Eee PC 901 med Intel Atom (del 2)

I fredags havde jeg aftalt med min gamle ven Ole Tange at vi skulle sammenligne Min Eee 901 med hans Eee 900. Vi fik testet en del ting, og fik os flere sjove overraskelser undervejs.
Ole havde ligesom jeg købt sin Eee for få dage siden, og hvor jeg har en sort Eee PC 901 med en 1,6 GHz Atom processor, så har Ole en 900 MHz Celeron processor. Vi vidste godt at den kæmpe store forskel lå i at jeg kan køre 7-8 timer på mit batteri, mens Ole kan køre ca halvanden til to timer, men der var mere...

Illustration: Privatfoto

Med hensyn til batteri, så kørte Oles maskine med et 4400 mAh batteri mens min kører med et 6600 mAh batteri. Jeg har 6 cellers, hvor Ole har 4. Meget mystisk, så er det ikke en forskel i bagstykke tykkelsen men i stedet dybden hvor lang batteriet kommer ind i maskinen. Batteriet fra Eee 900 er således for kort for en Eee 901, så pas på hvis du skal købe et ekstra batteri til din Eee 900. Køb IKKE et batteri som passer til en Eee 901. Læs også denne.

Vores tests

Ole havde udtænkt en del tests han gerne ville se nærmere på.
Vi tilføjede et par ekstra senere.

Boottid for Xandros linux

  • Eee 900: 42 sekunder
  • Eee 901: 26 sekunder

901 vinder klart

Tid for at resume en suspended Linux session

  • Eee 900: 11 sekunder
  • Eee 901: 10 sekunder

Uafgjort

Blæser

  • I idle mode har Eee 900 INGEN blæserlyd ? skønt.
  • Ved fuld belastning har Eee 900 en irriterende blæserlyd.
  • I idle mode har Eee 901 en svag blæser kørende ? sikkert til CPU. Det bemærkes men er ikke irriterende.
  • Ved fuld belastning har Eee 901 samme kølerlyd.

Uklar vinder.

Batterilevetid på maskinen ved list arbejde og lidt standby

  • Eee 900: 1,5 time (4400 mAh batteri)
  • Eee 901: 7 timer (6600 mAh batteri)

Eee 900 er klart distanceret af Eee 901. Über cool af 901.

Tastatur
Eee 900 kan købes med dansk tastatur, men Eee 901 pt. kun fås med engelsk tastatur. Læser man meget på tasterne er 901 ikke et godt valg, selvom man godt kan få de danske bogstaver frem hvor de normalt er, men det passer ikke bare med hvad der står på mine 901 taster.

Ole var ikke helt tilfreds med alle taster på sin Eee 900. Nogle taster skulle der trykkes meget hårdt på.

Eee 901 har desuden et par ekstra taster, som kan tilkobles hurtigstart af f.eks. Skype, Firefox eller andre programmer.

Uklar vinder med mindre man venter på den danske version af Eee 901.

Overflade
Oles Eee 900 maskine var en mat hvid, mens min Eee 901 er blank sort. Der er klart at den sorte Eee 901 er meget modtagelig for fedtfingre, som ses klart. Denne test er lavet inde hos firmaet Ange Optimization, og da vi diskuterede dette emne, var der slet ikke enighed om at den matte hvide overflade var bedst. Modargumentet fra de vittige ingeniører var at hvis man havde sorte fedtfingre fra arbejde med cykelkæde mv. så er den sorte overflade klart at foretrække :-)

Jeg mener dog at den matte overflade på Eee 900 er at foretrække mht. fedtfingre... det med de sorte fingre glemmer vi lige :)

Højttaler

Vi havde ikke det bedste lyttetekniske rum ? faktisk var jeg dumpet ind til fredagsøl, og det var ikke et tilfælde :) Ole mente dog at højttalerne på Eee 901 var bedre end hans I Eee 900 efter aflytning af klassisk musik - Beethoven.

Komprimering af data
Her kommer der en overraskelse. Efter at have set hvor hurtigt en Eee 901 booter i forhold til en Eee 900, måtte vi test komprimering og dekomprimering af data med bzip, gzip -9. Vi valgte at lave en 118 Mb tar fil af /usr/bin indhold og lege med det (Naturligvis samme fil på begge maskiner ? samme md5dum).

  • Bzip komprimering: Eee 900: 86 sekunder og Eee 901 123 sekunder
  • Bzip dekomprimering: Eee 900: 34 sekunder og Eee 901 31 sekunder
  • gzip -9 komprimering: Eee 900: 75 sekunder og Eee 901 90 sekunder.

Eee 901 taber klart ved komprimering. Meget interessant selvom Eee 901 har en 1,6 Ghz Atom processor og Eee 900 kun har en 900 Mhz Celeron. Her ser vi et sted hvor den meget strømbesparende Atom processor betaler med et tab overfor Celeron.
Eee 900 vinder alt i alt klart her.

HW i maskinen
Klik på billederne for at få "lspci" output for de to maskiner

Eee 900:

](http://www.version2.dk/modules/xphoto/cache/70/2469_3000_2000.jpg)

Eee 901:

](http://www.version2.dk/modules/xphoto/cache/70/2470_3000_2000.jpg)

Det bemærkes bl.a. at både wlan chipsæt og chips til trådet netværk (via RJ45 connector) er lavet om mellem Eee 900 og Eee 901, så hvis du læser at Linux distro XYZ eller FreeBSD virker fint på Eee, så bør det være et standard spørgsmål "hvilket Eee"... Asus har i den grad smadret deres marked med varianter og vi har sikkert slet ikke set det sidste. Eee PC 1000 er også på vej.

Hvorfor valgte jeg Eee 901

Jeg synes det er for sejt at have 7-8 timers strøm på min Eee 901, og har personligt afbestilt min Eee 900 efter to ugers ventetid (efter den var bestilt). Jeg ventede og fik bestilt Eee 901. Jeg er meget glad for den. Det er lidt bøvet med det engelske keyboard, men jeg kigger ikke ret meget på tasterne når jeg skriver, og jeg kan mærke at jeg er ved at "acceptere" at tasterne sidder tæt.

To come

Jeg regner med at rode videre med andre Linux-varianter end Xandros de næste dage, så det bliver klart et emne. Mange har også spurgt om hvordan man klarer dansk keyboard - det vender jeg også tilbage til.

/pto som sender en stor tak til Ange Optimizations medarbejdere - som naturligvis havde Free Beer på bordet :-)

Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Dennis Krøger

Eh, de er ens, bortset fra at UK har en Alt-Gr istedet for endnu en Alt, og at \ knappen sidder samme sted som vores.

UK er helt klart at foretrække frem for US.

Edit: Jeg burde holde min kæft, der er flere forskelle, men det er småting.

  • 0
  • 0
Niels Rasmussen

Hej Peter

Fedt review, glæder mig til del 3 !

Jeg venter også på 901'eren, og er ved at gå til af forventning !!!

Ole T. syntes at nogle af tasterne skal der trykkes hårdt på, hvordan er de på 901 ?

Det er godt at i gør os opmærksom på ændringer i hardwaren, overvejer nemlig at udskifte Xandros med en anden distro efter at have læst at de ikke er så omhyggelige med jævnlige opdateringer :-/

Hvad er jeres oplevelse af Xandros ?

/niels

  • 0
  • 0
Rune Broberg

UK-tastatur har \ placeret samme sted som på et danskt tastatur (altså som en tast ved siden af z, i stedet for på en tast over enter) - det er nok den forskel der generer mig mest. Derudover sidder @, # og ~ andre steder.

Jeg er ganske uenig med Dennis: Jeg vil klart foretrække et US-tastatur, da det er det jeg bruger de fleste andre steder... UK-tasterne sidder underligt for min smag.

Hvorvidt man har dødtaster eller ej er bare afhængigt af hvorvidt man vælger at bruge US eller US-International som layout i software.

  • 0
  • 0
Jens Fallesen

Det er jo klart smag og behag. Jeg foretrækker klart UK, primært på grund af dets enkelte ligheder med det danske tastatur, herunder især den lodrette Return-tast. Og det er jo meget heldigt, da jeg snart skal til at bruge UK-tastatur konsekvent. :-)

Anyway, Wikipedia har faktisk en fin oversigt over standardlayouts, herunder UK og US lige efter hinanden:

http://en.wikipedia.org/wiki/Keyboard_layout#UK_and_Ireland

  • 0
  • 0
Ole Tange Blogger

Peter fik ikke nævnt, at tastaturet har samme antal taster med samme placering som det danske. Så forskellen er alene, hvad der er trykt på tasterne.

Min EEE's tastaturproblem gælder alle taster. De skal trykkes hårdt i bund for at de reagerer. Jeg har mødt andre med samme problem og andre, der ikke havde problemet. Mit gæt er, at min maskine kommer fra et uheldigt batch.

  • 0
  • 0
Nicholas Colding

Min Eee 900 har også et tastatur, hvor man skal trykke lidt til, før det bliver registreret.
Jeg kommer på flere arbejdspladser og skifter ofte netstik. Her er det skønt, at Xandros kan huske flere IP-adressesæt, som man så kan vælge mellem i en liste. Lan-stikket skal man dog være opmærksom på: det er ikke altid der er 100% kontakt.

For øvrigt kan det oplyses, at Asus planlægger i alt 23 modeller i Eee serien. Nogle af dem er stationære. Der er for øvrigt et 3G-modem på vej, der kan klikkes på i siden af maskinen.

VH
Nicholas

  • 0
  • 0
charlotte dichmann

Hejsa ...

Nu er jeg nok bare en dum blondine der ikke har en pind forstand på Pc og IT i det hele taget, men hvis I skulle vælge mellem Asus eee 900 og Asus eee 901 hvilken ville I så købe? Hvornår kommer den (901) på markedet og til ca. hvilken pris?
Jeg har med meget stor interesse hørt om 901'eren og ved lige nu ikke om jeg skal købe 900 eller vente på 901... vil bare have noget nyt gadget, herunder en asus ee 90?..

I skriver flere gange ATOM'ens ... hvad er det??

Håber på lidt hjælp fra jer andre.. er jo kun en tøz;)

Vh CharMElotte

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Se Charlotte, nu tror jeg faktisk ikke du er så dum som du selv gør dig til (er der et Pedersen efter Dichmann??) ;-)

Anyways, så er Atom, som skrevet ovenfor en ny processor fra Intel, som er væsentlig mere strømbesparende, omend der er noget der tyder på den ikke er rasende hurtig.

Dette kombineret med et større batteri giver en væsentlig længere drifttid per opladning - man skal så overveje om det er de ca. 1000 kr. mere værd som er nævnt ovenfor.

Hvis du ikke har alt for travlt, så vil jeg anbefale dig at vente et par måneder, da der vil komme rigtig mange spændende nyheder på markedet, så som Acer Aspire One og Dell Inspiron 910.

/Christian

  • 0
  • 0
charlotte dichmann

Hejsa igen og tak for de mange svar...

På trods af hårfarve så overvejer jeg istedet for at købe en asus eee 900 at købe denne her Acer Aspire One istedet. Dels pga pladsen på de to pcer som helt klart er i acers farvør, men også prismæssigt fordi jeg mener at 3500 kr er for dyrt for en lille 901´er. Denne her acer aspire ser flot ud i den blå version og jeg tror jeg har fundet en vinder i min verden..Acer Aspire One...!

Men hvis der er nogen der har ideer til billige og gode alternativer til den så skriv endelig..

PS: Vil ikke køre linux men foretrækker windows xp da det er det jeg kender..:)

Regards
Charlotte

  • 0
  • 0
Niels Rasmussen

@Charlotte

Selv tak :-)

Jeg vil nu hellere vente på Asus eee pc 901 af 7 årsager:

  • En Solid State drev på 20 GB i stedet for Acers 8 GB
  • Indbygget BlueTooth
  • Understøttelse af den nye 802.11n trådløse standard
  • 1.3 MP webkamera med Acers 0.3 MP
  • 6-cellet batteri mod Acers 3-celle (dvs. dobbelt så meget batteritid).
  • eee storage, online lager for eee brugere http://yostore.net/.
  • Der er tonsvis af sider og communities på nettet som omhandler eee pc, det samme kan ikke siges om Acers Aspire One (kan være det kommer ?).

/niels

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Jeg kan hilse fra min sælger hos Dell og oplyse, at Dell 910 ikke kommer til norden i første omgang - som sædvanligt...

Det er drønirriterende at Danmark næsten altid er det sidste land i verden til at få det nyeste.

Og hvis det så gælder noget der ligner Linux ting, så er det jo afgjort på forhånd at det ikke er noget danskerne ønsker - det er lige før man kunne forestille sig at der har været kammeratlige henvendelser fra statsministerens venner.

/Christian

  • 0
  • 0
Niels Emil Hillerup

Hej Peter.
Tak for den gode artikel :D.
Jeg har fulgt dit link til laptopsdirect og købt mig en eee 1000 (901 med større tastatur, 1" skærm ekstra, større SDD osv...)
Jeg har installeret eeeubuntu, og alt er fryd og gammen. Der er dog en ting der nager mig: På en fuld opladning, kan min computer arbejde i ca. 4½ time. Det er omkring halvdelen af maxtiden de skilter med på laptopsdirect, og et problem du ikke døjer med kan jeg se. Hvad har du gjort/ikke gjort for at holde din computer tændt i så lang tid, som du beskriver i artiklen?
Jeg ved ikke noget om, hvad der 'sluger' strøm, men noget siger mig, at det ikke kun er baggrundslyset på skærmen, der skal skrues ned, for at man får gode resultater.

Med Venlig Hilsen
Niels Emil Hillerup

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize