Gæstebloggen

Den digitale fimbulvinter kommer - er du klar til den?

Af 43

Digitalisering har gjort os sårbare, og vi kommer ikke digitale sårbarheder til livs hverken i dag eller i morgen.

Jo mere digitalisering, desto flere sårbarheder. Det mantra gælder på tværs af hele registret fra national sikkerhed og helt ind i dit privatliv.

Derfor må du forberede dig på, at du skal være robust overfor digitale sårbarheder.

Søren Matz har en MSc fra Department of Criminology, University of Leicester. Han er rådgiver i sikkerhedsledelse og risikostyring. Illustration: Privatfoto

I værste fald betyder det, at du skal være klar til at overleve helt uden digital teknologi - måske er det ikke så ringe endda.

Er du sikker på det?

Sikkerhed eksisterer ikke i cyberspace. Cybersikkerhed er en selvmodsigelse.

De mange digitale sårbarheder udgør et samlet risikobillede, hvor tryghed er erstattet med sikkerhed for, at alle før eller senere vil blive udsat for disruptive nedbrud, systemfejl, kriminalitet, krænkelser eller indsamling og handel med persondata.

Det paradoks er grundlag for den påstand, at den traditionelle tolkning af sikkerhed ikke eksisterer i det digitale domæne eller den måde, hvorpå vi digitaliserer vitale samfundsfunktioner.

Kritiske digitale sårbarheder kan påvirke din tilværelse langt ud over dumme kommentarer og mobning på sociale medier, identitetstyveri, datahøst og overvågning uden samtykke eller falske e-mails fra nigerianske millionarvinger.

Kritiske sårbarheder er også et spørgsmål om nationens sikkerhed.

Vore folkevalgte hævder, at den samlede sikkerhedstrussel mod Danmark er den største siden murens fald.

Vi har fået at vide, at cyberangreb er den største sikkerhedspolitiske trussel i nyere tid.

Du kan være sikker på, at fjendtlige cyberangreb kan være lige så ødelæggende for Danmark som et konventionelt militært angreb.

Den sidste påstand er en sandhed, der skal tages med visse modifikationer.

Kugler, bomber og kampvogne i gaderne er relativt nemt at forholde sig til. Det er til at tage og føle på.

Men cyberangreb kan meget mere end strækmarch og hornmusik. Helt uden du opdager det.

Skræmmebilledet

'The Electronic Pearl Harbor' er det oprindelige ikoniske trusselbillede fra 90'erne, hvor digital teknologi blev tilskrevet potentiale som 'Weapons of Mass Destruction'.

Man opdagede, at det var muligt at ødelægge kritisk infrastruktur gennem udnyttelse af sårbarheder i de digitale kontrolsystemer, som styrer vitale samfundsfunktioner.

Ved udviklingen af cyber-våbnet Stuxnet, der havde til hensigt at ødelægge de iranske centrifuger til berigelse af uran, nåede man også til den selverkendelse, at egne kritiske infrastrukturer var meget sårbare.

Petya og Wannacry understregede teknologiens potentiale som 'Weapons of Mass Disruption', hvor udnyttelse af digitale sårbarheder gør det muligt at forstyrre eller afbryde basale samfundsfunktioner såsom sundhedsvæsen og samhandel.

Bare spørg Maersk.

Ved fremkomsten af sociale medier med globale muligheder for mange-til-mange tovejs kommunikation i Web 2.0 fik digital teknologi karakter af 'Weapons of Mass Persuasion', hvor samspil med teknologien overtaler dig, forfører dig, omstrukturerer dit følelsesliv, ændrer din adfærd og flytter ved din politiske overbevisning.

Der er jo en rigtig god grund til, at autoritære regimer lukker ned for internettet, når der er optræk til ballade og oprør.

I Web 3.0 vil digitalisering og bearbejdning af data være domineret af autonom automatisering, AI og maskinel indlæring. Her kan teknologien bruges som 'Weapons of Mass Distortion', der fordrejer algoritmer på en måde, der forvrænger centrale beslutningsprocesser.

Du skal forvente, at konflikter i fremtiden drejer sig om påvirkning af demokratiske beslutningsprocesser og kontrol med dig snarere end om kontrol over territorium.

Der er slet ikke brug for kugler, bomber eller tanks. Digitale våben kan få hele nationer til at selvantænde.

I cyberspace kan man altså kun sige én ting med sikkerhed: I morgen har tingene ændret sig, og beslutninger truffet mandag bliver utilstrækkelige tirsdag.

Digitalisering skaber en ny politisk og socioøkonomisk realitet, hvor du stiltiende må acceptere, at digital teknologi har afgørende indflydelse på alle aspekter af din dagligdag. Helt uden du mærker det - eller kan gøre noget ved det.

Du har derfor ingen indflydelse på nationens sikkerhed, men må have tillid til, at andre løfter opgaven for dig.

Det afgørende spørgsmål er, om danske nationale strategier for sikker og tryg digitalisering er robuste nok til at imødekomme morgendagens udfordringer.

Det digitale eksperiment

Digitalisering er lokomotiv for den fremherskende politiske hymne om et digitalt samfund med 'mindre stat og mere velfærd'.

I en måling af den offentlige digitalisering blandt verdens lande har FN tildelt Danmark en fornem førsteplads. En våd drøm om 'et stærkt og trygt digitalt Danmark' med 'digital service i verdensklasse'.

Denne ambitiøse politiske idé gør Danmark til et digitalt eksperiment – en slags ekstremsport – hvor det gælder om at komme først, men ikke nødvendigvis om at være bedst.

Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi løser ikke komplekse udfordringer ved manglende sektorspecifik lovgivning, udestående national strategiudvikling, fejlbehæftet tværsektoriel sammenhængskraft, dysfunktionelt offentligt-privat samvirke og diffus kapacitetsopbygning.

I en global sammenligning kan man konstatere, at Danmark halter voldsomt bagud netop på de områder, der har afgørende betydning for tryghed, sikkerhed og tillid til offentlig og privat brug af data.

'Digital service i verdensklasse' kræver sikkerhedspolitiske ambitioner, der rækker langt ud over dataetik, persondatabeskyttelse, demokratisk kontrol og gennemsigtighed i offentlige myndigheders håndtering af borgernes data.

Sårbarhed overfor hændelser, som indebærer forstyrrelser eller nedbrud i it-systemer, er den grundlæggende erkendelse, der driver motivationen bag den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021 (Finansministeriet, 2018). Cyber- og informationssikkerhed er endvidere genstand for opprioritering i det seneste Forsvarsforlig 2018-2023 (Forsvarsministeriet, 2018).

Det er sikkert at påstå, at cyber - og informationssikkerhed har antaget samfundsmæssig prominens.

Dramatisering af trusler mod den nationale kritiske digitale infrastruktur har placeret cybersikkerhed inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske kompleks.

Det nationale ansvar for cybersikkerhed i Danmark er primært forankret i Forsvarets Efterretningstjeneste og deres Center for Cybersikkerhed. Derfor drøftes sikkerhedspolitiske emner bag dobbelt lukkede døre.

Du skal grave meget dybt eller være privilegeret for at få adgang til de sammenhænge, der gemmer sig bag skiftende regeringers kampagneslogans om digitalisering.

Hvem har bolden?

Det er meget svært at identificere, hvem der styrer, og hvem der ror i det danske digitale eksperiment. Eksperimentet bærer stærkt præg af en armslængdes afstand mellem politisk styring og private interesser.

Din sikkerhed og tryghed er lagt i hænderne på en absurd fragmenteret underskov af råd og forsamlinger uden central strategisk koordination. For at tilvejebringe sikkerhed blåstempler vore folkevalgte betydelige investeringer i digitale løsninger baseret på stor usikkerhed.

Digitaliseringsstrategier skal evalueres ud fra deres evne til at skabe målsætninger for den fremtidige retning i danske digitale eksperiment – ikke mindst i spørgsmålet om at skabe robuste rammer for din tryghed og sikkerhed.

De politiske visioner er fokuseret på teknologi eller mennesker, mens dine behov snarere handler om teknologi og mennesker.

Det danske digitale eksperiment er altså baseret på en tro, der udspringer i teknologisk determinisme. En politisk vision, hvor digitalisering skal sikre, at Danmark bliver en global digital frontløber.

Det danske digitale eksperiment har et strategisk efterslæb, der gør nationen skrøbelig, fordi teknologien er sårbar.

Samtidig mangler visionerne for det digitale eksperiment fokus på en national dataindsamlingsstrategi. Det betyder, at den måde, hvorpå vi bruger data i et datadrevet demokrati, kan gøre enhver helt rundtosset.

Det betyder også, at tech-giganter er blevet ugennemsigtige magtstrukturer i deres egen ret. De er nationalstater overlegne i indflydelse, magt og kapital.

Det faktum gør, at disse platformstrukturer eksisterer udenfor det ansvar, der normalt er knyttet til nationalstater. Det afmonterer demokratiet og afvikler den demokratiske proces.

Manglende nationale strategier for indsamling og brug af data gør sikkerhed, tryghed og digital ansvarlighed til dit helt eget private anliggende.

Digital fimbulvinter

Den primære og altoverskyggende sårbarhed ved omfattende digitalisering er, at det er muligt at trække stikket til din hverdag: Godnat og tak for i aften. Det kræver erfaring og kompetencer at overleve i et real-time kaos som for to tusind år siden.

Hvis du ikke før har prøvet at undvære strøm, internet, varme, vand, mad, medicin, betalingskort, Netflix, offentlig transport, telefon, NemID, e-post, 'likes' på Facebook eller kvidder på Twitter, skal du nok begynde at øve dig, før det 'elektroniske Pearl Harbor' bliver til virkelighed.

Din mor er her ikke, så du står alene med ansvaret for at overleve uden teknologi. Du skal forberede dig. Her er tre helt simple lavpraktiske råd til at blive mere robust, når det digitale eksperiment kuldsejler:

  1. Hav altid tændstikker og stearinlys i huset. Anskaf et fyrtøj, så du kan tænde et bål.
  2. Sørg for altid at have masser af konserves og rent drikkevand i huset.
  3. Det er meget nemmere at være robust, når vi er flere om det. Snak med din familie, venner og naboer. Aftal, hvordan I kan hjælpe hinanden, når kæden hopper af.

At tale sammen og se hinanden i øjnene vil gøre dig mere robust, når den digitale fimbulvinter kommer.

Dialog og øjenkontakt har været brugt i mange tusind år.

Prøv det. Det virker.

Måske opdager du, at det ikke er så ringe endda.

Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anne-Marie Krogsbøll

...rigtigt godt - og myrekrybende indlæg fra Søren Matz. Tak.

"Du skal grave meget dybt eller være privilegeret for at få adgang til de sammenhænge, der gemmer sig bag skiftende regeringers kampagneslogans om digitalisering."

Ja, lige præcis - det er det, jeg kalder, at vi bliver kuppet. Hvordan kan det være andet?

Men i det mindste har vi ikke endnu fået trukket et digitalt valgsystem ned over hovedet - sidder netop og lytter til valgkaos i Iowa, som har skullet blære sig med en ny valg-app. Med forventeligt kaos og manglende valgresultat til følge. Santorum er sikker på, at de har masser af "redundant systems", så resultatet skal nok komme (jeg mistænker Trump, så det har de nok ikke...).

"1.Hav altid tændstikker og stearinlys i huset. Anskaf et fyrtøj, så du kan tænde et bål. 2.Sørg for altid at have masser af konserves og rent drikkevand i huset. 3.Det er meget nemmere at være robust, når vi er flere om det. Snak med din familie, venner og naboer. Aftal, hvordan I kan hjælpe hinanden, når kæden hopper af."

Jeg vil tilføje: 4. Gode soveposer - elles kan det blive en kold fornøjelse.

Men kan nogen give et bud på betalingsmidler i en digi-fimbulvinter? Skal man satse på at have kontanter (det er der jo andre gode grunde til), eller vil de lynhurtigt miste deres værdi? Hvad så? Dåseskinke?

  • 8
  • 1
#2 Maciej Szeliga

"1.Hav altid tændstikker og stearinlys i huset. Anskaf et fyrtøj, så du kan tænde et bål. 2.Sørg for altid at have masser af konserves og rent drikkevand i huset. 3.Det er meget nemmere at være robust, når vi er flere om det. Snak med din familie, venner og naboer. Aftal, hvordan I kan hjælpe hinanden, når kæden hopper af."

Jeg vil tilføje: 4. Gode soveposer - elles kan det blive en kold fornøjelse.

Men kan nogen give et bud på betalingsmidler i en digi-fimbulvinter? Skal man satse på at have kontanter (det er der jo andre gode grunde til), eller vil de lynhurtigt miste deres værdi? Hvad så? Dåseskinke?

Det er meget værre end det...

Hvis udfaldet er længerevarende - og uden reelle udsigter til at blive løst - så vil danmarks befolkning blive drastisk reduceret af "Survival of the fittest" helt som i de postapokalyptiske film man ser.

På kortere sigt så er det nødvendigt med: * Solceller til lys & varme * Solfangere til varme * Vindmølle til lys & varme * lille generator som backup for de to andre (fortrinsvis diesel) * absorptionskøleskab (det kører på varme som kan leveres af hvad som helst)

Betalingsmiddel ? Guld og klingende mønt.. og ellers naturalier så som det du kan gro i din have: kartofler, gulerødder, rødbeder, roer, pastinak samt æg og høns - har du en landejendom kan du holde køer, får og grise samt dyrke korn. Udbyttet vil være betydeligt lavere især på industrilandbrug som afhænger af olie/gas/benzin og strøm.

Hvis ingen dyrker noget så ender vi med sult som hurtigere initierer postapokalypse scenariet.

Uden strøm og varme kollapser store dele af medicinalindustrien og sunhedssektoren også så sygdomme og ulykker bliver væsentligt større problem.

  • 6
  • 0
#3 Steen Poulsen

Ja, vi skal kunne klare os uden vores digitale hverdag. Og ja truslerne er mange, men den ALT OVERSKYGGENDE er EMP - Electro Magnetic Impule - Og tænk - den kommer for vores livsgivende stjene : SOLEN

Der er snart gået rigtigt mange år siden vi blev ramt af en rigtig kraftig EMP sidste gang, engang i 1859, hvor det "kun" var telegrafstationer og deres elektriske måde at kommunikere på, som blev "lidt" påvirket.

Men kommer der en kraftig EMP fra solen, og kommer den direkte mod os, så vil det smadre elnettet, computer, harddiske, satelitter, biler, osv. så effektivt at udstyret bare ikke kommer til at virke igen. Og vi behøver ikke tænke nhaa - det rammer ikke os, - forkert, det er ikke et spørgsmål om "om" det rammer os, men "Hvornår" Mange kan sikkert huske den 3 dags strøm afbrydelse i 2001, den var forårsaget af en EMP

læs mere her : https://ing.dk/artikel/100-ars-soludbrud-risikerer-smadre-vores-infrastr...

  • 4
  • 0
#4 Ditlev Petersen

Det er meget værre end det...Hvis udfaldet er længerevarende - og uden reelle udsigter til at blive løst - så vil danmarks befolkning blive drastisk reduceret af "Survival of the fittest" helt som i de postapokalyptiske film man ser.På kortere sigt så er det nødvendigt med: * Solceller til lys & varme * Solfangere til varme * Vindmølle til lys & varme * lille generator som backup for de to andre (fortrinsvis diesel) * absorptionskøleskab (det kører på varme som kan leveres af hvad som helst)

Det er vist at overdrive. Efter et par dages strømsvigt vil folk begynde at dø af tørst eller af de infektioner, der følger med at drikke forurenet vand. Så der er ingen grund til at have et køleskab.

  • 1
  • 0
#5 Anne-Marie Krogsbøll

vil folk begynde at dø af tørst eller af de infektioner, der følger med at drikke forurenet vand

Så vandrensningssystemer skal også på listen....

og ellers naturalier så som det du kan gro i din have: kartofler, gulerødder, rødbeder, roer, pastinak samt æg og høns - har du en landejendom kan du holde køer, får og grise samt dyrke korn. Udbyttet vil være betydeligt lavere især på industrilandbrug som afhænger af olie/gas/benzin og strøm.

Et lille kompostormeanlæg i vindueskarmen og altankassen kan man komme langt med, hvis man bor på 26. etage :-)

  • 2
  • 0
#6 Maciej Szeliga

Det er vist at overdrive. Efter et par dages strømsvigt vil folk begynde at dø af tørst eller af de infektioner, der følger med at drikke forurenet vand. Så der er ingen grund til at have et køleskab.

Hvor er jeg glad for at du nævner lige det, det er fuldkommen korrekt. Ekstra punkt på min liste er selvf. egen vandboring med håndpumpe - de kan fortsat købes i østeuropa, Sverige, Norge og Finland.

Højhuse kan bruges til vertikal beplantning, kompostering kan med fordel aftales i fællesskab med resten af beboerne og husk at afføring/urin er fremragende gødning (som også kan være af værdi). Desuden kunne man rykke lidt sammen i højhuset og have fælles stald på en af etagerne og selvf. etablere drivhus på taget.

Nej, jeg er ikke apokalypsetosse...

  • 7
  • 0
#7 Christian Nobel

Hvis al kommunikation er brudt ned, så er den bedste måde at få budskaber ud på nok AM radio.

Så en rulle kobbertråd, et lille stykke kobberplade, en ferritstav, en kondensator og en diode, lidt skruer og en brædt, samt en højimpedanset høreprop kunne have sin værdi - man kunne selvfølgelig også bare sørge for at have en lille transistorradio og nogle batterier liggende i en metalboks.

Mine is the last voice you will ever hear. do not be alarmed.

  • 3
  • 3
#8 Maciej Szeliga

Så en rulle kobbertråd, et lille stykke kobberplade, en ferritstav, en kondensator og en diode, lidt skruer og en brædt, samt en højimpedanset høreprop kunne have sin værdi - man kunne selvfølgelig også bare sørge for at have en lille transistorradio og nogle batterier liggende i en metalboks

...og en morsenøgle, vi kan nok også lave en gnistradio. ...og jeg mindes at have set et billede et eller andet sted af pedalgeneratorer til radiosendere.

  • 3
  • 0
#9 Søren Matz

Indlægget kan måske inspirere til en diskussion af overlevelsesteknikker, men det var sådan set kun for at lokke læsere til truget. Jeg henviser til docusoaps såsom 'Alene i vildmarken', 'Øen' eller 'Robinson Dysten' for en mere detaljeret emnebank om overlevelsesøvelser. Min personlige militære erfaring er, at man aldrig må gå ned på udstyr.

Artiklen handler om national strategiudvikling for digitalisering. Her kan et længere indlæg fra 2017 måske hjælpe: https://matzonline.com/portfolio/robust-digitization/

Denne langhårede udgave beskriver nogle forventninger til den nationale strategi for cybersikkerhed, som endelig udkom i 2018. Du kan bruge indlægget som en checkliste og vurdere om forventningerne blev opfyldt. Jeg tror snarere, at forventningerne stadig er uforløste og stadig er valide, når den nye regering skal drøfte en revision af strategien i 2021 - men døm selv.

  • 3
  • 0
#10 Ditlev Petersen

Den langhårede udgave er vel, at vi har de bedste chancer, hvis vi som samfund forbereder os på lidt af hvert. Bygger hårdhudede systemer til infrastruktur (som evt. kan køres med et håndsving og en blyakkumulator). Og i øvrigt samarbejder i stedet for at grave bunkers hver især. Så kan man også sove roligere.

Jeg er stadig bekymret for, i hvilket omfang man kan lægge elnettet ned, og hvordan man får det op igen. Der skal ikke brændes ret mange transformatorstationer af, før det bliver en grim affære.

Forresten fandt jeg lige et gammelt krystal, altså sådan et til en krystalmodtager. I min familie smider vi ikke ting ud. Om nogen så vil sende noget fornuftigt fra Kalundborg, håber jeg ikke at finde ud af.

  • 3
  • 0
#12 Maciej Szeliga

Min personlige militære erfaring er, at man aldrig må gå ned på udstyr.

Artiklen handler om national strategiudvikling for digitalisering.

Som du så selv afslører så betyder både det første og det andet at man må investere en hel del penge.

Der er stort set ingen som længere tror på at politikerne og erhvervslederne vil punge de nødvendige beløb i at bygge strategisk holbar IT forsvar for "det koster kassen og vi får jo sikkert ikke brug for det".

...og digitalisering er gået hen og blevet et mål i sig selv, det er ikke et spørgsmål hvad den løser eller forbedrer - næ, det er bare et spørgsmål om at sætte et flueben i rubrikken "digitaliseret" for så får man bonus, at digitaliseringen skaber masser af nye problemer er mindre relevant.

  • 4
  • 0
#13 Bjarke Haack Jørgensen

kan jeg varmt anbefale "The Knowledge" bogen som både ganske lavpraktisk og lettere filosoferende fortæller om hvordan menneskeheden overlever efter 'katastrofen'.

Jeg tror på ingen måde at verden lige pludselig ender, men det er faktisk interessant læsning (du bliver klog på fysik/kemi/overlevelse) og giver stof til eftertanke om hvad der faktisk er vigtigt for at mennesker kan (over)leve.

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Knowledge:_How_to_Rebuild_Our_World_fr...

  • 3
  • 0
#14 Erik Trolle

Så en rulle kobbertråd, et lille stykke kobberplade, en ferritstav, en kondensator og en diode, lidt skruer og en brædt, samt en højimpedanset høreprop kunne have sin værdi - man kunne selvfølgelig også bare sørge for at have en lille transistorradio og nogle batterier liggende i en metalboks

Personligt har jeg købt en lille SDR håndsæt i Kina og ikke fordi jeg fordi jeg er interesser i amatør radio, men kun for at kunne komme i kontakt med myndigheder hvis alt, går i sort. Og investeringe til er sådan radio er ikke stor. Jeg købte en hos Wish for under kr. 500. Og føler det er meget godt at have for en sikkerheds skyld.

Personlig bor jeg i det nordlige Skåne og prøvede ved januar stormen 2005 at være uden strøm i 17 dage, og uden fastnet telefon i 4 måneder. Jeg havde mobil, men masten havde kun strøm til et døgn. og det tog et par dage før de havde reserve strøm til mobil nettet.

Nu har jeg en gammel Volvo traktor og en traktor generator, så strøm var ikke mit problem og jeg opvarmer med brændeovne så varme var heller ikke et problem. Men man føler at verden er langt væk, når man mangler moderne kommunikations midler. Når jeg skulle på internettet var jeg nød til at køre til et bibliotek.

Jeg er helt klar over at alle ikke har en gammel volvo traktor, men den fulgte med huset da jeg købte det :-)

  • 1
  • 0
#15 Erik Trolle

Som skrevet bor jeg i Sverige en folder fra staten, til 4.9mill hustande fik denne brochurer.

Om krisen eller kriget kommer

Den påvirkede mig meget, forstået på den måde rent teknisk, at jeg skulle have mindst muligtj der kørte i Skyen, så jeg har altid mine original data lokalt og kopi i skyen. Jeg har kun ting, som jeg kan undvære, med en Cloud service. Alt jeg laver af Home Automation skal kunne køre analogt, over LAN, WiFi m.m. og det skal virke uden Cloud Service.

Der har kørt en doku-soup på TV hvordan folk reagere når intet virker. Serien er desværre ikke tilgængelig mere på SVT play, og jeg ved ikke om den ville kunne ses re. geoblokeringer. den hedder "Nedsläckt land"

Jeg er ved at lave et madlager til mindst 1 måned og både ting i fryseren og mad som jeg har konservet på pantent glas fra Ikea. Men det et arbejdende lager jeg har, så det er noget jeg forbruger af og laver nyt hele tiden, det skal rulle foran mig, Også for at det ikke skal blive for gammelt(det selv om mange af tingene kan holde langt over 1 år). Vand er ikke rigtigt mit problem, da jeg har egen brønd, men jeg opsamler regnvand, som jeg bruger til toilet og vask. Jeg har nogen små 12 volt selvsugende membram pumper, og en gas gennemløbs vandvarmer, som kan give mig et varmt bad i en nød situation.

Jeg har gjort så mange ting, som fx. har jeg el-komfur, men nu har jeg 2 gasblus. ved siden af ud over et camping blus. som med en tryk beholder som kan benytte alt brændbar væske. Jeg har nogen liter lampeolie til det, men ellers har jeg jo diesel til min traktor.

Det med tændstikker, der har jeg i stedet for flere stryge stål.

Jeg har købt en god gammeldag trykkoger for at kunne lave god mad og spare energi, hvis det værste sker.

Jeg håber aldrig jeg for brug for mine tiltag, men jeg føler mig trykkere ved at have gjort det.

  • 1
  • 0
#16 Anne-Marie Krogsbøll

Imponerende....

I oldtiden udgav også Danmark en beredskabspjece med tilhørende plakat med sirenekoder, førstehjælp og den slags. Jeg har dem endnu, plakaten på indersiden af en skabslåge - klenodier, for af en eller anden grund mener Danmark ikke mere, at der kan opstå den slags situationer, så man deler ikke mere den slags ud (typisk dansk).

Nå, så må man jo selv tænke (uff): Vand er essentielt, og til dem, der ikke ved det: Man kan få smarte transportable vandrensningsanlæg til enkeltpersoner og husstande: https://www.spejdersport.dk/lifestraw-mission-5-l-vandfilter.aspx?testla...

Og undskyld til Søren Matz, som nok ikke lige havde forudset, hvor denne diskussion ville bevæge sig hen. Men myndighederne kan man jo ikke regne med, så når du forskækker os på den måde.........

  • 1
  • 0
#19 Erik Trolle

Der er så lige en lille detalje med strøm der.

Jeg skrev tidligere, at jeg har en gammel volvo traktor med et traktor elværk til. Og jeg har et lille generator på benzin som jeg kan bruge til at starte traktoren med med en værksteds oplader. Lidt Storm P. men det virker. Jeg holdt liv i min fryser 17dage ved stormen januar 2005

Jeg købte oprindelig traktor el-værket fordi da jeg flyttede herop skulle man bare nævne ordene midel kraftig vind og jeg havde timers støm nedbrug. Så kom stormen og elselskaberne blev beordret til at grave kabler ned, så har jeg ikke haft meget få afbrud siden det skete. Men jeg har ikke skilt mig af med det. Det kan levere 27amp ved 230 og jeg kan ikke huske hvor meget ved 3 fase 400v pr fase, men vel ca. 1/3 pr fase.

Men ellers er det rigtigt at de færreste har sådan noget grej og så er en fryser ikke lige sagen. Og det er også begrænset for mig da jeg kun har en tank med 1000l diesel og den æder ca en liter i timen ved lavt forbrug som lys, køleskab, fryser og radio og computer. For at gøre det effektivt burde jeg bruge den til at lade batterier op. Men min økonomi er ikke lige til en stor batteri pakke.

  • 1
  • 0
#21 Maciej Szeliga

klenodier, for af en eller anden grund mener Danmark ikke mere, at der kan opstå den slags situationer, så man deler ikke mere den slags ud (typisk dansk).

Det er ikke korrekt, det er blevet genindført i 2018 og hedder nu “Robust Borger”, det bliver bare ikke spredt gennem PostDanmark, man forventes selv at opsøge informationen. Beredskabsstyrelsen har endda afholdt minikurser i det. Indholdet minder meget om det svenske: opbevar mad, vand, medicin mv. til minimum to uger.

  • 2
  • 0
#26 Erik Trolle

Ja, og det var sikkert også det Erik mente!

Ja det var det jeg mente, modellen hedder:

2019 BaoFeng UV-S9 Plus Kraftig Walkie Talkie CB Radiosendemaskine 8W 10 km lang række bærbar radio til Hunt Forest City Upgrade S9 med USB-oplader (teksten er fra hjemmesiden og må være maskin oversat :) )

Købt på Wish.com som her i Sverige har aftale med Postnord så moms og indklarering er med i prisen dkk 263,- plus fragt dkk 83,-

Jeg er helt klar over at den er ulovlig at bruge uden amatør radio licens. Og det vil jeg måske uddanne mig til i fremtiden, men først vil jeg have den som sikkerhed hvis alt går galt.

Jeg har en lille usb dongle DVB-T+FM+DAB/820T2 & SDR, som også er en SDR(Software Defined Radio) som kostede lidt over kr. 100,-så vidt jeg husker, den er solgt med noget software til at kunne se TV og høre radio. Men der findes software til den, så man kan høre så meget andet. Jeg har købt den for at kunne grappe koder sendt fra udstyr som benytter 433Mhz, fra producenter, der har lavet proprietære protokoller, som på vejrstationer, RF kontakter m.m. Og jeg vil måske bruge den til TV. Jeg har købt den til min hobby som er Home Automation. Jeg har ikke taget den i brug endnu. Den er formentlig også forbudt at bruge til andet end det den er solgt til, tjaaa...

Undskyld at jeg bevæger mig ud i yderkanten af emnet, men amatør(HAM) radio er det eneste der virker, hvis infrastukturen går ned. Så hvis man behøver hjæp, hvor alt andet ikke virker, er det vejen.

Bær over med mig, for jeg kender ikke reglerne inden for amatør radio, men jeg skal læse op på dem inden jeg tager den i brug, altså den som også kan sende.

  • 1
  • 0
#29 Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Maciej Szeliga.

Ok - hvis man selv opsøger det, og kan finde det på et tidspunkt, hvor net og strøm og computer stadig virker, så....

Jeg må indrømme, at jeg ikke finder det helt "seriøst"... Jeg synes, man burde gøre som i Sverige, og dele ud, eller som det allermindste lægge stabler på stærkt synlige steder, eks. apoteker, læger, biblioteker etc.

Den svenske dokuserie "Nerstängt land", som nævnes ovenfor, var med til at sætte fokus på problemet hos borgerne i Sverige. Den gjorde nogle sårbare områder synlige - men eksperimentet varede ikke længe nok til, at der nåede at opstå egentlige nødsituationer (det var jo levende "forsøgsdyr").

Jeg mener, at Norge i de store medier for et år eller to siden kørte kampagner - med tilhørende lister og instruktioner - for at gøre borgerne opmærksomme på problematikken. Jeg husker ikke, om der ligefrem blev delt pjecer ud, men der var i hvert fald ingen, der ikke opdagede kampagnen - den var meget synlig.

  • 1
  • 0
#31 Christian Nobel

Købt på Wish.com Søg efter: "1pcs Video Equipment TV Dongle DVB-T + DAB + FM RTL2832U + R820T2 Digital USB 2.0 TV Stick Support SDR Tuner Receiver" Du må selv se prisen bestilt fra DK

Det må være den samme som man kan finde her på Banggood:

https://www.banggood.com/USB2_0-FM-DAB-DVB-T-RTL2832U-R820T2-RTL-SDR-SDR...

Så man bør lave et setup med f.eks. en RPi, og så huske at have en stabel batterier.

  • 2
  • 0
#34 Maciej Szeliga

Ok - hvis man selv opsøger det, og kan finde det på et tidspunkt, hvor net og strøm og computer stadig virker, så....

Der var faktisk nogle tv spots om det... ideen var (er?) lidt at folk skulle organisere et minikursus for sin omgangskreds og så ville Beredskabsstyrelsen komme og afholde det. Jeg var med da Beredskabsstyrelsen afholdt et af disse kurser for de frivillige Brandmænd, deres familier og venner. Personligt mener jeg f.eks. at 72 timer er alt for lidt reserve til noget som helst alvorligt.

  • 1
  • 0
#35 Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Maciej Szeliga.

Jeg synes nu stadig, at der bør deles pjecer ud - det andet rammer alt for tilfældigt. Ikke-digitalt fortrolige, og måske ikke særligt mobile, vil jo ellers ikke få informationen.

I øvrigt enig - 72 timer er alt for lidt i en virkelig krisesituation.

Sjovt nok havnede jeg selv i en "krisesituation" i morges, da der pludseligt blev strømafbrydelse i mit område.

Så begynder man at tænke: Hvad gør vi, hvis det varer dage? Der er vist ikke så meget strøm på mobilen? Hvad hjælper masser af mel og gryn, hvis man ikke har nogen kogemulighed? Skal jeg skynde mig at tappe vand? OSV. Når alt er slået fra, får man jo ingen oplysninger om, hvor omfattende det er.

Nå, det varede kun 1/2 time... Men en meget god lille påmindelse om, hvad det er, man skal sørge for at have klar. Må se at tage mig sammen...

I øvrigt synes jeg, at stømafbrydelser har været lidt hyppigere de seneste par år end tidligere. Der har været en lang årrække, hvor strømafbrydelser var meget sjældne her (Københavns omegn) - men de seneste par år mener jeg, at det er sket en-to gange om året. Gad vide, hvad det skyldes? Overdreven digitalisering?

  • 0
  • 0
#36 Maciej Szeliga

I øvrigt synes jeg, at stømafbrydelser har været lidt hyppigere de seneste par år end tidligere. Der har været en lang årrække, hvor strømafbrydelser var meget sjældne her (Københavns omegn) - men de seneste par år mener jeg, at det er sket en-to gange om året. Gad vide, hvad det skyldes? Overdreven digitalisering?

Se det undrede jeg så også - så jeg spurgte en medarbejder fra et større elselskab som stod i et stort hul i jorden og kikkede på et meget ristet kabel. Svaret var at før i tiden kunne det betale sig at vedligeholde anlægget men nu er det bedre forretning at vente på nedbrud og reperere.

  • 1
  • 0
#37 Ditlev Petersen

I øvrigt synes jeg, at stømafbrydelser har været lidt hyppigere de seneste par år end tidligere. Der har været en lang årrække, hvor strømafbrydelser var meget sjældne her (Københavns omegn) - men de seneste par år mener jeg, at det er sket en-to gange om året. Gad vide, hvad det skyldes? Overdreven digitalisering?

Her i mit hjørne af Djursland er det også 1-2 gange om året, men det er et stort fremskridt. Førhen var der en masse luftledninger, og så gik strømmen, når det blæste lidt. Så jeg har nu samme sikkerhed, men jeg er glad for min.

Til gengæld skal det gå tjept, hvis jeg skal nå at fylde en vanddunk, når strømmen går. Jeg burde have en stående fyldt, men jeg har vist ry for at være tosset nok i forvejen.

  • 1
  • 0
#38 Maciej Szeliga

Jeg synes nu stadig, at der bør deles pjecer ud - det andet rammer alt for tilfældigt. Ikke-digitalt fortrolige, og måske ikke særligt mobile, vil jo ellers ikke få informationen.

Det er jeg helt enig i men nu om dage og i digitaliseringens hellige navn kommer intet jo på tryk. Dengang der var telefonbøger var der to sider helliget beredskabsinformation - i hver bog.

  • 1
  • 0
#39 Ditlev Petersen

Det er jeg helt enig i men nu om dage og i digitaliseringens hellige navn kommer intet jo på tryk.

Jeg kan forstå, at der har været manende udsendelser i fjernsynet. Det har jeg ikke set, jeg gætter på, at selv dem med et af disse nymodens fjernsynsapparater uden Nipkow-skive, har skiftet kanal, når maneriet er begyndt. En side i lokalavisen ville koste en brøkdel og fange flere. Nogle kommuner deler også pjecer rundt af og til. Ofrer de en konvolut eller et omslag, så kan de få en ny minutkødspjece sendt rundt rimeligt billigt.

Men det vil ikke gøre nogen forskel. Folk vil grine, og grine ad pseudoprepperne. Er der nogen, der har undersøgt, hvor mange svenskere der faktisk har et forrådslager til flere uger? Så i sidste ende falder det tilbage på et eller andet ekstraordinært kommunalt beredskab. Hvorfor kommer jeg til at tænke på forrige gærkrise?

  • 1
  • 0
#41 Anne-Marie Krogsbøll

Ditlev Petersen: Min umiddelbare fornemmelse var, at serien skabte fokus og debat i Sverige - men det er bare en fornemmelse, som kan være forkert.

Men måske kan Erik Trolle opklare, om serien havde en effekt i Sverige, og blev taget alvorligt?

Men pointen med en pjece er jo, at den kan man have ved hånden den dag, det går løs - hvor man ikke kan komme på nettet og finde online-versionen. Ikke alle vil selvfølgelig læse den, og have den ved hånden til akut brug - men jeg tror, at mange trods alt vil gemme den.

Det kunne jo kombineres med den årlige sirene-afprøvning, at man faktisk ofrede lidt tid på at "uddanne" befolkningen i, hvorfor vi overhovedet har sireneafprøvning. Hvilket selvføgelig nok ikke er pga. risikoen for cyberkrig ... Men en enkelt årlig udsendelse om forholdemåde i omfattende krisesituationer ville vel ikke være frås?

  • 1
  • 0
#42 Erik Trolle

Min umiddelbare fornemmelse var, at serien skabte fokus og debat i Sverige - men det er bare en fornemmelse, som kan være forkert.

Men måske kan Erik Trolle opklare, om serien havde en effekt i Sverige, og blev taget alvorligt?

Jeg har meget svært ved at sige hvad effekten er her i Sverige, jeg kan kun sige at det berørte mig. Og jeg bor i landlig zone hvor de fleste har nyttehaver og producere mere hvert år end de har brug for. Og det er sikkert at det offentliges tiltag satte fokus på det. Og det er sikkert at en brøkdel af befolkningen gør noget. Men jeg tror desværre resten tænker de skulle have gjort noget, når det er for sent.

Jeg så nogen interviewer på TV, men her finder man folk, som ikke er begyndt på noget og folk som ikke er. Så det giver ikke rigtig fornemmelse af hvor mange som er startet. Der er jo nogen forskere som har lavet noget, men jeg har ikke rigtigt kunne finde dem. De var med i dokuserien, men den kan man ikke se mere p.g.a. et eller andet produktionsselskab, har nogen ophavsretlige rettigheder på noget de har lavet for Sveriges TV. Så jeg kan jo ikke finde tilbage til forskerene.

Hvis man går på YouTube finder man jo kun dem som gør noget. Ud fra videoerne er der nogen som har taget det alvorligt ligesom mig selv. Jeg kan desværre ikke henvise til nogen større undersøgelse, men den findes formentlig.

Jeg ved ikke om jeg er ekstrem, men jeg har købt vakuum pakker og pakker kød der ikke er vakuum pakket om så det ikke får fryseskader i min fryser. Jeg har købt en maskine til at tørre krydderurter og grønsager. Jeg har fundet ud af at min micro/ovn er udmærket til det. Nu laver jeg meget selv, fordi jeg er lidt bange for E - numre og sukker, salt der er kommet i industri mad. Jeg har en vakuum pumpe(til vedligehold af min varmepumpe) og er ved at bygge et vakuum kammer til at kunne vakuum pakke flydende eller meget fugtigt føde. Det meste af glas imballage gemmer jeg enten til ting jeg har tørret eller til ting jeg konservere. Og jeg opbygger et lager af købe konserves. Jeg har til at kunne klare mig i nogen måneder uden at skulle købe ind.

Da min plan var at skulle have et arbejdende lager, som jeg hele tiden laver nyt til og forbruger af. Fandt jeg ud af det er svært, så jeg er ved at lave en app til min Android telefon, til at skrive labels på en lille billig Bluetooth termo strimmel printer, med en QR kode på, så jeg let kan afskrive og tillægge ting til mit mine lagre som er placeret rundt omkring i mit hus og i 2 frysere. Det bliver ikke noget med en flot GUI for jeg laver det med MIT Appinventor 2.

Jeg har selvfølgelig taget alle de andre ting til mig, som tændstikker, starinlys, batterier m.m. Ang. batterier, så har jeg frygtelig mange opladelige batterier såsom, værktøj og usb batteri bank og så har jeg 2 batterier til min cykel og på begge er der USB 5v udtag.

Som jeg skriver ovenfor, er jeg nok lidt ekstrem, men jeg er pensionist og har tiden til det. Jeg er ikke sikker på, at jeg som arbejdende, ville lave de ting jeg gør. Der ville jeg nøjes med at købe ting fra produktions virksomheder som frysetørret mad, koncerves, opbevaring af mel, ris, tørmæk og andet.

Beklager jeg har ikke nogen fornemmelse på virkningen, det jeg hører fra naboer og venner, er at de har købt camping gasblus til hvis el'en går i længere tid.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen