bloghoved zambach

Else Haugsted - en hacker fra den kolde krig

Hat, blå briller og skæg. Det er en klassisk stereotyp på en spion.

Else Haugsted var ikke en stereotyp spion og kodebryder. Hun var fx kvinde, mor og hustru. Og “afdelingschef på forsvarsstabens område”, hvilket her betyder leder af forsvarets efterretningstjenestes kodebryderenhed.

Det har været ganske normalt med kvindelige kodebrydere. Både under 2. verdenskrig og under den kolde krig har kvindelige kodebrydere været et hemmeligt våben i mange efterretningstjenester. Og altså også i Danmark, kom det frem under dokumentaren om spionægteparret Find og Else Haugsted.

Gennem deres barnebarn, David Bentow, har jeg fået et lidt mere nuanceret billede af Else Haugsted, som jeg gerne vil prøve a formidle her. Jeg tænker hendes historie kan vise en kvindelig rollemodel inden for teknologi fra et områder der ofte befinder sig godt i skyggen.

Derfor vil jeg gerne bruge nogle anslag her i bloggen til at fortælle hendes historie, der også er fortalt indgående i dokumentaren "Danmarks Hemmeligste Spionægtepar, episode 3, Kodedamerne".
Jeg fortæller også om hende på samme baggrund i en podcast om kvinderne i it-historien med Nikita Klæstrup fra Enigma-museet.

Kvinde knæk din kode

I Bletchley Park er det en kendt sag at ganske mange kvinder blev rekrutteret til at bryde koder under 2. verdenskrig. Via blandt andet krydsogtværser, fandt man frem til kvinder og mænd der var stærke til sprog, matematik, drama (sprogrytme) og logik.

Et kendt eksempel er det amerikanske kodebryderægtepar William og Elizebeth Friedman. Elizebeth, der havde den kringlede hjerne, blev brugt til blandt andet at optrevle Al Capones gang i mellemkrigstiden, og en Nazibande i Sydamerika under anden verdenskrig. Hendes mand var mere til organisering og mennesker.

Det danske spionægtepar

Et sådant ægtepar har vi faktisk også i Danmark. Her begyndte det kvindelige kodebryder-team først under den militære aflytningstjeneste, der blev stiftet 1. maj 1948 under det uskyldige navn Forsvarets Central Radio. Det var Find og Else Haugsted der stod for dette, og Else blev afdelingschef for kodebryderafdelingen.

Else var fremragende til krydsord, hun kunne tale tysk og fransk flydende, og hun fik derudover lært sig blandt andet russisk og arabisk. Derudover var hun bragende intelligent, hvilket viste sig allerede i teenage-alderen. Hun blev født 6/1 1914 og blev adopteret af et grossererpar i København.

Hun fik en studentereksamen og begyndte at læse fransk. Her mødte hun Find Haugsted, som hun blev gift med i 1936. Godt ti år senere var de to hovedkræfterne i at etablere en militær aflytningstjeneste i Danmark. Hun var ret begejstret for kryds og tværs og litteratur, og hun var formentlig den kvikkeste i ægteskabet, mens Find til gengæld var god til at organisere og rekruttere (menneskekenderen).

Lidt om kodebrydning

Kodebrydning har frem til i dag været omtrent det samme som at hacke. I dag gøres det jo som bekendt elektronisk, men at sende kodede beskeder som andre ikke skulle læse har man gjort omtrent så længe man havde et skriftsprog. Særligt under det græske og romerske imperium fik det luft under vingerne og mange af de koder man lærer til for eksempel spejder (fx Cæsarkode, A-Z-kode, skytale). Kodebrydere var altså en slags forgængere til de moderne hackere, der lige så vel kan være private aktører som efterretningstjenester.

Man opdeler som regel kodetyper i dem der er til at bryde (et system som fx cæsar) og dem der er virkeligt svære, og hvor kodeforlægget blev sendt i forvejen i diplomattaske - eller før i tiden med sendebud. Den er langsom om mindre anvendelig, fordi hvert kodesystem kun blev brugt en enkelt gang. Det var altså et i praksis ubrydeligt kodesystem, kendt som “one-time pads”, men var i praksis så besværlig at bryde, at de kun blev anvendt til meget vigtige meddelelser. Fra 2. verdenskrig og frem blev arbejdet - både kodningen og kodebrydningen - mere og mere digital frem til de moderne krypteringssystemer vi har i dag, der er tæt på ubrydelige.

Kold krig og kodebrydning

De koder som Else var med til at bryde var primært mekaniske kodesystemer, som med tiden kunne brydes, blandt andet fordi man kunne analysere sig frem til svagheder i systemerne, og fordi man med tilstrækkeligt mange kodede meddelelser kunne regne ud, hvordan kodesystemet fungerede. Russiske tropper på vej ind i Tjekkiet i 1968 blev for eksempel identificeret af Elses gruppe via madbestillingslister, der ikke var så sikrede og derfor nemme at bryde (på den måde kunne man se hvor mange tropper der var på vej ind i Tjekkiet).

Danmark havde også en rolle i cubakrisen ved at man havde opsnappet at der var tre skibe med radioaktivt materiale (se mere DR2-programmet Danmarks hemmeligste spionægtepar).

Præcis hvad hendes rolle har været i de ovenstående sager, har ikke været til at finde ud af. Andet end at hun var chef for enheden og blev kaldt “Madame”, og at folk var lidt bange for hende.

Bag enhver stor kvinde er en mand der står for det huslige

Sagt med et smil. Else var forfærdelig til at lave mad og havde dårligt ryg, så Find stod for indkøb og madlavning. Desuden havde de en ung pige i huset der kunne tage sig af børnene (der var jo ikke børnehaver og SFO dengang).

De to delte altså opgaverne i hjemmet og på den måde var Else ikke en superkvinde der både havde en vild karriere og kunne jonglere med børn, pander og sovsekulør.
Hun var dog sød og kærlig over for sine børn, og adopterede en dreng der pludselig stod uden forældre. Else døde desværre i 1973 og blev kun 59 år.

Hvad var det kvinder kunne?

Det var ikke kun Else der var god til at bryde koder.
Ofte rekrutterede Find (og Else?) telegrafisternes koner som kodebrydere. Det var både praktisk (for så kunne de snakke med deres mænd om deres arbejde) og ofte en god gevinst for afdelingen.

En del af dem var ganske dygtige og de var begyndt at kede sig efter børnene var blevet store. En af de måder, som de testede potentielle kodebrydere på, var ved at se hvor gode de var til at løse kryds- og tværsopgaver, fordi det viste sig, at dem der var gode til det, meget ofte også var gode kodebrydere.

De lavede nogle gange konkurrencer mellem de ofte kortuddannede kodedamer og de veluddannede ofte mandlige statistikere i kodebryderenheden. Her vandt kvinderne ofte på hurtighed. De så hurtigere mønstrene, mens statistikerne ofte brugte lang tid på systematisk at lave systemer.

Desuden var kvinder gode til at holde mund. Måske taler man heller ikke så ofte om kvindens arbejde? Det har ofte været mandens karriere der var i centrum, mens kvinden måske var sekretær el. lign. hvis hun arbejdede. Sådan er det måske i mindre grad i dag, men vi ved jo heller ikke om der stadig er en kvindekoderafdeling i dag.

Og mon de rekrutterer med Wordfeud og Escape-rooms?

Jeg kan for øvrigt varmt anbefale Simon Singh "The Code Book", 1999, der gennemgår forskellige kodetyper igennem historien. Den er oversat til Dansk: Kodebogen fra 2001, men desværre ikke til at få fat i.

Relateret indhold

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ditlev Petersen

kan være The Codebreakers af David Kahn fra 1956. Det er noget af en moppedreng, og tiden fra 2. Verdenskrig og frem er dårligt dækket (det var hemmeligt eller gemt af løgn).

Og så lige Colossus, Bletchley Park's Greatest Secret af Paul Gannon fra 2006. Afdækker brydning af en anden tysk chiffermaskine, hvis eksistens og analyse blev dækket af britisk tåge indtil for nylig (90'erne). Den britiske computer Colossus blev IKKE brugt mod Enigma men mod en fjernskriverkryptoforsats.

  • 5
  • 0
#2 Sine Zambach Blogger

Tak for anbefalingerne! Og ja - Colossus var jo eletronisk og lidt mere avanceret end den elektromekaniske Bombe (Enigma-bryderen), men af en eller anden grund er det konstant Enigma vi hører om. Måske fordi det var den første?

  • 4
  • 0
#3 Søren Koch

Jeg tror at den primære grund er at der var så mange flere Enigma-maskiner i brug (alle tyske militærenheder brugte den) mens Lorenz-maskinen (som Colossus brød) kun blev brugt af den højeste ledelse i det tyske militær.

Dvs mange flere havde hørt om enigma end Colossus/Lorenz, og da det blev kendt at englænderne havde brudt Enigma var det nemmere at lade som om at det kun var den der blev brugt af tyskerne så de kunne fortsætte med hemmeligtholdelsen af Colossus / brydningen af Lorenz-maskinen) istedet for at indrømme den også.

Englænderne hemmeligtholdete jo brydnignen af Enigma bl.a. på grund af at de efter krigen havde givet Enigmamaskiner til deres tidligere kolonier som 'sikker' krypteringsteknologi når de nu var blevet uafhænige.....

  • 5
  • 0
#7 Louise Klint

Tak for et spændende indlæg.

Jeg vil glæde mig til at se dokumentarserien om ”Danmarks Hemmeligste Spionægtepar”, straks jeg får tid.

Får også lyst til snart at gense ”The Imitation Game”, om kodeknuseren Turing. Den er så god. Her løste de også krydsogtværser, husker jeg. Venligst :)

  • 1
  • 0
#8 Theodor Norup

"Seizing the Enigma", også af David Kahn er fra '91 og opdateret i '98, indeholder selvsagt mange flere Enigma-detaljer end "Codebreakers", ikke mindst om Rajewskis (polsk efterretningsofficer) forarbejde før krigen. Anbefales.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere