Disse Linux/BSD distributioner anvendes lige nu

Jeg er super glad. Der er 1678 besvarelser på mit spørgeskema om brugen af Linux/BSD fra forrige blog-indlæg - TAK!
Det er interessant læsning.

Hvilken Linux/BSD distribution anvender du?

I har svaret

Illustration: Privatfoto
  • Ubuntu 526 31%
  • Debian 223 13%
  • Linux Mint 173 10%
  • Arch Linux 102 6%
  • Centos 95 6%
  • Fedora 80 5%
  • openSUSE 57 3%
  • Red Hat 25 1%
  • Slackware 14 1%
  • SUSE 10 1%
  • FreeBSD 66 4%
  • Other 307 18%

Ubuntu er klart gået ned i udbredelse i forhold til hvad jeg ville have forventet, og Linux Mint ser ud til at have ædt meget af dette. Debian er også kommet godt med.

Det er også interessant at kun 1% peger på Red Hat. Det havde jeg forventet var en hel del højere, men det er nok mere reelt at se Red Hat, Fedora og Centos som en "familie" samlet.

Det overrasker mig meget af SUSE er så dårligt repræsenteret - og endda slået af "gamle" Slackware. Hvis nogen kender steder, der anvender SUSE, så skriv gerne nedenfor. Personligt har jeg aldrig forstået hvor SUSE gerne ville positionere sig i markedet for Linux.

Det glæder mig at der er en god gruppe af FreeBSD-brugere (ud over PHK) :-)

Hvor mange CPU cores har du i din maskine?

Jeg stillede dette spørgsmål for at få lidt mere føling med om der er flere high-end steder med Linux/BSD.
Jeg har tidligere arbejdet hos Renesas Mobile, hvor vi havde rigtig mange grid-maskiner, hvor mange havde 24 cores.
Kors det var fedt at regne store opgaver på den type maskiner (tak Lasse mv.)

Resultaterne viser klart at det stadig er "få" cores som er gængs.

Hvor mange år har du anvendt Linux/UNIX/BSD *

Meget interessant spørgsmål. Linux/BSD er kommet langt forbi peaket på den traditionelle "hype"-kurve, og især Linux bruger mange steder.
Det er dog noget bekymrende at kun ca 11% svarer at de har anvendt Linux/BSD 0-3 år. Hvordan skal vi få flere brugere til at interessere sig på dette?

/pto

Kommentarer (40)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Jensen

Jeg er overasket over at der er saa mange Mint brugere. For mig har det altid virket som Ubuntu med fem minutters arbejde med at tilfoeje non-free pakker og et doedt supportforum. Men jeg synes det er imponerende at de Debian baserede distributioner har over halvdelen af brugerne mod 16 procent til de Redhat baserede.

En oplagt maade at faa fokus paa FreeBSD netop nu, kunne vaere en raekke artikler om opsaetning af egne sky-lignende funktioner paa en FreeBSD server, for alle dem af os der gerne vil tage skridtet til at hoste vores egen data.

Claus Gårde Henriksen
  • Puds skoene - lad være med at køre en expert-linux i en demo
  • Vis din nabo og din famile at det spiller og vis dem UbuntuDanmark.dk
  • Kræv dine børn får lært om det i skolen og tilbyd kun at fixe den hvis der er linux på
  • Spørg om det ikke snart er på tide at bruge linux på dit arbejde
  • Lad være med at udbrede dårlige citater om de andre linuxer-afarter - det 'sælger' ikke (analogi: 'peoples liberation front' versus 'liberation front of the people' fra Life of Brian)
  • Fortæl om linux/OpenSource styrker og overlad svaghederne til alle dem der har en mission/forretning i at tale dårligt om linux
  • Bliv aktiv i et linux community og hjælp andre til at bruge det

Har lavet dette skriv hvis du vil læse mere af samme skuffe
http://wwvaldemar.dk/jegbrugerikkeubuntu/jeg-bruger-ikke-ubuntu-fordi-bl...

Lars Bjerregaard

Personligt har jeg aldrig forstået hvor SUSE gerne ville positionere sig i markedet for Linux

Redhat = RHEL (Redhat Enterprise Linux), en dyr enterprise server.

SUSE = SLES (SUSE Linux Enterprise Server), en ikke helt lige så dyr enterprise server.

Så - SUSE og Rehat er såmænd bare to konkurrerende, klippestabile, enterprise server OS løsninger.

Det der overrasker mig er at Redhat er over dobbelt så stor som SUSE i Danmark, da SUSE's base traditionelt altid har været Europa (stammer fra Tyskland), mens Redhat's traditionelle base altid har været USA, hvor den stammer fra. Især da SLES prismæssigt (og brugsmæssigt hvis du spørger mig) er lidt nemmere at gå til. Eneste forklaring jeg kan komme på er, at CentOS, som jo er en binært kompatibel RHEL klon der er helt gratis (hvor RHEL er dyr) fungerer som en gateway for en masse folk til RHEL. Jeg ved at CentOS bruges en del i Danmark, både i drift og undervisning, og når nu man har investeret i at kende den, så er springet til Redhat en dag jo lille. SLES har ikke noget der tilsvarer CentOS, og OpenSUSE er ren desktop.

Jeg kan varmt anbefale at prøve SLES som enterprise server OS. Jeg mener stadig man kan downloade det hele fra FTP kvit og frit, og prøve løs, man får bare ingen support.

Det overrasker mig også lidt, at Debian (Debian + Ubuntu + Mint) sidder så solidt på flæsket som de gør, og at der er så mange Arch og FreeBSD brugere som der er, i din undersøgelse. Nu er det her jo V2, og jeg kunne forestille mig at en "landsdækkende" undersøgelse ville få Debian, Arch og FreeBSD til at score noget lavere. Men hvem ved.... interessant undersøgelse under alle omstændigheder. Forøvrigt er "Other" jo temmeligt stor, kunne være interessant at høre lidt mere om hvad der gemmer sig bag den.

Claus Jacobsen

Du har fuldkommen ret Lars. Jeg ved at Centos Blandt andet køres på en del af de danske supercomputingcentre omkring universiteterne for at få "redhat" uden supportdelen. :) Primært fordi de store enterpriseleverandører som HP, Dell og IBM supporterer Redhat, men de er ikke villige til at betale for support delen til Redhat. (og den her heller ikke billig. Faktisk er det næsten billigere at kravle på en MS-platform så!)

Er ikke helt klar over om Peter har samlet alle ubuntu-forks under 1 samlet tag? eller om lubuntu, xubuntu, elementaryOS etc ligger under "OTHER"?

Kenneth Andersen

Jeg bruger kun Mint. Årsagen hertil er den simple årsag, at Ubuntus licens har et hul i sig, så de potentielt kan opkræve betaling for videre brug af distroen på et tidspunkt. Dette har Mint ikke. Mint vil ALTID være 100% gratis, hvilket både står i dens licensaftale, og fremgår i udviklingen af distroen (da det er alverdens brugere, der går sammen om udarbejdelsen af det = rent "Open Source").

Anders Palm

Det er sikkert mig der er dum, men jeg har altid troet at Debian var mor til Ubuntu, som så er mor til Mint. Men familie relationerne er måske anderledes her end den er for Red Hat baserede distros. En skilsmisse måske?

Nej du har helt ret.
Ubuntu er også i høj grad et svar på at tingene gik lidt for langsomt hos Debian med at få opdateret pakkerne til nyere versioner, men jeg synes Debian er kommet godt efter det, og det er nok også derfor de spiser markedsandele tilbage fra ubuntu.

Michael Hansen

Vil det ikke være mere oplagt at dele det op i privat / erhvervs brug.

Kunne være interessant med lidt flere detaljer, tror f.eks det er et fåtal der kører debian til desktop, og få der kører ubuntu til server (rent gæt værk fra min side).

Og en mulighed for at angive hvad man bruger linux til (server/desktop/htpc/etc) kunne også være interessant.

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Det er sikkert mig der er dum, men jeg har altid troet at Debian var mor til Ubuntu, som så er mor til Mint. Men familie relationerne er måske anderledes her end den er for Red Hat baserede distros. En skilsmisse måske?

Tjaa tjoo.. Ubuntu og Debian er ikke pakke-kompatible den dag i dag, selvom de bruger samme package manager. Ubuntu var engang direkte baseret på Debian, men den dag i dag er der ikke de store ligheder ud over at de deler package manager - Man kan sige at sønnen er flyttet hjemmefra ;).

Filosofien er også meget anderledes blandt de 2. Canonical (ejerne af Ubuntu) er et kommercielt firma med interesse for at tjene penge, hvorimod Debian er kontrolleret af en non-profit organisation.

Det gør også, at Debian ikke inkluderer software som standard der ikke er open source. Det gør Ubuntu gennem en række partnerskaber.

Debian vælger også stabilitet over features, hvorimod Ubuntu vælger features over stabilitet, og som de fleste sikkert allerede har fundet ud af, ikke er særlig stabilt.

Fedora forekommer mig faktisk mere stabilt, da fejl bliver rettet hurtigere. Sommetider venter jeg et halvt år på at en fejl i f. eks. en audio driver bliver patchet på Ubuntu. Men det kommer meget an på hardwaren.

Peter Mogensen

Ubuntu og Debian er ikke pakke-kompatible den dag i dag, selvom de bruger samme package manager.

Det kommer da sandelig an på hvordan du definerer "pakke-kompatible".

Hvis ellers en debian-pakkes afhængigheder er tilfredsstillet på et Ubuntu system, så kan den godt installeres.
Det er så måske ikke så ofte at det er tilfældet - især ikke for desktop software. Men der er mig bekendt ikke noget principielt galt for det.

Anders Jenbo
Martin Schlander

Jeg anvendte og betalte for SuSE i mange år, da det var en habil KDE distribution. Men så kom Novell og miguel de icaza og det var så det :/

Både Novell og Miguel er dog ude af forehavendet nu. og SUSE har igen hovedkvarter i Tyskland (selvom det er ejet af amerikanske Attachmate).

OpenSUSE er ren desktop.

openSUSE er basis/upstream for SLES. Og har de samme serverværktøjer (f.eks. ncurses YaST) som SLES (måske bortset fra enkelte cluster- og supercomputer-værktøjer), og de samme pakke-maintainere. Dvd-installeren (4 gig) tilbyder at lave en minimal tekstbaseret installation osv.

openSUSE er altså også velegnet til serverbrug. Det eneste problem er levetiden på "kun" 18 måneder (længere end Fedora og Ubuntu non-lts), men det råder Evergreen delvist bod på.

SLES 12 forventes i øvrigt at udkomme i løbet af af sommeren ;-)

Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg er overasket over at der er saa mange Mint brugere. For mig har det altid virket som Ubuntu med fem minutters arbejde med at tilfoeje non-free pakker og et doedt supportforum.

Jeg er næppe den eneste som "flygtede" fra Ubuntu til Mint på grund af at blive påtvunget en uønsket omvæltning af desktop. Efter at det ikke virkede med et par forsøg på at gøre Ubuntu "klassisk", fandt jeg ud af at det var meget nemmere at rulle en Mint på, uden at "spilde tid" på at nørde rundt.

Non-free pakker er en mindre behagelighed, og jeg havde ikke opdaget at support-forum er dødt.

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Hvis ellers en debian-pakkes afhængigheder er tilfredsstillet på et Ubuntu system, så kan den godt installeres.


Se det er en sandhed med modifikationer :). Svaret er nej, da Ubuntu og Debian ikke er binært kompatible med hinanden. https://wiki.ubuntu.com/MarkShuttleworth#What_about_binary_compatibility

Desuden, hvis det lykkedes at få den installeret, er det meget tvivlsomt den overhovedet vil køre, da konfiguration og struktur er meget forskellige på Debian og Ubuntu. Det der med at installere Ubuntu pakker på Debian "Is a big no-no".

Dávur Eyðunsson Sørensen

Min arbejdsplads har kørt på en Novell-løsning i mange år (15 år++), henover mange versioner. Den sidste store opgradering var i 2009, fra Netware 6.5 til den såkaldte NOWS-pakkeløsning - Novell OES2, baseret på SLES.
Beklageligvis står denne ellers så kanon-robuste platform til at skulle udfases i dette år :(

Troels Arvin

Da jeg svarede på spørgeskemaet, antog jeg, at "du" betyder "derhjemme".

Hvis vi antager, at jeg ikke er den eneste, der har læst det sådan, kan det nok forklare hvorfor Red Hat andelen er så forsvindende lille i tallene.

Peter Mogensen

Svaret er nej, da Ubuntu og Debian ikke er binært kompatible med hinanden. https://wiki.ubuntu.com/MarkShuttleworth#What_about_binary_compatibility

Nej. Svaret er stadig afhængig af hvordan du definerer "pakke-kompatible".

Det Shuttleworth snakker om er at man ikke nødvendigvis kan installere en pakke fra nyeste stable Ubuntu på nyeste stable Debian eller omvendt... netop pga. at afhængighederne ikke vil være tilfredsstilllet.
Nogen gange (relativt ofte) kan der være tale om grundliggende binære afhængigheder, som f.eks. at der kræver en nyere version af libc. Men det er stadig blot et spørgsmål om at det system du forsøger at installere på ikke har og ikke af sig selv med de repo'er den har kan tilfredsstille pakkens afhængigheder. Bortset fra det er det dybest set samme pakke-system du bruger.

Hvis ellers afhængighederne er opfyldt kan det sagtens installeres.

Et eksempel er pakken libtext-vcard-perl

Jeg sidder og kigger på en Ubuntu 12.04 og en Debian 7(Wheezy) ... og det er præcis den samme pakke. Den vil installere og virke på begge systemer.

Til forskel har vi er "aspell" pakken.
Det er godtnok den samme version uden ændringer, men den er re-compileret.

http://metadata.ftp-master.debian.org/changelogs//main/a/aspell/aspell_0...
https://launchpad.net/ubuntu/+source/aspell/0.60.7~20110707-1

Eneste forskel og grunden til at Precise-pakken ikke kan installeres på Wheezy er at Ubuntu har re-compileret den og den der kræver libc6 (>= 2.4).
Fik du derimod din Wheezy-installation bugseret over på libc6 2.4, så ville den nok installere.

Men det problem ikke så stort på "Architecture: all" pakker.

Lars Bjerregaard

openSUSE er basis/upstream for SLES. Og har de samme serverværktøjer (f.eks. ncurses YaST) som SLES (måske bortset fra enkelte cluster- og supercomputer-værktøjer), og de samme pakke-maintainere. Dvd-installeren (4 gig) tilbyder at lave en minimal tekstbaseret installation osv.

openSUSE er altså også velegnet til serverbrug.


Well, forholdet mellem OpenSUSE <-> SLES er det samme som Fedora <-> RHEL. Både OpenSUSE og Fedora, og alle andre distributioner for den sags skyld, kan bruges som en server. Det betyder ikke at det er en god ide, er anbefalet, eller er deres fokus. Fedora og OpenSUSE (og de fleste andre større distros) har desktoppen som fokus, og sådan er det.

Et robust server OS, som ansvarlige sysops ville vælge til en maskine der skal køre Internet facing eller forretningskritiske services, har typisk følgende karakteristika:

  • Gammel, konservativ, gennemtestet software.
  • Lang support periode.
  • Server orienteret toolset, features og optimering.

De klassiske kandidater er:
* Debian (når det skal være gratis men godt)
* SLES
* RHEL
* BSD's (må hellere sige gratis+godt, ellers får jeg tæv af PHK :-)

og så er der Ubuntu LTS server edition, som har vundet (overraskende?) meget frem. Måske nogen her har dybere indsigt i hvorfor.....

Lars Bjerregaard

Peter, igen - superfedt at du bruger dit podium til at lave sådan en undersøgelse her. Det er jo ofte temmeligt svært at "organisere" sådan nogen. Jeg har et par simple forslag til næste (og jeg håber da der bliver en næste) gang du laver den:

  • Som nu kan en deltager hakke en distro af, eller skrive navnet i "other".
  • Ny radiobutton: I rollen: desktop eller server.
  • Ny radiobutton: Til hjemmebrug eller på arbejdet.
  • Nyt felt: Antal installationer, som du er eneste bruger af, eller selv har foretaget.

Man udfylder skemaet én gang for hver kombination. F.eks. kan jeg udfylde en gang for at jeg bruger Arch til desktop i én installation herhjemme, og så én gang til for at jeg kører 200 installationer af Debian til serverbrug på arbejdet.

Antal installationer forbeholdet undgår også overlap med andre respondenter, af store serverinstallationer som man måske bare er bruger af. Til gengæld misser man så nogen mulige interessante tal for store serverinstallationer man er bare er bruger af, men ikke selv har installeret. Ved ikke helt hvordan den skal skæres.

På den måde tror jeg nogen meget interessante tal kunne frembringes:
- Hvad bruger folk henhv. derhjemme og på arbejdet?
- Hvad bruger folk til henhv. desktop og server?
- Og så antallet af installationer som er en vigtig parameter mht. udbredelse.

Bare tag det som input, men jeg ved at jeg ville finde de tal meget interessante og mere kvalificerende, og jeg fornemmer på kommentarerne at jeg ikke er den eneste.

Nicolas Østergaard

Jeg har selv brugt Linux i nogle år - primært fordi min bærbare kørte Vista som jeg ville af med - og nVidia havde ikke lanceret drivere for Windows 7 der virkede.

Jeg lærte hurtigt, hvor fantastisk Linux er. Jeg kom ind i miljøet hvor Gnome2 stadig var primær DE på Ubuntu, og jeg har gennemkørt Unity, Gnome 3 og KDE uden at være lige så glad som jeg var med Gnome 2. Så jeg kører Mint med MATE, og håber at projektet vil køre i mange år endnu.

Spotify og Chrome kører perfekt på Linux - jeg ville dog ønske, at Libre Office var mere kompatibelt med Office, fordi jeg ikke kan undgå det på min skole. For så havde jeg skiftet komplet for længst.

Kenneth Andersen

Jeg vil meget gerne komme med eksempler på min påstand (selvom du ikke angav nogen URL til din påstand: "Ubuntu is free. Always has been and always will be.")

Flere steder (f.eks. her) angives der:
http://www.diffen.com/difference/Linux_Mint_vs_Ubuntu
Linux Mint:
Cost: free

Ubuntu:
Cost: None

Hvad skal den forskel til for? Hvad betyder den? Der er naturligvis en forskel, når man ikke benytter nøjagtig samme betegnelse i samme sammenligningsrække.

Læg ellers mærke til, hvor dejligt let det kan angives, om et OS er gratis:
http://www.linuxmint.com/about.php
Linux Mint->About us:
"It's both free of cost and open source."

https://wiki.ubuntu.com/MarkShuttleworth
"Will Ubuntu ever demand licence fees or royalties?

No. Never. I have no interest in taking Ubuntu to join the proprietary software industry, it's a horrible business that is boring and difficult, and dying out rapidly anyway. My motivation and goal is to find a way to create a global desktop OS that is free, in every sense, as well as sustainable and of a quality comparable to anything you could pay for. That's what I'm trying to do, and if we fail, well then I will go and find some other project to pursue rather than get into the proprietary software business. I don't think any of the core Ubuntu developers, or much of the community, would stick around if I went loony and decided to try the latter, anyhow."

Hvorfor overhovedet skrive sådan en gang ævl, hvis det er gratis og altid vil være det? Det lugter lidt; der er i hvert fald mulighed for det.
Al lovtekst skal fortolkes. Og i det netop angivne, er der en hel del, der er åben for fortolkelse.

Se desuden dette link, for en interessant sammenligning af udgivelsernes styrker:
http://linuxmint.tumblr.com/post/33512653711/comparison-of-linux-distrib...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize