DR?s medielicens

Der er få ting, som kan få sindene i kog som DR?s medielicens. Jeg har siddet lidt på sidelinjen og grint af det. Licensen er jo bare en skat, som af EU-tekniske regler opkræves på en usædvanlig måde.

Selvfølgelig er pengene sure, men skat skal vi jo alle betale. Og jeg har faktisk også et tv, så jeg hænger på den alligevel.

Jeg har en ven, som ikke har haft tv i snart ti år. Han betaler ikke licens, selv om han både har radio og til tider ser udsendelser på den bærbare. Når man ser bort fra det med den manglende radiolicens, så var han en af dem, som blev ramt af den nye medielicens.

Han har hurtig ADSL og en bærbar, og så skal han betale medielicensen. Hvis han havde været en ægte puritaner, der hverken havde radio eller så udsendelser online, ville han kunne have været en af de få, der berettiget kunne brokke sig over den nye medielicens.

Det er jo selve apparatet og ikke gerningen, der afgør det. Jeg kender en, som engang fik besøg at pejlevognen. Hun havde ikke antenne og kunne derfor ikke se tv, men hun havde et tv og en video, som hun en gang imellem så videofilm fra Blockbuster på. Bingo, så klappede licensfælden.

Men som sagt, har jeg aldrig kunnet hidse mig særlig meget op over det. Det er sure penge, men tag jer nu sammen og betal. Det er jo bare en særpræget skat.

Derfor er det særlig ironisk, at mit blod kom i kog i dag, da jeg fik et licensbrev fra DR Licens- og Programservice.

Har I husket at betale medielicens på denne erhvervsadresse?

Nej, det har jeg sgu ikke, og det har jeg heller ikke tænkt mig.

Jeg ved godt, at CVR Jesper Laisen og CPR Jesper Laisen ikke er den samme juridiske person.

Jeg ved også godt, at man af samme årsag skal betale licens, selv om man bor til leje hos en person, der betaler licens.

Men tro mig, når jeg siger, at CVR og CPR Jesper Laisen faktisk er den samme person i kød og blod.

Jeg vil kun betale for en licens! (Og hvis jeg kan vælge, vil jeg helst betale erhvervslicensen, som jo kun koster kr. 770,- for 2008).

Som opfordret tjekker jeg reglerne online. Jeg skal erhvervslicens for betale for:

Tv-modtagere eller tilsvarende billedfremvisere

Pc?ere eller tilsvarende enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, såfremt der samtidig via apparatet er adgang til internet eller andet netværk med en hastighed på 256 Kbit/s eller derover

Pc?ere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester via radiobølger eller netværk (tv-tunere)

Andre enheder, der trådløst kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden, herunder for eksempel PDA?ere, mobiltelefoner med internetadgang med mere

Men sjovt nok skal virksomheder ikke betale radiolicens.

Men som sagt: Det kan I godt glemme DR! Jeg betaler kun en medielicens på denne adresse, uanset at der flere juridiske enheder på adressen. Ligesom ægtefællen og barnet følger med, så forventer jeg, at CVR Jesper Laisen følger med uden ekstra medielicens.

Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Benjamin Krogh

"Det er sure penge, men tag jer nu sammen og betal."

Det er erhvervs "skat" og ergo skal du betale begge, såfremt du har en forbindelse hurtigere end xxx. Rigtig god fornøjelse =)

Jeg er en af de studerende der er rigtigt godt træt af medielicens absurditeterne. Jeg har intet TV, hører aldrig radio, og alligevel skal jeg smide 2200 kr årligt. Sat i forhold til den suveræne udbetalte SU (40K) er det faktisk ~5,5 % af hele min årsindtægt. Vel at mærke for et produkt (DR) jeg ikke bruger.

  • 0
  • 0
#2 Jesper Laisen

Det er erhvervs "skat" og ergo skal du betale begge, såfremt du har en forbindelse hurtigere end xxx.

Men jeg har betalt allerede.

Men der er rent faktisk tale om samme person på samme adresse. Ingen ansatte.

Hvad kan man sige om dit eget eksempel? I hvert fald, at det er surt at være på SU.

  • 0
  • 0
#3 Flemming Sørensen

Jeg ville gerne have et TV, så jeg kunne se mine film på en ordentlig skærm, men jeg vil ikke betale en afgift til DR, for at få lov til det. Derfor har jeg opgivet at have et TV. Jeg har nogle ganske få titler, som er produceret af DR, men de er købt i butikker, på samme vilkår som alle de øvrige titler på reolen, og der står ikke noget på dem om at man skal være licensbetaler, for at kunne købe dem.

Jeg ville gerne høre ANR, men for at få lov til at høre radio, skal jeg betale en afgift til DR, for at lytte til en kanal de intet har med at gøre. Derfor har jeg opgivet at have en radio.

Men jeg vil fanen gale mig ikke betale en afgift til DR, for at få lov til at læse nyheder på Version 2, eller for at kunne kommunikere med andre mennesker, og så er jeg ellers fløjtende ligeglad med om idioterne har lavet en fucking hjemmeside. Jeg betaler jo heller ikke licens til Ekstra Bladet, bare fordi de har en...

  • 0
  • 0
#4 Jesper Laisen

Men det er vel fair nok - ok så i hvert fald statens ret - at pålægge en skat på, hvad der nu er smartest eller bare muligt.

Når det er sagt, medgiver jeg gerne, at det er absurd at skulle betale medielicens, hvis man fx kun har en 3G-telefon.

  • 0
  • 0
#6 Thomas Ammitzbøll-Bach

Hvis radio og fjernsyn var opfundet i går, så var licensbetaling aldrig indført. Forklaringen er:

I 1925 begynder Statsradiofonien at transmittere radioudsendelser. Da man finder, at det kun er folk med den luksus at være i besiddelse af et radioapparat, der skal betale for transmissionerne, opkræves en licens for at eje et radioapparat.

Der var meget store skel i den danske befolkning, og det var ikke alle forundt at være ejer af et sådan apparat.

Selvom det var muligt at modtage andre (nationale) radiotjenester, var det Statsradiofonien (senere Danmarks Radio), der var det, der blev lyttet til.

Da der senere dukkede attraktive udenlandske radiostationer som Radio Luxemborg op, og især da Radio Merkur begyndte at sende fra et skib i Øresund, begyndte folk at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de skulle betale for transmissioner, de ikke havde interesse i.

Svaret var enkelt: Hvis man kunne modtage DRs transmissioner, så skulle man betale. Om og i hvilket omfang folk benyttede dem, måtte være deres egen sag. (En pudsig krølle på det var, at folk på Anholt ikke kunne modtage de danske udsendelser kun de svenske, men der blev alligevel opkrævet licens af radio- og tv-apparater å øen til øboernes store harme.)

Argumentet i dag er flyttet lidt: Alle har råd til en radio og et tv, og der er så mange tilbud af både æterbåren og kabelbåren radio/tv-transmissioner, at den historiske begrundelse for opkrævning af licens ikke længere er helt gangbar. Spørgsmål, der melder sig, er:

1) Hvis 98% af befolkningen skal betale licens, hvorfor skal den så opkræves separat og ikke tages af indkomstskatten? Svaret er todelt, for dels er der skattestop, og en flytning af betalingen fra "brugerbetaling" til "skat" kommer i konflikt med dogmebrødrenes selvaftale om, at de ikke må hæve "skatten"; og at i kraft af DRs "uafhængige" opkrævning af licensen, skulle de adskille statsmagten og public service institutionen. Det vil jeg lade stå som en øvelse til læseren at afgøre, om det holder vand.

2) Hvis vi i alle andre sammenhænge hylder pluralismen, hvorfor skulle DR ikke sælge deres varer på lignende vilkår, når de tekniske muligheder allerede er der (passwordbeskyttet netindhold og kryptering af DAB og DVB)? Her er svaret, at public service aldrig kan konkurrere med de kommercielle kanaler på pris eller for den sags skyld pris/kvalitet-ratio. Hvis man vil have dansk mediekultur kræver det, at der fra politisk side sikres, at DR skærmes for konkurrence bortset fra, hvad der trykkes på på fjernbetjeningen.

3) Er public service det samme som DR og er DR det samme som public service? Her har svaret hidtil været ja, men der er gennem medieforliget afsat en pulje, som andre tv-stationer/medieudbydere kan søge, hvis konkrete projekter har karakter af public service, men hovedudbyderen af public service er stadig DR, og det er ikke til debat, om alt det, som DR laver, er public service.

Som jeg ser det (min mening er), så er medielicensen en kulturskat, for der er stort set ikke mange praktiske måder, man kan undgå at betale den. At det er kopskat, gør den relativ billig for mig, der tjener godt, så det er ret etiske tårer, jeg græder over den, for jeg har mit på det tørre. Jeg tror ikke engang, at jeg ville opsige licensen, hvis det betød, at jeg ikke kunne modtage DR, for jeg er storforbruger af P1 og DR2. Jeg reagerer imod, at jeg påtvinges den!

Hvis man nu skulle gøre noget klogt, så skulle man udbyde til leje de begrænsede frekvensbånd i et åbent marked, så alle medieudbydere kunne byde på dem, og så kunne man bruge indtægterne til at uddele støtte til de konkrete produktioner/udsendelser, der opfylder kravene til public service.

Så kunne DR selv bestemme, om de ville lade sig finansiere af reklamer, af abonnementer, eller om de ville lave så meget public service, at de blev finansieret af frekvenslejeindtægterne.

Men det ville forudsætte en helt anden mentalitet på Borgen, så vi skal nok leve med medielicensen (eller propagandaskatten om man vil) mange år endnu.

Thomas

  • 0
  • 0
#7 Peter Mogensen

... for de fleste ihvertfald.

Det er det at man er villig til at gennemføre en så komplet tåbelig lovgivning blot fordi man har et "skattestop" man skal overholde - eller fordi man ikke er kommet ind i det 21. århundrede endnu.

Jeg har ikke noget imod at betale til DR. Samfundet har jo (fornuftigt nok) besluttet at vi gerne vil have noget public-service TV og det betaler jeg gerne til som alt andet offentlig infrastruktur (bibliotekerne f.eks.).

Det er det at man laver noget, der rammer så skævt i forhold til indkomst. For studerende er det jo helt hen i vejret ikke at kunne vælge fjernsyn fra til den pris, når man nok mere har brug for en Internetforbindelse.

  • 0
  • 0
#8 Jørgen Henningsen

Er der ikke en nedre båndbredde grænse for medielicensen? Jeg mener, hvis man kun har 128kB, så kan man vel hverken se TV eller høre radio over nettet. Ved DR iøvrigt hvilken båndbredde man har? Man kan vel bare påstå at linjen ikke er hurtig nok.

  • 0
  • 0
#10 Andreas Bach Aaen

Det vigtige har klart været, at medielicensen skulle være nem administrerbar og ikke retfærdig. På samme vis skal man betale koda-afgift for al offentlig fremførelse af musik. Smart engang, men nok ikke længere. Heltr tilsvarende skal man betale kodaafgift for egenkomponeret musik, som man lægger til download fra ens egen hjemmeside.

  • 0
  • 0
#11 Michael Rasmussen

"Heltr tilsvarende skal man betale kodaafgift for egenkomponeret musik, som man lægger til download fra ens egen hjemmeside"

Det forudsætter da, at du er medlem i KODA. Med din indmeldelse i KODA følger, at du overdrager alle dine rettigheder til at inddrive kompensation, hvad angår offentlig fremførelse af din musik, til KODA.

  • 0
  • 0
#14 Deleted User

Som mange andre påpeger er det reelt set en skat som ikke er en skat alligevel pga. skattestoppet.

Kalder vi det alligevel en skat, så betaler SU modtageren 3,43% hvor ingeniøren med en månedsindtægt på 30.000 betaler 0,56%. At SU modtageren ofte bor alene, hvorimod de mere etablerede ofte er 2, gør blot denne pseudo skat endnu mere absurd.

Hvem af jer i Højindkomst gruppen er villig til at betale 12.000kr om året for at holde liv i dr?

  • 0
  • 0
#17 Anonym

Når det er sagt, medgiver jeg gerne, at det er absurd at skulle betale medielicens, hvis man fx kun har en 3G-telefon.

Nu er jeg selv ejer af en 3G telefon, og kunne selv købe mig adgang til at se DR via den service som 3 udbyder. Er det så ikke på samme måde at skulle betale både for erhverslicens og privat?

Licenslovgivningen: "4) andre enheder, der trådløst kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden, herunder f.eks. PDA’ere, mobiltelefoner med internetadgang mm."

Det indbære vel også almindelige telefoner der ikke har 3G muligheder? Almindelige nye mobiltelefoner har en WAP/GPRS adgang og en XHTML browser. På den måde er den vel underkastet "tjenester" da den har internet adgang?

  • 0
  • 0
#19 Deleted User

Hvis du privat betaler din Internet forbindelse, og ikke virksomheden, så har virksomheden ingen Internet og du skal ikke betale medielicens andet end privat.

Hvis virksomheden ejer internet forbindelsen, og du privat bruger denne, så er det virksomhedens internetforbindelse du bruger, og du skal betale medielicens for virksomheden for dette.

At din virksomhed er personligt ejet, og er på din personlige addresse, betyder intet. Det eneste du kan gøre, er at sige din virksomheds internet forbindelse op og bruge din private i stedet. Evt. kan du vælge en 160K forbindelse, som andre der ikke ønsker at betale TV-Licens.

Som jeg ser det, er husstandslicens noget skidt. Det er et levn, fra en mandschauvinistisk tid hvor kvinder der tilhører mandens ejendom favoriseres og ikke betaler selvstændigt. Kvinder udenfor ægteskab, der endnu ikke tilhørte en mand, skulle derimod betale. Ligesom jeg finder det diskriminerende at kvinder der tilhører en mand ikke betaler, finder jeg det også diskriminerende overfor mænd, hvis kvinder bliver fritaget TV-Licens. Det eneste rimelige, er en personlicens eller licens per apparat. Evt. kan børn fritages, eller gå til halv pris.

I den sammenhæng, kan jeg bedre acceptere at virksomheder skal betale medielicens, da jeg ikke mener det er diskriminiation. Og jeg syntes faktisk at det er helt rimeligt. På den anden side, burde internet licens, og TV licens måske adskilles, og derved skulle virksomheder ikke betale så meget. Med de nuværende begunstigelser til virksomheder, vil du endog skulle betale mindre fordi din internet licens for virksomhed nok vil blive 1/3 af den som private betaler. Alt imens du godt må bruge den privat, eller virksomheder må give medarbejderbredbånd til de ansatte. Dette vil nu have større fordel, fordi de undgår internet licensen, og kun skal betale den normale TV licens.

  • 0
  • 0
#21 Jens Fallesen

Medielicensen er jo i virkeligheden bare en naturlig udvikling af licenskonceptet, som det altid har været: Hvis du har mulighed for at modtage DR, skal du betale, uanset om du bruger det eller ej.

Man kan derfor, efter min mening, ikke rigtigt klandre nogen for at have indført medielicensen. Man kan til gengæld være generelt for eller imod licens som en finansieringsform, men det er jo en helt anden sag.

En enkelt positiv ting ved licensen er der dog: Det er øremærkede penge, som politikere ikke bare på må og få kan beslutte at bruge til noget andet, end de var tænkt. Jeg ved derfor, hvad jeg får for pengene. Om jeg så er tilfreds med varen, er en helt anden sag …

  • 0
  • 0
#22 Jørgen Asmussen

Samtidig skal DR betale moms af licensindtægterne, så det er faktisk, ud over skatten til DR, også en indtægt for staten. Hvor blev det der med at DR's licensopkrævning skulle være uafhængig af staten af? Ud over det så sætter folketinget, hvis jeg husker korrekt, en max grænse for hvor mange penge DR må indkræve og resten af de penge går tilbage til statskassen.

  • 0
  • 0
#23 Søren Løvborg

Det er iøvrigt lidt for billigt at give DR skylden for medielicensen. DR har principielt set altid haft lovhjemmel til at indkræve licens på bl.a. computere og mobiltelefoner, der kan modtage DR-programmer, men har kun gjort det efter et næste enigt folketing pålagde dem det i form af medielicensen. Kun Enhedslisten stemte imod.

I et demokrati får man det styre man fortjener.

  • 0
  • 0
#24 Andreas Bach Aaen

Nej du skal betale KODA-afgift for at lægge din selvkomponerede musik på din egen hjemmeside. Det er en offentlig fremførelse. Der er tvangslicens for musik - og forvaltningsorganisationene hedder KODA. Hvis du vil gøre dig håb om at få nogle af pengene igen ved uddeling, så skal du melde dig ind i KODA. Ideen er at f.eks. radiostationer kan afregne samlet eet sted. Det er lovgivningsmæssigt bevidst prioteret, at det skal være let at administrere. Pyt med millimeterretfærdighed. Udemærket ide - lige indtil Internettet kom som medie. Det samme problem er der med medielicensen.

  • 0
  • 0
#25 Jesper Laisen

Nej du skal betale KODA-afgift for at lægge din selvkomponerede musik på din egen hjemmeside. Det er en offentlig fremførelse. Der er tvangslicens for musik - og forvaltningsorganisationene hedder KODA.

Nej, det har du ikke ret i. KODA har kun forvaltningsretten over din musik, hvis du er medlem af KODA. Den overdrager du først ved indmeldelsen jf KODA's love:

"§ 4 a) Ethvert medlem skal overdrage KODA eneforvaltningen af retten til offentlig udførelse af sine værker."

Noget andet er, at du som komponist er rigtig dårligt stillet, hvis du ikke ønsker at være medlem af KODA, da du så selv skal opkræve fx lokalradiostationer for brug af din musik.

I praksis er stort set alle komponister derfor medlem af KODA eller en anden ophavsretsorganisation.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere