Torben Mogensen header

DIKU fyldte 40

I går holdt DIKU 40 års jubilæum. Det blev fejret dels med indbudte foredrag og dels med nørdet underholdning.

Foredragene handlede om alt fra Algol60 oversættere (Peter Naur og Brian Randell holdt foredrag om hver deres Algol60 oversættere) over WYSIWYG programmer (Charles Simonyi, som var hovedmanden bag Word og Excel) til moderne browsere (Brian Rakowski fra Google talte om Chrome). En mere detaljeret beskrivelse kan ses i DIKU's pressemeddelelse. Jeg syntes specielt godt om de historiske foredrag.

Den efterfølgende underholdning bestod dels af elektronisk musik på MixiTUI, opførelse af DIKUrevynumre og musik fra gamle Commodore64 spil spillet af Press Play on Tape, et band, der består af tidligere DIKU studerende.

Og vejret var fint, så DIKU må have opført sig pænt i de sidste 40 år. ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Kommentarer (6)
Log ind eller Opret konto for at kommentere