Udfordrer digitale nomader det traditionelle arbejdsmarked?

Det er krisetid. Mange virksomheder vil hellere ansætte konsulenter på kort sigt end fastansætte, når der er stor usikkerhed om fremtiden. Danskerne er usikre på om de kan beholde deres job og fyringsrunderne er at finde i de fleste virksomheder. Ungdommen døjer med høj arbejdsløshed og mange føler ikke at der er plads til dem på arbejdsmarkedet på trods af at de er veluddannede. De heldige danskere, der er på arbejdsmarkedet, løber hurtigere, fordi de nu har færre kollegaer, men arbejdet skal stadig udføres. Efteruddannelse er der ikke tid til.

Trist billede, ikke? Det har været historien i medierne siden 2008. I it-branchen følte vi os før krisen i høj grad "fredet", og man snakkede om at arbejdsløshedstallene dækkede over "frivillig arbejdsløshed" - dem der havde gang i andet end det traditionelle arbejdsmarked. Nu kender de fleste af os højtuddannede, dygtige mennesker som har prøvet at blive fyret og som har gået arbejdsløse.

Det virker dog som om at krisens hold på it-branchen har løftet sig lidt de sidste par måneder. Jeg har hjulpet flere venner med at formidle jobs og de online job-agenter jeg har sat op (ren nysgerrighed - og dataindsamling) præsterer at finde flere og flere interessante jobs. Ikke alle krisens skader er permanente, men nogen er. Det er sandsynligt at der er jobs som ikke kommer tilbage til Danmark. Der er jobs som ikke eksisterer mere.

Det gamles død kan blive det nyes brød. Man kan leve godt af at udnytte virksomhedernes uvillighed til at binde sig til sin arbejdskraft. Som freelancer eller iværksætter kan man samle op på de traditionelle virksomheders slack.

Andre, der er blevet fritstillet, bruger muligheden til at gå efter drømmen som iværksættere eller helt gentænke deres arbejdsliv. Jeg møder mange, der som jeg, bruger muligheden som digital nomade til at rejse rundt i verden og hører ofte historierne om andre der fravælger materielle goder for at leve på en sten for få penge og dermed næsten ikke behøver at arbejde eller kan vælge at arbejde på mindre profitable projekter. Der findes rigeligt med bøger dedikeret til emnet og vejledninger i hvordan man opbygger passiv indkomst.

Til tider møder jeg folk som bliver provokerede af disse utraditionelle valg. Folk som gør et stort nummer ud af at fortælle de digitale nomader at de er asociale og fnyser af alt det unormale. Min mening: De er usikre på deres egne valg i livet og føler at alt anderledes er en kritik af deres valg. At folk der ikke følger den slagne vej føler sig overlegne eller gør det for opmærksomhedens skyld og ser ned på de folk der tager traditionelle valg. Intet nyt under solen.

Til gengæld er der noget nyt i at det efterhånden er nemt at være digital nomade for os i vidensbaserede jobs. Skype, udbredelsen af internet, sociale medier, og mobile arbejdsplatforme som synkroniserer til "skyen" gør det nemmere og nemmere at arbejde hvor man har lyst og stadig holde sociale bånd i live. Betyder det at flere vil gøre det? Formentlig. Betyder det at det er løsningen for alle? Selvfølgelig ikke.

Mere om digitale nomader:

En anden krise-trend kan ses i danskernes manglende risikovillighed. Vi vil hellere (ud)leje end eje. Vi vil hellere have faste jobs end starte eget firma. Vi vil hellere have fast rente end variabel. Vi vil have liv, hvor vi ikke bliver ramt af konjunkturer, rentestigninger og regelændringer. Vi vil hellere gå glip af gevinsten end at løbe risikoen for at miste indskuddet. Vi lever under evne for at spare op til dårligere tider. Det er der en vis fornuft i set i krise-lys. Det betyder så bare at der er større gevinster til dem som er villige til at tage chancen. Dem som er villige til at leve uden opsigelsesperiode. Ikke mange er, men det er sandsynligt at flere kommer til at leve med disse vilkår. Krisen har også påvirket virksomhedernes risikovillighed og de er ikke længere meget for at tage et tab i de perioder, hvor de gerne ville skære ned på arbejdsstyrken men ikke kan, så derfor skubber de risikoen over på arbejdstagerne - og betaler for det.

Fremtidens arbejdsmarked vil dermed sandsynligvis indeholde flere løst tilknyttede arbejdsforhold og det åbner op for at re-definere hvad det betyder at have et job. Skal vi alle arbejde 37++ timer om ugen i fremtidens arbejdsmarked? Næppe. Vil der være arbejde til alle? Næppe. Har vores samfund brug for dem der gentænker deres jobsituation og levevilkår og f.eks. vælger at leve på en sten for at klare sig med et minimum af arbejde? Måske. Har vi brug for at flere danskere skaber eget job og driver virksomhed? Helt sikkert.

Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere