Fra artiklen:
De sidste 18 måneder har vi hørt om tegn på en snigende recession, altså at vi er på vej ind i en periode med økonomisk nedgang.
Efter sigende, så har førende økonomer forudset otte ud af de tre sidste recessioner :-).
Du har ret i, at der er mange indikatorer, som peger i den retning, og at vi rent politisk i vid udstrækning er i gang med noget der ligner at sparke døren ind til en rockerbar og råbe "bøsserøve!" - det vil helt sikkert gøre en forskel på kort sigt, men der er gode chancer for at vi i den forbindelse får klø - og på langt sigt, så vil der ikke komme noget godt ud af det.
Til gengæld er der også mange indikatorer, som ikke peger i den retning. Kort sagt går det langt bedre end man skulle tro, givet hvad vi pt. går rundt og gør, som vi gør, ved økonomien. Det går ikke ufatteligt godt, men det er ufatteligt, at det ikke går værre.
Men talt om det, det bliver der. Jeg var lige forbi New York Times forside, og hold da op, hvor bliver ordet "recession" brugt flittigt.
Personligt hæfter jeg mig ved at rentekurven er inverteret (i hvertfald i USA), og det er sjældent et godt tegn. Så jeg hælder også til, at det er den vej, som det går.
Tiderne er ubestrideligt turbulente, og det er oplagt at henvise til de mange populister, og de nemme og kortsigtede "løsninger", som er i gang i flere større lande verden over, og som kun kommer de få til gode, og på langt sigt kun vil gøre ondt værre (f.eks. accelereret fældning af Brasiliansk regnskov). Personligt ser jeg nu populisme mere, som værende mere som et produkt af de turbulente tider end en årsag, og skal man forudsige noget i turbulente tider, så er det forandring :-).
Jeg har set folk tale om, at der er en tendens til 30-års cykler, hvor længere perioder med stabilitet bliver afløst af kortere perioder med ustabilitet. De stabile perioder er præget af udbredt konsensus om, hvilke løsninger, som er de rigtige og virker - kort sagt et fælles paradigme - og ustabiliteten opstår, når det eksisterende paradigme kommer til kort og vi begynder at søge efter et nyt.
Pudsigt nok svarer 30 år nogenlunde til en generation - jeg ved ikke om det er tilfældigt.
Og de sidste sådan nogenlunde 30 år har været præget at ny-liberalismen og dens tro på samlet velstand er vigtigere end fordelingen af den, og at vækst fremmes af deregulering og ulighed. Resultaterne er uomtvistelige, men værdien af dem omdiskuteret - populismen er efter min mening vokset ud af spørgsmålet om, hvorvidt det nu også var det værd, eller om vi er gået for vidt?
Og man må give populisterne, at det eksisterende paradigme er løbet tør for løsninger. Det er som at gå til lægen og forklare at medicinen er holdt op med at virke, og han så ikke har andre svar end at øge dosis - på samme måde, så virker svaret på de problemer, som deregulering og øget ulighed har medført, at ikke til at være endnu mere deregulering og endnu mere ulighed - men det er desværre ofte det svar, som man hører, når man spørger.
Nu er det jo ikke givet at der kommer en recession eller om den kommer, og bare kører nænsomt hen over Danmark, men det skader ikke at være forberedt. Check Coursera, Udemy og hvad du ellers kan finde af muligheder for videreuddannelse. Viden er altid værdifuld og ingen kan tage den fra dig!
Det er et altid godt råd, at prøve at blive klogere.
Også selvom jeg lidt frækt vil mene, at din analyse er formet af fortiden, og derfor næppe siger så meget om fremtiden - og at dit sigte er kort, når du kigger måneder tilbage, og derfor egentlig kun kigger måneder frem. Du kommer til at se på krusningerne, men du ser ikke understrømmen.
For det første, så skal vi finde et nyt paradigme til erstatning for det, som er slidt op. Hvad det bliver, er svært at forudsige, men totalitarisme og isolationisme er oplagte muligheder. Jeg håber virkelig at vi finder noget bedre.
For det andet er der det, som Zuboff er inde på i hendes bog om "overvågningskapitalisme". Hun står ikke tilbage for at betegne det som en revolution på linje med en industrielle revolution, og jeg er også efterhånden overbevist om, at vi har passeret et eller andet "tipping point", men ser nu ikke "overvågningskapitalismen" i en rå Zuboffske form som mere end et goldrush ... samfundet skal nok følge med, selvom det her blev taget på sengen.
For det tredje bliver vi sandsynligvis nødt til at have en diskussion af, hvorvidt fortsat vækst i det hele taget er muligt - eller i det mindste, om vi skal gå væk fra at måle den i Teslaer, og istedet skal til at måle den i teaterforestillinger.
Uanset, så kommer vi i hvertfald til at stå med en større oprydningopgave, og som minimum, så vi skal finde plads til de mange mennesker, hvis liv vores hidtidige, og i høj grad fortsatte, bekymringsfrie adfærd er godt igang med umuliggøre.
Så måske skal ekspansion afløses af kontraktion, og hvis det sker, så bliver der brug for folk, som kan gøre det på en god måde.
For som nogen mener, at kineserne skulle have sagt: Når forandringens vinde blæser, så det bedre at bygge vindmøller end at bygge læhegn.
