johnny lüchau bloghoved

Er du klar til et lille sug i mavsen?

De sidste 18 måneder har vi hørt om tegn på en snigende recession, altså at vi er på vej ind i en periode med økonomisk nedgang. Briternes brexit som desværre trækker ud, Trumps handelskrig med Kina og økonomiske sanktioner fra både EU og USA mod Rusland, har påvirket økonomien i negativ retning. Tysk og amerikansk økonomi viser flere og flere svaghedstegn, fragtraterne falder og forbrugertilliden er dalende.

Forleden så vi NNIT annoncere en større fyringsrunde, som startskud på at danske firmaer, så småt, er begyndt at skære ned.

Der kan sikkert nævnes en masse andre forhold, som peger i en kedelig retning, men jeg mener at vi også skal kigge lidt på vores egen teknologi-verden, for eventuelt at identificere medvirkende årsager til udviklingen.

Hvis man ser på de toneangivende teknologier, f.eks. robotics/RPA og forskellige former for det vi kalder kunstig intelligens, så er den hype der har båret dem frem, ved at klinge af. Firmaerne er begyndt at se mere kritisk på deres investeringer i projekter med maskinlæring, neurale netværk eller sprogforståelse. Og med god grund, for de har ikke alle sammen kastet meget andet end erfaringer af sig.

Mærsks futuristiske robot-havneterminal i Rotterdam blev grundigt udkonkurreret af menneskelige havnearbejdere og har sikkert afskrækket andre fra at investere i storstilede robot-projekter.

Boeings katastrofale 737 MAX passagerfly, som ikke var testet ordentligt igennem og dermed var skyld i 373 menneskers død og ikke mindst firmaets elendige håndtering af sagen, har øget mistilliden til flyproducenterne. Privat rumfart er stadig ikke kommet ret meget tættere på f.eks. at kopiere Apollo 11’s bedrift fra 1969, på trods af ihærdige forsøg og mange milliarder amerikanske skatte-dollars i tilskud.

Al den hype vi har været vidne til og som nogle af os også (forhåbentligt ubevidst) har været medvirkende til, kommer nu tilbage og hævner sig.

Hype-cyklussen medfører bølgedale og vi nærmer os én

De fleste af os har nok kigget på Gartners Hype Cycles.

De viser på udmærket vis hvordan forskellige teknologier udvikler sig i markedet og indebærer perioder med f.eks. ”Peak of Inflated Expectations”, altså der hvor det går op for folk at teknologien ikke kan leve op til de (oppustede) forventninger folk har til den. Jeg tog et kig på Gartners Hype cycle for AI for 2018 (jeg har ikke set den for 2019 endnu) her og det fremgår at teknologier som conversational user interfaces og virtual assistants (f.eks. chat-bots), maskinlæring, neurale netværk, natural language processing (NLP) og RPA, netop befinder sig i den fase der kendetegnes ved bristede forhåbninger.

Efter denne fase kommer den rigtigt slemme, nemlig ”Trough of Disillusionment”, frit oversat til ”desillusioneringens bølgedal”, altså der hvor vi sidder med hovedet i hænderne og spekulerer over hvordan vi kunne tage så meget fejl. Hvis vi vender tilbage til Gartners Hype Cycle for AI så vil du opdage at førerløse biler og droner allerede befinder sig dér.

Kan man bruge Gartners hype cycle på hele verdensøkonomien? Man kunne godt mistænke at vi netop befinder os på vej ned i bølgedalen, rent makroøkonomisk, med vores ekstremistiske kapitalisme som nogen har kaldt det. Måske er det en simplificering og der er andre der er klogere på området end jeg, men når de generelle makroøkonomiske tendenser går i negativ retning, samtidigt med at toneangivende og stærkt hypede teknologier skuffer, så kan det gå hårdt ud over dele af vores branche.

Hvem mærker det første sug i maven?

På den globale scene vil firmaer som hidtil kun har klaret sig takket være enorme mængder ”gratis penge” fra private og statslige investorer, komme i vanskeligheder. Netop de private rum-eventyr som får penge fra NASA eller firmaer som Tesla eller Uber, som stadig kører med underskud, bliver ramt. Mange af de mindre og mellemstore Fintech-startups vil få en på lampen.

Det gælder også firmaer som er afhængige af annonceindtægter, for det plejer at være et af de første steder der skæres ned. Facebook og Google er velpolstrede, men vil mærke nedturen. Twitter, Instagram, LinkedIn og de andre lidt mindre sociale medier vil få det svært. Nye, danske online-medier vil rammes hårdt og bliver tvunget til lukning, konsolidering eller at lade sig opkøbe af mere velpolstrede medieorganisationer.

Når vi skal skære ned på hjemmefronten, så vil vi overveje om vi absolut har brug for både Netflix, HBO, Viaplay og Apples udbud af film. Det samme gælder aviser og magasiner, som er kostbare. Hvem bliver fravalgt?

Mange nystartede firmaer i vores branche prøver at slå sig op på et-eller-andet med kunstig intelligens, så de kommer helt sikkert på hælene, hvis ikke de kan dokumentere resultater på den korte bane. Virksomheder der arbejder med droner og robotter vil også mærke at floden af risikovillig kapital tørrer ud eller i det mindste vil strømme lidt langsommere.

Meget IT-drift og udvikling er for længst outsourcet, men store firmaer vil kigge på at flytte til endnu billigere lande, så lande som Indien eller Litauen, kan stå overfor at få en gevaldig blodtud. Armenien, Serbien, Moldova vil dukke op på flere virksomheders outsourcing- radar i kraft af deres lave lønninger og hårdtarbejdende IT-folk.

I flere år har man ikke kigget så grundigt på business cases og ROI har ikke haft førsteprioritet, men nu skal vi igen til at se på om projekterne betaler sig. Business casen vil opleve en revival.

Hvilke brancher og kompetencer vil stadig være efterspurgt?

De mest recessions-sikre brancher er typisk medicinal, energi og offentlige institutioner. Normalt er finanssektoren også et ”sikkert sted”, men de store banker i Danmark har det lidt stramt, så er man til finans, skal man nok kigge på forsikrings- og pensionselskaber, hvis man altså er lønmodtager og vil søge i dækning.

De mest efterspurgte it-kompetencer vil stadig være cloud (Azure og AWS), maskinlæring, data engineering (altså at gøre data tilgængelige for data scientists), python og IT-sikkerhed. Analytikere må også forventes at blive efterspurgt, da der bliver større behov for at udlede brugbare informationer af datamængderne. SQL-kompetencer rykker ind i salgs- og marketing-afdelingerne, i takt med at alt handler om data og datavisualisering med f.eks. PowerBI bliver endnu mere efterspurgt. En del IT-folk med f.eks. SQL-kompetencer vil pludselig opdage at de sidder i forretningen og ikke længere i IT.

Optimeringer indenfor kundekontakt, f.eks. på de traditionelle kanaler som telefoni (call center), e-mail og live chat vil der blive kigget på igen. Udvidelse med nye kanaler og integration med eksisterende applikationer kommer til at blive nødvendige for at fastholde kunderne og tiltrække nye, uden at det koster mere. Videnbaser til selvbetjening og understøttelse af den gode dialog med kunderne, får en ny chance til at bevise sit værd.

Jeg har ingen krystalkugle, men man behøver ikke at være synsk for at se at der er ”noget i gærde”. Der er en rutsjetur på vej og vi kommer til at mærke et sug i maven når det går nedad.

Nu er det jo ikke givet at der kommer en recession eller om den kommer, og bare kører nænsomt hen over Danmark, men det skader ikke at være forberedt. Check Coursera, Udemy og hvad du ellers kan finde af muligheder for videreuddannelse. Viden er altid værdifuld og ingen kan tage den fra dig!

Heldet tilsmiler den, som har forberedt sig, som en eller anden svensker vist sagde engang.

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Fra artiklen:

De sidste 18 måneder har vi hørt om tegn på en snigende recession, altså at vi er på vej ind i en periode med økonomisk nedgang.

Efter sigende, så har førende økonomer forudset otte ud af de tre sidste recessioner :-).

Du har ret i, at der er mange indikatorer, som peger i den retning, og at vi rent politisk i vid udstrækning er i gang med noget der ligner at sparke døren ind til en rockerbar og råbe "bøsserøve!" - det vil helt sikkert gøre en forskel på kort sigt, men der er gode chancer for at vi i den forbindelse får klø - og på langt sigt, så vil der ikke komme noget godt ud af det.

Til gengæld er der også mange indikatorer, som ikke peger i den retning. Kort sagt går det langt bedre end man skulle tro, givet hvad vi pt. går rundt og gør, som vi gør, ved økonomien. Det går ikke ufatteligt godt, men det er ufatteligt, at det ikke går værre.

Men talt om det, det bliver der. Jeg var lige forbi New York Times forside, og hold da op, hvor bliver ordet "recession" brugt flittigt.

Personligt hæfter jeg mig ved at rentekurven er inverteret (i hvertfald i USA), og det er sjældent et godt tegn. Så jeg hælder også til, at det er den vej, som det går.

Tiderne er ubestrideligt turbulente, og det er oplagt at henvise til de mange populister, og de nemme og kortsigtede "løsninger", som er i gang i flere større lande verden over, og som kun kommer de få til gode, og på langt sigt kun vil gøre ondt værre (f.eks. accelereret fældning af Brasiliansk regnskov). Personligt ser jeg nu populisme mere, som værende mere som et produkt af de turbulente tider end en årsag, og skal man forudsige noget i turbulente tider, så er det forandring :-).

Jeg har set folk tale om, at der er en tendens til 30-års cykler, hvor længere perioder med stabilitet bliver afløst af kortere perioder med ustabilitet. De stabile perioder er præget af udbredt konsensus om, hvilke løsninger, som er de rigtige og virker - kort sagt et fælles paradigme - og ustabiliteten opstår, når det eksisterende paradigme kommer til kort og vi begynder at søge efter et nyt.

Pudsigt nok svarer 30 år nogenlunde til en generation - jeg ved ikke om det er tilfældigt.

Og de sidste sådan nogenlunde 30 år har været præget at ny-liberalismen og dens tro på samlet velstand er vigtigere end fordelingen af den, og at vækst fremmes af deregulering og ulighed. Resultaterne er uomtvistelige, men værdien af dem omdiskuteret - populismen er efter min mening vokset ud af spørgsmålet om, hvorvidt det nu også var det værd, eller om vi er gået for vidt?

Og man må give populisterne, at det eksisterende paradigme er løbet tør for løsninger. Det er som at gå til lægen og forklare at medicinen er holdt op med at virke, og han så ikke har andre svar end at øge dosis - på samme måde, så virker svaret på de problemer, som deregulering og øget ulighed har medført, at ikke til at være endnu mere deregulering og endnu mere ulighed - men det er desværre ofte det svar, som man hører, når man spørger.

Nu er det jo ikke givet at der kommer en recession eller om den kommer, og bare kører nænsomt hen over Danmark, men det skader ikke at være forberedt. Check Coursera, Udemy og hvad du ellers kan finde af muligheder for videreuddannelse. Viden er altid værdifuld og ingen kan tage den fra dig!

Det er et altid godt råd, at prøve at blive klogere.

Også selvom jeg lidt frækt vil mene, at din analyse er formet af fortiden, og derfor næppe siger så meget om fremtiden - og at dit sigte er kort, når du kigger måneder tilbage, og derfor egentlig kun kigger måneder frem. Du kommer til at se på krusningerne, men du ser ikke understrømmen.

For det første, så skal vi finde et nyt paradigme til erstatning for det, som er slidt op. Hvad det bliver, er svært at forudsige, men totalitarisme og isolationisme er oplagte muligheder. Jeg håber virkelig at vi finder noget bedre.

For det andet er der det, som Zuboff er inde på i hendes bog om "overvågningskapitalisme". Hun står ikke tilbage for at betegne det som en revolution på linje med en industrielle revolution, og jeg er også efterhånden overbevist om, at vi har passeret et eller andet "tipping point", men ser nu ikke "overvågningskapitalismen" i en rå Zuboffske form som mere end et goldrush ... samfundet skal nok følge med, selvom det her blev taget på sengen.

For det tredje bliver vi sandsynligvis nødt til at have en diskussion af, hvorvidt fortsat vækst i det hele taget er muligt - eller i det mindste, om vi skal gå væk fra at måle den i Teslaer, og istedet skal til at måle den i teaterforestillinger.

Uanset, så kommer vi i hvertfald til at stå med en større oprydningopgave, og som minimum, så vi skal finde plads til de mange mennesker, hvis liv vores hidtidige, og i høj grad fortsatte, bekymringsfrie adfærd er godt igang med umuliggøre.

Så måske skal ekspansion afløses af kontraktion, og hvis det sker, så bliver der brug for folk, som kan gøre det på en god måde.

For som nogen mener, at kineserne skulle have sagt: Når forandringens vinde blæser, så det bedre at bygge vindmøller end at bygge læhegn.

  • 4
  • 0
Hans Nielsen

De sidste 18 måneder har vi hørt om tegn på en snigende recession, altså at vi er på vej ind i en periode med økonomisk nedgang.

Efter sigende, så har førende økonomer forudset otte ud af de tre sidste recessioner :-).

Vi er da ikke kommet ud af den sidste fra 2008 ?

Det nuværede opsvinget er kun varmt luft, som er holdt oppe af billiarder og multioner pumpet ud af regeringer til nul procent i rente.

Om det er hyperinflation eller andet, et eller andet vil indhente os.
Men vi rammes nok ikke så hårdt i Danmark.
Opsparing og afdrag på gæld er jo høj, sikkert fordi andre også tænker lige som mig, og ikke stoler på hverken Banker, Politiker, eller Økonomer når det kommer til økonomi.
Vi have jo også katofelkuren i 1980'erne, som er forskelen på Danmark og det Grækenland, som forsatte ud over kanten.
Det og 2008-2010 sider stadigt i knoglemaven på de fleste Danskere.

Hvis det er gået så godt som påståes, også i USA.
Hvorfor har de så ikke betalt gæld af, som man jo burde kunne og skulle, i gode tider ?

  • 3
  • 0
Benny Lyne Amorsen

Hvorfor har de så ikke betalt gæld af, som man jo burde kunne og skulle, i gode tider ?


Fordi det ikke er muligt. Jeg mener ikke som i "ikke muligt i praksis" eller "ikke politisk farbart". Det er ikke muligt på samme måde som at man ikke kan få passiver til at blive en anden værdi end aktiver.

Alle penge er gældsbeviser udstedt af staten. Uanset om det er pengesedler eller statsobligationer eller hvad man nu kan finde på. Den eneste måde at komme af med statsgælden er at inddrage alle borgernes penge.

Det bliver borgerne ikke rigere af.

Nogle vælger at modregne beholdninger af andre landes penge i statsgælden, og det er vel fair nok. Så kan enkelte lande blive gældfri, bare andre lande skylder noget. Men for hver krone som nogen har lånt ud skal der være en anden som skylder en krone, så det flytter bare problemet rundt.

  • 1
  • 1
Ivo Santos

Hvis man tog halvdelen eller to tredjedele af de værdier som de øverste 5 eller 10 procent af de rigeste ejer, og gav værdierne til de alle de fattge og desuden afskrev det meste af alle landes udlandsgæld, så ville den stigende recession blive vendt til fremgang.
Naturligvis bør de laveste lønninger også hæves så de lavtlønnede for en fair løn de kan leve af.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere