Digital dokumentboks

I regi af Økonomistyrelsen skal der etableres en digital dokumentboks. Det er nok denne SKAT havde i bagtankerne da de opsagde aftalen med eBoks. Arbejdet er gået i gang - indledningsvis. Det vil sige at man er ved at finde ud af hvad boksen skal kunne.

Den digitale dokumentboks er en politisk - strategisk IT komponent fra 2010 (Se strategi for digital forvaltning 2007-2010), men er allerede inden da en af de vigtige fælles komponenter i borgerportalen - fra 2008!

Jeg har overvejet hvad der er vigtig ved definition af en sådan boks. Ingen kan vel være uenige om at man skal tage udgangspunkt i borgernes behov, at lave løsninger ud fra "hvor borgeren er". Men hvad skal dét så give af retningslinier for løsningen ? (Når vi jo heldigvis ikke alle sammen ens)

Et bud kan være:

  • borgeren bestemmer selv om borgeren vil have en dokumentboks
  • borgeren bestemmer selv hvem der må levere dokumenter i boksen
  • "det offentlige" er kun en mindre del af borgerens verden, så boksen skal kunne indholde andre dokumenter
  • alle myndigheder skal sikre at de lever op til borgerens valg
  • der skal være nem adgang til kommunikation med afsender af et dokument, når man sidder med dokumentet.
  • borgeren har ikke brug for at vi skaber stor forskel i håndteringen af eksempelvis en mail med et svar (i tekstformat), en mail med et vedhæftet svar dokument, eller et dokument i det vi kalder en digital dokumentboks.

Ovenstående retningslinier kan adresseres på forskellige måder, på forskellige niveauer, med forskellige sammenhænge til andre systemer, og forskelligt over tid. Derfor er det mest fornuftigt, at den digitale dokumentboks først og fremmest beskrives med

  • standard for integration (grænsefladebeskrivels)
  • minimumskrav til funktionalitet.

Der skal så lægges op til et marked med løsninger. Et marked hvor hver kommune (der jo står for at være borgerens indgang til den offentlige sektor) kan vælge den eller de løsninger, som er i overensstemmelse med kommunens strategier, for digital borgerbetjening osv.

Der kan eventuelt ud fra dette udbydes en reference-løsning, som tilbud til anvendelse

Den digitale dokumentboks er ikke defineret færdig endnu. Som sagt foregår arbejdet i regi af økonomistyrelsen. Men de sidder ikke isoleret med opgaven - de har inviteret en række myndigheder med til at forme opgaveløsningen - og der er jeg med.

Derfor vil jeg meget gerne høre din mening om "den digitale dokumentboks"

Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Lønskov Luther

Jeg syntes det virker mærkeligt når man nu har e-boks som faktisk virker fint, at det offentlige så vælger at kaste (formentlig) en formue efter et projekt der basalt set er en direkte konkurrent til e-boks, og jeg kan ikke helt undgå at tænke på hvorvidt det er smart (lovligt?) at det offentlige går ind og laver den slags konkurrenceforvridning? Det offentlige har formentlig nogle helt andre økonomiske forudsætninger, og vil måske kunne tilbyde en dokument-boks-løsning til andre virksomheder billigere end e-boks netop fordi regningen jo een gang er betalt af det offentlige...

Hvis man virkelig vil give borgeren valg, så lad også borgeren vælge hvorvidt man vil have dokumenter i e-boks eller i dig.doc.-boks, når nu jeg i forvejen får min lønseddel, vægtafgift, udskrifter fra bank og meget meget andet i e-boks hvorfor skal jeg så døje med en anden løsning også?

Det offentlige syntes jeg heller ikke glimre ved at være istand til at køre projekter (IT eller ej) igennem til aftalt budget og funktion, så spørgsmålet vil jo nok også være hvad vil det koste mig som skatteborger at få lavet dette fine nye system?

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Jeg kan godt lide eBoks-konceptet. Jeg kan på kort tid finde alle mine lønsedler fra den periode jeg var ansat i det offentlige (siden indførelsen af eBoks), jeg tvivler mere på at jeg kan finde hele den bunke lønsedler jeg burde have modtaget det sidste halve år hvor jeg har været ansat i den tilbagestående IT-branche.

Problemet med eBoks er at det er et monopol. Hvis jeg ikke kan lide den konkrete implementation eBoks, så har jeg tabt. Jeg kan ikke vælge at få leveret mine digitale dokumenter ad anden vej - for eksempel via en konkurrent der kunen sende dokumenterne via mail på passende krypteret vis.

Det offentlige skal efter min mening ikke implementerer eBoks2, men de skal sørge for at der er en infrastruktur der åbner for et marked af eBoks-implementationer. Jeg synes derfor at Lars Roarks bud er lige på sømmet: Nej tak til monopolløsninger.

Dernæst er det dog tåbligt af SKAT at opsige aftalen med eBoks før der er lavet et reelt alternativ. Hvorfor gå det skridt tilbage?

  • 0
  • 0
Bjarke Sørensen

Det generer mig voldsomt at man ikke kan modtage et brev i eBoks hvor der er flere modtagere. F.eks. et brev fra BetalingsService hvor der er to personer tilknyttet en bestemt konto.

Vi er da begge tilmeldt eBoks og modtager vores BS-breve deri, men de fælles - dem kommer fodposten med. Smart.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Mit største problem med eBoks, er at de ligger under for bankernes pres, og lader dem diktere at der skal bruges NET-ID eller logges på igennem banken, før de vil lade en se sine bank dokumenter.

Hvorfor skal bankernes modvilje imod den digitale signatur (som udelukkende kommer af at det ikke var bankernes tilbud der vandt) bestemme hvilke breve jeg kan åbne?

"Jamen, det er MEEEEGET mere usikkert, når det ikke er en signatur udstedt af din bank!"
Gu' det røv.

  • 0
  • 0
Lars Roark

Thomas, du rejser med god grund spørgsmålet "konkurrenceforvridning".

Men du har fået byttet rundt på det. Eboks er her et produkt fra en virksomhed. Bare at vælge eBoks vil derfor virke konkurrenceforvridende (om det ville være direkte ulovligt at vælge eBoks kræver mere juristeri, end jeg kan). Men at specificere en løsning, og lade eBoks byde ind på markedsvilkår er netop at skabe konkurrence!

  • Lars
  • 0
  • 0
Jakob Røjel

Mit hovedkrav ville være "there shall be only one", jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt hopper med på monopol frygten. eBoks virker fint for mig en anden applikation ville sikkert også virke fint, men have dokumentboks, eboks, bank1boks ... banknboks, vil være et skræk scenarie.
Tror ikke markedet er lukrativt nok til at have flere implementeringer (hvor man selvfølgelige skal kunne flytte sine data imellem).
En løsning kunne være at staten køber eBoks og så laver et offentlig monopol service.

Det ville være rart med en krypteret mail forward. Så kunne man nemt have en lokal kopi, men boksen ville sikre at man ikke behøver "brandsikker" backup.
/Jakob

  • 0
  • 0
Michael T. Jensen

Det borger.dk kunne gøre var, at tilbyde borgerne at vælge mellem forskellige dokument-boks muligheder til al ens offentlige post (altså en slags NEM-boks). Påfører man, ved at vælge en anden udbyder end statens implementerede, det offentlige en udgift, bliver regningen sendt til borgeren. Så har man stadig en mulighed for at beholde sin e-boks.

Om det offentliges dokumentboks skal være åben for dokumenter fra andre end det offentlige, kan jeg ikke bestemme mig for. Jeg synes grundlæggende det er et problem, når det offentlige går ind og konkurrerer med det privat, men i tilfælde, hvor det offentlige løser en samfundsopgave, så...

  • 0
  • 0
Thomas Lønskov Luther

Lars: Ja, e-boks er et produkt fra et firma, uvist hvorfor, så findes der ikke andre firmaer der kan/vil lave et sådan produkt. Der hvor jeg syntes det bliver mærkeligt er, at det offentlige (som jeg læser dit indlæg) nu vil til at udvikle et lign. produkt der dermed ender med at være en direkte konkurrent til e-boks. Der vil ganske vidst komme "konkurrence" på boks området, men da det ene firma er det offentlige med den kapital og lign. der lægger bag, så syntes jeg det ser ud til at være unfair konkurrence.

Det virker på mig som om at det offentlige bevist er igang med at boykotte e-boks til fordel for et andet system... og at jeg som Borger i dette land ikke kan vælge hvor jeg vil have mine dokumenter, så lugter det af udnyttelse af den position det offentlige er i, til fremmelse af deres eget produkt.

Hvis det offentlige blot er igang med at definere nogle krav til et givent system (det må jo være fordi e-boks idag ikke opfylder disse) og derefter vil udlicitere det til private firmaer, om at lave produktet der matcher, så er det fint nok... men jeg læser det som om at man også vil udvikle det in-house?

Michael, på sin hvis er jeg enig... jeg er bare ikke sikker på at det nødvendigvis er en samfundsopgave at lave et dokumentsystem for borgerne. Nu har det offentlige i så mange år smidt brevene i postkassen og dermed betalt en 'formue' i både papir og porto, uanset løsning så tror jeg at en digital box er billigere samlet set.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Firmaet eBoks ejes af PBS, PostDanmark og KMD. Efter deres eget udsag er PBS og KMD de to største udsendere af rudekuverter i Danmark.

At eBoks "ligger under for bankernes pres" handler nok lige så meget om at PBS selvfølgelig skubber bag på deres bud på en dansk single sign on-løsning. At der tilsyneladende ikke er nogle konkurrenter handler muligvis om volumen. Når bankerne, kommunerne og staten stiller sig bag eBoks som monopol, så kan det måske være svært at have volumen nok til at lave et alternativ.

Det vil derfor glæde mig om økonomistyrelsen får designet noget infrastruktur, der gør det muligt at bryde eBoks' monopol. Jeg kan dog godt forstå hvis folk opfatter dette som lalleoptimisme at tror at det offentlige kan levere et brugbart produkt, men jeg har heller ikke mere tillid til PBS.

  • 0
  • 0
Anonym

Lad os starte med at være helt enige om at den enkelte borgers digitale arkivering er en central og vigtig størrelse i et informationssamfund. Meget vigtigere end de fleste i dag forestiller sig.

F.eks. Google prøver jo af al magt at tage ejerskabet af borgernes data og tjener formuer på at misbruge informationen.

At bankerne med PBS sammen med KMD prøver at sætte sig som edderkoppen i spindet er en naturlig følge af enhver kartelkonstruktion - "vi deler mangten og pengene i porten, samtidig med at vi holder alle andre ude". Forretningsmodellen her er klar - vi får monopolet forærende af staten, hvorefter vi afpresser resten af samfundet. Det kan stadig blive en realitet.

At man undgår gentagelsen af problemet med PBS som eliminerede konkurrencen på betalingsr tjener til Forvaltningens ære.

Men eftersom man ikke gør det omkring NemKonto, så kan man næppe tilskrive det en rational overvejelse - det er nok snarere en ren tilfældighed. Det ser ud til udelukkende at være baseret i en kortsigtet betragning fordi eBoks var for grådige i deres kortsigtede priskrav.

Det forstærkes af at økonomistyrelsens tiltag virker mildt sagt uigennemtænkt at dømme fra retorikken. Statens tilgang til disse spørgsmål har ryggen til fremtiden.

1) Det første og absolut største problem ved at det offentlige her går ind er at man skævvrider markedet på et yderst centralt område og dermed både tvinger samfundet ind i dyre og dårlige løsninger som skader alle. Der er ingen undskyldning for den slags planøkonomisk ressourcemisbrug på en opgave som den private sektor er 10000 gange bedre til at løse.

2) Det andet og næsten lige så store problem at at staten risikerer at endnu en destruktiv flaskehals som forværrer de hastigt voksende problemer som DIgital Forvaltning allerede har rodet sig ud i.

3) Det tredje problem er at man risikerer at blokere for at borgerne kan få solide og helstøbte løsninger som understøtter borgerens behov.

Hvis staten mener at man skal spilde skattekroner på generiske services som andre kan lave bedre og billigere, så er der en række krav som skal opfyldes.

a) Staten må kun bruge den til statslige services, dvs. må ikke modtage dokumenter fra den private sektor. Det forhindrer ikke ressoruce-spild men blokerer i det mindste for at staten også skader den private sektors udvikling af løsninger, så man på et tidspunkt kan skrotte dette tiltag.

b) Sikkerheden skal prioriteres højst. Alt skal krypteres på dataniveau og servicen må ikke KUNNE læse indholdet (absolut NUL tillid til servicen). Servicen må ikke kunne vide HVEM et givet dokument vedrører. Servicen må ikke blokerer for at borgeren kan have mange ikke-koblede depoter. Andre services SKAL kunne sende dokumenter til borgerenn uden at dokument-servicen KAN vide hvilken services, der deponerer data.

c) Interoperatibliteten skal prioriteres højt. Statens legekasse skal kunne fungere som underleverandør til borgerens samledes arkiv løsning. Borgeren skal kunne styre hvem og hvad der må tilgå data på borgerens vegne.

d) Innovation og friheden skal maksimeres, dvs. borgeren skal til enhver tid kunne frasige sig brugen af denne service helt eller delvis, dvs. bede om at få dokumenter dirigeret andetsteds hen.
(En underfunktion heraf er i lighed med c) selvfølgelig at borgeren til enhver tid skal kunne hente ALT og overfører det til en anden løsning).

e) Der skal være en arms-lengt betragtning internet i den offentlige forvaltning, så mere rationelle tiltag kan tydeliggøre det ressourcespild, der vil finde sted.

Der er et par yderligere naturlige krav hertil, men eftersom Økonomistyrelsen næppe har tænkt videre end at sikre at alle data om borgerne skal indrapporteres til deres udnyttelse, gør forsøg på at bringe en sådan service op på et funktionsdueligt niveau spild af tid.

Alene ved beslutningen om at spilde borgernes skattepenge på denne måde har man jo dokumenteret, at man hverken kan regne eller har forståelse for den digitale verdens vilkår.

Statens har et behov for at sikre at borgerne har et arkiv på en måde der hverken fører til kommerciel misbrug, risiko for kriminalitet eller planøkonomisk skævvridning, men på ingen legitim interesse i drive en ikke konkurrence dygtig service eller yderligere forværre dansk konkurrenceevne.

  • 0
  • 0
Anonym

At gøre spørgnslet til et valg mellem en privat eller statslig eBoks Problemet er at borgeren ikke har kontrollen med eBOksen.

Et tvangsmæssigt valg mellem eBokse er genindførelse af stavnsbåndet. Du kan selv vælge, hvem der skal være din herre - men en herre skal du have for fri kan du ikke være.

Hvorfor i alverden skulle jeg ikke selv kunne modtage dette på min egen server? Og en boks være et rent tilvalg?

  • 0
  • 0
Flemming Engstrøm

Thomas Rasmussen stiller spørgsmålstegn ved om det er smart at det offentlige nu går igang med at lave en konkurrent til eBoks.

Det vil næppe blive tilfældet. Hvis man kigger på tidsplanen for projektet kan man konludere, at en nærliggende udgang på projektet vil være, at man vælger en eksisterende løsning. Løsningen skal være i drift august 2008, og inden da skal man nå at planlægge projektet, kravspecificere det, gennemføre et EU-udbud samt udvikle og implementere løsningen. Det er næppe sandsynligt at det kan lade sig gøre medmindre man vælger et
eksisterende system.

Men hvorfor er der så behov for et sådant projekt?

For det første fordi man har behov for en legitimering af en løsning som bliver et af
fælleskomponenterne i den offentlige IT-strategi. Legitimeringen af løsningen sker ved at
man gennemfører udbudsprocessen, og ved at løsningen vælges gennem denne proces. Den
Digitale Taskforce giver selv samme svar i forbindelse med et høringssvar til den nye
nationale digitaliseringsstrategi.

For det andet er der behov for at binde leverandøren til en række udviklingsopgaver. Bla.
vil man på sigt give borgerne miulighed for at lave digitale svar via dokumentboksen med
automatisk anførelse af borgerens metadata.

Ang. mulighed for at modtage dokumenter fra andre leverandører end det offentlige, så er det
en del af projektet at undersøge muligheden for at private aktører skal have mulighed for at
sende dokumenter til dokumentboksen.

Flemming Engstrøm

  • 0
  • 0
Anonym

Flemming,

Dermed skaber man bare endnu et destruktivt monopol a la PBS og KMD. Det er præcis, hvad man skal undgå, fordi det blokerer for udvikling.

Man skal ikke spilde offentlige kroner på at ødelægge konkurrencen, men på at sikre konkurrencen.

Man skal ikke designe overvågningsløsninger, men sikkerhedsløsninger.

Man skal ikke skabe flaskehalse, men bevidst eliminere flaskehalse.

Et udbud er ren pseduo-konkurrence fordi det kun addressere pris-parameteren samtidig med at det blokerer for innovation.

Som med digital signatur er man ude i ren ressourcespild, fordi man ikke efterspørger de åbne systemer der er behov for men dikteterer og planøkonomiserer.

Der er behov for at man begynder at fokusere på behovet i stedet for centraladministrationens egeninteresser i overvågning og kontrol på bekostning af sikkered og innovation.

Stephan Engberg

  • 0
  • 0
Flemming Engstrøm

Jeg er enig med Stephan i at der er behov for at kunne vælge mellem flere produkter. Det sikrer løbende udvikling og innovative løsninger hvis der er konkurrenter.

Hvis man ser på de offentlige digitaliseringsstrategier er det også et gennemgående træk, at der skal være konkurrence. F.eks er KL's strategi klar, man skal skabe incitamenter som sikrer, at det er attraktivt for flere leverandører at lave IT-løsninger til f.eks kommunerne.

Der er dog en række undtagelser, de såkaldte fælleskomponenter. Det er en række tværgående systemer som alle de offentlige parter skal bruge. Fælleskomponenterne er de systemer som skal binde systemer sammen på tværs af offentlige myndigheder og på tværs af flere forskellige leverandørers løsninger. Et eksempel er fælles brugerstyring som er på vej.Et andet kendt eksempel er NemKonto.

Dokumentboksen er en fælleskomponent. Alle skal bruge den og alle offentlige IT-løsninger skal kunne kommunikere med den.

Er det en klog strategi? Det vil tiden vise. Som kommunal IT-chef ser jeg det som en stor fordel at vi ikke selv skal udvikle egne løsninger på de områder hvor der er fælleskomponenter. Det skaber fremdrift i digitaliseringen af den offentlige forvaltning, og det sikrer borgere og virksomheder at data og funktioner kan genbruges på tværs af funktioner og myndigheder.

Flemming Engstrøm

  • 0
  • 0
Anonym

Flemming,

Hvis fælleskompenterne var lavet så de var åbne og semantisk interoperable, så var jeg enig.

Men eftersom den fælles brugerstyring har mere tilfælles med et man-in-the-middle-attack, blokerer for de åbne aspekter af SAML og maksimerer sårbarheden, samt at nemkonto monopoliserer omkring et ufleksibelt kontokoncept og portalen generelt ikke tilfører noget af værdi, så er der ret svært at se pointen.

Vi behøver ikke at lade tiden vise at det er en fiasko - det er allerede evident.

  • 0
  • 0
Anonym

Flemming.

Planøkonomi vil IKKE optimere den offentlige sektor - tværtimod vil man yderligere akkumulere ineffektiviteter. Den offentlige sektor halter systematisk bagefter produktivitetsstigningen i den private sektor og dette vil øge efterslæbet endnu mere.

Konsekvensen af den manglende effektivisering vil både være et voksende løngap for offentligt ansatte og stigende mangel på arbejdskraft.

Det er fint at man bygger en bedre bil, men man trykker ikke på speederne, når bilens køler peger imod kørselsretningen.

Det er faktuelt at fælleskompoenterne som designet i dag blokerer for at lave sikre og fleksible løsninger, hvor borgerne kan trække udviklingen og tilpasningen.

En central "Min Side" og hele striben af flaskehalse er en vildand som hverken kan sikres, leverer værdi eller muliggør konkurrence og innovation. Det er et spin-retorisk udstillingsvindue opfundet af teknokrater.

Man sammenligner æbler og pærer, fordi man bruger lånte fjer til at argumentere for dårlige løsninger. Enhver digitalisering ville bibringe værdien, men portalen og centraliseringen belastes ikke af de voksende offeromkostninger af den planøkonomiske tilgang.

Det VÆRSTE man kan gøre at at spilde tid og følgeinvesteringer i denne retning.

Hele "Min Side" strategien MAKSIMERER SIKKERHEDSRISICI OG AKKUMULERER INEFFEKTIVITETER på en måde der ikke KAN rettes op uden store omkostninger til renovering.

Desuden har man denne problemstilling
"Digital forvaltning øger frygt for snageri"
http://www.version2.dk/artikel/3081

Hvis du vil vente, så fortæl mig hvorfra pengene til at betale ekstraregningen skal komme - du forventer dig vel ikke at du vil skære ned på servicen som borgerne har betalt dyrt for? Og husk at det ikke kun er investeringen men også den tabte kalendertid, der skal betales.

Hvad er fiskokriteret, som entydigt stopper for dette misbrug af ressourcer? At det er på vildspor kan der ikke herske tvivl om.

Den eneste måde det kan blive en succes er ved tvang og spin-retoriske påstande om at TVUNGEN brug = succes. Uden parallelle alternativer kan du ikke måle succes = FRIVILLIGE valg.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere