En hyldest til Ada Lovelace

I næste uge, onsdag 24. marts, er det Ada Lovelace-dag - en blogger-event for alle dem, som vil hædre Augusta Ada King, Countess of Lovelace, den første kvindelige programmør, og dermed alle de andre modige og dygtige kvinder, som sidenhen har studeret datalogi og programmeret software. Der er nemlig ikke mange af dem.

Lovelace levede i det victorianske England fra 1815 til 1852. Hun skrev programmer til den Analytiske Maskine, den første generelle mekaniske regnemaskine, der blev udtænkt af Charles Babbages i 1837, men først bygget 100 år senere, fordi den var så dyr, svær at lave, og især svær at forstå nytteværdien af i samtiden. Lovelace var en af de få, som trodsede den mandsdominerede verden af matematikere, og forstod, at denne computer var mere end en kompliceret regnestok. Hun skrev den første beskrivelse af en computer og af, hvordan man programmerer sådan en - det, vi i dag kalder for software.

Ada Lovelace-dagen gør opmærksom på et interessant paradoks. Dengang, da folk som Lagrange og Babbage levede, var det umuligt for en kvinde at gøre karriere inden for matematik og logik. De få kvinder, der bidrog alligevel, gjorde det under beskyttelse af en magtfuld mand, typisk deres far eller deres gemal, sådan som det også var tilfældet med Ada, med Mary Shelley og med Marie-Sophie Germain. Men da datalogien for alvor dukkede op i 1970'erne, var kvindefrigørelsen i fuld gang. Hvorfor udnyttede de frigjorte kvinder ikke muligheden for at ride med på den nye it-bølge' Hvorfor skulle der gå mere end 20 år, før kvinder generelt fik øjnene op for, at der var noget der hed en computer og internet'

I mange år har andelen af kvinder i software-branchen slumret på små ti procent og været endnu mindre, når det gjaldt opstartsfirmaer og lederstillinger. Hvordan kan det være? I Danmark har der intet strukturelt været i vejen for, at kvinder kunne gøre karriere i branchen. Det skete ikke. Først i de seneste fem år, efter at datalogi-studiet er blevet suppleret med mere bløde (men bestemt vigtige) varianter som interaktivt design, informationsvidenskab, it og medier osv., er andelen af kvindelige ansøgere kommet op på et nogenlunde normalt niveau. For hardcore datalogi er tallet dog stadig nede på 7-8 procent.

Dette frister en sociologisk hypotese: It-revolutionen var aldrig sket så hurtigt, hvis ikke vi havde haft kvindekampen. Da den tog fart i 60'erne og 70'erne, flygtede mændene nemlig i hobetal væk fra deres gamle bastioner på jobmarkedet, og hen til en udkant af absolut nørdethed: datalogi. Her kunne de være i fred igen, ligesom i garagen derhjemme, og udforske et spændende og ukendt land - som dog hurtigt igen blev transformeret til et nyt imperium.

Jeg ved ikke, om hypotesen er sand. Hvis den er, så må konklusionen vel være, at ligestilling på jobmarkedet (forstået som ønsket om at have lige mange mænd og kvinder i alle professioner) er en ideologisk konstruktion, som dets aktører aktivt selv modarbejder. Både i form af mænd, der ønsker at finde nye grænser og være blandt dem selv, og i form af kvinder, der først følger efter, når området er veludstukket, og de selv kan opbygge deres nicher.

Men det kan selvfølgelig også være, at hypotesen er forkert. Det er så svært at adskille personlige motivationer fra sociale krav og normer.

Ada Lovelace var i hvert fald i stand til at gå sine egne veje. Hun står som et forbillede for de mange unge techie-piger, som tør, og på onsdag vil en lang række blogs, netværksarrangementer, også i København, hylde grevinden. Du er også inviteret til at deltage. Lav en video, en tekst, et billede eller noget andet, og læg det ud på nettet. Rygtet vil vide at Ada selv vil deltage, og skype til os fra 'den anden side'. Gad vide, hvad hun vil sige til det lave antal kvinder i softwarebranchen i dag.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Georg Strøm Blogger

Det lader ikke til at mænd fravælger uddannelser med en stor andel af kvinder. Nærmere at mænd i højere grad fravælger uddannelser med lavere løn og dårligere karrieremuligheder.

I dag er det meget muligt at Ada Lovelace havde valgt juraen. Her kan hun bruge sine logiske evner og samtidig gå efter en moderne kvinderolle kendt fra TV-serier, hvor hun både hjælper andre og gør karriere.

Dengang var Ada Lovelace og Mary Shelley som døtre af borgerskabet afskåret fra mange former for almindeligt arbejde. Til gengæld kunne de hhv. arbejde med matematik og skrive, da det kunne forenes med borgerskabets kvinderolle, hvor kvinder helst skulle være hjemme.

Lidt ligesom da arbejdet med computere blev betragtet som en form for kontorarbejde, og derfor foreneligt med den dominerende kvinderolle, da de kom frem. Det skrev jeg om på min blog 8. marts:

http://www.version2.dk/artikel/14151-derfor-faar-kvinder-mindre-i-loen

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Andelen af kvinder på datalogistudiet var større i 1970'erne end i dag. Da jeg startede i 1979 var andelen f.eks. omkring 30%. Det var først i løbet af 1980'erne, at andelen faldt til omkring 10%, hvor niveauet som landsgennemsnit ligger i dag. Der er dog lokale forskelle: I København var andelen ved sidste optag omkring 13%, mens den i Århus (eller skal vi nu skrive "Aarhus"?) sidste år var nede på 2%.

Så man skal ikke give kvindefrigørelsen skylden for det lave antal kvinder på de "rene" datalogiuddannelser i dag. Man skal se på hvad, der skete i 1980'erne i stedet. Det var f.eks. også først i 1984, at ordet "nørd" kom til Danmark.

Nogle har givet hjemmecomputeren skylden: Datalogien fik et mere nørdet image i takt med, at bumsede teenagedrenge rodede med bits og bytes på deres Commodore 64 eller Sinclair Spectrum -- en beskæftigelse, der uden nogen klar årsag stort set var forbeholdt drenge. Der var da også en stor stigning i søgningen til datalogi i 1980'erne, men den stigning var næsten udelukkende på drengesiden. Fra ca. midten af 1990'erne er hjemmecomputeren ikke længere et nørderedskab, og specielt uddør hobbyprogrammeringen stort set. Men det nørdede image ved faget har hængt ved.

Det har heller ikke hjulpet, at medierne har forstærket billedet af datalogen som en socialt kluntet mandlig person med dårlig personlig hygiejne. Vi mangler TV-serier om glamourøse dataloger i stil med de serier, vi har om glamourøse advokater og læger. Det hjælper lidt: David Owes dataekspert i Ørnen var langt fra den sædvanlige stereotype, men vi mangler stadig kvinder i den slags roller, og at rollerne får en mere central placering i serierne.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Ada Lovelace - som hun normalt omtales - var interesseret i matematik, og det var den interesse som førte til hendes interesse for Babbages maskine. Det er efter min mening lidt mere tvivlsomt at kalde hende den første programmør - men måske den første kvindelige af slagsen. Dels var der allerede andre, som havde skrevet programmer for mennesker som udførte beregninger, dels var der på det tidspunkt ingen maskine som kunne køre hendes programmer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere