EA-prisen 2013: Hvem har gjort sig fortjent til den?

Enterprise arkitektur kan være en svær disciplin at lykkes med. En god enterprise arkitekt skal ramme en balance mellem at hjælpe projekterne her og nu i modsætning (for det er ofte en modsætning) til at tække mod en mere strategisk forandring på længere sigte. En anden balance er mellem at bruge tiden på de interne sysler med modeller og dokumentation og så på at skabe værdi for interessenterne. Og der er flere af den slags, en god EA'er skal have styr på. Men der er også flere succeshistorier derude.

Så som noget helt nyt lancerer DANSK IT i år EA-prisen 2013, der gives til en bestemt virksomhed, som har gjort sig specielt bemærket i forbindelse med deres EA-anvendelse. Prisen er ment som et skulderklap fra DANSK IT's side og en anerkendelse af hvor vigtigt godt udført EA er for samspillet og sammenhængen mellem forretning og it, mellem planlægning og udførelse, og mellem dagligdagen og strategiske mål

Prisen uddeles på DANSK ITs årlige konference for Enterprise Architecture d. 12. november, hvor vi i år giver et indblik i, hvad der konkret bliver efterspurgt og anvendt i organisationer og virksomheder. Der er i øvrigt inspiration at hente fra John Gøtze, Post Nord, DONG, KOMBIT og statens EA-netværk. (Når jeg siger "vi" er det fordi jeg ligesom tidligere år sidder i programkomiteen med gode kræfter fra blandt andre DONG, Danske Bank og Dansk IT's EA-netværk)

Da prisen, eller anerkendelsen om du vil, uddeles for første gang, har vi ikke på forhånd opstillet hårde kriterier for at blive nomineret. I stedet går vi efter at få et mangfoldigt og sammensat felt af indstillinger til prisen som afspejler hvad der rører sig i landet.

Så hvis du kender til et spændende og værdiskabende EA-arbejde som fortjener prisen skal du endelig give en melding, enten direkte til DANSK IT (se nederst her) eller i kommentarfeltet her (som DANSK IT også læser).

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Frost

...som flere af mine tidligere kolleger havde I Microsoft.

Hver gang der havde været et møde I det pågældende council var jeg vældig interesseret I hvad outcome havde været, mest fordi at EA titlen altid har været finurlig, I min optik. Og der er så meget "mystik" forbundet med titlen.

Formanden for det her EA council kom en morgen ind på kontoret og fortalte mig, at flere af de her Enterprise Architects kunne end ikke kunne sætte ord på hvad de i virkeligheden bidrog med på deres pågældende arbejdsplads. Jeg var ved at dø af grin men måtte samtidig tage mig alvorligt sammen for ikke, at blive sur over hvor latterligt det i virkeligeheden lød.

Jeg synes faktisk din EA rolle-beskrivelse er rigtig fed og enormt pragmatisk. Men jeg tror ikke på det er sådan en vilkårlig EA vil beskrive sig selv. Tror du selv det ? En udvikler vil altid fortælle dig, at vedkommende skriver kode og en murer vil altid fortælle dig, at vedkommende arbejder med mørtel. En EA vil fortælle...hvad en EA vil fortælle dig.

Kigger man på konferencen som forøvrigt er urimelig dyr kan man også se betegnelsen EA blive brugt i øst og vest, som jeg tager som et tegn for, at ingen rigtig er enige. De er dog enige om en ting; de er pissedyre men kan sjælendt måles!

  • 2
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

@Josef, tak for linket, vi ser nærmere på det.

@Daniel, Hvis en enterprise arkitekt ikke ser sig selv som jeg beskriver, så er det måske en del af grunden til han ikke kan se hvilken værdi han bidrager med.

Apros din beskrivelse af murer og mørtel, så skrev jeg datalogspeciale om et advokatkontor, hvor vi som en del af opgaven fik en "dagbog" fra alle på en bestemt dag. Her beskrev sekretærerne deres arbejde som netop "skrev korrektur" eller "tog diktat" mens advokaterne (som jo sad med præcist de samme sager) skrev "hjalp XXX med kontrakt", "afdækkede risici ved YYY". Perspektiverne på hvad de arbejde med var meget forskellige.

Så hvis en EA'er glemmer at han fx "skaber aligment mellem tre projekter" og i stedet mener at hans arbejde er at "dokumentere i Qualiware" har han nok et forkert fokus. (Et teknikleverandør-drevet EA-council tiltrækker måske også mest den sidste slags?)

Konferencen viser en bredt spektrum af (værdiskabende) EA-aktiviteter som forhåbentligt kan inspirere dem, der kommer, og ja, EA kan udføres på flere måder. :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere