e-kontakt din kommune - yeah right....

Jeg er formand for en grundejerforening og vi har en stribe forbedringer, som Greve kommune skal hjælpe os med. Jeg har reelt fem forskellige måder at kontakte kommunen på. Ringe, skrive et brev, møde op, skrive email, eller e-kontakt via digital signatur. Det med digital signatur har jeg pt. ikke styr på under Linux - men har netop bestilt en signatur hos TDC, så det bliver interessant at se hvor svært det bliver...

Kommunen angiver selv på deres hjemmeside at man bare kan skrive til dem på en almindelig email-adresse, hvilket jeg har gjort flere gange. Da jeg er klar over at de har mange sager, så jeg forklarer sagen, og beder i samme email om at de blot kvitterer for modtagelsen ved at give mig sagsnummeret.
Min erfaring er meget deprimerende. Jeg har ved email-kontakt endnu ikke modtaget nogen form for respons tilbage fra min tekniske forvaltning i Greve - selv ikke når jeg blot beder om en respons om at min henvendelse er modtaget.

Min erfaring er at et papirbrev opfulgt af telefonisk henvendelse virker fornuftigt, mens email-henvendelser til forvaltninger ender uden respons. Ringe!

Hvad er jeres erfaring med kontakt til forvaltninger hvor der ikke er en personligt kontaktperson' Får I respons via email'
Min erfaring er at e-dage er en by i Rusland...

Som sagt - skriv nedenfor om jeres erfaringer.

/pto

Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan Paulsen

I forbindelse med mit arbejde i en revisionsvirksomhed, bruger jeg jævnligt SKATs kontakt-formular uden brug af digital signatur. Standarden er at man får svar inden for 5 arbejdsdage, hvilket de meget ofte overholder. Det er dog sket at emails er blevet "væk" og derfor ikke er blevet besvaret.

Henrik Kramshøj Blogger

Jeg skrev en fin e-mail og vedhæftede et "almindeligt" brev i ODT Open Office format.

Det resuterede i et pænt svar fra teknisk forvaltning i Tårnby kommune om at de ikke kunne læse det :-)

Men normalt virker det med e-mail til kommunen, de BØR betragte det som ethvert andet brev - og måske er det lidt for meget at forvente svar på alle henvendelser? Om alle kommuner så er gode nok til at sagsbehandle e-mail må være et åbent spørgsmål.

Så hvis du har en log der siger det ER afleveret burde det være på plads.

Kevin Harritsø

I Aalborg kommune har det været muligt at melde flytning, læge osv. over e-mail. Man udfylder simpelthen bare en formular, og så sender man den til en bestemt mail adressen i kommunen. Som studerende har jeg flyttet en del rundt i byen, og har derfor benyttet meget en del af servicen. En rigtig rar service.

Men. jeg er aldrig blevet krævet at forevise identifikation på at jeg er den jeg er. Og det synes jeg er ærligt talt er noget skræmmende, da det således er muligt for enhver somhelst at erklære flytning. Og så skal der altså ikke megen fantasi til for at finde ud af hvad det kan bruges til af chikane og identitetstyveri

Jeg ved ikke om de har lukket servicen, men det håber jeg virkelig de har.

Jonas Kongslund
  1. juni sidste år skrev jeg til SKAT med nogle spørgsmål. Den 23. august lod de høre fra sig.

  2. marts gjorde jeg Århus Kommune opmærksom på at jeg har skiftet adresse i Rumænien, og at de bedes opdatere adressen i CPR-registret. Der blev reageret på min e-mail den 10. april.

Jens Jakob Andersen

Hej Michael og Peter

http://dokumentformater.oio.dk/

indeholder IT- og Telestyrelsens vejledning til offentlige myndigheder om implementering af åbne dokumentformater.

Ellers er der jo også KL's nyhedsbrev om Computerworlds undersøgelse:
http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=78d638b9-142b-4f4e-9820-125c53079aa4&ax=ce...

Samt KL's vejledning om email i kommunerne:
http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=b5d4d5ba-4452-44ef-8a3b-37d0fdc3afd5

Vi har en rimelig ambitiøs strategi for modernisering af den offentlige forvaltning i Danmark, http://www.modernisering.dk - som vi jo alle kan være med til at løfte i fællesskab - vi er jo alle interessenter i.ft. "virksomheden Danmmark A/S" :-)

Med venlig hilsen

Jens Jakob

Michael Rasmussen

jeg har beskrevet min henvendelse i selve emailen uden RTF, DOC, OOXML, PDF, ODF

Det får jo så vente til næste henvendelse:-)

Af Kramse kunne jeg forstå, at min egen kommune ikke overholder B103, da de ikke var i stand til at læse, hans vedhæftede dokument i ODF:-\

Ove Andersen

Nu har jeg lige skulle bruge (for første gang) en e-faktura fra skat.dk

Formatet er .xpdf og jeg har endnu ikke lige fundet noget der kan åbne dette format?
De siger selv, at man blot skal have Adobe Acrobat Reader 5.0 - Jeg har Acrobat Reader 8.0, men det kan ikke genkende formatet..

Det er da flot - hvorfor ikke nøjes med almindeligt PDF format?

Nogen der kender et program (til Linux) som kan klare dette filformat?

Michael Rasmussen

xpdf er, så vidt jeg kan finde ud af, et xml baseret pdf-format, udviklet med henblik på at kunne indlejre formularer i et pdf dokument, altså give mulighed for at tilføje data i et pdf dokument i stil med html formularer. xpdf skulle kunne læses som almindeligt pdf, så du kan prøve at omdøbe dokumentet til whatever.pdf.

Har du prøvet med evince?
evince er baseret på poppler, som muligvis skulle kunne klare xpdf.

Ove Andersen

humm okay.. dumme MS plugin.. Jeg må lave den manuelt - det var heller ikke lige den e-blanket jeg skulle bruge alligevel, men nu ved jeg da hvordan jeg skal klare dem..

Og mange tak for oplysningen om personlige oplysninger - havde ikke lige tænkt på at åbne det i en text editor.. D'oh :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere