Elektroniske kragetæer

Der er en del sammenhænge, hvor det er praktisk med fysisk tilstedeværelse. Efter at have gået forgæves efter et computerspil i Fona for derefter at have “måttet vedtage en parkeringsbøde” som de siger i mit gode gamle Matador-spil, har jeg dog besluttet at nægte at købe flere julegaver i fysiske butikker i år.

Men når jeg skriver kontrakt med nye medarbejdere, plejer det nu som regel at foregå på mit ydmyge kontor med en passende udvalgt firma-kuglepen og en efterfølgende rundtur, hvor den nyansatte kan få lejlighed til at hilse på sine kommende kolleger.

Illustration: Privatfoto

Denne gang stod jeg imidlertid i den situation, at den person, jeg gerne ville ansætte, umiddelbart efter vores samtalerunder tog på en 7 ugers rygsækrejse med familien på den anden side af kloden - godt nok med netforbindelse en del steder undervejs, men ingen adgang til printer eller scanner. Så hvordan skulle vi nu få skrevet under på kontrakten? (Kald mig gammeldags, men jeg synes nu, at det er meget rart med en underskrift inden man begynder at indkøbe computere, afblæse søgningen efter andre kandidater osv.)

Til alt held viste det sig, at vi i virksomheden netop har taget et system til elektronisk signatur i brug - DocuSign - som læner sig meget tæt op af brugen af fysiske underskrifter. Så hen over weekenden lykkedes det både kandidaten og jeg at sætte vores kragetæer på det samme dokument, uden brug af printer eller andet udstyr, der kan være svært at opdrive derude hvor pelikanerne vender.

Jeg skrev under via min iPad, hvor jeg åbnede en mail med et link med et token i, gennemlæste kontrakten og derefter tegnede min underskrift med pegefingeren på skærmen. Måske blev den ikke helt så køn som den plejer (ahrem!) men stadig genkendeligt min. Af andre muligheder kan man uploade et billede af sin underskrift og sætte ind.

Det virkede overraskende godt - og nemt. Men hvad synes du - ville du være tryg ved at bruge denne type af løsning næste gang, du skriver under på en kontrakt?

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henning Wangerin

Jeg ser snarere et problem i om kontraktmodtageren kan være tryg ved den juridiske sikkerhed.

Principielt er den lige så bindene som en mundtlig aftale eller det traditionelle papir.

Problemet kommer hvis der bliver tvivl om indholdet af aftalen.

Med mindre det kombineres med en passende elektronisk signatur, kunne det blive svært at stille noget op hvis underskriftens indehaver melder "det kender jeg ikke noget til".

Jeg ville nok foretrække en pgp-signering af filen, så begge parter kan være sikker på at det er den samme fil som man er blevet enige om, men så har vi selvfølgelig også pki blandet ind i det.

  • 3
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Med mindre det kombineres med en passende elektronisk signatur, kunne det blive svært at stille noget op hvis underskriftens indehaver melder "det kender jeg ikke noget til".


Sådan har det jo også alle dage været med gammeldags underskrifter, hvad forhindrer dig i at skrive under den ene dag og næste dag påstå at din underskrift er blevet forfalsket?

  • 3
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

og næste dag påstå at din underskrift er blevet forfalsket?

Det er netop der byretten kommer ind i billedet. Selv om den principielle sikkerhed ved en underskrift ikke just er 100%, er det ikke nok med blot en påstand om forfalskning. Dommeren må så til at vægte omstændighederne.

Min fornemmelse er at domstolen vil stille højere krav til sandsynliggørelse af en digitalt formidlet underskrift, kontra en med kuglepen.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere