Duk jer, Microsoft kommer.

Det er lang tid siden jeg første gang påpegede at Microsoft for længst er forbi deres private apogæum, men nu begynder jeg efterhånden at være bange for at de nærmer sig terminalhastighed.

Idag læste jeg på EPN.dk at Microsoft har droppet "kin" teenage telefonen.

Det jeg bider mærke i er, at det produkt stort set overhovedet ikke har været nævnt i den danske presse, mens nyheden om at den bliver droppet allerede nu, samme dag, har mere end den dobbelte medieexponering.

Hvor er man henne som firma, når pressen dårligt nok interesserer sig for nye produkter "der vil revolutionere branchen", men bare læner sig tilbage og venter på meddelelsen om det "elastiske tilbagetog" nogle uger senere ?

Den gode nyhed er natuligvis at de er blevet meget hurtigere til at genkende en hjernedød ide, selvom de tydeligvis stadig er mindst seks uger for lang tid om det.

Sic transit gloria mundis osv.

phk

Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Stein Sandal

PHK, du kunne da i det mindste have linket til V2-artiklen:

http://www.version2.dk/artikel/15400-microsoft-afliver-kin-telefonen-og-...

;)

Problemet for Microsoft i denne sag er, at der er flere afdelinger, som er begyndt at overlappe. I dette tilfælde Microsofts afdeling for forbrugerelektronik og afdelingen for Windows Mobile.

Kin måtte lade livet for ikke at komme i vejen for Windows Phone 7.

Lidt som at dræbe KDE for at styrke Gnome. :)

I øvrigt var Kin et mystisk projekt, som var en videreførsel af, at Microsoft købte firmaet bag Sidekick (som havde en kort opblomstring takket være Paris Hilton. Overraskende nok holdt Paris' popularitet længere end Sidekicks).

Med Windows Phone 7 ser Microsoft så godt nok stadig ud til at ville kæmpe på to fronter: Enterprise mod RIM's Blackberry (stadig bedst på sikkerhed og e-mail) og forbruger mod Android og iPhone.

Jeg er ikke sikker på, at der er plads nok til Windows Phone 7 i det sidste af de to markeder, men det kommer nok an på, hvor stor en bid af kagen, Microsoft vil være tilfreds med, og hvor mange apps de selv er villige til at udvikle.

  • 0
  • 0
Morten Fordsmand

Tjah det kan vel gå MS på samme måde som DEC?

Hvem husker ikke de begejstrede overskrifter fra 80'erne om at nu kom Ken Olsen og hans VAX'er og erobrede verden. (hvis man altså er tør bag ørene)

Problemet er vel grundlæggende at begge firmaer var tekniske monolitter, der aldrig succesfuldt kom ud af den niche, som de erobrede med stor effektivitet.

MS er aldig kommet ud over intel-maskinerne!

Spørgsmålet er om Google kommer ud over www???

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Hmm lad os se: http://tinyurl.com/35jbyfm

Næh, ser ikke sådan ud.

Dit link viser at det faktisk ser ud til at MS er kørt sørgeligt fast; prøv at skifte basisår til 2000, og du vil se at MS-papiret ikke har øget sin værdi de sidste 10 år.

Tænk på alle de "revolutionerende, nye, innovative" produkter MS har sendt ud på markedet de sidste 10 år... og så kan de knapt holde status quo.

Men deres pressemeddelelser og PR-kampagner lader til at være særdeles effektive - set i lyset af din konklusion der er i direkte modstrid med dit link.
:-)

  • 0
  • 0
Lasse Reinholt

Dit link viser at det faktisk ser ud til at MS er kørt sørgeligt fast; prøv at skifte basisår til 2000, og du vil se at MS-papiret ikke har øget sin værdi de sidste 10 år.

Så ARM, Google, Microsoft, Intel og HTC er alle i frit fald og nærmer sig terminalhastighed (for at bruge samme ordvalg som i blogindlægget)?

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Så ARM, Google, Microsoft, Intel og HTC er alle i frit fald og nærmer sig terminalhastighed (for at bruge samme ordvalg som i blogindlægget)?

Microsofts problemer begyndte for alvor da den eneste person der kunne holde Steve Balmer i snor forlod firmaet.

Hvis vi skal kigge på aktiekurser, er den korrekte tidsperiode tiden fra Bill Gates forlod firmaet. Dvs. ca. 2 år.

I de seneste 2 år er (aflæst på øjemål på Yahoo Finance):

S&P500 -17%
MSFT -14%
ARMH +140%
GOOG -17%
INTC -11%

Jeg er ikke lige klar over hvem du mener med "HTC", men vi kan tilføje:

RHT +39%
IBM +2%
AAPL +42%
AMD +26%
ORCL +1%

MSFT er ikke nogen imponerende aktie...

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

.. er vel det mest interessante at sammenligne på, hvis vi ser på udvikling i aktiekurs. Hvis vi ser på de seneste 10 år, har MSFT været svagt sivende, mens AAPL er eksploderet. Faktisk i en grad så markedsværdien af hele Apple-koncernen for første gang nogen sinde oversteg værdien af Microsoft her i foråret. Og det til trods for, at Apple ikke spænder over nær den samme produktportefølje som MS.

Men nu skal man jo generelt passe på med at sammenligne virksomheder alene på aktieværdi/kurs. Specielt hvis tallene viser det modsatte af, hvad man forsøger at bevise .. :-)

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

phk:

I så fald, så må du vel mene, at Googles aktie heller ikke er imponerende - og ud af det må man jo kunne udlede, at du også mener, at Google er i frit fald?

Googles fald de seneste to år er større end Microsofts.

Ligeledes må også Intel nærmest være på vej mod bunden, hvis man skal følge dit ræsonnement.

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Der er jo uendeligt mange faktorer (lige fra indre værdier, tiltro til fremtiden og helt ned til psykologiske parametre hos dealere), som ligger bag en virksomheds aktiekurs, hvorfor det er meget svært at sammenligne udelukkende ud fra disse.

Men det sjove er, når man alligevel gør forsøget, og så ender op med at modbevise sine egne påstande. Det er da go' humor. :-)

Bortset fra det, skal man se på vækstpotentiale. Hvor tror du selv, vi vil se størst vækst de kommende 5 år? Vil MSFT pludselig løfte sig efter 10 års stilstand? Vil AAPL miste pusten og dykke? Vil GOOG miste momentum? DET er det interessante. Og jeg ser slet ikke noget i MS' pipeline, som skulle pege i retning af den vilde vækst. Så skulle Windows Phone 7 da vise sig at være guds gave til "smart" telefoni. Og de skulle begynde at tjene penge store penge på X-box. Og Open Source skulle gå væk ... :-)

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Tror såmænd vi er ret enige Martin. Aktiekurser kan ikke bruges til det helt vilde - det var bare pudsigt, at phk hev MSFT-aktien frem og konsekvent ignorerede, at der lå andre store virksomheder og rodede rundt dernede ;)

Hvor tror du selv, vi vil se størst vækst de kommende 5 år? Vil MSFT pludselig løfte sig efter 10 års stilstand? Vil AAPL miste pusten og dykke? Vil GOOG miste momentum?

Absolut ingen anelse. Kunne jeg forudsige den slags, ville jeg investere en masse penge i aktier hehe. Jeg tvivler dog på, at MSFT-aktien stiger voldsomt, da de formentlig har peaket for nogle år siden, inden Apple var reelle konkurrenter. Mit gæt ville være, at MSFT vil stabilisere sig og kun komme med mindre udsving alt afhængig af produktlanceringer mv.

AAPL skal nok stige endnu mere, men de må også ramme "muren" på et tidspunkt.

GOOG har jeg det lidt svært med. De har lanceret rigtig mange ting på det seneste, af den ene og den anden art - men hvor mange af dem er rent faktisk blevet en succes? Omvendt så er deres succes-produkter også ekstremt populære.

Og jeg ser slet ikke noget i MS' pipeline, som skulle pege i retning af den vilde vækst. Så skulle Windows Phone 7 da vise sig at være guds gave til "smart" telefoni. Og de skulle begynde at tjene penge store penge på X-box. Og Open Source skulle gå væk ... :-)

Mig bekendt tjener de allerede på xbox360'eren :) WP7 må vi vente og se med, men mon ikke de får en god bid af markedet?

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Så ARM, Google, Microsoft, Intel og HTC er alle i frit fald og nærmer sig terminalhastighed (for at bruge samme ordvalg som i blogindlægget)?

Lasse, det var dit link og din konklusion jeg kommenterede på - linket underbygger ikke din konklusion: Microsoft-aktien har stort set ikke rokket sig ud af stedet de sidste 10 år.

Det kan skjules når du vælger 1986 som basisår, men hvis man tør se samtiden i øjnene, og ikke ønsker at hvile på laurbær fra 80'erne og 90'erne, vil man se at det ikke er MS der rykker på værdi pr. aktie.

Ifølge dit link!

Prøv at læse Mortens post igen, men tag Microsoft-brillerne af mens du gør det - det er jo ikke en kritik af MS som sådan, men mere en konstatering af at hvis man gifter sig med den niche som man byggede sin oprindelige succes på, er der risiko for at man maler sig ind i et hjørne, og ikke kan komme ud igen når man har høstet de store gevinster.

ARMH er faktisk det eneste papir i [i]din[/i] sammenligning, der ser ud til at være kommet styrket ud af finanskrisen. Det må uvægerligt give både Intel og Microsoft noget at spekulere over.

Intel og MS har nydt godt af - og gensidigt hjulpet - hinandens markedsdominans. Men der også en stor fare ved at binde sin egen succes til et andet firma med så stor markedsdominans.

Derfor ser vi Intel hjælpe diverse open source initiativer til en bedre position på deres processorer, og derfor ser vi Microsoft forsøge at omlægge sin [i]brand[/i]-værdi til andre platforme end den afdankede Windows på Intel-processorer.

Den gensidige omklamring mellem Intel og Microsoft, der gav enorm indtjening de forrige to årtier, er nok også blevet en hæmsko, et drivanker og i bund og grund en risiko som de hver især forsøger at minimere.

Men som Martin Kofoed også siger, så er det slet ikke retvisende at se på aktiekursen alene. Jeg mener det var Eric Raymond der får nogle år siden dummede sig ved at sige det gik bedre for Redhat end for Oracle, fordi en RH-aktie kostede mere end en Oracle aktie...

  • 0
  • 0
Lasse Reinholt

Men som Martin Kofoed også siger, så er det slet ikke retvisende at se på aktiekursen alene.

Når Microsofts aktiekurs er vandret betyder det, at man forventer "business as usual". Men hvad mange glemmer er, at "business as usual" kan være en kraftig vækst:

http://farm5.static.flickr.com/4034/4505468978_5bc43b17f1_o.png

Og før nogen kommer med absurde spådomme om knækket i 2008 kunne det forklares ved, at fortjenesten bare når ned til den rette linje igen fra før 2006.

Og på grafen skal man lige huske sin differentialregning - alt over 0 betyder positiv årlig fortjeneste, også selvom grafen går nedad.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

I så fald, så må du vel mene, at Googles aktie heller ikke er imponerende

Hmm, lidt afhængig af semantikken: ja eller nej.

Jeg synes det er utroligt at den har været så overhypet i så lang tid som den har, men jeg har ikke fulgt den godt nok til at vide hvad den rigtige værdi bør være.

Google er et firma jeg maksimalt ville investere 10.000 kroner i og så kun "for sjovs skyld".

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

det var bare pudsigt, at phk hev MSFT-aktien frem

Det var ikke mig der begyndte tale aktiekurser, jeg svarede blot på Lasses 1-data-punkts statistik.

Jeg anser kun sjældent aktiekurser for retvisende i IT branchen og slet ikke for firmaer under inkompetent, sindsyg eller uerfaren ledelse.

Når jeg siger at Microsoft er for nedadgående, er det fordi de ikke mere er i nærheden af at bestemme agenda i nogen branche.

De er gået fra at være dem der bestemte hvordan vi skulle bruge computere, til at være referenceværdien for inkompetance, eller den klods om benet som andre firmaer danser rundt om (jvf. f.eks: google, apple & netbooks)

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Når Microsofts aktiekurs er vandret betyder det, at man forventer "business as usual". Men hvad mange glemmer er, at "business as usual" kan være en kraftig vækst:

Det afhænger i meget stor grad af om det pågældende firma betaler udbytte eller ej.

Et firma der kun betaler udbytte kan kun forrente sine aktionæres penge ved at kursen stiger. Udbytte fortrænger behov for aktiestigning.

Typisk udbetaler vækstfirmaer ikke udbytte, mens store gamle firmaer gør.

Microsoft blev tvunget til at betale udbytte af en aktionærrevolte for nogle år siden og har så vidt jeg ved gjort det siden.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Ole Wolf

Da jeg boede Westpå, havde jeg en kollega, der havde arbejdet i Microsofts "gaming"-afdeling. Han nævnte på et tidspunkt, at mens Microsofts mange gadgets er en stor forretning i staterne, mens Europa nærmest ikke er et marked. Når Microsofts gadgets ikke bliver nævnt i den danske presse, er det ikke noget nyt, men det betyder heller ikke nødvendigvis, at Microsoft er på vej ned ad bakke.

  • 0
  • 0
x x

Med al den snak om aktier, så er en aktieværdi drevet af fremtidige forventninger, ikke kun den aktuelle indtjening.

Inden vi alle bliver til aktie eksperter, så burde vi vel kigge lidt på nogle andre teknologi virksomheder.

Tag f.eks. historien om Sony og Samsung. Et eksempel på at en tidligere mester i innovation, let kan ryge ned at tronen. Det er faktisk en ret grum historie.

En side bemærkning:
At blande ARM ind i diskussionen her, viser lidt om den manglende forståelse af ARM's forretningsmodel. Mit umiddelbare gæt er at Samsung har en større omsætning i ARM processore, end hvad ARM selv tjener i royalty. Samsung er f.eks. leverandør af "Apple's" A4 chip. (iPad, iPhone 4 etc)

Samsung Electronics havde en total omsætning i 2009 på 76,926,165 mio $
ARM have i samme periode en omsætning på 489.5 mio $

Tilbage til hovedsporet:

Kigger man historisk på teknologi virksomheder, så falder det en i øjenene at der kun findes så selvskab som har formået at holde sig helt fremme i konkurrencen i lange perioder, inden de er blevet teknologisk "kedelige" og der er amerikanske GE (General Electric)- Jo gode gamle Thomas Edison.

Nu er det spændende at se hvad der sker med en virksomhed som Microsoft når den nu går hen og bliver "kedelig" dvs. den eksplosive vækst reduceres.

Personligt er jeg enig i synspunktet at Microsoft godt kan ende som en AOL, DEC, Nixdorf, Novell eller SUN.

Der er heller ingen tvivel om at der er langt mellem "snapsene" i Microsoft's teknologi portefølge.

Inden vi lukker Microsoft helt, så bliver de vel snare den nye Sony.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Når Microsofts aktiekurs er vandret betyder det, at man forventer "business as usual". Men hvad mange glemmer er, at "business as usual" kan være en kraftig vækst:

Lasse, du bliver nødt til at sælge den idé en hel del bedre.

At levere en insination af at Microsoft bare vokser kraftigt "som forventet" er ikke nok - specielt ikke når du for anden gang leverer en graf der viser det modsatte af din påstand.

Et fald i Microsofts omsætning (iflg. din graf) kræver en temmelig kraftig overfortolkning, hvis den skal fremstå som "kraftig vækst".

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Med al den snak om aktier, så er en aktieværdi drevet af fremtidige forventninger, ikke kun den aktuelle indtjening.

Helt enig - dagen før IT-factory krakkede for åbent tæppe, var virksomhedens anslåede værdi også flere milliarder.

Aktieværdi afhænger, som nævnt af andre, af forventninger. Disse forventninger afhænger tilgængelig information hos investorerne, og deres evne til at omsætte denne information til værdifastsættelse.

Aktieværdi er derfor et gennemsnit af en masse investorers subjektive skøn udfra tilgængelig information.

At Microsoft med "kin" atter en gang har smidt en krog med madding i vandet, for senere at trække en tom krog op, er netop et eksempel på den type information som investorer bør forholde sig til; det viser Microsofts nuværende udfordringer i en nøddeskal.

  • 0
  • 0
Lasse Reinholt

revenue of $16.04 billion for the quarter ended June 30, 2010, a 22% increase from the same period of the prior year

Argh, z = vt + 1/2gt^2.. jeg kan simpelt hen ikke finde ud af det her, det lader til at g peger opad? Jeg skulle ikke have pjekket fra fysik. Måske skulle jeg prøve ing.dk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere