Martin Ernst bloghoved

Dissektion af en business case: IoT - lige til skraldespanden

Illustration: Nordsense

Det har været et stort ønske hos undertegnet at taget business casen for IoT under kærlig behandling. Hermed en blog mere i min serie af blogs under det mundrette navn – ”Dissektion af en business case”.

Emnet IoT er mindst lige så bredt, som hvis jeg skulle besvare spørgsmålet: Hvad af business casen for IT? Det kan ikke lade sig gøre. Jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i noget konkret. Derfor denne kække overskrift; IoT – lige til skraldespanden.

Hvad er Internet of Things (IoT)?

For dem som endnu ikke kender begrebet: Internet of Things (IoT) er alle de enheder, som er på internettet; f.eks køretøjer, bygninger og dimser, som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse. Selvom begrebet Internet of Things ifølge Wikipedia har været anvendt siden 1999, er det nu, at der for alvor begynder at ske noget. Det kan være alt fra køretøjer til de små personlige assistenter som Google Home og Amazon Echo. Det kan også være dit Smart TV, elmåler og wearables.

Internet of Things består af tre elementer:

  1. Enheden (”Things” i IoT) – opsamler eller udsender data
  2. Dataoverførsel (”Internet” i IoT) – netværket, enheden er koblet til
  3. Visualiseringen/præsentationen af data – de opsamlede data behandles og præsenteres. Det kan både være som tale via de små personlige assistenter samt som billede og tekst på en pc eller mobil

Det er typisk på enheden, at visualiseringen eller præsentationen foregår. Hvis du eksempelvis stiller din enhed et spørgsmål, vil det også være enheden selv, der giver dig svaret.

Analysefirmaet ABI Research vurderer, at der i 2013 var flere end 10 milliarder enheder koblet til internettet via trådløse forbindelser. Det tal vil være steget til flere end 40 milliarder i år 2020
Som det fremgår af ovenstående definition, så er det alle dimser, som kan måle, tænke og fremfor alt er på nettet, som er interessant for denne blog. Men som vi alle ved, så har alt med en værdi på nettet en risiko for at blive udsat for kriminelle handlinger. Dvs. en business case skal også indeholde det aspekt, at det kan blive en lang kamp for at beskytte dimserne, deres data mm. mod kendte og nye former for kriminalitet. Herunder den cybertrussel, som kommer fra Kina. Ren sisyfos arbejde.

Hvis man skal komme med nogle generelle betragtninger om business casen for IoT dimser, så skal man huske på, at det er en ny funktion sammen med adfærdsændringer, der giver gevinsterne. Der er selvfølgelig eksempler på, at nye funktioner alene giver gevinster, f.eks. noget blive skiftet ud med noget andet og dette er billigere i strøm. For at komme tilbage til IoT så skal dimsen give en funktion, som brugerne gør noget for at få noget ud af. Ellers har vi bare købt teknik for teknikken skyld. Klassisk problemstilling, som vi har set 1000-vis af gange før. For eksempel udlevering af iPads til alle i ledergruppen, men lederne brugte den ikke i deres daglige virke – i stedet fik børnene den til at spille eller se YouTube på.

Københavns Kommune udruller en IoT løsning, som er lige til skraldespanden på den fede måde

Dette er naturligvis sagt i den mest positive ånd. Løsningen går ud på, at Københavns Kommune monterer sensorer i alle offentlige skraldespande, så man har tjek på om den enten lugter eller skal tømmes. Godt tænk, Nordsense! Dvs. man kan nemmere holde byen ren. Det vil vi jo alle gerne have. Københavns Kommune er ikke de eneste. San Fransisco er også blevet en case for Nordsense – bare se den reportage fra NBC.

Udfordringen er; hvad er business casen?

Jeg mener, at der en række fordele ud over ”blot” en tom skraldespand. Og jeg har indtil videre identificeret fem hovedbidrag eller, som jeg kalder det, fem arketyper:

  1. Reduktion af omkostninger – TCO - denne arketype er typisk mest populær hos økonomidirektøren og hans område, da dette bidrager til en omkostningsreduktion af dette serviceområde. Vi må forvente, at via målrettet logistikstyring af tømning, kan den samme service håndteres af færre medarbejdere. Færre medarbejdere kan føre til en mindre maskinpark og evt. et reduceret antal depoter. Alt sammen noget, som er nemt at realisere med en regnskabsmæssig effekt. Nordsense har eksempler på at kunne spare mellem 30 og 50% af skraldespandstømninger. Det er noget som rykker!

  2. Gladere borgere – mindre tid på klager. Normalt er der en sammenhæng mellem overfyldte affaldsbeholdere og antallet af klager hos kunderne. En klage er spild jf. LEAN. Og en klage kan koste rigtig meget tid for mange interessenter. Færre klager kan frigive en del tid hos interessenterne, men typisk ikke give en regnskabsmæssig effekt.

  3. En renere by – og dermed en mere attraktiv by. Et eksempel på en mere politisk agenda, er at byen ønsker at tiltrække borgere ved at fremstå som en ren by. Løsningen vil i denne forbindelse kunne bidrage til det. Den er en af de svære bidrag til business casen, da der dels ikke kommer en procesforbedring eller en regnskabsmæssig påvirkning – men skal måles via noget, som rigtig mange andre forhold kan påvirke.

  4. Forbedringen af arbejdsmiljøet. Et bidrag i den social økonomiske afdeling er forbedring af arbejdsmiljøet, da man forventer at løsningen samlet set vil kunne reducere antallet af løft. En reduktion af løft vil alt andet lige også forbedre det fysiske arbejdsmiljø.

  5. Forbedring af hygiejnen. En renere by kan også måles ved reduktion af skadedyr, som har relation til at affaldsbeholdere ikke er tømt rettidigt. Det er der følgeomkostninger forbundet med.

Jeg hører gerne om andre arketyper – hit me.

Der skal være fokus hos topledelsen, på hvorfor!

Dem af jer, som kender mig, ved, at jeg nu vil komme ind på følgende emne: Hvad er det for et behov, som vi vil prøve at løse med IoT dimsen? Hvad er årsagen til, at vi nu skal putte IoT ned i skraldespanden? Det er præcis det, som første afsnit af en business case skal indeholde, nemlig baggrunden for vi har brug for denne investering.
Forhåbentlig er svaret ikke, at naboen har en, så det skal vi også. Eller andet i den dur.

Hvad er behovet hos – i dette tilfælde Københavns Kommune – ledelsen? Hvilken kombination af de fem arketyper, som jeg har nævnt kunne de være interesseret i? Eller er det noget helt andet? Igen – hit me.

Det er vigtigt, at have IoT med i sine strategiske overvejelser for værdikæden. Kan denne teknologi flytte noget? Altså flytte noget signifikant? Eller bliver en given IoT dims bare en dims, som er rar at have. Hvis der er for mange af de sager, så bliver det en negativ spiral for IoT dimsen. Vi skal derimod sikre, at IoT får en betydende rolle i organisationens værdikæde.

Jeg er ret sikker på at Nordsense IoT sensor bliver standard hos samtlige kommuner, for det er en god idé – en IoT dims, som gør en forskel.

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ivan Skytte Jørgensen

Pga. diverse uigennemtænkte IoT-dimser, så betragter jeg IoT som et skældsord.

Derfor arbejder jeg med bygningsautomatisering - ikke IoT. Systemet er tilgængelig over internettet, men det er en anden sag :-)

Jeg er enig i at en løsning skal give mening for økonomidirektøren; ellers kommer man ingen vegne. Men mange fordele er ikke direkte økonomisk målebare. Eksempler fra mit arbejde med hoteller (hvor der typisk er aircondition, bevægelsessensorer og dørsensorer):
- at holde styr på hvormange timer en aircondition har kørt. Det er en indikation af hvornår luftfiltret skal skiftes (f.eks. efter 1500 timer). De giver teknikerne til mulighed for at bedre planlægge hvornår de skal igang fremfor blot at skifte alle filtre på en hel etage "fordi det er nok på tide".
- nulstille termostaten til noget fornuftigt hver dag klokken 13. De sikrer at man ikke spilder energi når gæsten eller rengøringen har sat den til -20C. Og at gæster ikke klager over at nyudlejede værelse er for kolde.
- at bruge en af dimserne i værelse til at lade rengøringen fortælle frontdesk at et værelse er klar til næste udlejning. (uden den løsning så er typisk et par folk som løber rundt med walkietalkie).

Vi sælger løsningen primært som en reduktion af energiforbrug, for det er det som økonomidirektøren kan forholde sig til. Personalet er formodentlig ligeglade med energiforbrugesreduktionen, men kan lide de andre fordele som letter deres arbejde.

  • 7
  • 0
Christian W. Moesgaard

Det interessante ved IoT, netop opkobling og "Intelligens" (dvs. computer-lignende egenskaber) er netop det farlige ved IoT.

IoT i vores skraldspande lyder som en interessant idé. Der er helt klart noget interessant ved idéen om en skraldespand der, via nettet, kan fortælle os om en skraldespand er fyldt på meget lang afstand.

Men hov, er det ikke business casen? Det er da meget simpelt at finde en sikker netværksstak og en algoritme/sensor, der kan detektere om en skraldespand er fyldt, uden at vi skal hive hele Linux kernen ind med alle dens fejl og behov for opdateringer.

IoT enheder mister ofte fokus på deres usecase i et forsøg på at være "smarte", og får i den forbindelse udsat anveder for et hav af risici, herunder i den grad sikkerhedsrisici.

Forestil dig alle skraldespande i København som et DDOS'ende botnet. Forestil dig alle skraldespande i København som bruger kameraer til at finde ud af om spanden er fyldt, og forestil dig nu en hacker, som har adgang til dem. Han kan ikke bare se skrald, han kan måske se hvornår du åbner skraldespanden og holde øje med hvornår skraldemanden rutinært kommer, hvilket han potentielt kan bruge til at afgøre, at der ikke er nogen hjemme og ikke kommer en skraldevogn på grunden, således at han kan planlægge et inbdbrud.

Når man designer et system som skal udbredes så mange steder, er det vigtigt at enheden, man frigiver, kan det den skal kunne, og ikke alle mulige uafdækkede ting. Hvis den kan mange uafdækkede ting, skal dens sensorer være begrænset, og den skal være let at monitorere/opdatere/reinstallere, hvilket IoT enheder ikke er fordi hele idéen er, at der er mange, og de er mere eller mindre skjult for anvender.

  • 4
  • 0
Bjarne Nielsen

Forestil dig alle skraldespande i København som bruger kameraer til at finde ud af om spanden er fyldt, og forestil dig nu en hacker, som har adgang til dem. Han kan ikke bare se skrald, han kan måske se hvornår du åbner skraldespanden og holde øje med hvornår skraldemanden rutinært kommer, hvilket han potentielt kan bruge til at afgøre, at der ikke er nogen hjemme og ikke kommer en skraldevogn på grunden, således at han kan planlægge et inbdbrud.

Vi må antage at Martins begejstring er begrænset til "offentlige" skraldespande, der naturligvis har adskillige anonyme brugere.

Det bliver en helt anden diskussion, hvis vi begynder at udbrede løsningen til "enkelt-bruger" skraldespande, som du her skitserer, eller hvis - gys! - skraldespandende begynder at kunne genkende deres "brugere" på f.eks. MAC-adressen på det "dog-tag", som kaldes for en 'smart'-phone. Så bliver det hurtigt rigtigt uhyggeligt.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Med fare for at åbenbare min grænseløse uvidenhed om IoT går jeg ud fra, at Movias digitale køreplansstandere hører til den del af verdens fauna?

I et forsøg på at forsvare Movia i den ophedede debat om køreplanerne udtalte Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, forleden til Herlev Bladet: "Jeg tror ikke, at der om 50 år vil findes trykte køreplaner noget sted i verden."

Nej - jeg frygter, at han får ret - men i så fald skyldes det, at "nogen" i toppen har valgt at blæse på en stor del af befolkningen, til fordel for egen dagsorden og interesser. For at tro, at vi nogensinde ender et sted, hvor hele befolkningen har fået indrettet hjernen til at passe til det gennemdigitaliserede samfund, det er udtryk for i bedste fald dårlig dømmekraft - i værste fald kynisk manipulation med samfund og befolkning som led i en skjult dagsorden.

Der vil altid - med mindre det lykkes helt at erstatte mennesker med robotter - være en gruppe tilbage, som er analogt tænkende. Hvis man tror, at man kan forhindre folk i at blive gamle, syge eller på anden måde koblet af denne udvikling, så har man ladet sig forblænde (eller bestikke?) af smarte lobbyister. Og hvis man i ramme alvor har troet, at vi bare tilnærmelsesvis er nået dertil allerede - ja, så er man så forblændet, at det virkeligt er bekymrende. Hvad bliver det næste mon?

  • 3
  • 2
Martin J. Ernst Blogger

Vi må antage at Martins begejstring er begrænset til "offentlige" skraldespande, der naturligvis har adskillige anonyme brugere.

Det bliver en helt anden diskussion, hvis vi begynder at udbrede løsningen til "enkelt-bruger" skraldespande, som du her skitserer, eller hvis - gys! - skraldespandende begynder at kunne genkende deres "brugere" på f.eks. MAC-adressen på det "dog-tag", som kaldes for en 'smart'-phone. Så bliver det hurtigt rigtigt uhyggeligt.

Jeg vil gerne opfordre jer til at tjekke specs for denne IoT enhed. Så vil I nok erfarer, at enheden er super simpel. Den kan måle en afstand fra dens plancering og til "bunden" (ok i 3D - men det IKKE et kamera), den kan måle temperaur og hvis nok også lugt (hæng mig ikke op på det) ...

Så de tanker I har et lidt langt fra virkeligheden i dag.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Jeg kender ikke Københavns kommune godt nok til at vurdere dem. Men var det min egen kommune det handlede om, ville jeg på forhånd dømme det som en dårlig forretningplan. De skraldespande jeg passerer jævnligt, når altid at blive overfyldte, inden de tømmes. Det kræver ikke noget regneark, eller AI at konstatere, at her er pengene givet bedre ud til flere tømninger.
Så generelt forudsætter en forretningsplan for den type måleudstyr, at der reelt findes et potentiale for mindre vedligehold(tømninger).

  • 2
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

Uanset hvor simpel den er, så vil den være privatlivsudfordrende, så snart den overvåger private skraldespande.

Der er heller ikke mikrofoner ,-). Og det er kun almindelige skraldespande på offentlige pladser, som er i scope.

Tjek denne video ud, så kan I se det ikke er så farligt: https://www.nbcbayarea.com/news/local/San-Francisco-Turns-to-Tech-for-Ne...

  • 1
  • 0
Ole Kaas

For producenter af hårde hvidevarer er fordelene ved at IoT'ificere produkterne klare: Indsamling af bigdata og analysere hvordan maskinerne slides og bruges.

På den kække front lover de at hjælpe forbrugeren hvis der skal løses problemer med maskinen.

På den mere fordækte side, kan man rulle en softwareopdatering ud der er mere nænsom ved den underdimensionerede lænsepumpe. Så den med større sandsynlighed virker til reklamationsretten ophører...

Reklamerne bærer tydeligt præg af manglende fordele for forbrugeren. Få vist på en app hvad temperaturen er i køleskabet eller hvornår vaskeprogrammet eller tørretumbleren er færdig... Så bliver det vist ikke mere ligegyldigt...

  • 5
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

... i værste fald kynisk manipulation med samfund og befolkning som led i en skjult dagsorden.


Der er en enkel dagsorden, at bekämpe fattigdom. Nogen har så bare et sted undervejs i forlöbet bestemt at det egentligt er enklest, bedst og frem for alt skaber noget öget aktivitet i og dynamik i samfundet, hvis man i stedet bekämper de fattige mennesker.

Hvis fattige mennesker, som tilfäldigvis ikke har råd til en smartphone med data-abonnement, ikke längere kan tage bussen fordi de hverken kan köbe en billet eller finde ud af hvornår skidtet kommer uden. Så kan man både spare en del på afgangene og "fattigdommen", den bliver hvor den hörer til og viser sig ikke ude blandt ordentlige folk.

Sådan opnår man et velordnet samfund som ser rigtigt fint ud på de der brochurer der altid ligger i flyet og loungen. Man er selvfölgeligt nödt til at holde öje med tingene og at der ikke er nogen der rotter sig sammen, heraf kommer det helt umättelige behov for masseovervågning.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize