Martin Ernst bloghoved

Du skal ikke glemmes, Mads Tofte

Kære Mads

Du får også min sympati med på vejen, og samler op på min bloggerkollega Kramshøj her Version2.dk’s blog om samme emne. Dit arbejde og din sag fortjener mere støj. En kronik i Politikken og din afgang som Rektor på ITU er åbenbart ikke nok til at få politikerne op af stolen. Noget må gøres …

Evnen til gå imod det etableret
Vi har mødtes et par gange på ITU, hvor jeg havde min gang som ekstern lektor i en årrække. Bl.a. husker jeg et par møder med dig, hvor vi fejrede at ITU endnu en gang have fået akkrediteringen som universitet. I den forbindelse skulle et par af os eksterne lektorer over for den internationale akkrediteringskomite forklare, at vi godt kunne undervise på et højt fagligt niveau. Du havde den klare holdning, at der var noget specielt over den undervisning, som fra folk fra industrien kom med og var en anden viden, der var vigtigt for de studerende at kende. En holdning som ikke helt var delt af akkrediteringskomiteen, men du troede på os eksterne lektorer. Også her gik du mod det etablerede.

Det blev dog lavet om på et tidspunkt og antallet eksterne lektorer er blevet reduceret. Men jeg er dig taknemmelig for, at du i en lang periode holdt fast i vigtigheden af at bruge eksterne lektorer. Et arbejde, som jeg kalder verdens bedste efteruddannelse, og bragte mig dertil, hvor jeg er i dag.

Det er min historie, og jeg er sikker på en mange andre af dine tidligere kollegaer har deres historie om, hvordan du var med til at flytte dem.

En anden ting man kun kan være taknemmelig for er ens familie og i særdeleshed ens børn. Uanset hvordan man har fået dem. Og med hvem man fik dem eller ikke fik dem, og hvor de er fra. Sandheden er den, at kernefamilien er ganske få beskåret, og nogle gange er skæbnen en finurlig en. Så den kombo, man ender op med, kan have mange former og farver.

Har Danmarks øverste instans – Folketinget – ansvaret for vores lyst til at arbejde?
Derfor forstår jeg godt, at du har svært ved at tjene den arbejdsgiver, som forhindrer dig i at have den familie, som du fik. Og derfor fik nok og sagde ’stop’.

Du fik Dannebrogsordenen. Men en sådan udmærkelse klinger lige så hult, som når man råber ”Bøller” i Bornholms bakker, når man alligevel ikke bliver hørt.

Og selvom du er en dybt respekteret og kompetent herre, der hele sit liv har tjent det offentlige Danmark og gjort sit til at skabe et universitet i rivende udvikling, er dit opråb desværre ikke nok til at få nogen af landets politikere op af stolen i en grad, at det flytter noget.

Det viser blot, at vores eksistens her på jord er flygtig – og derfor har du min fulde respekt for at træffe den beslutning, du har truffet. For hvorfor tjene nogen, der alligevel ikke sætter pris på hverken ens værdier eller arbejde.

Der burde være 179 medlemmer af regeringen, som har en meget dårlig smag i munden. Det kan være de har twittet lidt om det, men alle ved, at et tweet har en levetid omkring 10-15 sekunder. Så med mindre man rammer rigtig, så svarer det vel lidt til at råbe i modvind ved Jyllands vestkyst ved et stormvejr.

Det handler ikke alene om Bornholm eller Jylland, men om dem som sidder på Slotsholmen. Og hvis politikkerne havde tweetet om det, så var det så patetisk og uden synderlig effekt, for de vil ikke gå ind i personsager. Men de burde gå ind i denne sag – ikke kun pga. personniveauet, men metaniveauet.

Vi kan nemlig ikke have en arbejdsgiver, som ikke giver vores ansatte i den offentlige sektor betingelser, som motiverer dem. Her er det ikke engang et spørgsmål om løn eller andre goder. Det er kun alene et spørgsmål om at sige ja. Faktisk vil det ikke kun hjælpe ansatte i den offentlige sektor, men også række ud mod andre danske virksomheder, som søger relevant og kvalificeret arbejdskraft.

Flere bør puste
Jeg håber, at jeg med dette brev (eller blog) igen kan puste liv i din sag (og en masse andres). Eller puste mere liv i sagen.

Gid flere af mine tidligere kollegaer på ITU, dine studerende igennem 20 år eller andre kan være med til at tale dette problem, som det er, op. Vi har brug for flere til at puste ild i gløderne – vi skal gå imod det etablerede og skabe forhold, der sikrer rette kompetencer på rette niveau.

Du skal ikke glemmes, Mads Tofte!
Lad mig høre fra dig, hvis der er yderligere, jeg kan gøre!

Mange hilsner
Martin

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

"Men de burde gå ind i denne sag – ikke kun pga. personniveauet, men metaniveauet."
Folketinget skal kun se på metaniveauet. Jeg synes ikke at folketinget er sluppet godt fra det, de gange, hvor de har behandlet personsager.
Principielt set mener jeg ikke, at nogen kan være tjent med, at folk får forskellige muligheder, afhængig af hvor højt de råber.

Mads Tofte

Kære Martin Ernst

Mange tak for dit blogindlæg - og for dine bidrag til ITU! Jeg håber, at et flertal i Folketinget vil tage godt imod mit forslag om at opdatere adoptionsloven for personer med dobbelt statsborgerskab, således som jeg beskrev i min kronik. Om det sker, er endnu uvist, men indtil videre glæder vi os i vores familie over de mange venlige sympatitilkendegivelser, vi har modtaget fra personer over det ganske land, i mange tilfælde fra personer, vi ikke kender. Endnu en gang tak.

Med venlig hilsen

Mads Tofte

Martin J. Ernst Blogger
Log ind eller Opret konto for at kommentere