Dissektion af en business case: IoT - lige til skraldespanden

Pga. diverse uigennemtænkte IoT-dimser, så betragter jeg IoT som et skældsord.

Derfor arbejder jeg med bygningsautomatisering - ikke IoT. Systemet er tilgængelig over internettet, men det er en anden sag :-)

Jeg er enig i at en løsning skal give mening for økonomidirektøren; ellers kommer man ingen vegne. Men mange fordele er ikke direkte økonomisk målebare. Eksempler fra mit arbejde med hoteller (hvor der typisk er aircondition, bevægelsessensorer og dørsensorer):
- at holde styr på hvormange timer en aircondition har kørt. Det er en indikation af hvornår luftfiltret skal skiftes (f.eks. efter 1500 timer). De giver teknikerne til mulighed for at bedre planlægge hvornår de skal igang fremfor blot at skifte alle filtre på en hel etage "fordi det er nok på tide".
- nulstille termostaten til noget fornuftigt hver dag klokken 13. De sikrer at man ikke spilder energi når gæsten eller rengøringen har sat den til -20C. Og at gæster ikke klager over at nyudlejede værelse er for kolde.
- at bruge en af dimserne i værelse til at lade rengøringen fortælle frontdesk at et værelse er klar til næste udlejning. (uden den løsning så er typisk et par folk som løber rundt med walkietalkie).

Vi sælger løsningen primært som en reduktion af energiforbrug, for det er det som økonomidirektøren kan forholde sig til. Personalet er formodentlig ligeglade med energiforbrugesreduktionen, men kan lide de andre fordele som letter deres arbejde.

Det interessante ved IoT, netop opkobling og "Intelligens" (dvs. computer-lignende egenskaber) er netop det farlige ved IoT.

IoT i vores skraldspande lyder som en interessant idé. Der er helt klart noget interessant ved idéen om en skraldespand der, via nettet, kan fortælle os om en skraldespand er fyldt på meget lang afstand.

Men hov, er det ikke business casen? Det er da meget simpelt at finde en sikker netværksstak og en algoritme/sensor, der kan detektere om en skraldespand er fyldt, uden at vi skal hive hele Linux kernen ind med alle dens fejl og behov for opdateringer.

IoT enheder mister ofte fokus på deres usecase i et forsøg på at være "smarte", og får i den forbindelse udsat anveder for et hav af risici, herunder i den grad sikkerhedsrisici.

Forestil dig alle skraldespande i København som et DDOS'ende botnet. Forestil dig alle skraldespande i København som bruger kameraer til at finde ud af om spanden er fyldt, og forestil dig nu en hacker, som har adgang til dem. Han kan ikke bare se skrald, han kan måske se hvornår du åbner skraldespanden og holde øje med hvornår skraldemanden rutinært kommer, hvilket han potentielt kan bruge til at afgøre, at der ikke er nogen hjemme og ikke kommer en skraldevogn på grunden, således at han kan planlægge et inbdbrud.

Når man designer et system som skal udbredes så mange steder, er det vigtigt at enheden, man frigiver, kan det den skal kunne, og ikke alle mulige uafdækkede ting. Hvis den kan mange uafdækkede ting, skal dens sensorer være begrænset, og den skal være let at monitorere/opdatere/reinstallere, hvilket IoT enheder ikke er fordi hele idéen er, at der er mange, og de er mere eller mindre skjult for anvender.

Forestil dig alle skraldespande i København som bruger kameraer til at finde ud af om spanden er fyldt, og forestil dig nu en hacker, som har adgang til dem. Han kan ikke bare se skrald, han kan måske se hvornår du åbner skraldespanden og holde øje med hvornår skraldemanden rutinært kommer, hvilket han potentielt kan bruge til at afgøre, at der ikke er nogen hjemme og ikke kommer en skraldevogn på grunden, således at han kan planlægge et inbdbrud.

Vi må antage at Martins begejstring er begrænset til "offentlige" skraldespande, der naturligvis har adskillige anonyme brugere.

Det bliver en helt anden diskussion, hvis vi begynder at udbrede løsningen til "enkelt-bruger" skraldespande, som du her skitserer, eller hvis - gys! - skraldespandende begynder at kunne genkende deres "brugere" på f.eks. MAC-adressen på det "dog-tag", som kaldes for en 'smart'-phone. Så bliver det hurtigt rigtigt uhyggeligt.

Med fare for at åbenbare min grænseløse uvidenhed om IoT går jeg ud fra, at Movias digitale køreplansstandere hører til den del af verdens fauna?

I et forsøg på at forsvare Movia i den ophedede debat om køreplanerne udtalte Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, forleden til Herlev Bladet: "Jeg tror ikke, at der om 50 år vil findes trykte køreplaner noget sted i verden."

Nej - jeg frygter, at han får ret - men i så fald skyldes det, at "nogen" i toppen har valgt at blæse på en stor del af befolkningen, til fordel for egen dagsorden og interesser. For at tro, at vi nogensinde ender et sted, hvor hele befolkningen har fået indrettet hjernen til at passe til det gennemdigitaliserede samfund, det er udtryk for i bedste fald dårlig dømmekraft - i værste fald kynisk manipulation med samfund og befolkning som led i en skjult dagsorden.

Der vil altid - med mindre det lykkes helt at erstatte mennesker med robotter - være en gruppe tilbage, som er analogt tænkende. Hvis man tror, at man kan forhindre folk i at blive gamle, syge eller på anden måde koblet af denne udvikling, så har man ladet sig forblænde (eller bestikke?) af smarte lobbyister. Og hvis man i ramme alvor har troet, at vi bare tilnærmelsesvis er nået dertil allerede - ja, så er man så forblændet, at det virkeligt er bekymrende. Hvad bliver det næste mon?

Jeg kender ikke Københavns kommune godt nok til at vurdere dem. Men var det min egen kommune det handlede om, ville jeg på forhånd dømme det som en dårlig forretningplan. De skraldespande jeg passerer jævnligt, når altid at blive overfyldte, inden de tømmes. Det kræver ikke noget regneark, eller AI at konstatere, at her er pengene givet bedre ud til flere tømninger.
Så generelt forudsætter en forretningsplan for den type måleudstyr, at der reelt findes et potentiale for mindre vedligehold(tømninger).

Hvis man er bare "lidt smart" - så har de vel brugt en eller flere "lysstråle" og sensor på modsatte side - (eller bare spejl kant og mål hvor meget kommer tilbage) - så der ikke er nogen privatlivsproblemer?

Så de tanker I har et lidt langt fra virkeligheden i dag.

Lad mig gætte - der er heller ingen mikrofoner: https://www.version2.dk/artikel/google-indroemmer-fejl-fortalte-ingen-sk...

Nå, spøg til side.

Uanset hvor simpel den er, så vil den være privatlivsudfordrende, så snart den overvåger private skraldespande.

CONNECTIVITY
Global 2G/3G/CAT-M1/NB-IOT

HIGH ACCURACY 3D TOPOLOGY
Our optical sensor comes with a 256 pixels resolution that enables it to render 3D depth maps of the bin's content. This drastically increases the accuracy of the sensor as multiple reference points and renders false positives a thing of the past.

https://nordsense.com/ns-navigator/ns-pod/

For producenter af hårde hvidevarer er fordelene ved at IoT'ificere produkterne klare: Indsamling af bigdata og analysere hvordan maskinerne slides og bruges.

På den kække front lover de at hjælpe forbrugeren hvis der skal løses problemer med maskinen.

På den mere fordækte side, kan man rulle en softwareopdatering ud der er mere nænsom ved den underdimensionerede lænsepumpe. Så den med større sandsynlighed virker til reklamationsretten ophører...

Reklamerne bærer tydeligt præg af manglende fordele for forbrugeren. Få vist på en app hvad temperaturen er i køleskabet eller hvornår vaskeprogrammet eller tørretumbleren er færdig... Så bliver det vist ikke mere ligegyldigt...

... i værste fald kynisk manipulation med samfund og befolkning som led i en skjult dagsorden.

Der er en enkel dagsorden, at bekämpe fattigdom. Nogen har så bare et sted undervejs i forlöbet bestemt at det egentligt er enklest, bedst og frem for alt skaber noget öget aktivitet i og dynamik i samfundet, hvis man i stedet bekämper de fattige mennesker.

Hvis fattige mennesker, som tilfäldigvis ikke har råd til en smartphone med data-abonnement, ikke längere kan tage bussen fordi de hverken kan köbe en billet eller finde ud af hvornår skidtet kommer uden. Så kan man både spare en del på afgangene og "fattigdommen", den bliver hvor den hörer til og viser sig ikke ude blandt ordentlige folk.

Sådan opnår man et velordnet samfund som ser rigtigt fint ud på de der brochurer der altid ligger i flyet og loungen. Man er selvfölgeligt nödt til at holde öje med tingene og at der ikke er nogen der rotter sig sammen, heraf kommer det helt umättelige behov for masseovervågning.