Elektronisk tinglysning - Et af de mest perspektivrige offentlige digitaliseringsprojekter

Jeg har inden for de sidste 3,5 år rådgivet Domstolsstyrelsen omkring elektronisk tinglysning, som er et af de mest spændende og perspektivrige offentlige digitaliseringsprojekter nationalt såvel som internationalt

Formålet med elektronisk tinglysning (e-TL) er at ændre tinglysningen i Danmark fra at være primært papirbaseret til 100 % elektronisk. Der er ikke nogle eksisterende systemer at tage hensyn til, hvorfor det har været muligt at serviceorientere systemet lige efter bogen.

Elektronisk Tinglysning har en attraktive business case. Der regnes med samfundsmæssige besparelser på over 300 mio. kr om året og selve projektet har budgetteret med samlede udviklings- og drifts-omkostninger på 250-350 mio. kr. over en femårig periode.

Elektronisk tinglysning vil i september 2009 ændre tinglysningen af rettigheder i Danmark fra udelukkende at kunne tinglyse baseret på papirbaserede dokumenter til udelukkende at kunne tinglyse XML-baserede dokumenter påført digital signatur.

Elektronisk tinglysning er et skoleeksempel på mulighederne ved en serviceorienteret arkitektur, da det kræver fleksibilitet til de fremtidige lovgivningsmæssige og samfundsmæssige ændringer samt skal indgå i forretningsproces-orkestreringer med et stort udvalg af eksterne interessenter (Realkredit, Banker, Finansieringsinstitut, Ejendomsmægler, Advokater, Landinspektører, Offentlige register osv.).

Nedenfor har jeg beskrevet konsekvenserne ved elektronisk tinglysning, yderligere information kan findes på http://www.e-tl.dk/

Tinglysningen i dag

I Danmark modtager de 82 retskredse i dag ca. 3,5 mio. anmeldelser om tinglysninger om året. Tinglysningen sker udelukkende på basis af papir-dokumenter modtaget fra anmelderen. Den nuværende it-understøttelse består i, at medarbejderne, efter de har kontrolleret/prøvet anmeldelsen, indtaster summariske informationer i et it-system

Papir-dokumentet er efterfølgende arkiveret i ejendommens aktmappe. Der er i dag ca. 2.5 mil. aktmapper som indeholder ca. 70 mio. stykker papir.

Tre indsatsområder

For at strømline processen er det besluttet tre indsatsområder:

  • **Centralisering** ' Alle medarbejdere skal samles et sted, i Tinglysningsretten i Hobro.
  • **Digitalisering** ' Efter september 2009 vil det udelukkende være muligt at tinglyse, ved at sende elektroniske dokumenter (i XML) signeret med digitale signaturer. Alle papirbaserede anmeldelser vil blive afvist. Alle 70 mio. stykker papir i aktmapperne skal skannes ind og bliver tilgængelig som søgbare PDF-dokumenter.
  • **Automatisering **? Væsentlige dele af opgaven med at kontrollere og prøve anmeldelsen vil blive automatiseret. Ligesom al forespørgsel sker via webservice-kald eller fra den eksterne portal, som Tinglysningsretten stiller til rådighed

Attraktiv Business case

Der er forventet, at disse initiativer vil reducere antal medarbejdere der foretager tinglysninger fra 400 til 150, hvilket, sammen med et bedre it-baseret sagsbehandlingssystem, vil betyde en omkostningsreduktion for Domstolene.

De største besparelser vil det danske samfund dog opleve, når behandlingen af en tinglysning reduceres fra i gennemsnit 5 dage (op til 3 uger i spidsbelastninger) til få sekunder.

Beregninger viser potentielle årlige effektiviseringer på 300-400 millioner kroner. Effektiviseringerne kommer fra

Færre ressourcer skal bruges hos de professionelle aktører (Finansielle institutioner, ejendomsmæglere, advokater, landinspektører osv.)

  • Al kommunikation til e-TL sker via webservices. Det betyder, at de professionelle aktører kan foretage anmeldelser og straks modtage svar fra Tinglysningen om resultatet af den automatiserede prøvelse, som en integreret del af eget sagsbehandlingssystem. Ligesom information kan hentes automatisk og elektroniske dokumenter kan udfyldes automatisk.
  • Den øjeblikkelige behandling af anmeldelsen medfører færre afbrudte arbejdsprocesser og færre kundemøder, ligesom kopiering, kuvertering og ingen skrivning af følgebrev reducerer omkostninger.
  • Den indskannede akt kan tilgås elektronisk via webservice kald hvilket giver dem mulighed for at integrere de gamle papir-akter i egne systemer

Sparede finansielle omkostninger for borgeren på grund af en hurtigere registreringsproces (estimeret til 100 mil. om året)

  • Bankgaranti i en kortere periode
  • Mindre rentetab af overskuddet ved salg af fast ejendom
  • Osv.

Dertil kommer forbedringer i form af bedre service overfor borgerne, der vil opleve en hurtigere tinglysningsproces og få mere præcis angivelse af det tidsmæssige forløb.

I forbindelse med ejendomshandler vil det være lettere at se, hvilke rettigheder der er tinglyst på ens ejendom, sagsbehandlingstiden vil være ens i hele landet, fortolkning af formalia vil være den samme og tinglysningssystemet vil være mindre følsomt over for perioder med særligt mange tinglysninger f.eks. ved konverteringsbølger

Serviceorienterede principper

Et væsentligt punkt i kravspecifikationen har været ønsket om et fleksibelt system, der simpelt kan tilpasse sig ændret dansk eller EU-logivning, den teknologiske udvikling samt ændringer i den måde som professionelle aktører og borgere vil anvende tinglysningen på.

Dertil kommer behovet for, at professionelle aktører skal kunne integrere tinglysnings-funktionalitet tilbudt af e-TL direkte ind i deres interne sagsbehandlingssystemer, hvilket stiller krav om teknologiuafhængige grænseflader.

Den nødvendige fleksibilitet opnås ved at basere e-TL på en serviceorienteret arkitektur og at basere grænsefladerne til de eksterne parter på webservices.

Serviceorientering sker ved at opbygge et antal principper, som e-TL skal baseres på. Det drejer sig f.eks. om:

  • **Sikkerhedsprincippet** ' Sikkerheds-infrastrukturen må ikke sætte *unødige grænser* for nuværende og fremtidige parter. Sikkerheden skal håndteres på en måde, der er *omkostningseffektiv* for såvel e-TL som for dets partner
  • **Forretningshændelsesprincippet** ' Enhver forretningshændelse der sker i e-TL offentliggøres *øjeblikkeligt* til interesserede parter. Det giver parterne mulighed for, at reagere øjeblikkeligt i henhold til deres egen forretningskontekst, når en forretningshændelse sker. Dette i modsætning til traditionelle service-kald, hvor man først får besked, når man spørger.
  • **Princippet om åbne standarder **- Åbne standarder skal anvendes konsekvent. Det giver e-TL mulighed for at integrere med et betydeligt antal partnere på *netop en måde*
  • **Netværksdata-princippet** ' Alle informationer fra eksterne offentlige databaser (CPR, CVR, DMR ') vil blive tilgået direkte ved kilden ved brug af webservices. Det betyder, at der ikke vil eksisterer nogle kopier af eksterne databaser hos e-TL.

E-TL vil iværksættes september 2009 i form af et såkaldt 'big bang', hvor man overgår fuldstændigt fra det gamle papirbaserede system til det nye elektroniske system

admin adminusers billede

Kommentarer (14)

Anonym (ikke efterprøvet)

Efter september 2009 vil det udelukkende være muligt at tinglyse, ved at sende elektroniske dokumenter (i XML) signeret med digitale signaturer

Vi bemærker interessant nok tvangsmodellen koblet med en ulovlig model for digital signatur baseret på en nøgle, du ikke kontrollerer.

Hmm ..

Tore Green

Godt med et projekt som gavner samfundet, og hvor besparelserne er så gode at de uden problemer kan betale for de 1½ års forsinkelse ;-)

Man kan få et indblik i historien her:
http://www.computerworld.dk/search/elektronisk%20tinglysning

Men det var ikke forløbet du ville diskutere med dit indlæg, og hvis bare big bang udrulningen går efter planen vil alt det hurtigt være glemt.

Til Stephans kommentar om tvangsmodellen vil jeg lige indskyde at det typisk vil være pengeinstitutter o.lign. der signerer dokumenterne og ikke borgeren -- men jeg går ikke ud fra at det ændrer Stephans syn på sagen...

Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg har intet problem med digitalisering af Tinglysning eller digitalisering som sådan.

Nu står det mig ikke helt klart hvordan i alverden et pengeinstitut kan tinglyse noget i din ejendom uden du skriver digitalt under - så den er der vist ingen som køber.

Jeg kan til nød også leve med at man presser hårdt på at få noget igennem hvis man er 100% sikker på at det gavner.

Men den måde man i øjeblikket presser en massiv centralering og ensretning ned i halsen på samfundet er desideret destruktivt. Man har ryggen til fremtiden. Der er ingen måde modellen kan rette op på fordi man løser alting i stive interfaces der tager sit udgangspunkt i at kontrollere borgerne i stedet for at slipper borgernes efterspørgsel fri til at trække værdikæderne.

Det er ren planøkonomi med falske business cases hvor ingen indregner offeromkostningerne.

Anonym (ikke efterprøvet)

For god ordens skyld så er det ingenting som siger at man skal bruge en digital underskrift for at signere et tinglysningsdokument.

Man kan sagtens overføre fra en formålsspecifik nøgle (sælger) til en formålsspecifik nøgler (køber) - og køber kan med samme nøgle bekræfte servituter, pantebreve, etc.

Hvis altså man ville tænke digitalt.

Tore Green

Nu står det mig ikke helt klart hvordan i alverden et pengeinstitut kan tinglyse noget i din ejendom uden du skriver digitalt under - så den er der vist ingen som køber.

I dagens Danmark er det jo ikke alle borgere der bruger den digitale signatur som løsningen bygger på, så systemet giver mulighed for at en bank el.lign. står for den elektroniske kommunikation. Jeg antager at det så er anmeldeleren der arkiverer den "alternative" underskrift hvadenten den er med kuglepen eller en anden form for digital signering end den som Domstolsstyrelsen benytter.

Fra http://www.domstol.dk/e-Tl/omtinglysningsprojektet/e-tl-hvaderdet/Pages/... :

Det bliver via en anmelderordning muligt for autoriserede virksomheder at anmelde tinglysninger på vegne af ejere/debitorer uden krav om anden underskrift end den autoriserede virksomheds egen digitale signatur. Denne mulighed vedrører kun hæftelser og ejendomsforbehold.

Anonym (ikke efterprøvet)

Muligheden for at arbejde med fuldmagter er tilstede, men det ændrer ikke på at systemet er låst til en række ikke-interoperable og usikre teknologier.

Kravet om Digital Signatur lider dels under at vi ikke har nogen og dels at den ikke er inter-operabel. DanId er IKKE en lovlig Digital Signatur og man låser modellen til det ufleksible OCES.

Kravet om eBoks (eller papir) er ren erhversstøtte samtidig med at det er sikkerhedsmæssigt uacceptabelt. Interoperabelt og åbent er det i hvert fald ikke.

Systemet er ikke forberedt for den digitale verden hvor man selvfølgelig IKKE ville koble identifikation på i et applikationssystem - og slet ikke med genbrug af nøgler. Det kan ikke sikres.

Men igen - det er jo ikke Tinglysningsprojektets skyld at resten af Digital Forvaltning fejler. Selvfølgelig skal vi have digitaliseret området.

Anonym (ikke efterprøvet)

Absolut, DanId gør jo det obligatorisk.

Det villle være en fejl at definere Dangates (VTUs ulovlige sanktionering af DanId som Digital Signatur og monopolkonstruktion) problem som at der er indbygget "obligatorisk" fuldmagt. Det kunne skabe illusionen af at der er en neddroslet version af samme som kan forsvares.

Dangate drejer sig om ekspropriation af borgernes suverænitet i general forstand, systematisk skævvrding af alle værdiskabende processer i samfundet og underminering af sikkerheden. Det er et helt andet og langt mere alvorligt problem.

Anders Høgsholm

Det digitale tinglysningsprojekt ser ud til at blive betalt tilbage på få år. I sandhed en business case der vil noget.

Det hele digitaliseres og Tingslysningskontoret og dets arkiver forsvinder. Nu kan vi selv fra PCen derhjemme læse i arkiverne. Men nu kommer det til at koste penge at slå op i andres sager!

Her i juli 2009, mens vi venter på udrulningen 1. september 2009 kan man stadig gå til Tingslysningskontoret og benytte deres kunde-PC til at søge i arkiverne.

Men efter 1. september 2009 nedlægges Tinglysningskontorerne i retskredsene, og det hele samles i Hobro.

Som borger har man fået en gevinst ved at Tinglysning bliver billigere og hurtigere, men for den der vil søge blot vil oplysninger bliver det dyrt. Ikke nok at samfundet sparer penge ved at digitalisere, men nu skal vi også pålægges brugerafgifter ved søgninger, ikke blot tinglysningsafgifter!

Borgeren er blevet taget ved næsen. Der er nogle politikere der har sovet i timen.

Stephan Bak

Elektronisk Tinglysning har bestemt store perspektiver. Det er helt sikkert også et projekt som vi kommer til at høre meget mere til i løbet af efteråret.

Nu tegner Henrik Hvid Jensen de [u]meget[/u] store linjer omkring projektet uden at gå i detaljer omkring processen, så lad mig holde mig til det. Men ordet "[b]Big Bang[/b]" lyder nu spændende!

Det er utvivlsom en attraktiv business case - men når det kommer til cost siden så holder beregningerne ikke. Samfundet har for længst rundet den første milliard i omkostninger! Henrik Hvid Jensen medtager nemlig alene det offentliges omkostninger. Min påstand er at de tilpasinger der laves i de enkelte finansielle institutter og øvrige professionelle aktører langt overstiger Domstolstyrelsens udgifter til projektet. Det er sådan set fint nok, men hvis man vil medregne alle samfundets benefits, så må man også medtage alle omkostninger.

Lad mig kort citere fra opremsningen af benefits:

Færre ressourcer skal bruges hos de professionelle aktører (Finansielle institutioner, ejendomsmæglere, advokater, landinspektører osv.)

Jan Flodin

Elektronisk tinglysning er afgjort et interessant projekt. Personligt var jeg med til at lave noget tilsvarende for Skibsregisteret engang midt i firserne, så det er da på tide vi får det for boliger også.

Men når nu tinglysningen bliver elektronisk, hvorfor er det så nødvendigt at centralisere medarbejderne et sted.

Jeg mener i en digitaliseret verden skulle man da netop kunne opnå fleksibilitet med hensyn til arbejdspladser.

Henrik Hvid Jensen

Timnglysningsmedarbejderens skærmbilleder er browserbaseret så teknisk kan man arbejde alle steder fra.
Decentraliseringen var bl.a. for at servicere borgerne tæt på deres bopæl, men da borgerne nu har adgang via internettet, behøves denne decentralisering ikke længere
Centraliseringen vil medføre at ekspertisen samles og derved opnås et samlet tinglysningsfagligt-miljø og mange dublerede medarbejder undgås.

Anders Høgsholm

Desværre nej. En opringning 15/09 til Retten i Helsingør gav det svar at den service var nedlagt og overført til Hobro!

Tinglysning er blevet til en forretning - ikke længere en borgerservice. Og en besværlig en af slagsen.

Jeg har har forgæves søgt at læse mine egne dokumenter, især servitutter, under min matrikel. Kan ikke lade sig gøre. Her mangler noget brugerinformation.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer