Din bedste Reboot-oplevelse?

Energiske Thomas Mygdal-Madsen har den 26. og 27. juni inviteret til Reboot10 under temaet frihed.

reboot10 is an exploration of 'free'. 'free' as in free information, free individuals, free societies, free markets, free products and services, free ideas, free minds, free to move, free software, free taxonomies, free culture, free knowledge, free to find our own way, free tools, free platforms, free minds - you continue the list?
**
Som sædvanlig er planen løs og under fortsat udarbejdelse i samarbejde med deltagerne. Jeg har dog aldrig været til en Reboot, der ikke blev gennemført super professionelt.

Men vigtigst af alt: Jeg har aldrig været til en Reboot, hvor jeg ikke kom hjem med hovedet fuldt af spændende nye tanker og ideer.

Thomas har altid været god til at finde det nye og spændende før alle de andre.

Reboot er virkelig a reboot of your mind!

Jeg tror, min bedste Reboot-oplevelser var, da jeg i 2003 hørte Tim O'Reillys tale 'The Open Source Paradigm Shift?, hvor han blandt andet stillede spørgsmålet:

What is the open source killer application?

Jeg havde rodet med open source i mange år, men jeg var da en anelse overrasket, da det gik op for mig, at O'Reilly ikke tænkte på fx Linux. O'Reilly hævdede, at det var fx Google og Amazon, som jo netop er store open source-baserede løsninger, som man næppe kan forestille sig uden det paradigmeskifte, som open source er.

Sådan havde jeg aldrig tænkt på open source før.

Derfor var han også berettiget småsur på Amazon og Amazons holdning til patenter. Han hævdede meget sigende, at Amazon was pissing in the well med henvisning the commons.

Men O?Reillys tale var blot en blandt mange gode Reboot-oplevelser.

Jeg er sikker på, at der er mange blandt læserne, der også har haft store oplevelser på Reboot, så lad os endelig høre om dem.

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Hartvig

For mig er der tre ting der står klart:
1) Hele kulturskiftet i miljøet omkring reboot. Fra nørder sans kvinder over dot-com og big spender til at blive moden, finde værdier og gøre en forskel
2) Reboot har haft en klart opgradende effekt på mig, gennem de mennesker jeg har mødt, de impulser jeg har fået og den indsigt jeg er blevet rigere. umbraco var ikke umbraco i dag hvis det ikke var for reboot
3) Douglas Rushkoffs tale til reboot4 i 2001 i Øksnehallen. Den bedste tale jeg nogensinde har hørt. 60 minutter tryllebandt han salen uden powerpoint på et tidspunkt hvor folk var på vej hjem. Ubeskriveligt. Et "reboot-moment".

  • 0
  • 0
Emil Begtrup-Bright

Det ser meget spændende ud. Men deres hjemmeside virker ret intern, som om man burde vide hvad det handler om. Jeg vil meget gerne med, er der en der kan forklare mig lidt mere om det?

  • 0
  • 0
Jesper Laisen

>deres hjemmeside virker ret intern

Det har du ret i. Som jeg forstår er der tale om et "work in progress". Hjemmesiden afspejler hvor de er i projektet lige nu. Det skulle blive bedre efterhånden, som vi kommer tættere på dagene.

  • 0
  • 0
Claus Agerskov

På den første Reboot storbededagsaften 1998 hold dansk-canadieren Rasmus Lerdorf indlæg om PHP (som han er den oprindelige udvikler af) og Apache.

Det var her, jeg fik øjnene op for Open Source og Free Software.

Et par uger efter blev den første Linux-konference afhold i Symbion - og siden da, har jeg ikke kigget mig tilbage. Open Source og Free Software har siden da været omdrejningspunktet for min karriere.

De herligste hilsner
Claus Agerskov, AgerCon - fri software og åbne standarder

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere