En frisk start for arkitekter (og deres chefer) i 2014: Gør som PANDORA

Er der i 2013 brugt mere tid på at forfine modeller og lære hjørnerne i arkitektur-værktøjerne at kende end på at skabe værdi her-og-nu? Eller ligger kostbare arkitektur-anbefalinger på tredje måned på chefens bord uden at blive godkendt? Er der måske blevet lidt støvet i 2013?

Så er det nye år en god anledning til at finde nye angrebsvinkler og komme ind i kampen, både for arkitekter og chefer, som skal have mere værdi ud af arkitektur-funktionen. En god inspirationskilde er vinderen af EA-prisen 2013, smykkefirmaet Pandora.

Hos Pandora har Claus Thorsen og Mikael Zebbelin Poulsen under Hans Henrik Hoffmeyer gået til sagen med energi og har opnået så gode resultater at det gjorde Pandora til vinderen af Dansk ITs Enterprise Arkitekturpris 2013 (eller EA-prisen blandt venner). Der skulle være noget at lære for andre.

Pandora har brugt en kombination af at skabe værdi og være pragmatisk uden at slække på ambitionen for EA. Midlet har været hårdt arbejde, engagement og ikke mindst prioritering af hvilke slag, der skal kæmpes.

Prioriteringerne har blandt andet gjort at EA-teamet skulle få EA-produkterne tidligt ud i spil i stedet for at finpudse dem. Et vigtigt produkt har været Pandora Reference Model som er et capability map organiseret efter firmaets overordnede værdikæde. Referencemodellen blev bragt i spil tidligt og blev udviklet over flere iterationer. Pandora har brugt referencemodellen som et centralt kommunikations- og struktur-værktøj, hvilket også andre virksomheder har haft succes med.

Et andet vigtigt værktøj var brug af pace-layering. Pace-layering er et designprincip der, som så mange EA- og it-begreber, har sin oprindelse i bygningsarkitektur og arbejder med forskelle i levetid og udviklingshastighed i en bygnings komponenter. Gartner bruger pace layering til en opdeling af applikationslandskabet i tre klasser (systems of records, systems of differantiation, og systems of innovation) med hver sine udviklingshastigheder og investeringsbehov. Pace-layering er et koncept, som er til at forstå for forretningen. Pandora har med succes kombineret deres capapbility map med pace-layering for at vise sammenhængen mellem forretningens strategi, investeringer og capabilities. Det ses for sjældent, at EA hjælper forretningen med strukturere diskussionen om prioriteringer, men det ser ud til at være lykkedes her.

Nu skal det ikke lyde som om værktøjerne alene var baggrunden for at Pandora vandt prisen. Det var tilgangen til at drive EA frem, som gjorde forskellen for dommerkomiteen (som blandt andre jeg sad i samen med Jan Staack og Anders Ejlev). I sin præsentation i forbindelse med prisoverrækkelsen opsummerede Claus Thorsen Pandoras formel for EA-succes. Den formel bør vække til eftertanke i mange organisationer:

Illustration: Privatfoto

(klik på billedet for at forstørre)

Du kan se (eller gense) hele Pandora-præsentationen hos DIT.

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere