kvinder i tech bloghoved

Diversitet i it-branchen starter med 'hvorfor?'

Der findes ingen mirakelkur, der kan skabe diversitet i it-branchen. Men hvis man som IT-virksomhed har styr på præcis, hvorfor det skaber værdi at øge diversiteten i egene geled, så er man godt på vej.

Marie Valentin Beck er diversitets- og innovationsrådgiver på Bureau M. Illustration: Privatfoto

Der skal flere kvinder i tech, ellers kan vi ikke følge med udviklingen og efterspørgslen. Det bliver flere og flere enige om, for branchen er i konstant mangel på kvalificeret arbejdskraft.

At bruge ressourcer på at rekruttere kvinder til it-branchen handler om at investere i fremtiden og imødekomme behovet for specialister.

Men hvordan får man det, og hvorfor er det egentligt så vigtigt, at det er kvinder?

Forståelse driver værket

Lad os starte med hvorfor det er vigtigt, for det er den forståelse, der driver værket. I mit arbejde som diversitetsrådgiver møder jeg bl.a. tech-virksomheder, som gerne vil øge andelen af kvinder. Og det vil de som regel af to grunde.

Den ene er, at de ønsker at performe bedst muligt: De vil gerne høste frugten af diversitet i form af øget innovationskraft og vækst.

Den anden årsag er, at de gerne vil drive en bæredygtig virksomhed – dvs. bidrage til en udvikling, der kan sikre vores nuværende behov, uden at spænde ben for fremtidige generationers behov.

For it-branchen betyder det blandt andet at få bremset den udvikling, der sker som følge af, at branchen er så homogen, som den er.

Den teknologiske udvikling, som tager fart lige nu, har den uheldige følgevirkning, at en stor gruppe mennesker faktisk får forringet deres mulighed for at sikre både nuværende og fremtidige behov. Og den gruppe består i høj grad af kvinder.

Diversitetsstrategien starter i toppen – men alle skal med

Så vidt hvorfor. Men hvad med hvordan? Kunne jeg udvikle og dele den store og universelle opskrift, så ville jeg det. Min erfaring er imidlertid, at det er de kontekstafhængige og nært tilrettelagte indsatser, der skaber forandringer og resultater.

Det handler først og fremmest om at få lavet en problemindkredsning i den øverste ledelse.

Hvorfor vil diversitet skabe værdi hos os? Hvad er realistisk at have som mål, og hvor meget kan vi udfordre os selv? Hvilke knapper skal vi dreje på? Er det kun rekruttering eller er det også fastholdelse, arbejdsmiljø, løn, ansvars- og opgavefordeling eller noget syvende? Og hvor meget?

Det handler om at tage sig tiden til at undersøge, analysere og implementere en diversitetsstrategi, der tager højde for organisationens formål, størrelse, medarbejdere og vision.

Når det er sagt, er der faktisk ét element, der er universelt: den interne kommunikationsindsats. Det er en kerneopgave i en diversitetsstrategi, for den er nødvendig, hvis nogen form for diversitetsindsats skal skabe forandringer. Indsatsen skal formidles og forklaret til alle involverede i virksomheden, for diversitet findes, næres og aktiveres blandt mennesker.

Hvis ikke alle medarbejdere ved, hvorfor der skal bruges krudt på at øge andelen af kvinder, så bliver det svært at opnå resultater.

Fra de få til de mange

Og så er vi tilbage til hvorfor. Et ”hvorfor” der skal gå fra at tilhøre de få til at tilhøre de mange. Derfor skal det kommunikeres både bredt og grundigt – i virksomhederne og i samfundet generelt.

Så vil man tage forskud på det diversitetsstrategiske arbejde i sin egen it-virksomhed, kan man øve sig på at formulere svaret på dette spørgsmål: Hvorfor vil det være en gevinst at få flere kvindelige it-eksperter i lige netop vores virksomhed?

Marie Valentin Beck (f. 1982), ejer konsulentvirksomheden Bureau M, der arbejder med diversitets- og innovationsrådgivning af virksomheder, offentlige organisationer, medier og kulturinstitutioner. Hun er uddannet cand.soc. og har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig i krydsfeltet mellem diversitet, innovation og kommunikation. Læs mere på www.bureaum.dk

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jan Ferré

Nu vi er ved det - så er det ikke kun et spørgsmål om kvinder i IT-afdelingerne. Det er også et spørgsmål om 'fremmede' kulturer, både i form af etnicitet og socialt tilhør.

Men ikke nogen tvivl om at det er vigtigt både for innovation og brugervenlighed, at producentgruppen udvides fra nogle mandlige nørder til en langt bredere repræsentation af målgrupperne.

  • 5
  • 7
#2 Jonas Hansen

Hvorfor skal kvinder "lære" at interesserer sig for tech, hvis de inderst inde ikke interesserer sig for det?

Jeg så også helst at halvdelen af alle tandlæger var mænd, men det er de ikke. Er det et problem? Måske. Er det noget vi død og pine skal ændre? Tja, tjo. Det kommer sandelig an på "hvordan" man ændrer det. Egentlig er jeg ret ligeglad med hvilket køn mine kollegaer eller min tandlæge har.

Så længe "hvorfor" ikke følges op af et nulsums-"hvordan" med kvoter inden for køn, etnicitet, højde, skostørrelse, alder, etc., så har jeg det fint med det. Ellers har jeg ikke.

  • 14
  • 3
#4 Asger Sejersborg

jeg vil påstå at forfatteren har en pointe, flere kvindelige udviklere ville nok ikke være en dårlig udvikling. Vil dog gerne pointere at de der undersøgelser hvor man konkluderer at diversitet er åh så godt for en arbejdsplads, er noget af det sløjeste forskning ever. Men om ikke andet kunne det være godt med en netto mængde større gruppe it-proffesionelle for at fylde tomrummet.

men... Jeg er simpelthen så møgtræt af at høre fra kvinder der har læst en kandidat i lesbisk antropologisk danseteori, hvor stort et problem det er, med de få kvinder i tech. Det lugter så enormt meget af at man har taget sig en hyggeuddannelse uden at tænke på fremtidsudsigterne, også engang efter sin uddannelse har genopfundet sig selv som tech-guru, på trods af ens manglende kompetencer inden for domænet. Og når man så har møvet sig ind i it-industrien, så begynder man at klage over at der mangler kvinder i feltet. Jamen, i så fald er man da i allerhøjeste grad en del af problemet! Hvis der mangler kvindelige udviklere, så tag da en udvikler-uddannelse. Det svarer til at være vred over hamstring af toiletpapir, mens man indkøber sin hundredesyttende pakke for dagen! Af den årsag giver det heller ingen mening overhovedet, at "Det handler først og fremmest om at få lavet en problemindkredsning i den øverste ledelse." Hvordan i alverden skal nogen som helst ledelse kunne rekuttere eller tiltrække kvindelige it-proffesionelle, når der ikke er nok der har uddannet sig til kompetencer inden for feltet?

En anden pointe handler om hvordan visse virksomheder og instituioner , har en tendens til at pryde sig med ligestillingsfjer, når de ansætter i ikke-tekniske roller. Diku skulle blandt andet flotte sig med at de havde ansat en masse kvindelige professorer, men når man kiggede dem efter i sømmene, var det over halvdelen som var ansat i ikke-tekniske stillinger. Jeg synes på ingen måde vi kan sige at vi har fået udbedret kønskløften i branchen, bare fordi man har taget et par filosoffer og soicologer og lært dem at sige hci og digital dannelse.

Til den her artikel: god hensigt, helt vildt fejlskudt måde at gribe tingene an på

  • 20
  • 9
#5 søren ploug

Jeg er simpelthen så møgtræt af at høre fra kvinder der har læst en kandidat i lesbisk antropologisk danseteori, hvor stort et problem det er, med de få kvinder i tech.

Jeg er dødtræt af at høre fladpandede, ensporede og tunnelsynede IT-mænd udtale sig om ting, de ikke har den fjerneste forstand på.

  • 10
  • 17
#6 Asger Sejersborg

søren ploug

Nu vil jeg gerne pointere at du er den første der begyndte på de uflatterende tillægsord :)

Men, ellers hvordan synes du så jeg er ensporet? er det når jeg kritiserer artiklens forfatter for at være for uambitiøs i sit ligestillingsprojekt? eller er det når jeg påpeger, at problemet med at der er for få kvinder i tech, så har i det højeste grad noget at gøre med at der ikke er så mange der uddanner sig inden for det?

  • 11
  • 5
#8 Yoel Caspersen Blogger

Jeg er simpelthen så møgtræt af at høre fra kvinder der har læst en kandidat i lesbisk antropologisk danseteori, hvor stort et problem det er, med de få kvinder i tech.

Jeg er dødtræt af at høre fladpandede, ensporede og tunnelsynede IT-mænd udtale sig om ting, de ikke har den fjerneste forstand på.

Come on... den var da lidt sjov - og rammer i øvrigt plet: Vi har brug for folk, der kan og vil noget konkret, og så er kønnet i øvrigt irrelevant.

Den sidste måned har debatten været befriende renset for flæbende svenske teenagere, social justice, kvindekvoter og alle mulige andre ligegyldigheder - når man står midt i den største krise, verden har set i nyere tid, bliver proportionssansen kalibreret.

Men effekten varer tydeligvis ikke ved ;)

  • 19
  • 6
#9 Povl H. Pedersen

Man skal starte et andet sted, man skal ikke tvangsindrulle kvinder i IT branchen. Jeg kommer fra en stor virksomhed, hvor den halvstore IT afdeling har en del kvinder, men de fleste i ikke-tekniske funktioner. Jeg tror ikke kvinder i sig selv er et mål når der er en ledig stilling, men kvalifikationer, men her kunne en ny gruppedynamik også være en grund til at ansætte baseret på køn og kønsstereotyper.

Hvis man ansætter alene på basis af køn, så er det vel fordi man har kønsstereotyper, og det er vel det kvinderne vil af med ?

Lad det offentlige om at køre princippet om at man ikke rekrutterer eller fastholder den bedste kandidat. Men udvælger på basis af helt andre krav, og fyrer alane på basis af ancenitet.

Hele problemet starter vel i den kvindedominerede folkeskole, hvor børnene, herunder specielt pigerne, ikke gøres interesserede nok i IT til at ville tage en IT uddannelse. Generelt lider hele STEM området vel under dette.

  • 3
  • 1
#10 Morten W. Jørgensen

Jeg er egentlig på din vogn, men er der ikke en meget god pointe i at vi halter bagefter på it-fronten i dk

Nøh. Først vil jeg bede dig specificere hvad "it-fronten" er og dernæst vil jeg bede dig om dokumentation.

og at en større mængde kvinder i tech kunne hjælpe os med at catche op?

Nøh. De links der er i blogindlægget dokumenterer alle sammenfald men ikke årsag, så det mener jeg egentlig ikke der er nogen pointe i.

  • 0
  • 1
#11 søren ploug

Hej Asger - du skriver:

Nu vil jeg gerne pointere at du er den første der begyndte på de uflatterende tillægsord :)

At du ikke opfatter dit eget udsagn:

kandidat i lesbisk antropologisk danseteori,

som uflatterende og i et senere indlæg fortæller, at du ikke selv kan se mandschauvismen i udsagn som dette, bekræfter (sammen med de mange pile henholdsvis op og ned) hvor slemt det står til i (bl.a.) IT-branchen.

Jeg skrev, som jeg skrev for at provokere dig - for at få dig til at tænke på at det IKKE er lige meget hvordan man omtaler andre. Og den provokation lykkedes jo fint - flere bed på ;-)

I mine mere end 40 år sammen med ingeniører og teknikere har jeg oplevet denne nedgørelse af kvinder - denne forsimpling af komplicerede sociale og psykologiske forhold - denne "lukke kæften på kællingerne" med udsagn som dit.

Jeg finder det meget problematisk, at et samfund pga tåbelige mandschauvinistiske fordomme (og udladninger) kun udnytter halvdelen af sit intelligenspotentiale.

Det er evident, at der er alt for få piger og kvinder som beskæftiger sig med livets tekniske sider. MEN (!) ; jeg nægter at tro at dette er naturgivent - i den gamle østblok var der f.eks. langt flere kvinder i de tekniske fag, det samme gjorde sig gældende under anden verdenskrig, men kvinderne blev sparket hjem til ungerne og kødgryderne, da mændene vendte hjem fra fronten.

Off topic: Det bliver interessant at iagttage, om mandlige ingeniører (m.m.fl.) også fremover vil hævde, at lærere og pædagoger ikke bestiller andet end at drikke kaffe, og at det er såre nemt at styre 28 unger på alt for lidt plads og med en masse udefra kommende krav om ditten og datten. Nu har mange jo prøvet det på egen krop - dog ikke med 28 på en gang ....

  • 6
  • 7
#12 Asger Sejersborg

Hvis du selv opfatter humanoira som noget intrinsisk kvindeligt, og at det derfor må opfattes som kvindefjendsk når man siger "lesbisk antropologisk danseteori", så vil jeg lade det stå for egen regning.

Jeg har det i grunden lige stramt med mænd og kvinder som jeg opfatter som pladderhumanister, deres køn kan i den sammenhæng være mig ligegyldig.

Nu gik det mest af mit indlæg (og også andres herinde) ud på at det ville være rigtigt godt mere flere kvinder i branchen, men at indlæg som dette, griber det helt forkert an. Det kan man åbenbart ikke være uenig i

  • 6
  • 4
#13 Gert Madsen

Jeg finder det meget problematisk, at et samfund pga tåbelige mandschauvinistiske fordomme (og udladninger) kun udnytter halvdelen af sit intelligenspotentiale.

Kunne du lokkes til at underbygge den påstand ? Asger Sejersborg har ganske ret i, at problemet i høj grad ligger i, at få kvinder tager en teknisk uddannelse. Og det løses ikke ved at ledelsen i X-firma definerer "hvorfor". Han har også ret i, at henvisningerne er meget ukonkrete. Der mangler helt enkelt noget evidens for bedre effektivitet, bedre produkter, mersalg og lignende. Specielt, når de kvinder, som er til rådighed, stort set alle er afarter af magistre. Hvis man skulle formode årsagssammenhænge, så er det mere nærliggende at gætte på tåbelige kvindechauvinistiske fordomme i folkeskolen.

  • 6
  • 2
#14 Troels Henriksen
  • 3
  • 0
#15 Søren Pilgård

Er det en Lektor, som teknisk set ikke er en Professor selv om de laver stort set det samme ;)

Jeg ved ikke om det er fordi Asger Sejersborg har skimmet forskergrupperne og tænkt "Human-Centred Computing" og "Software, Data, People & Society", det lyder som noget "pladerhumanisme", det kan ikke være "tekniske" dicipliner. Hvilket er en negligering af de områder, og formentlig en manglende forståelse for hvad de dækker over.

Måske har man set en artikel som denne og draget en konklussion om at det ikke er en "teknisk stilling". Så er det bare ærgerligt at der ikke er lavet lignende artikler om de mange andre kvinder der sidder og forsker i Machine Learning og meget andet "teknisk".

  • 3
  • 0
#16 Jesper Stein Sandal

Hånden på hjertet: Hvornår har du sidst optimeret en algoritme, altså sådan bevæbnet med matematikken at gå helt ned i de hårde bits - og ikke bare justeret på en parameter i et framework eller ryddet op i en lidt uhensigtsmæssig rækkefølge af operationer i en løkke?

Min påstand er, at det meste af det, vi som flertal i "it-faget" laver, ikke er specielt teknisk. I hvert fald ikke set fra andre fags perspektiv. Lad mig uddybe:

Programmering, selv af ret komplekse programmer, er ikke mere teknisk, end at rigtig mange inden for såkaldt bløde fag som psykologi, biologi, økonomi, medicin og sociologi programmerer i f.eks. R. Ofte med en del mere matematik, end de fleste dataloger har brugt siden studiet.

Ja, der er nogle it-folk, som arbejder med maskinnær programmering eller arbejder med maskine-til-maskine-kommunikation, som virkelig skal kunne de mere støvede lærebøger. Men rigtig meget af programmørtiden i branchen går med at rette vores egne eller andres små fejl i koden. Eller med at diskutere bløde ting som arkitektur i forhold til forretningsprocesser og organisationelle behov.

Eller sidstnævnte burde vi være bedre til. Men vi har en tendens til at underkende, at sådan noget med at forstå, hvordan en organisation fungerer, eller hvordan et menneske arbejder, har stor indflydelse på design af software. Og vi undervurderer måske også, hvor kompleks videnskaben bag organisationsteori kan være.

Programmering er et værktøj. Det er nogle størrelsesordner mere komplekst end en hammer, men dog også nogle størrelsesordner mindre komplekst end meget fysik, matematik eller sociologi.

Så det, jeg prøver at sige er, at ja, der er brug for eksperter inden for vores felt, men vi må også indse, at vi mangler nogle flere, der er gode nok til systemudvikling og programmering, men ikke er eksperter i datalogi, og som til gengæld kan bidrage med ekspertviden fra andre fag.

Om ikke andet, så er denne ekspertviden nok nødvendig, hvis vi vil have en chance for at undgå mange af de fejltagelser i softwareprojekter, som vi igen og igen bliver ved med at påpege - og har gjort det nogenlunde siden 1970'erne, som sjovt nok var cirka deromkring, hvor det med computere begyndte at blive en mandeting.

Ligesom mænd i debatten kritiserer kvinderne for at mangle interesse for programmering og andre tekniske fag, så må vi nok også erkende, at vi står med nogle problemer, som vi ikke har fået til at forsvinde. Og som måske skyldes, at vi selv mangler interesse i nogle andre fagområder.

It-faget har mange facetter. Derfor er der heller ikke kun én indgang til det. Det burde især vi, der er fra generationen med en stor andel af selvlærte og halvstuderede, da kunne anerkende. Derfor kunne vi måske også overveje, om vi burde være mere imødekommende over dem, der har en kandidatgrad i filosofi og historie i stedet for at være civilingeniør i informationsteknologi. Nogle gange kommer interessen for det tekniske først senere i livet, når man har fundet ud af, at det måske er noget, man har talent for - eller er blevet motiveret til at yde et praktisk bidrag til at forbedre de tekniske løsninger, der både kan frustrere og begejstre os alle.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere