Gæstebloggen

Digitalisering og it-uddannelser – ryd op i begreberne!

Optag af studerende i år har medført debat om afviste ansøgere på ”IT-uddannelser”, når der nu også siges at være mangel på 19.000 IT-specialister i 2030. Begreberne ”IT-uddannelser” og ”STEM-uddannelser” trænger imidlertid til en oprydning, hvis både unge og arbejdsgivere skal kunne finde rundt i IT-uddannelsesjunglen.

Kaj Grønbæk, professor, AU, Stephen Alstrup, professor, KU, Kim Guldstrand Larsen, professor, AAU, Michael Caspersen, CEO, IT-Vest, Ole Lehrmann Madsen, CEO, Alexandra Instituttet, Louise Herping Ellegaard, CEO, Herping Invest, Brian Rasmussen, CTO, IBM Nordics. Alle er medlemmer af ATV's Digitale Vismænd. Illustration: MI Grafik

IT-uddannelser er relativt nye sammenlignet med klassikere som medicin og jura.

Computere og data har i de seneste årtier haft farverige navne:

elektronhjerne, edb, datalogi, computer, datamat, IT, digitalisering, big data, kunstig intelligens.

I forbindelse med Teknologipagten taler man om STEM (Science, Technology, Engineering, Math), hvor IT-faglighed ikke er nævnt, men ”gemt” under de andre.

Da den forrige regering besluttede, at der skal IT-faglighed ind i hele skolesystemet, kaldte man faget teknologiforståelse i grundskolen og informatik i gymnasiet.

Begge fag har - trods forskellige navne - til formål at give børn og unge digitale kompetencer.

Den Koordinerede Tilmelding til videregående uddannelser har 50+ navne på uddannelser med varianter af IT-faglighed.

I en situation med et samfundsbehov for flere, relevante IT-specialister, så har vi fået skabt et mudret billede af, hvilken uddannelse man skal vælge for at blive netop det.

Der er ikke noget at sige til, at unge mennesker kan være forvirrede over, hvilken uddannelse de skal vælge, og arbejdsgiverne over, hvilke kandidater de skal ansætte.

Også politikerne er forvirrede. Tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte fx i forbindelse med lanceringen af midler til de nye fag i skolen:

»Vi kommer simpelthen til at mangle ingeniører, biokemikere og datamatikere - måske endda et par astronauter - og vi kommer til at mangle det big time.«

Her bruger han titlen på den 2,5-årige erhvervsakademiuddannelse til datamatiker, men er det datamatikere, virksomhederne efterspørger?

Datamatikere har p.t. over 10 pct. arbejdsløshed blandt nyuddannede, mens dataloger har næsten 0 pct. Så hvad kan vi gøre for at få mere styr på begreber og behov?

IT-området kan lære af de klassiske fag!

Hvis vi sammenligner begrebet ”Digitalisering” med begrebet ”Sundhed”, så er de cirka på samme abstraktionsniveau i samfundsdebatten.

Men sjældent hører man vestjyske borgmestre ærgre sig over mangel på ”sundhedsmedarbejdere” på samme måde, som man taler om mangel på ”IT-specialister”.

Borgmestrene ville sige ”lægemangel”, ”sygeplejerskemangel”, etc. Sundhedsfaglige uddannelser er lettere at skelne fra hinanden, ligesom de roller, de færdiguddannede påtager sig på arbejdsmarkedet, er klarere definerede.

Med ”sundhedsbrillerne” kan vi se mod digitalisering og de tilhørende IT-uddannelser, hvor der er tilsvarende forskelle på uddannelsesniveauer:

Her har vi de 3-8-årige forskningsbaserede uddannelser i Datalogi/Computer Science, professionsbachelorer i f.eks. Softwareteknologi, og endelig de kortere erhvervsakademiuddannelser som Datamatiker og Multimediedesigner.

Uddannelserne kan noget forskelligt og efterspørges forskelligt fra arbejdsgiverne.

En oprydning i begreberne vil hjælpe unge mennesker til at træffe mere oplyste studievalg og tydeliggøre, hvilke job man kan forvente at bestride efter endt uddannelse.

Det var således ikke mangel på datamatikere, men dataloger, som Lars Løkke Rasmussen mente.

Manglen er i særdeleshed på forskningsbaserede bachelorer, kandidater og ph.d.er i Datalogi (Computer Science).

Det gælder også globalt, fx bragte New York Times i nov. 2017 en artikel om situationen i USA, hvor en [undersøgelse](lavet af jobformidlingsvirksomheden Glassdoor.com) viser, at ”Computer Science” er det eneste mangelområde inden for STEM-fagene, hvor der estimeres flere ledige job (2014-2024) end dimittender uddannet i årene 2015-16.

Andre USA-tal fra Bureau of Labor Statistics Employment Projections (tabel 1 og 2) viser, at 58 pct. af alle nye job i STEM-området er i ”Computing”, mens kun 10 pct. af STEM-dimittender er i Computer Science.

Dette er desværre også situationen i Danmark. Siden 1970 er der uddannet omkring 8.500 dataloger (Computer Scientists) fra de danske universiteter. Med en mangel på snart 19.000 IT-specialister så må flere unge mennesker opmuntres til at søge de studier med størst mangel.

Behov for flere ph.d.-uddannede på IT-området!

Forskningsbaserede uddannelser på højeste niveau anses naturligt som afgørende på sundhedsområdet. Patienter foretrækker, ja, de kræver, en kirurg eller kræftlæge med en ph.d., dr.med. og mange operationer bag sig.

Sådan er det ikke med IT-specialister. Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) sagde på det Digitale Topmøde i 2019, at en sociologi-bachelor med en to-årig master i IT kan gå direkte ud i IT-branchen.

Men da han blev spurgt, ville samme Ahlers selvfølgelig ikke lade sig operere af en ”læge” med en to-årig master i medicin oven på en bachelor i sociologi.

Mht. uddannelsesniveau er det også nødvendigt med fokus på ph.d.-niveau og højere, præcis som på sundhedsområdet. Kigger man til USA, der fostrer store tech-giganter, uddanner de ifølge World Economic Forum dobbelt så mange ph.d.er (ca. 67.000 i 2014, heraf 2000 i computer science) som nærmeste konkurrenter Tyskland, UK og Indien.

Over 15% af Googles jobopslag kræver en ph.d.-grad, og i USA er der 34.000 ph.d.er i Computer Science. I Danmark er der omkring 700 ph.d.er i Datalogi – ca. 50 pct. varetager forskning og undervisning på universiteter i DK eller udlandet.

Behov for mere strømlinede begreber for IT-uddannelser i Danmark.

Hvis vi skulle give et bud på betegnelser, så følg begrebsdannelserne i fx USA, Kina, Indien, Japan og Korea. Computer Science skal kunne tages på BSc, Master og ph.d.-niveau, og man bør kunne følge nogle relevante specialiseringer, så man bliver Computer Scientist i Kunstig Intelligens, Data Analyse, Security, Human Computer Interaction, mv.

På professionsbachelor-niveau (”sygeplejerskeniveau”) kunne man blive “teknolog” og få graden Bachelor of Technology (BT) i relevante specialiseringer (fx Softwareteknolog).

Endelig kunne man på de korte erhvervsakademiuddannelserne ende med betegnelsen ”assistent” igen med relevante specialiseringer (fx software-assistent).

Så hermed en opfordring til at få ryddet op i begreberne, så de unge mennesker har en bedre chance for at vide, hvad de vælger, og arbejdsmarkedet får de IT-kompetencer, de efterspørger - på rette niveau.

Nu vi er i gang – revidér STEM begrebet!

STEM dækker over Science, Technology, Engineering, Mathematics.

Her mangler den basale ”Computing”-kompetence. Teknologipagten skal ”gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompetencer og spore flere unge ind på STEM-uddannelser”.

Men ift. uddannelser står stadig bare STEM. Hvis vi vil have mere fokus på Computer Science og Digitale kompetencer, bør det gøres eksplicit.

I nogle få lande kaldes det MINT (Mathematics, Informatics, Natural sciences and Technology).

Men vi bør lægge os fast på, at Computer Science dækker de teknisk-naturvidenskabelige forskningsbaserede uddannelser i Digitalisering, og derfor ville CSTEM (Computing, Science, Technology, Engineering, Mathematics) være mere tidssvarende og kunne dække formålene i Teknologipagten og stemstrategi.dk.

Man ændrer selvfølgelig ikke uddannelsesbegreber med et trylleslag, men vi vil hermed gerne give bolden op til få startet debatten.

Relateret indhold

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Allan Ebdrup Blogger

Hvis man læser artiklen om 10% arbejdsløshed blandt datamatikere som i linker til, så nævnes der intet om problemer med fagligheden ifht. manglende job, men personlige udfordringer.

Kunne de tæt på 0% arbejdsløshed blandt dataloger skyldes egenskaber der "sorteres" efter når man vælger studie? Under uddannelsen har datalogistudiet måske et "stærkere filter" hvor flere falder fra? Hvordan mon tallene ser ud hvis man medtager alle der starter på et studie og altså medregner frafaldte elever? Det hører vel med til analysen inden vi bare sørger for mange flere datalogistuderende?

Jeg synes umiddelbart at det virker lidt som noget værre title-rytteri, klassedeling og en tyndbenet analyse, fra mennesker der umiddelbart allesammen selv kommer fra øverste hylde. Men jeg færdiggjorde heller aldrig mit datalogistudie - det var for sjovt at arbejde under dot com bølgen.

Jeg tager dog det forbehold at jeg ikke selv har kigget på tallene og analyseret tingenes tilstand - så analysen er måske rigtig, selvom den præsenteres lidt tyndbenet. Jeg kan kun anekdotisk fortælle at det ikke nødvendigvis har været en særlig god indikator for hvor dygtig en medarbejder er i jobbet, om der står Phd, datalog eller datamatiker på visitkortet.

  • 8
  • 0
#2 Ditlev Petersen

Uden at pege fingre ad artiklen, så har det i pressen virket som om, it-virksomhederne råber og skriger efter her-og-nu løsninger. Lige som adskillige andre brancher råber og skriger på enten ingeniører, murere eller smede. Eller sygeplejersker. Variationen opstår, når en eller anden erhvervs-ping kræver stop for "overuddannelse". Man har ikke brug for nogen med en god teoretisk baggrund (jeg burde skrive ballast, men pinger tror gerne, at ballast er skadeligt). Man har brug for SAP-mænd (m/k) og javascript-koderer her og nu. Og om 5 år er det noget andet. Så kan man fyre nogen og hyre nogle andre. Uden ubehagelig ballast. Hvis man kunne uddanne autister, ville man sikkert også kræve flere autister.

Om man kan afhjælpe manglerne ved at finde på nye navne, tror jeg ikke. Man vil være nødt til at smide en masse penge i uddannelserne.

  • 6
  • 0
#3 Chris Bagge

Hvem er det vegentlig der har skabt alle disse retninger/uddannelser. Er det ikke uddannelsesstederne selv? Er det fordi man tror man kan uddanne til et præcis behov så virksomhederne ikke selv behøver at gøre noget? Erfaringerne er, at det kan man ikke. Det man har brug for er en passende bred basis at bygge videre på. Det har man brug for når tingene ændrer sig, og det gør de. Sæt jer sammen og ryd op i begreberne. Meld klart ud til virksomhederne at domænetilpasning af viden er deres egen opgave. Reducer antallet retninger, også i gymnasiet. Og husk, Danmark har ikke kun brug for kloge hoveder, det har også brug for kloge hænder.

  • 7
  • 0
#4 Torben Mogensen Blogger

Kunne de tæt på 0% arbejdsløshed blandt dataloger skyldes egenskaber der "sorteres" efter når man vælger studie? Under uddannelsen har datalogistudiet måske et "stærkere filter" hvor flere falder fra?

Der er faktisk ikke den store forskel. På https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-08-29-tjek-dit-eget-studie-saa-mange... kan man søge på både datamatiker og datalog og se frafaldstallene i 2015, og her kan man se, at frafaldet på Datalogi er mellem 21% og 40% (afhængig af institution), hvor det for datamatikere ligger mellem 6% og 48%, begge med et gennemsnit omkring 30%. Og det er til trods for, at datamatikeruddannelsen er kortere.

Hvis der sker en filtrering, må det være i form af strengere adgangskrav til universiteterne kombineret med "selvfiltrering", hvor de mindst studieparate fravælger universitetsuddannelser.

  • 0
  • 0
#5 Torben Mogensen Blogger

Listen af navne under billedet af forfatterne er ikke i samme rækkefølge som på billedet. F.eks. er Stephen Alstrup vist nederst til venstre, Kim Guldstrand Larsen øverst til højre og Ole Lehrmann Madsen lige under ham. Det kunne være rart, hvis listen blev rettet, så rækkefølgen er den samme.

  • 0
  • 0
#7 Kaj Grønbæk

Det er svært at give nogen skylden for rodet. Men hvis man kigger på den her oversigt fra lige før it-boblen brast omkring årtusindskiftet, så kan man se, at allerede der var billedet meget broget:

http://static.uvm.dk/Publikationer/2001/it/5.htm

Allerede den gang satte regeringerne mere fokus på at lave korte uddannelser og omskolinger, for at løse kortsigtede behov. Folk skulle lære at programmere i et bestemt sprog, så de kunne producere med det samme, istedet for at lære de overordnede principper bag f.eks. programmering, software-arkitektur, algoritmer, data analyse, kryptografi og brugergrænsefladedesign.

Hvis vi her 20 år efter fortsætter med f.eks. at løse Kunstig Intelligens mv udfordringerne med at lave flere korte forløb og omskolinger, så taber vi konkurrencen om de avancerede løsninger.

Vi skal istedet sætte turbo på de langtidsholdbare Computer Science uddannelser og deres fødekæde som Obama i USA fik sat gang i "Computer Science for alle" programmet https://obamawhitehouse.archives.gov/blog/2016/01/30/computer-science-all.

Det er rigtig godt, at der er mange der vil tage korte uddannelser og lade sig omskole, men vi har altså brug for en kraftig oprustning på de lange Computer Science uddannelser helt op til PhD niveau, for samfundets skyld. Og det skal vi kunne italesætte!

Det er pudsigt, at vi gerne vil have den bedste overlæge, når vi skal på hospitalet og behandles, men hvis lægen støtter sig til Macine Learning og Computer Vision, så stiller man ikke umiddelbart de samme krav til, at det er udviklet af folk med en tung uddannelse i Computer Science.

  • 0
  • 0
#8 Sune Marcher

Så er der gang i titelsnobberiet igen...

Måske burde virksomhederne vende blikket lidt indad. Der er rimeligt mange jobopslag hvor krav er fuldstændigt skudt ved siden af behovet – du behøver altså ikke en PhD for at sidde i en typisk udviklerrolle... nogle opslag virker omtrent så realistiske som en afdanket enlig mor fra Randers med ansigtstatoveringer, der søger en millionær med Mensa-medlemsskab.

I stedet for at tude over mangel på arbejdskraft på et niveau de ikke har behov for, skulle virksomhederne måske tage en smule ansvar selv, og få opkvalificeret folk til de softwarestakke de har behov for.

  • 2
  • 0
#9 Nis Schmidt

I min tid (1983-1992) hed det: "5 års ækvivalentet" (det tog 6 år), så dengang tog nogle virksomheder deres ansvar. I 2004 begyndte jeg på min "danske uddannelse" og var så TA fra 2007 t.o.m. 2014.

Jeg blev "sjanghajet" af DGU (nu GEUS) og kom efter et par år med VAXen, ind i DEC, hvor jeg fra kundeservice hjalp en sælger (kaldet "smeden") med at gøre professorens progran hurtigere på en PDP en på en HP900. Fra '87 til '92 sad jeg i European Technical Center i Frankrig, hvor alt hvad der havde med PCer at gøre pludselig var mit ansvar - ligegyldigt hvor mange VAX-servere der indgik. Vax-folkene ville ikke røre en PC - hvordan gik det lige dem?

Resten er der næppe grund til at forstyrre folks julero med;-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere