Jesper Lund Stocholm bloghoved

Din eller min kode?

Som konsulent arbejder vi jo "for kunden" og i hvert fald har det i mit hoved altid været tilfældet, at "koden var kundens" og ikke konsulentens. Jeg troede faktisk, at det var noget alle (i hvert fald dem, der bestiller noget IPR-dækket af andre) forholdt sig til.

Men den anden dag skulle jeg hjælpe med tekniske spørgsmål omkring en opgave, der var bestilt "ude i byen" (det var ikke CIBER-relateret). Konkret var opgaven design og implementering af en (lille) del af intranettet, og nu havde de problemer med at få det til at virke.

Konkret foregik samtalen nogenlunde således:

  • (mig) Kan du ikke sende mig kildekoden, så kan jeg kigge på, hvorfor det ikke virker?
  • (dem) Æehm - den har vi da ikke
  • (mig) Øh ok - hvorfor har I ikke det? Står det ikke i jeres kontrakt/aftale med leverandøren, at I skal have disse ting?
  • (dem) Næeh - det tror jeg ikke. Hvad skulle vi bruge det til?

Med til historien hører, at firmaet får en hel del grafisk materiale bestilt ude i byen til brochurer, plakater etc. Tillige har firmaet tidligere brændt fingrene på en opgave (et Flash-website), hvor det et år efter leverance blev opdaget, at de ikke kunne ændre selv små ting i sitet, da de kun havde fået binære filer leveret fra leverandøren.

Jeg var reelt målløs. Jeg var af den opfattelse, at det var normal procedure, at firmaer sørgede for, at ophavsret var deres ifht kildekode, udarbejdet grafisk materiale etc, at kildekode incl opsætningsfiler etc blev overdraget fra leverandør ved opgaveafslutning.

De fleste herinde vil sikkert være enige i, at det naturligvis bør være noget alle forholder sig til - men er det også tilfældet ... for eksempelvis små- og mellemstore virksomheder?

Hvad er jeres erfaring? Oplever I, at kunderne husker på dette, og hvis de ikke gør det - sørger I så for at få det puttet ind i kontrakten?

Hvis I er så heldige, at jeres kunder forholder sig til dette allerede - hvordan formulerer det så i jeres kontrakter?

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Johansen

for nogle år siden lavede jeg noget simpel booking styring i php, for et firma. Senere hen da der var der én anden der var interesseret i dette projekt, undersøgte jeg hvem der egentligt havde rettigheden til koden når det ikke på forhånd var skrevet ned. Min konklussion blev at vi begge have 50% hver hvilket skrinlagde videre udvikling på dette.

Men har efterfølgende set mange eksempler på websider hvor webudvikleren sidder på hele møllen med adgangskoder mv. Tror mest det er undtagelsen hvis den lille erhvervsdrivende har rettighederne til andet end logoer og tekst.

  • 0
  • 1
Jonas Urth Olsen

I følge ophavsretsloven (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=129901) står der følgende:

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.

Om en konsulent opfattes som en arbejdstager, ved jeg ikke, det må nogle andre kunne svare på :-)

/Jonas

  • 5
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Min konklussion blev at vi begge have 50% hver

Hvordan dælen kan dette give mening?

Tror mest det er undtagelsen hvis den lille erhvervsdrivende har rettighederne til andet end logoer og tekst.

Ja, det er også min mavefornemmelse - nu. For problemet er jo større endnu. Jeg forklarede firmaet, at det jo også var vigtigt, at når de fik udlevet kildekode etc, at de så verificerede, at det rent faktisk virkede.

Svaret jeg fik var: Jamen, det har vi jo ikke resourcerne til ...

  • 2
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Om en konsulent opfattes som en arbejdstager, ved jeg ikke, det må nogle andre kunne svare på :-)

Det er jo betryggende for programmel-siden, men grafisk indhold er jo ikke indeholdt i dette. De gange jeg i privat sammenhæng har haft kontakt med professionelle fotografer, har de altid som udgangspunkt beholdt ophavsret over billeder og forbudt reproduktion af de fysiske billeder de har leveret.

Hvis man er AD'er - er resultatet af ens arbejde så monstro dækket af "edb-program" du citerede ovenfor?

  • 0
  • 0
Mogens Hansen

Lang tid før www kom til, mødte jeg mange firmaer der havde tilsvarende problemer med deres økonomi-systemer og i dén grad sad i lommen på deres leverandør, der forvirrede dem ved at sammenblande begreber fra produktet (kernen) som leverandøren selvfølgelig havde rettighederne til, og det specielt tilrettede (som burde have tilhørt kunden). Det mest fantasiske var, at de fleste havde det helt OK med situationen, når jeg gjorde dem opmærksom på det.

  • 0
  • 0
Thomas Johansen

Det jeg mente med de 50% hver, er at, som jeg husker jeg læste juraen den gang (5-8 år siden), så var det at når jeg som udvikler lavede koden, og dem som kunde kom med de fleste ideer til hvordan det skulle være samt testede, så havde vi begge bidraget med så store andele at hverken jeg eller kunden havde enkeltvis 100% rettigheder.

Jeg kan ikke henvise til selve juraen, kun hvad jeg kan huske, jeg tolkede det til den gang. Og jeg kunne jo også tage fejl og have tolket forkert ;-/.

  • 0
  • 0
Mads Bjærge

Det er jo ikke bare noget som man kan beskrive på en måde. Det handler jo også om selve systemet mener jeg. F.eks. en hjemmeside, lad os sige vi starter et firma, og skal have lavet en hjemmeside. Her har vi 2 muligheder som jeg ser det, enten at bruge firma'ets CMS system og få udarbejdet systemet efter det (Og det vil jeg tro er 9/10 SMB'ers strategi), eller få produceret helt fra bunden, hvilket gør projektet bliver væsentligt dyrer, ikke (nødvendigvis) bedre samt tidskrævende. Hvis vi bruger CMS systemet fra en leverandør, så nægter jeg at tro på at du kan lave en aftale med dem, som gør at du kan få udleveret kildekode, samt få rettigheder til andet end blot special udvikling, altså ekstra moduler mm.

Såfremt man er et større sted, så vil man måske typisk få alt lavet fra bunden, det ved jeg ikke, men for mindre virksomheder mener jeg ikke at den løsnig er rentabel.

  • 0
  • 0
Niels Henriksen

Jeg havde samme problemstilling for nogle år siden hvor jeg blev koblet på et website lavet i .NET. Kunden havde ikke kildekoden og programmøren kunne de ikke få fat på. Jeg måtte ty til at dekompilere koden og rette det jeg skulle rette. Da jeg stoppede på projektet fik kunden udleveret kildekoden jeg havde fremskaffet.

  • 3
  • 0
Kasper Birch Olsen

Om en konsulent opfattes som en arbejdstager, ved jeg ikke, det må nogle andre kunne svare på :-)

Hej Jonas

Det er ikke tilfældet. Ophavsretslovens §59 omhandler udelukkende et ansættelsesforhold i klassisk forstand mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. En konsulentydelse er et aftaleforhold mellem to virksomheder og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af denne paragraf. Hvis du er freelancer og er tæt knyttet til virksomheden risikerer du dog at blive betragtet som ansat i denne henseende.

Er du tilknyttet en virksomhed som konsulent eller freelancer, hvor du udvikler eller vedligeholder software, tilhører kildekoden som udgangspunkt den virksomhed du arbejder for (leverandøren) og ikke kunden. Virksomheden (kunden) har naturligvis en brugsret, da det var jeres fælles (usagte) forventning da i indgik aftalen.

Dekompilering af koden er kun tilladt inden for visse rammer.

Derfor: Som køber af it-konsulentydelser, særligt softwareudvikling, skal du ALTID sørge for at skrive ind i kontrakten at kildekoden tilhører dig, eller som minimum at du har en ubetinget brugsret til kildekoden og at denne skal leveres sammen med de binære filer.

Prosa har en fin folder om emnet: https://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/A-kasse/pjecer/It_...

  • 3
  • 0
Helge Svendsen

Med mindre andet er skrevet i kontrakten, så forfalder ophavsretten på udviklet software til kunden. Også når den er lavet af konsulenter / freelancere, idet der er tale om en situation, hvor en part er aflønnet af en anden for at lave et stykke arbejde.

  • 2
  • 1
Knud Jensen

Min erfaring er at det er ganske normalt at kunderne ikke får skrevet krav ned om ejerskab af kode.

Ved stort set alle billeder/film har kunden kun selve slutproduktet, aldrig rå-materialet. Selv noget så simpelt som hvilke fonte der er anvendt er ikke skrevet ned nogen steder.

Hjemmesider har været lidt 50/50 om kunden reelt ejede det. Ved nogen lå det på kundens egen server i html/php og alt kunne jo læses der, andre gange blev det hostet af den oprindelige udvikler, og det var så 100% op til ham om vi kunne få koden eller ej(og for det meste er svaret nej).

Det er heller ikke altid at kunden får en administrator konto, oftest er det kun en moderator/indholds-konto .

De eneste steder jeg har set med fuldt styr på hvem som har hvad, har været når en IT-virksomhed sælger til en anden IT-virksomhed, sjovt nok husker de på den slags.

  • 0
  • 0
Povl H. Pedersen

Når der ikke er et lønmodtager forhold, så er det sub-contractor der har rettighederne. Hvis man er ærlig og reel, så giver man kunden adgang til kildekoden til brug i den udviklede løsning, og andre interne løsninger.

Man giver dem ikke ophavsret, ejheller ret til at sælge eller offentliggøre kildekoden.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg har ikke prøvet at lave software til andre under kontrakt (det har enten været som ansat, lavet som en vennetjeneste eller udgivet som open source).

Men, hvis jeg var selvstændig softwareudvikler, der solgte til kunder, så ville jeg foretrække en kontrakt, der blandt andet indeholdt følgende punkter:

  • Kunden får leveret kildekoden og en anvisning om installering af denne på egne maskiner.
  • Kunden har ret til at lave ændringer i kildekoden til eget brug.
  • Kunden har ikke ret til at videregive eller -sælge softwaren til tredjeparter, hverken som kildekode eller i oversat form.
  • Kildekoden kan dog midlertidigt udleveres til konsulenter m.m., der videreudvikler softwaren for kunden.
  • Hvis kundens firma fusioneres med et andet firma, overgår brugsrettigheder ikke til det samlede firma, med mindre der laves aftale med leverandøren.
  • Leverandøren beholder ret til at bruge og videresælge enhver del af den udviklede kode, dog undtaget dele af koden, der er omfattet af en NDA eller som indeholder personfølsomme oplysninger.

Dermed sikres både leverandør og kunde mod urimelige restriktioner, uden at det dog bliver en fribillet til misbrug.

  • 2
  • 1
Ole Klintebæk

I en web-løsning indgår ofte frameworks som jQuery og plug-ins til dette, ligesom der kan være både gratis og betalte moduler til CMS'er. Yderligere har jeg selv udviklet plug-ins, som genbruges mellem mine kunder. Intet af dette kan overgå til kundens ejendom.

Jeg er derfor som selvstændig omhyggelig med i afleveringsdokumentet/aftalen at redegøre for licensforhold og kopirettigheder. Al dokumentation osv. tilfalder kunden ved henvendelse uden vrøvl.

Det samme gælder foto, hvor hvis der ikke er aftalt andet, kun tilfalder kunden brugsret og ikke copyright.

Desværre arver jeg arbejde fra kolleger, der ikke har den slags i orden. Det gør det sværere for kunden at skifte leverandør - hvilket måske er bagtanken?

  • 1
  • 0
Peter Makholm Blogger

Med mindre andet er skrevet i kontrakten, så forfalder ophavsretten på udviklet software til kunden.

Har du en reference til dette? Det strider imod min læsning af ophavretslovens §1. Undtagelsen i §59 finder kun anvendelse når der er tale om et ansættelsesforhold, hvilket der generelt ikke er tale om når kunden køber konsulentydelser.

Jeg kan ikke finde andre undtagelser hvor det ikke er den der frembringer værket der efter loven får ophavsretten.

Eventuelt skulle der være tale om en aftaleretslig præcedens for at en sådan overdragelse er implicit i kontrakten. I aftaler mellem ligeværdige parter er det ved uenighed normalt at holde sig præcist til aftaleteksten. Det er stort set kun ved forbrugerkøb at man i et vist omfang kan lade "tvivlen" komme den svag (forbrugeren) part tilgode. Forbrugere køber sjældent konsulentydelser.

Jeg tvivler meget på at der skulle være sådan en præcedens.

  • 1
  • 1
Mogens Hansen

Undtagelsen i §59 finder kun anvendelse når der er tale om et ansættelsesforhold, hvilket der generelt ikke er tale om når kunden køber konsulentydelser.

Problemet er igen i teksten til den kontrakt, du indgår med kunden. Hvis kontrakten siger "Du ansættes som konsulent i 50 timer, og gør hvad kunden beder om" - så vil det som udgangspunkt blive anset som om, der var tale om et ansættelsesforhold. Hvis kontrakten siger "Du skal levere software X ud fra disse specifikationer, det er aftalt det tager 50 timer men du står i øvrigt selv for planlægning, udførelse og værktøjer", så er ophavsretten din. ...og så er der ellers 3 mia muligheder (ca.) for at sætte et eller andet sted mellem disse to ender af spektret...

  • 0
  • 0
Peter Makholm Blogger

Hvis kontrakten siger "Du ansættes som konsulent i 50 timer, og gør hvad kunden beder om" - så vil det som udgangspunkt blive anset som om, der var tale om et ansættelsesforhold.

Spørgsmålet er om der er tale om en kontrakt på levering af en ydelse eller en ansættelseskontrakt.

Hvis der er tale om en ansættelseskontrakt skal "kunden" opfylde kravene i Funktionærloven og Lov om tidsbegrænsede ansættelser. Det vil blandt andet sige løn under sygdom, feriegodtgørlese og visse krav til fornyelse af ansættelsen.

Det vil ofte fremgå ret klart af kontrakten, men der er nogle gråzoner hvis der er tale om enkeltmandsvirksomheder der i en længere periode reelt kun har én kunde. I de tilfælde handler tvisten oftes om at den selvstændige konsulent pludselig har brug for funktionærlovens beskyttelse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere