Embedsmænd kan også forbedre offentlig IT

Offentlige IT-projekter kuldsejler og langt om længe begynder det at se ud til at vi tager problemet alvorligt.

Nu hvor min IT-Havarikommission ser ud til at have en chance er det på tide at sætte en ny båd i vandet:

Et af de problemer som stort set alle i branchen kender, er at at en eller anden obskur detalje koster uforholdsmæssigt meget at implementere.

Mit forslag til embedsmændene er derfor kort og godt dette:

Når I går til politikerne og beder om penge til et IT-projekt, så inkluder en liste over hvordan politikerne kan gøre projektet billigere ved at ændre reglerne.

Ideelt set ville aktstykket lyde noget i stil med:

Vi skal bruge et nyt system til ejendomsskat, det vil med de nuværende love og regler koste 96.4 mio, men hvis man forsimplede reglerne i §25 stk 2, §37 stk 3-5 og helt droppede §56 der ingen effekt har i praksis, ville det kun koste ca. 64 mio kroner.

Tallet 96.4 er naturligvis ikke tilfældigt valgt, det er prisen på den næste proto-IT-katastrofe Skat er ved at sætte i søen.

Grunden til at det system kommer til at koste omkring 150-200 mio inden det er færdigt, er ene og alene det elendige lovgrundlag, det er nemlig til fulde er dokumenteret både her og hisset, er det altafgørende problem i netop ejendomsskatteområdet er at lovgrundlaget og den administrative praksis ikke har nogen kontakt med virkeligheden. F.eks er det så godt som utænkeligt at en grundværdi nogensinde kan falde, uanset hvor langt ude i udkantsdanmark.

Faktisk kan og bør man undre sig gevaldigt over at man i det hele taget giver sig til at lave IT til ejendomsskat, når politikerne har lovet at kigge på det problem ?

De store IT-leverandører der byder ind på disse opgaver har desværre ikke skyggen af encitament til at afsløre sådanne ting, uanset at de i tilbudsgivningen har gravet helt ned i disse detaljer for at kunne udregne en pris. Ethvert forsøg på at skabe et sådant encitament vil formodentlig kun betyde at Wally skriver sig en ny Truck.

Derfor er det embedsmændene der må på banen: Det er dem der ved hvilke love og paragraffer der bør rettes ud, forsimples eller helt skrottes.

phk

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Juul

Hej PHK

En ide lige efter mit hoved, jeg er dog ikke enig i at "at de i tilbudsgivningen har gravet helt ned i disse detaljer for at kunne udregne en pris." min erfaring siger mig at sælgerne sjusser sig frem til hvad de mener at projektet kan bære som prislap. Jeg har set det ske 3 af 3 gange, hvor jeg har været tæt på processen i projekter der var sendt i udbud.
Det bud en leverandør kommer med er, hvad jeg oplever, baseret på hvor sulten virksomheden er (mangler der ordre/omsætning), hvad de mener de andre leverandører kommer med af bud og hvad man forventer at kunne tjene på kunden på andre områder.

Jn Madsen

Vores offentlige sektors størrelse hænger sammen med lovgivningen.

Såvidt jeg forstår, så fylder lovgivningen omkring A-kasser 22.000 sider. Det kræver en skov af jurister/embedsmænd/slaver, både i ministeriet og A-kasserne, at holde sig opdateret, specialisere sig, kontrollere og lignende.

Kan man virkeligt ikke forsimple de 22.000 sider til f.eks. 100? Det ville lette alverdens arbejdsgange rundt om i samfundet,- og forsimple IT systemer der skal understøtte processerne.

Samme indvending kunne f.eks. også bruges omkring skattelovgivningen.

Men der er også folk der ikke er interesseret i at tingene bliver forsimplet. Især dem der lever af at administrere kompleksiteten.

Frithiof Jensen

Det er ikke helt tilfäldigt ... at vi ofte taler om software arkitektur.

Bygg-jävlarne siger selvfölgeligt "JaHa!" til sådan et projekt hvor bestillerne ikke har nogen ide om scopet og det er helt garanteret at der kommer ändringer. Det er jo guld värd for dem, helt bogstaveligt. De kommer heller ikke og fortäller kunden hvis der findes en alternativ lösning som er billigere - eller at 30% af systemprisen er drevet af enkelte krav.

Det er en rigtig god ide at have "sit eget hold" af eksperter som er kvalificeret til at give feedback på omkostningerne per krav / funktion.

Det er så lige hvor vi finder disse i Danmark, i princippet kunne man göre det til en del af udbuddet at leverandörerne udförer vurderingen - men - "de tre sädvanlige" leverer det ene rygende krater efter det andet, så, de vil formodentligt "overse" en kommende "guldmine" blandt kravene og slippe af sted med det.

Frithiof Jensen

Men der er også folk der ikke er interesseret i at tingene bliver forsimplet. Især ...


Eller Ministeren / Ministeriet - Hvis en lov er tilpas uklart formuleret så skal den efterfölgende forklares i et cirkuläre. Det betyder at Ministeren delvist kan lovgive uden om Folketinget ved at definere hvordan lovgivningen skal forstås. Jo mere "elastik" der kan rummes inden for paragrafferne, jo mere magt har Ministeriet og jo flere ting kan Ministeren snige under "radaren" - d.v.s. at Ministerens "markedsvärdi" i forhold til diverse särinteresser öges gennem dårlig lovgivning.

ole jeppesen

Af gode grunde er nye systemer oppe i tiden, men hvad med de gode gamle systemer som har levet et "stille" liv væk fra offentlighedens søgelys i 20-40 år.

Knubskud efter knubskud har programmerne udviklet sig i takt med lovgivningen. Men hvad mon der sker i virkeligheden?

Nogle systemer kan udelukkende holdes kørende på grund af een enkelt udvikler som har været med fra starten. For at det ikke skal være løgn er lovgivningen blevet så kompliceret at de offentlige medarbejdere/brugere nu refererer til programmet fremfor den skrevne lovtekst. Det er jo nærmest tragikomisk. Og hvad mon der sker når sådanne systemer porteres til nye platforme, eller den sidste udvikler på skansen går på pension?...vent og se

Lars Bjerregaard

Kan man virkeligt ikke forsimple de 22.000 sider til f.eks. 100? Det ville lette alverdens arbejdsgange rundt om i samfundet,- og forsimple IT systemer der skal understøtte processerne


Men.... men... hvor skal alle DJØFferne så være ansat? Husk nu at de er både arbejdsgivere og arbejdstagere hvad lovgivning angår. Den ene hånd der fodrer den anden osv..

Jn Madsen

Det er ofte når man forsøger at håndtere ALTING med IT, at det går galt.

Den har du ret i. Djævlen ligger gemt i detaljerne.
Hvor skal man lægge snittet, er det politikeren, IT-afdelingen, direktøren eller medarbejderen der skal træffe det valg- det er det store spørgsmål. Og de er med garanti ikke enige.

Og IT er ikke en eksakt videnskab, der er meget stikke fingeren i luften og mærke vinden :-) I mine øjne handler det om at skabe fleksibilitet i systemerne,

Morten Hansen

Nu hvor min IT-Havarikommission ser ud til at have en chance


Kære PHK
Jeg har med interesse fulgt kampen for en IT-Havarikommission. Og det kan være at du har besvaret spørgsmålet før. Jeg er enig i at man for længst burde have lært af sine utallige kulsejlede projekter - også gerne før at de kun blev holdt oppe af skrøbelige flydeputnonner.
Men hvad ville dine forventninger til en IT-Havarikommission være?

  • Hvilke beføjelser skal en IT-Havarikommission have ?

  • Skal man uddeler gule og røde kort til embedsmænd, mellemledere, ministre eller leverandører hvis lignende gentager sig?

  • Blive man hidkaldt når et projekt er stødt på grund, eller før ?
  • Holder man nøje øje med projekter med et budget over måske 20 mio. kr. Hvis et projekt har brugt 75% af budgettet og kun har 10% klar, hæver man stemmen... eller hvad?
  • Hvordan skulle en IT-Havarikommission sammensættes. Vel ikke bestående af repræsentanter fra interessenter - og så alligevel folk med relativ solid faglig indsigt og praktisk erfaring med projektstyring, jura og måske lidt bits og bytes...?
  • Skal IT-Havarikommissionen konfrontere interessenter i projekterne før man starter nye - eller skal man blot aflægge en rapport ved grundstødninger.
  • Skal IT-Havarikommission aflægge en årsrapport over succesfulde og mindre heldige episoder i løbet af året.

Umiddelbart virker det som at en IT-Havarikommissions arbejde i bedste fald kan ende med en årelang retssag om ansvarsfordeling og erstatning. Muligvis kan IT-Havarikommissionens ellers udmærkede arbejde ende i arkivet, og ved gentagende rapporteringer med tiden resultere i skuldertræk fra skiftende ministre. Embedsmænd, mellemledere og leverandører forbliver de samme - og livet fortsætter sin gang i Lidenlund....

Kenn Nielsen

Eller Ministeren / Ministeriet - Hvis en lov er tilpas uklart formuleret så skal den efterfölgende forklares i et cirkuläre. Det betyder at Ministeren delvist kan lovgive uden om Folketinget ved at definere hvordan lovgivningen skal forstås. Jo mere "elastik" der kan rummes inden for paragrafferne, jo mere magt har Ministeriet og jo flere ting kan Ministeren snige under "radaren" - d.v.s. at Ministerens "markedsvärdi" i forhold til diverse särinteresser öges gennem dårlig lovgivning.

Desværre er dette en rigtig god forklaring på denne stiltiende tilvalgte tilsyneladende inkompetance som hersker på tinge.

Hér benyttes occams razor som en plausibel forklaring på hvorfor "Undskyld" er nok for at blive taget med fingerne i kagedåsen.

"#¤%&/()!....... Suk..

K
PS. Jeg er smerteligt klar over at dette indlæg - isoleret set - politiserer uden jeg tager udgangspunkt i teknologi, men forventer dog ikke at være så langt fra v2's politiske forståelse at redaktionen bortcensurerer hele blogindlægget.

Poul-Henning Kamp Blogger

Men hvad ville dine forventninger til en IT-Havarikommission være?

Din liste tyder på at du forveklser en havarikommission med en undersøgelseskommision.

Prøv at hoppe over på http://www.havarikommissionen.dk og surf lidt rundt og dan dig et indtryk.

Eller du kan hoppe direkte ind på en sag som denne

Opgaven er kort og godt at finde ud af hvad der gik galt og hvorledes vi undgår gentagelser. Placering af skyld, næser og ansvar er ikke en del af opgaven.

Den slags har vi domstole, styrelser, ministerier, undersøgelseskommissioner og ikke mindst vælgere til at tage sig af.

Kenn Nielsen

Hvordan skulle en IT-Havarikommission sammensættes. Vel ikke bestående af repræsentanter fra interessenter - og så alligevel folk med relativ solid faglig indsigt og praktisk erfaring med projektstyring, jura og måske lidt bits og bytes...?

Jeg ser - desværre - en mulighed for flere meldemmer af DJØF-klanen hér, og frygter suspenderet aktindsigt under påskud af "at kunne arbejde uden at konkurrenceforvride".

Jeg bifalder absolut en IT-haverikommission, men er lidt bange for det kan blive en hvidvaskningsmaskine. Ikke helt åbenlyst, men blot endnu et slør af objektivitet over en katastrofe.

Vi ser det lidt med datatilsynet, der godt kan melde bombastisk ud, når det er mindre firmaer, men ved offentlige tåbeligheder, går der omgående politik i den.
- Man skulle jo nødigt bide den hånd som fodrer.

K

Morten Hansen

Tak for dit eksempel PHK.Jeg er til dels enig med dig, men en undersøgelseskommision bliver mig bekendt nedsat til én bestemt opgave - i modsætning til en Haverikommuision, der vidst er en mere permanent instans. Nok om det.
Uddrag fra rapporten i den sag du linker til:

Den 3. december 2012 ankom tog IC 904 bestående af et ER-togsæt til Nyborg station. Ved bogien i
2042-enden var der brand- og røgudvikling. Der var flammer op langs siden af toget. Brandvæsnet
blev tilkaldt.


Herefter kommer der en meget teknisk redegørelse for omfanget af problemet, hvilke risici det kan medføre og hvad det kan gøres for at forebygge det. I store kulsejlede IT-projekter, mener jeg det kan være vanskeligt præcist at påpege hvor branden er opstået. Her har man ikke nødvendigvis en rygende pistol liggende på gerningsstedet - men et stort røgslør - der indikerer at et eller andet er gået galt omkring det sted/tidspunkt i processen. Og med et redegørelse uden specifikke deltaler - eller en specifik brand - kan den slags rapporter let drukne... eller "forsvinde".

Morten Hansen

Iøvrigt:

»Det er tilsyneladende kommet bag på parterne bag EFI, hvor komplekst skatteområdet er juridisk, og hvor store krav, systemet skulle kunne leve op til på inddrivelsesområdet. Et eksempel er, at man oprindeligt forestillede sig, at systemet skulle kunne håndtere 10-20 forskellige typer af fordringer. I dag viser det sig, at det reelle antal er 400,« siger han.

uddrag af artikel om nogle konstateringer
Jeg prøvede at søge lige på http://www.havarikommissionen.dk, for at finde en situation hvor en menneskelig faktor kunne indtræffe og fandt bl.a. denne
I den følgende rapport er der punktet "Menneskelige faktore". Dette vil sikkert blive en særdeles anvendt punkt i fremtidige rapporter fra IT-Haverikommisionen. Ud fra citatet ovenfor, kunne dette let blive til:
*"Uvidenhed, manglende fornemmelse for projektets omfang, manglende analyse" (som om der ikke har været analyse nok i forvejen).
Så inden skibet endeligt bliver sat i søen, må man nok også stille ingeniør-formelsamlingen på hylden, og erkende at det måske er et mindretal af offentlige IT-skandaler der kan forklares med tal og diagrammer.

Bent Jensen

Det er en god idé, og hvis man kunne skabe en erkendelse af at 1) IT-projekter, på samme måde som anlægsprojekter, tager en vis tid at implementere. Den er som udgangspunkt ikke til diskussion. Man vedtog jo ikke storebæltsbroen og dikterede at den skulle stå færdig efter 6 måneder (måske er det alligevel det man har prøvet med den københavnske cityring - en undtagelse der bekræfter reglen der viser hvor galt det kan gå). På samme måde som man kan påvirke prisen ved at forsimple reglerne, kan man også gøre implementeringstiden kortere 2) at der er en endelig kapacitet i de systemer der skal gennemføre reglerne. Så uanset hvor reformivrig en regering er, så er der en øvre grænse for, hvor meget lovgivning og tilhørende digitalisering man kan have i gang samtidig.

Log ind eller Opret konto for at kommentere