Jesper sandal header

Drømmen om gratis wifi er blevet et mareridt

Af 18

Er der noget, der kan gøre mig gnaven, så er det dyre hoteller. Altså, sengene er da gode at sove i, og der er sikkert gæster, der har tid og råd til at nyde en dag i spa'en eller få renset jakkesættet.

Den gæst er bare ikke en it-journalist, som skal bruge hele dagen i et alt for koldt konferencecenter og det meste af aftenen foran pc'en for at skrive artikler.

Og her kommer vi til problemet på det dyre hotel, som en sikkert venlig sjæl i et stort it-firmas marketingafdeling har sørget for at indlogere pressen på. For der er aldrig gratis internet på dyre hoteller. Det er stensikkert, at jo dyrere værelset er, jo mere skal man betale i døgnet for at komme på nettet.

Standardprisen er 15 dollars i USA og 15 euro i Europa. Jo finere hotel, jo dyrere internet. For at få lov til at sidde og arbejde.

Og på mange hoteller er man desuden nødt til at slås med et alt for kort netværkskabel for at få en forbindelse. Det koster det samme som det trådløse, men den trådløse dækning forsvinder med garanti på netop dit værelse, hver gang nogen tager elevatoren.

Der er heller ikke dækning nede ved poolen, medmindre du sidder lige dér, hvor solen skinner direkte i skærmen.

15 dollars. En god morgenmad på en diner med drikkevarer og gavmilde drikkepenge koster mindre. Og 15 euro er mere, end hvad jeg betaler om måneden for mit mobilabonnement. Inklusive mobildata.

Strandet uden internet

Men hotellerne er slet ikke grådige i forhold til lufthavnene. Overalt i lufthavnene ser man skilte, der reklamerer for wifi-zoner, men det skal man ikke lade sig narre af.

Når først man logger på, så bliver man mødt af login-siden til T-Mobile, Vodafone eller hvem der nu har købt rettighederne til at udbyde wifi i lufthavnen. Og medmindre man er fast hotspot-kunde i forvejen, så koster en times internetadgang ofte det samme som et døgn på hotellet.

Og sidder man der i terminalen med et fly, der er forsinket på grund af let skydække over Frankfurt, så har man ikke noget valg, hvis man vil på internettet. For priserne på wifi i lufthavnen er trods alt ren discount i forhold til prisen for at bruge mobilt bredbånd i udlandet.

Der er selvfølgelig lufthavne, der reklamerer med gratis internet. Du kan få et gavmildt tilbud om 15 minutter gratis adgang, hvis du opgiver dit navn og din mailadresse. Det var de gavmilde tilbud.

Så er der dem, der forlanger eksempelvis dit pasnummer i bytte for lidt internetadgang, eller kræver, at du opretter en brugerkonto med adgangskode. Det giver utrolig god mening, for det er ret sandsynligt, at jeg meget ofte får brug for at logge på igen i den samme lufthavn. Sarkasme kan forekomme i foregående sætning.

Der var åbenbart nogen, der stoppede op og tænkte: Det der med gratis wifi, det er der ingen penge i. Det overlader vi til caféer, som kan få udgiften til en ADSL-forbindelse hjem igen ved at sælge øko-latte.

Men ikke en gang på caféen eller pubben er wifi helt gratis længere. Først var netværket helt åbent uden sikkerhed. Så blev kodeordet skrevet på små sedler eller på tavlen bag baren. Så skulle man selv bede om det, når man købte sin fadøl. Og i dag er det hele overtaget af hotspotudbydere, hvor jeg i bedste fald slipper med at udlevere mine kontaktoplysninger.

Dermed døde konceptet om gratis wifi. En gang var der snak om gratis wifi i alle byer, og man behøvede ikke tænke over data-roaming og andre dyre mobiltjenester, fordi man altid kunne regne med at finde et åbent netværk. I dag er det enten pengene eller privatlivet for trådløs internetadgang.

Og er gratis wifi virkelig gratis, når vi skal registrere os og logge på, hver gang vi skal bruge det?

Kommentarer (18)
Martin Kofoed

Jeg kørte i nogle år en Fon router. Jeg var vild med ideen: del lidt af dit eget og få lidt af andre, når du er "on the go". Og da jeg bor sådan lidt ude på landet, var indsatsen minimal.

Desværre du'r det ikke i praksis. De steder, hvor man har brug for WiFi, bor der typisk ikke en Fon-bruger i nærheden af. Lufthavnen er et perfekt eksempel, og de store hotelkvarterer i USA er tilsvarende milevidt fra private husstande. Så en skidegod idé, der desværre heller ikke fungerede i praksis. Jeg frygter efterhånden, at vores sidste håb er, at teleselskaberne kommer til fornuft. Så deeeet ...

Martin Bøgelund

Jesper, det du er rendt ind i, er markedsøkonomi i en nøddeskal.

Efterspørgslen efter WIFI er stor, og så længe den er større end udbuddet, vil prisen stige. Det er hverken caféernes, T-Onlines eller lufthavnenes skyld.

Nu sidder du så på efterspørgersiden, og harcelerer over prisstigninger. Har du som minimum overvejet at gøre noget selv mht at øge udbuddet?
F.eks. http://corp.fon.com ?

Casper Bang

Jeg synes faktisk det er blevet bedre med tiden, hvis jeg betragter de lufthavne jeg har sat mine fødder i over de seneste 10 år (jeg er Canadisk gift så det bliver til en del). Min favorit lufthavn AMS har haft gratis WiFi i længere tid, og jeg må indrømme jeg ikke havde forventet at se det i CPH.

Men man lærer jo med tiden hvor der er gratis WiFi; i Tyskland (som det lyder til du har været i) er der typisk McDonalds og Starbucks. Husk også, at netop i Tyskland er de mere påpasselige end andre steder, p.g.a. lovgivningen der betyder at ejeren af et WiFi hotspot kan straffes såfremt det er brugt til ulovlige ting.

De store hoteller kører ligesom deres eget ræs, vil man have gratis WiFi kan man med fordel vælge mindre hoteller/moteller - men så må du jo istedet undvære spa og pool. :)

Pelle Söderling

Jeg rejser meget i østeuropa for tiden og firmaet har været så venlige at indlogere mig på 5-stjernede hoteller.
Ekstra services (minibar og des lige) er dog på egen private regning og her render man så ind i at en ret betydelig ekstra regning viser sig at være Wifi-adgang, som koster op mod 120 kr/døgnet (selv i østeuropa hvor alting ellers efter vestlig standard stadig er temmelig billigt).

Når man betaler en mindre formue for et værelse på et af disse hoteller så burde wifi-adgang ærlig talt være inkluderet på niveau med den gratis sæbe - hvem kan idag undvære wifi-adgang som forretningsrejsende? Det er ikke en luksus, det er en nødvendighed på niveau med den seng jeg ligeledes har brug for er at finde når jeg lejer et værelse eller at der kommer vand ud af hanen når jeg åbner for den.

De gør det selvfølgelig fordi de kan og fordi vi jo i sidste ende har brug for adgangen og derfor betaler hvad det nu måtte koste, men det er en parameter jeg håber hotellerne begynder at konkurrere mere på - for prisen på Wifi er efterhånden en ret væsentlig faktor for mit valg af hotel.

Niels Brown Villumsen

Jeg er helt enig Jesper. Var selv på hotel her i weekenden i München, og et døgns internet kostede €15 som standard, og så var der premium udgaven der kostede €25.

For mig at se, er internettet i dag på samme niveau som strøm og vand på hotelværelset. Det skal man jo ikke betale ekstra for under opholdet; endnu da.

Suk.

Casper Kvan Clausen

Efterspørgslen efter WIFI er stor, og så længe den er større end udbuddet, vil prisen stige. Det er hverken caféernes, T-Onlines eller lufthavnenes skyld.


Wifi i lufthavne og på hoteller er ikke et frit marked - tværtimod er der tale om monopolsituationer. For hotellernes vedkommende kan man muligvis argumentere for at det er en konkurrenceparameter hotellerne imellem, men det er de færreste der har mulighed for at vælge en anden lufthavn.

Indtil priserne på dataroaming kommer bare tilnærmelsesvis på linje med wifipriserne, eller det bliver lettere at købe lokal mobildataadgang, er der ingen effektiv konkurrence på markedet.

Martin Bøgelund

Wifi i lufthavne og på hoteller er ikke et frit marked - tværtimod er der tale om monopolsituationer.

Præcis.

Pas på du ikke forveksler "markedsøkonomi" som jeg skrev, med "fri konkurrence".

I en markedsøkonomi kan der sagtens være monopoler, og det er netop derfor at lufthavne kan give prisen på Wifi gas. Som sagt: Udbud og efterspørgsel - lufthavnene har mulighed for at skrue ned for udbuddet, og dermed skrue prisen op.

Markedsøkonomi i en nøddeskal...

Frithiof Andreas Jensen

Efterspørgslen efter WIFI er stor, og så længe den er større end udbuddet, vil prisen stige. Det er hverken caféernes, T-Onlines eller lufthavnenes skyld.


Er det ikke? WiFi "udbuddet" er kunstigt begränset og indhegnet bag betalingsmure. Det sker ikke tilfäldigt, det sker fordi det er en del af en forretningsplan (Det er desvärre den delmängde af "markedsökonomi" som "samfundet" tilsträber på alle andre områder også, så det er nemt at blive forvirret)!.

Der findes simpelhen ikke nogen "mangel" på ressourcer inden for WiFi som retfärdiggör prisen.

Hvis man sammeligner med mobilnettet, så kan dette naturligvis drive samtlige smart-phones i hele lufthavnen, uden ekstra betaling, fordi det kräves i kontrakten. Derfor må man konkludere at det hverken er penge, teknik eller fysik der forhindrer at man bygger et WiFi netvärk som kan drive samtlige computere i lufthavnen, det har man sikker allerede.

Adgangen koster kun fordi lufthavnen har monopol på servicen! Der ER lufthavnens ansvar!

Martin Bøgelund

Er det ikke? WiFi "udbuddet" er kunstigt begränset og indhegnet bag betalingsmure. Det sker ikke tilfäldigt, det sker fordi det er en del af en forretningsplan (Det er desvärre den delmängde af "markedsökonomi" som "samfundet" tilsträber på alle andre områder også, så det er nemt at blive forvirret)!.

Der findes simpelhen ikke nogen "mangel" på ressourcer inden for WiFi som retfärdiggör prisen.

Prissætning er mere komplekst end "omkostninger + en lille profit".

Det eneste der skal til for at retfærdiggøre en pris i en markedsøkonomi, er at der er nogen der er villige til at betale den.

Glem alt om omkostninger når det handler om prissætning. Det eneste rigtig relevante er udbud og efterspørgsel.

Markedsøkonomi i en nøddeskal...

ab ab

Virker Iodine også i de situationer, hvor DNS'en er indstillet til at re-route alle forespørgsler til at pege på en login-gateway? Jeg gætter på, at den lokale DNS ikke har behov for at sende forespørgsler videre i dén situation?


For forsøgsvist at besvare mit eget spørgsmål i det ovenstående, så har jeg fundet følgende forklaring i en gammel diskussion på Ycombinator:

The general term for the system that captures your first page is "captive portal". The short version is they intercept your first Internet-bound web request and send you a HTTP redirect to their login site. Once you give the portal whatever it needs to authorize you the local firewall is configured to allow your traffic out.

Generally captive portals will leave your DNS alone. They don't really have a lot of choice about this: if they poison your name cache you won't be able to get to your home page. Windows used to (still may) hold on to names for a minimum period regardless of TTL. A fair number of laptops have custom DNS. Combine those two and you can almost always get correct recursive DNS and frequently UDP 53 out.

Kilde: http://news.ycombinator.com/item?id=513077

Jesper Kildebogaard

Jeg har heldigvis haft gratis internet på de seneste hoteller, jeg er endt på. Men tilsyneladende har hotellerne troet, at der stadig kun var tekst på nettet, da de dimensionerede forbindelsen. Det har været en kamp at få netaviser frem, og levende billeder var en utopi. Måske er problemet på hoteller med gratis wifi, at samtlige hotelgæster fyrer op for hjemlandets nyheder og vemodige sange, så snart de kommer hjem på værelset om aftenen...

Jørgen Elgaard Larsen

Når jeg booker hoteller, vælger jeg altid et, der tilbyder gratis internet. Hvis alle gjorde det, ville der nok ikke gå lang tid, før det blev standard.

Tilsvarende med lufthavne. CPH ved udmærket godt, at gratis internet er en konkurrenceparameter. Og CPH vil gerne have så mange kunder som muligt.
Og ja, der er konkurrence mellem lufthavnene. Der er lufthavne, jeg gerne vil rejse til, og der er lufthavne, jeg forsøger at undgå. Mit valg påvirker flyselskaberne, og dermed rute-udbuddet.

Så hvis I vil have gratis internet - så vælg hoteller, cafeer og lufthavne ud fra det. Selv en fattig journalist, der bliver bestukket med hotelværelser, kan jo godt gøre den betalende virksomhed opmærksom på, at man foretrækker et hotel med frit internet - og at det har indflydelse på, hvor mange rosende artikler, man får tid til at skrive.

Jørgen Abelsen

NU er hoteller jo ikke just 'gratis', så selvfølgelig burde der være rindende varmt internet, lissom man heller ikke forventer at blive bon'et ekstra for at tænde lyset eller ta et bad.
Min strategi er nem og billig, jeg køber en 3g-dongle med tankop-dataabonnement hos den nærmeste telepusher. Og selvom det første gang i et nyt land løber op i et par hundrede corona danesa, er det hurtigt sparet på hotelregningen.
Har selvfølgelig osse et mikro-accespoint med, som dinglen kan sætte i, så vi kan være flere om det.
Keine hexerei.

Daniel Gertsen

Jeg var i Peru her i sommers, og på turen overnattede vi på 8 forskellige hoteller, lige fra lukseriøse 5-stjernede hoteller til lousy 1-stjernede vandrehjem.

Fælles for dem alle, lige meget hvor mangt fra civilisationen de var, er at de tilbød gratis wifi adgang.

Det var ikke altid lige stabilt eller hurtigt, men det var der, og det var gratis. Og det var ikke skjult eller gemt væk.

Det kunne resten af verden lære noget af.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Tip redaktionen
Dette websted anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med trediepart.
Ok