Digitalisering og it-uddannelser – ryd op i begreberne!

Optag af studerende i år har medført debat om afviste ansøgere på ”IT-uddannelser”, når der nu også siges at være mangel på 19.000 IT-specialister i 2030. Begreberne ”IT-uddannelser” og ”STEM-uddannelser” trænger imidlertid til en oprydning, hvis både unge og arbejdsgivere skal kunne finde rundt i IT-uddannelsesjunglen.

IT-uddannelser er relativt nye sammenlignet med klassikere som medicin og jura.

Computere og data har i de seneste årtier haft farverige navne:

elektronhjerne, edb, datalogi, computer, datamat, IT, digitalisering, big data, kunstig intelligens.

I forbindelse med Teknologipagten taler man om STEM (Science, Technology, Engineering, Math), hvor IT-faglighed ikke er nævnt, men ”gemt” under de andre.

Da den forrige regering besluttede, at der skal IT-faglighed ind i hele skolesystemet, kaldte man faget teknologiforståelse i grundskolen og informatik i gymnasiet.

Begge fag har - trods forskellige navne - til formål at give børn og unge digitale kompetencer.

Den Koordinerede Tilmelding til videregående uddannelser har 50+ navne på uddannelser med varianter af IT-faglighed.

I en situation med et samfundsbehov for flere, relevante IT-specialister, så har vi fået skabt et mudret billede af, hvilken uddannelse man skal vælge for at blive netop det.

Der er ikke noget at sige til, at unge mennesker kan være forvirrede over, hvilken uddannelse de skal vælge, og arbejdsgiverne over, hvilke kandidater de skal ansætte.

Også politikerne er forvirrede. Tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte fx i forbindelse med lanceringen af midler til de nye fag i skolen:

»Vi kommer simpelthen til at mangle ingeniører, biokemikere og datamatikere - måske endda et par astronauter - og vi kommer til at mangle det big time.«

Her bruger han titlen på den 2,5-årige erhvervsakademiuddannelse til datamatiker, men er det datamatikere, virksomhederne efterspørger?

Datamatikere har p.t. over 10 pct. arbejdsløshed blandt nyuddannede, mens dataloger har næsten 0 pct. Så hvad kan vi gøre for at få mere styr på begreber og behov?

IT-området kan lære af de klassiske fag!

Hvis vi sammenligner begrebet ”Digitalisering” med begrebet ”Sundhed”, så er de cirka på samme abstraktionsniveau i samfundsdebatten.

Men sjældent hører man vestjyske borgmestre ærgre sig over mangel på ”sundhedsmedarbejdere” på samme måde, som man taler om mangel på ”IT-specialister”.

Borgmestrene ville sige ”lægemangel”, ”sygeplejerskemangel”, etc. Sundhedsfaglige uddannelser er lettere at skelne fra hinanden, ligesom de roller, de færdiguddannede påtager sig på arbejdsmarkedet, er klarere definerede.

Med ”sundhedsbrillerne” kan vi se mod digitalisering og de tilhørende IT-uddannelser, hvor der er tilsvarende forskelle på uddannelsesniveauer:

Her har vi de 3-8-årige forskningsbaserede uddannelser i Datalogi/Computer Science, professionsbachelorer i f.eks. Softwareteknologi, og endelig de kortere erhvervsakademiuddannelser som Datamatiker og Multimediedesigner.

Uddannelserne kan noget forskelligt og efterspørges forskelligt fra arbejdsgiverne.

En oprydning i begreberne vil hjælpe unge mennesker til at træffe mere oplyste studievalg og tydeliggøre, hvilke job man kan forvente at bestride efter endt uddannelse.

Det var således ikke mangel på datamatikere, men dataloger, som Lars Løkke Rasmussen mente.

Manglen er i særdeleshed på forskningsbaserede bachelorer, kandidater og ph.d.er i Datalogi (Computer Science).

Det gælder også globalt, fx bragte New York Times i nov. 2017 en artikel om situationen i USA, hvor en [undersøgelse](lavet af jobformidlingsvirksomheden Glassdoor.com) viser, at ”Computer Science” er det eneste mangelområde inden for STEM-fagene, hvor der estimeres flere ledige job (2014-2024) end dimittender uddannet i årene 2015-16.

Andre USA-tal fra Bureau of Labor Statistics Employment Projections (tabel 1 og 2) viser, at 58 pct. af alle nye job i STEM-området er i ”Computing”, mens kun 10 pct. af STEM-dimittender er i Computer Science.

Dette er desværre også situationen i Danmark. Siden 1970 er der uddannet omkring 8.500 dataloger (Computer Scientists) fra de danske universiteter. Med en mangel på snart 19.000 IT-specialister så må flere unge mennesker opmuntres til at søge de studier med størst mangel.

Behov for flere ph.d.-uddannede på IT-området!

Forskningsbaserede uddannelser på højeste niveau anses naturligt som afgørende på sundhedsområdet. Patienter foretrækker, ja, de kræver, en kirurg eller kræftlæge med en ph.d., dr.med. og mange operationer bag sig.

Sådan er det ikke med IT-specialister. Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) sagde på det Digitale Topmøde i 2019, at en sociologi-bachelor med en to-årig master i IT kan gå direkte ud i IT-branchen.

Men da han blev spurgt, ville samme Ahlers selvfølgelig ikke lade sig operere af en ”læge” med en to-årig master i medicin oven på en bachelor i sociologi.

Mht. uddannelsesniveau er det også nødvendigt med fokus på ph.d.-niveau og højere, præcis som på sundhedsområdet. Kigger man til USA, der fostrer store tech-giganter, uddanner de ifølge World Economic Forum dobbelt så mange ph.d.er (ca. 67.000 i 2014, heraf 2000 i computer science) som nærmeste konkurrenter Tyskland, UK og Indien.

Over 15% af Googles jobopslag kræver en ph.d.-grad, og i USA er der 34.000 ph.d.er i Computer Science. I Danmark er der omkring 700 ph.d.er i Datalogi – ca. 50 pct. varetager forskning og undervisning på universiteter i DK eller udlandet.

Behov for mere strømlinede begreber for IT-uddannelser i Danmark.

Hvis vi skulle give et bud på betegnelser, så følg begrebsdannelserne i fx USA, Kina, Indien, Japan og Korea. Computer Science skal kunne tages på BSc, Master og ph.d.-niveau, og man bør kunne følge nogle relevante specialiseringer, så man bliver Computer Scientist i Kunstig Intelligens, Data Analyse, Security, Human Computer Interaction, mv.

På professionsbachelor-niveau (”sygeplejerskeniveau”) kunne man blive “teknolog” og få graden Bachelor of Technology (BT) i relevante specialiseringer (fx Softwareteknolog).

Endelig kunne man på de korte erhvervsakademiuddannelserne ende med betegnelsen ”assistent” igen med relevante specialiseringer (fx software-assistent).

Så hermed en opfordring til at få ryddet op i begreberne, så de unge mennesker har en bedre chance for at vide, hvad de vælger, og arbejdsmarkedet får de IT-kompetencer, de efterspørger - på rette niveau.

Nu vi er i gang – revidér STEM begrebet!

STEM dækker over Science, Technology, Engineering, Mathematics.

Her mangler den basale ”Computing”-kompetence. Teknologipagten skal ”gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompetencer og spore flere unge ind på STEM-uddannelser”.

Men ift. uddannelser står stadig bare STEM. Hvis vi vil have mere fokus på Computer Science og Digitale kompetencer, bør det gøres eksplicit.

I nogle få lande kaldes det MINT (Mathematics, Informatics, Natural sciences and Technology).

Men vi bør lægge os fast på, at Computer Science dækker de teknisk-naturvidenskabelige forskningsbaserede uddannelser i Digitalisering, og derfor ville CSTEM (Computing, Science, Technology, Engineering, Mathematics) være mere tidssvarende og kunne dække formålene i Teknologipagten og stemstrategi.dk.

Man ændrer selvfølgelig ikke uddannelsesbegreber med et trylleslag, men vi vil hermed gerne give bolden op til få startet debatten.