Digital Tinglysning beviser SOA- og BPM-teorien

Så kom vi endelig i luften med digital tinglysning (e-TL). Efter en lidt træg start tirsdag har systemet kørt fornuftigt de seneste par dage. Det er i sig selv en stor bedrift, at Danmark hermed har lanceret et internationalt førende offentligt system, der vil give sit bidrag til at effektivisere det danske samfund. (I disse Klimakonference-tider burde man sikkert også slå på CO2-besparelsen, men det er for poppet).

Personligt er det en stor tilfredsstillelse for mig, da service-arkitekturen omkring digital tinglysning er opbygget på baggrund af de serviceorienterede tanker og ideer, som jeg beskriver i min bog.

Jeg ser, at SOA's vigtigste opgave er at gøre det muligt for organisationer at binde forretningsprocesser sammen og skriver bl.a. ' De største udfordringer for virksomhederne ligger på grænsen mellem virksomheden og omverdenen. Fokus bør være på at forbinde virksomhedens forretningsprocesser med forretningspartnerne og kunder. (s 63)?

Processen for Digital Tinglysning indgår som en aktør i et samlet tværorganisatorisk procesnetværk, der binder forretningsprocesser sammen over flere led.'*Procesnetværk fokuserer på at forbedre ydeevnen af forretningsprocesser på tværs af mange niveauer i en industris værdikæde (s. 163)**.*'

Når du henvender dig til en bank for at optage et lån, starter denne banks pantebrevs-proces op. Processen indeholder flere aktiviteter, en af disse aktiviteter er at kalde en tinglysningsservice. Finanssektoren har lagt en fælles procesorkestrator (eFPI)  ind imellem banken og e-TL. Dette mellemled orkestrerer kommunikationen med andre banker for at sikre at f.eks. rykninger falder på plads. Hvorefter eFPI-processen sender anmeldelsen videre til e-TL's tinglysningsproces. Tinglysningsprocessen behandler anmeldelsen og sender svar tilbage til bankens pantebrevs-proces. E-TL sender hændelsen ud til abonnenter på den pågældende ejendom, som selv starter egne processer op, Afgiftsinformation sendes til SKAT's afgiftskontrolproces og I tilfælde af at det er et skøde, der tinglyses, sendes besked til kommunernes og SKAT?s ejerskifte-proces.

Det betyder, at når borgeren klikker godkend, initieres automatiske processer hos minimum fire forskellige organisationer og typisk flere. Det er unikt og dokumenterer, at services sammenbinder automatiske forretningsprocesser på tværs af internettet. Hvilket er en stor del af budskabet bag SOA.

SOA 'underbygger muligheden for, at virksomheden deltager i komplette integrerede forretningsprocesser. Frem for kun at overføre data mellem forskellige systemer muliggør integration på procesniveauet, at de nødvendige dele af systemet automatisk kan kommunikere og reagere i reel tid. (s 314)'

admin adminusers billede

Kommentarer (35)

Henrik Liliendahl Sørensen

Jeg var tilbage i slut-80’erne med til at lave elektronisk tinglysning af skibe.

Da en bank jo kan tage pant i såvel fast ejendom som et skib er jeg nysgerrig på hvordan man har orkestreret at disse to processer er en genbrugelige såvel for banken som for staten – nu eller senere.

Peter Nørregaard Blogger

Jeg krydsede fingre da e-TL gik i luften af flere årsager, primært fordi jeg tror at der nok ikke var helt styr på hvad man ville gøre hvis det gik galt. Så det er godt at læse om at det virker.

En implementerings-detalje kan dog godt undre: OIO RASP er jo den vedtagne fælles standard for kommunikation mellem offentlige myndigheder og mellem private og offentlige myndigheder over internettet. Den bruges bl.a. til OIO UBL kommunikation og så vidt jeg ved med succes, bl.a. i Navision Stat. Men den blev skudt til hjørne til fordel for en JMS-implementering - i hvert fald i forhold til eFPI. Nu er det ikke fordi der er noget galt med JMS - det er bare ikke det valg, det offentlige har foretaget. Det lader til at governance er skredet i svinget her. Ved du hvorfor?

René Løhde

Hej Henrik,

Jeg er virkelig fan af dig! Du flytter grænsen for hvad jeg troede var muligt som blogger.

At du tør omtale SOA og e-TL med ordene "stor bedrift" og "tilfredsstillende" er i sandhed beundringsværdig.

Hvis jeg var opdragsgivers konsulent på en opgave som var 1,5 år forsinket og en mulig ekstra regning på en halv milliard(?), så ville jeg flyve under radar og med absolut radiotavshed.

Jeg hungrer efter mere - fortæl os mere fra den rigtige IT enterprise verden!! Peters spørgsmål er et godt sted at starte.

Stor, stor beundring herfra! You've got balls!!

-René

Jakob Røjel

@Rene
Du er ikke alene :-).

Jeg fra min stol ligner eTL mere RPC lignede udstilling af forretnings funktioner.

eFPI er mere SOA like, men det bliver først rigtigt spændende den dag den fælles process skal ændres. At binde de financielle institutioner sammen med en fixed process der har været undervejs i 2-3 år er en ting, en anden ting er at ændre den.

/Jakob

Anonym (ikke efterprøvet)

eFPI er mere SOA like, men det bliver først rigtigt spændende den dag den fælles process skal ændres. At binde de financielle institutioner sammen med en fixed process der har været undervejs i 2-3 år er en ting, en anden ting er at ændre den.

Det er præcis det hvor problemet opstår og ineffektiviteter skabes. Når det gamle ikke kan fornys, erstattes eller udkonkurreres af det nye. Men stive it-strukturer kan skjule problemet meget lang tid.

Henrik Hvid Jensen

Tinglysning af pantebreve i skibe vil kunne genbruge tinglysningsprocessen. Det vil kræve, at objektet for tinglysningen skule udvides med en identifikator for skibe. F.eks. går vi i luften næste år med bilbogen, og det kræver i det store hele blot, at man anvender stelnumeret i stedet for matriklenummeret

Henrik Hvid Jensen

Vi havde også aftalt en OIO RASP implementering, men det viste sig at den BEA (Oracle) platofrm der var valgt ikke understøttede den valgte implementering af WS-Reliable Messaging i RASP. Vi besluttede derfor at anvende JMS mellem de to finans og e-TL for at opnå reliability til en vigtig partner.

OIO-RASP er på planen til næste år, men jeg tror, at vi vil fortsætte med JMS til eFPI. Ifølge ITST er det også ok, at man optimerer løsningen til enkelte "storkunder" men at for mindre virksomehder som advokater, ejendomsmæglere o.l. skal vi bruge de offentlige standarder, hvilkte som sagt også er plnlagt.

Henrik Liliendahl Sørensen

@Henrik Hvid. Ad tinglysning i ejendom, biler, skibe. Det lyder enkelt (og er det måske også) men:

• Formentlig er der stadig forskel på det tekniske miljø hvor tinglysning i fast ejendom nu serviceres og det miljø, hvor tinglysning af skibe har været serviceret (og moderniseret) de sidste 20 år. Er det analyseret?
• Stamdata er vel mere end en identifikator (matrikelnummer for fast ejendom, kendingsbogstaver/byggenummer for skibe). En matrikel opfører sig anderledes end et skib (og en bil). Er det analyseret?

Har man i øvrigt genbrugt noget viden m.v. omkring 20 års elektronisk tinglysning i skibe. Det var jo en langt billigere løsning på meget af den samme funktionalitet?

Henrik Hvid Jensen

Rene,

Hvis du havde været med i projektet, ville du forstå, at det er en stor bedrift som teamet omkring e-TL har ydet. Det har været meget inspirerende, at arbejde samme med så mange dygtige folk.

Jeg forstår ikke, at du ikke synes, at det er en stor bedrift af det offentlige, når de lancerer en international unik løsning, der direkte har en betydning for danske virksomheders reaktionsevne og har en meget attraktiv business case for det danske samfund som helhed

Jeg medgiver gerne, at den oprindelige tidsplan ikke var realistisk ud fra især det testbehov, som løsningen krævede. Men det er ikke nok til at gøre mig flov over at have deltaget i dette projekt.

Jeg forstår ikke, hvor du har den halve milliard fra, det er ikke nogle tal, som jeg kan genkende. Du skal huske din kritiske sans, når du læser aviser.

Det vil sikkert glæde dig, at jeg i min kommentar til Peter informerer om mangler i jeres største konkurrents produkt. Som e-TL har som platform

Henrik Hvid Jensen

Hej Stephan,

Jeg er nu rimelig fortrøstningsfuld om, at desginet af e-TL er tilstrækkeligt fleksibelt til, at det kan imødegå lovændringer, nye aktører og nye opgaver (Jeg laver en blog over de områder vi har fokuseret på at lave genbrugelige til andre opgaver)

Du skal også være opmærksom på, at der jo næppe kommer en konkurrerende tinglysningsservice

Henrik Hvid Jensen

Formålet med tinglysningen er at offentligørerettigheder i henhold til et objekt. Det er ikek den store forskel på om et pantebrev lyses på en ejendom, en bil, et skib eller et fly.

Der vl sikkert være nogle detaljer på pantebrevet der er forskellige men de fundamentale inforationer såsom hovedstol, rente, kreditor, debitor, løbetid osv. er identiske.

Der er ikke noget projekt om at skibe skal indgå i e-TL, så der er ikke foretaget en analyse af hvordan data konverteres.

Peter Nørregaard Blogger

Det var vel næppe en overraskelse for tilbugsgiver af OIO RASP ikke blev understøttet out-of-the-box af platformen - tilbudsgiver havde jo også erfaringer med platformen fra en anden, meget stor og meget omtalt opgave.

De store kunder er sikkert tilfredse, men den forsinkede OIO-RASP forsinker vel høstningen af effektiviserings-gevinsterne for de mindre kunder?

Dermed må det vel også medføre en forvredet konkurrence-situation - bankerne tager sig jo pænt betalt for tinglysning i konkurrence med netop ejendomsmæglere og advokater.

Peter Nørregaard Blogger

...det er en stor bedrift som teamet omkring e-TL har ydet

Nu er det desværre sådan at bedriften eller indsatsen i sig selv ikke giver værdi. Det gamle køkken i lejligheden, vi købte, var håndlavet i egetræ i naver / bierstube-stil – en stor opgave for en dygtig håndværker som sikkert ikke har været billig. Men værdien for os var uhyre beskeden og det blev skiftet ud. Ikke for at forklejne teamets indsats, bestemt ikke, jeg er sikker på at de har arbejdet hårdt og har været dygtige, men resultatet har været længe undervejs. Det er sådan set bare dét, René påpeger.

Jeg ved lige som dig ikke med sikkerhed hvorfra René har de 500 mio for en forsinkelse på 1½ år, men det er ganske givet, at der er brugt rigtigt mange penge på at vedligeholde de manuelle arbejdsgange mens vi ventede på e-TL. Et gæt kunne være at tallet stammer fra denne omtale: http://www.version2.dk/artikel/9794 :” Beregninger viser potentielle årlige effektiviseringer på 300-400 millioner kroner.”

Hvad skyldtes forsinkelserne efter din mening? Fravalget af RASP kan vel ikke have flyttet noget særligt?

Lasse Lindgård

@Peter

Med google kan man stadig finde den oprindelige tidsplan fra tilbudsfasen her:
http://domstol.fe1.tangora.com/media/e-TL_Bilag_1_Hovedtidsplan.DOC

Hvis du læser den kan du se at der er afsat 4 måneder (hen over sommerferien) til at designe og implementere projektes hovedmoduler: en tinglysningsmotor med webservicesnitflader og to pænt store portalprojekter. Herefter var er så afsat 3-4 mdr. til fejlretning inden prøvedrift og uddannelse.

Før man kritiserer forsinkelsen skal man lige kigge på om man selv tror at den plan holder ...

Det er efter min mening mere interessant at få at vide hvordan den tidplan er opstået i første omgang?
Og hvorfor var den en del af kravspecifikationen?

Henrik Hvid Jensen

Jeg ser følgende årsager til forsinkelsen.

  • Leverandøren blev på et kritisk tidspunkt ramt af opsigelser fra flere nøglepersoner, som medførte en kraftig omstrukturering og for at nå den opridnlige tidsplan blev der forsøgt en feberredning, som kostede yderligere tid
  • Test og koordinering af en SOA-løsning med så mange stærke eksterne interessenter, blev en væsentlig større opgave end forventet
  • Tinglysningsretten ønskede ikke at sætte løsningen i drift lige før sommerferien, så idriftsættelsen blev i stedet udskudt 3 måneder til september
  • Idriftsættelses tidspunktet var til en vis grad politisk bestemt og var, kan vi se i bakspejlet, ikke realistisk. Hvilket vi som rådgivere måske skulle have været bedre til at opfatte, men på den anden side accepterede leverandøren tidsplanen.

Hvis leverandøren fra starten havde stillet med det team, som har kørt på opgaven det sidste 1,5 år, tror jeg ikke, at vi havde nået den oprindelige tidsplan, men forsinkelsen havde nok kun været 1/3 af den nuværende

Henrik Hvid Jensen

Jeg kan jo af gode grunde ikke komme ind på økonomien i detaljer, men du ved selv hvordan K18/K33-kontrakter er strikket sammen og selv om der altid er ekstra udgifter ved en forsinkelse, er vi ikke i nærheden af 500 mio.

Journalisterne har pustet tallet op ved at kigge på den samlede business case, dvs. både de forventede besparelser for domstolene og de forventede gevinster for samfundet og lægger blot disse tal sammen ukritisk. Hvilket jeg ikke mener, at man kan gøre. Bl.a. fordi at vores aktører har haft tid til at opbygge en løsning, så de hurtigere kan opnå deres besparelser end den mindre løsningen de ville have klar, hvis vi var gået i luften som planlagt.

Henrik Hvid Jensen

Hej Christian,

Jeg er lidt overrasket over at ovenstående blog passer med din definition på skamrosning (se evt. http://www.janteloven.dk/).
Jeg har i bloggen forsøgt at forklare hvorfor Digital Tinglysning af mange ses som et spydsspids-projekt indenfor digital forvaltning.
Artiklen du henviser til, beskæftiger sig primært med at der er nogle praktiske administrative forhold, som ikke er helt på plads endnu. Selve it-systemet og de tilhørende integratiner fungerer rimeligt, selv om der er opstartsproblemer

Christian Nobel

Er det her så også Jantelov:

http://www.version2.dk/artikel/12368-digital-tinglysning-i-knae-sikkerhe...

Selve it-systemet og de tilhørende integratiner fungerer rimeligt

Undtagen selvfølgelig for dem der skal bruge det, men hvad pokker, den slags behøver man jo ikke tage småligt hensyn til.

Jeg har i bloggen forsøgt at forklare hvorfor Digital Tinglysning af mange ses som et spydsspids-projekt indenfor digital forvaltning.

Jamen klart, russerne lavede også "spydspids" forsøg i Tjernobyl.

Glad for jeg ikke lige har nogle hussalg/køb siddende på spydspidsen.

/Christian

Lars Hansen

Jeg er lidt overrasket over at ovenstående blog passer med din definition på skamrosning (se evt. http://www.janteloven.dk/).

Det er vel et faktum, at der er stærk delte meninger om hvorvidt der rent faktisk er tale om en succeshistorie her? Jeg synes det ville være mere produktivt at forholde sig til hvorfor meningerne er så delte, end at henvise til janteloven.

Artiklen du henviser til, beskæftiger sig primært med at der er nogle praktiske administrative forhold, som ikke er helt på plads endnu. Selve it-systemet og de tilhørende integratiner fungerer rimeligt, selv om der er opstartsproblemer

Det er muligt at det bare er nogle begyndervanskeligheder. Men jeg foretrækker nu at vente med at udråbe noget til en succes, indtil dem der skal bruge det (eller dem der skal høste de forretningsmæssige fordele) også synes at det er en succes.

Og der er vi vel ikke helt endnu, eller hvad?

Henrik Hvid Jensen

Nej vi er der ikke helt endnu, men læg mærke til at det er enkeltpersoner der udtaler sig. Det er selvfølgelig problematisk for de enkelte personer at de oplever nogle udfordringer.

Men hvis du ser på udtalelserne, fra dem der repræsenterer brugerne, så er de mere afbalancerede:

http://www.finansraadet.dk/danish/menu/Nyheder_og_presse/KAPITAL+NYT/KAP...

De væsentligste udfordringer ligge i:
- Antallet af fuldmagter der anvendes i stedet for at folk selv skriver under, sammen med problemer med hastigheden hvormed løsningen kan skanne fuldmagter ind.
- Flere sager end planlagt til manuel behandling i stedet for automatisk behandling. Hvormed behandlingstiderne bliver længere
- Problemer for brugerne med at anskaffe de rette medarbejder certifikater fra DanID.

Alt sammen praktiske administrative problemer, som der er løsninger på og som vil blive implementeret i løbet af oktober.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Henrik,

Al ære og respekt for den tekniske løsning - og hurra nu kan vi så sige SOA (checkmark) til endnu en styrelse projekt opdatering - som om det har en betydning - ud over hvor mange penge der kan bevilges til projektet.

Jeg mangler dit såkaldte bevis for "SOA og BPM-Teorien". For det bliver bare ved det ikke BPM-Teorien. Salget af BPM går nemlig ikke skidegodt nogen steder, og der hvor der er blevet solgt sådanb et produkt, ligger det i hjønet med en "send email" process.

Projektet er endnu en skandale, og kun PowerPoint arkitekter i et elfensbentårn uden jordforbindelse vil kalde det noget andet. Nu er det her tak for det, men det er da endnu en skandale at lave et IT projekt der løber så meget over tiden og bliver så meget for dyrt.

Hvis vi i IT branchen skal kunne kalde noget en success, skal vi til at finde en metode til at regne ud hvad noget koster. Det er ligesom der den ligger, for det kan vi jo ikke.

Det kunne også have noget at gøre med at der kun findes 2 kontraktformer i verden man kan indgå omkring levering af IT projekter: Fastpris / Timepris.
De har noget til fælles, nemlig at der i hvert tilfælde kun er een der sidder med alle risici.
Hvad med at lave nogle nye kontraktformer som var mere win/win, i stedet for win/loose, loose/win?

Så kan vi lave SOA og kalde det success, men det kan
vi jo slet ikke finde ud af hvad koster - og Enterprise Arkitekterne kan slet ikke (de er jo også skredet fra projektet når det begynder at gå skævt).

/NEKO

Per Jensen

Den videnskabelige tænkning når nye højder i ovenstående artikel. Hvor er beviset?

Siden hvornår har man kunnet bevise hypoteser, der ikke kan bekræftes eksperimentelt? Hvilken success taler vi om? Systemet virker stadig ikke. Punktum. Success == OFF.

Har disse retoriske systemudviklere stået i lære hos kejserens skræddere ... ??

Erik Jacobsen

"Det er selvfølgelig problematisk for de enkelte personer at de oplever nogle udfordringer. "

Igen newspeak. Ikke kalde tingene ved deres rette navn. Bare: udfordringer. Suk.

Rasmus Sørensen

Hej Henrik,

Personligt er det en stor tilfredsstillelse for mig, da service-arkitekturen omkring digital tinglysning er opbygget på baggrund af de serviceorienterede tanker og ideer, som jeg beskriver i min bog.

Hvor kan jeg købe din bog? Jeg fulgte linket på din hjemmeside, men fik en 404-meddelelse fra saxo.com. Ved du om man kan købe den i almindelige boghandlere, hvor man kan snig-læse lidt mere af den inden man køber? (Det er så træls at købe katten i sækken, eller hvad man nu siger.) Anyways, den lyder god, sælger den godt?

Knus Rasmus.

Rasmus Sørensen

Hej Henrik,

Tak for linket, det er fint lige at kunne skimme den før man køber den og vurdere om indholdet holder vand. Dog er kapitel 1 selvfølgelig altid mest indledning og ikke så meget indhold. Men fin figur! Kan du røbe om fjerde og femte stadie, hhv "Reaktionsstadiet" og "Vidensstadiet", bliver uddybet senere i bogen?

Mvh Rasmus.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer