men jeg har aldrig følt mig bondefanget i hverken den ene eller den anden retning. Det eneste "negative" der er at sige om Bonniers er, at deres markedsføring overfor tidligere kunder er lidt rigelig aggressiv. Men de forstår så også et nejtak sagt i et meget bestemt tonefald.

Anders Jelnes

Hvordan er retsstillingen hvis man anvender et varemærke som indgår i et produkt, eksempel:
Et stykke legetøj markedsføres blandt andet som lavet af FSC certificeret træ. Lagt til grund at træet er FSC certificeret kan FSC organisationen da opkræve licens eller lignende hos slut sælgeren f.eks. Legetøjsbutikken.... Spørgsmålet går lidt på om FSC er berettiget til at kræve betaling blot man anfører deres navn i produktbeskrivelsen i en opremsning af egenskaber.

Jesper Lykkesfeldt

Hej Anders

Slutsælgeren, i dette tilfælde legetøjsbutikken, må naturligvis gerne angive i produktbeskrivelsen, at et stykke legetøj er lavet af FSC-certificeret træ, hvis dette er korrekt.

Hvis der efterfølgende er sket en bearbejdning eller ændring af træet eller produktet, som ikke opfylder FSC's principper, kan det dog i det konkrete tilfælde være vildledende.

Der gælder generelt en regel i varemærkeloven om, at indehaveren af en varemærkeret ikke kan forbyde brugen af mærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført inden for De Europæiske Fællesskaber under dette mærke (varemærkelovens § 6, stk. 1).

Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis varemærkeindehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført (varemærkelovens § 6, stk. 2).

Du kan læse mere om FSC-certificering og brug af FSC-mærket her: http://www.fsc.dk/index.php?id=30.

Al markedsføring skal overholde god markedsføringsskik, så man kunne sikkert godt udtænke en situation, hvor en legetøjsbutik gik over grænsen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere