Det utilsigtede råderum

Et af mine yndlingsudtryk er "der skulle nødig opstå et utilsigtet råderum", det kommer oprindeligt fra en kommunal embedsmand der fluekneppede budgetterne i Slagelses børnehaver for beløb i en helt triviel størrelse.

Jeg har altid været stor fan af det utilsigtede råderum, de 40% ekstra diskplads der tillader en reorganisering af databasen, maskinen der ikke rigtig laver noget, men hurtigt kan komme til det, systemafdelingens værktøjssæt, kablet JTAS manden har liggende i bilen og og den slags.

Ting der, økonomisk set, er spildte resourcer og tabt fortjeneste, men som når uheldet er ude, redder dagen.

Det utilsigtede råderum er svært at dimensionere, men det er nemt at genkende når det er for lille: så bruger en programmør en time på at rende rundt og lede efter en vægt til at veje den pakke hun skal sende.

Eller Danmarks Radio udsender en nyhed hvor der står:

Der er sket en fejl på et kabel mellem Næstved og Køge. Endnu vides ikke nøjagtig hvor.
- Vi er i fuld gang med at finde fejlen, men da der jo er et pænt stykke mellem Næstved og Køge, så der kan godt gå mellem fire og seks timer før, at vi har normale tilstande igen, oplyser vagtchefen hos TDC.
[...]
Telefonnummeret 114 virker ikke i Syd og Sønderjylland. Syd for linien fra Ringkøbing Fjord og tværs over Jylland til Kolding kan man ikke ringe til det nye politi-nummer.

Det er den slags der sker, når der kun er det råderum, økonomer tilsigter.

phk

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Rytter

Der er forskel på et "utilsigtet råderum" (der er flere midler end vi behøver) og "råderum til det utilsigtede" (der er midler til det uforudsete).

Økonomen har måske ret i at et "utilsigtet råderum" kan være skadeligt for bundlinien. Det skal der ikke meget matematik til at regne ud.

Det besværlige problem er imidlertid: Hvilke utilsigtede situationer byder virkeligheden på? Her finder man nok det bedste svar hos håndværkeren/programmøren/dagplejemoderen og ikke hos økonomen.

/mrj

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Selvfølgelig er der semantisk forskel på et "utilsigtet råderum" og "råderum til det utilsigtede".

I praksis er der derimod ingen forskel, for det sidste existerer kun nogle få specielle steder.

At 114 og sygehuse så netop er områder hvor der burde være "råderum til det utilsigtede" gør det kun endnu mere uforståeligt at en lysleder på østsjælland kan lukke for trafikken sønderjylland.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Jens Fallesen

Nu ved jeg ikke, om du vil påstå, at min overskrift er en oxymoron, men jeg har faktisk set eksempler på, at de eksisterer.

En dårlig økonom ser på at minimere sine her og nu-omkostninger. En god økonom ser på det totale billede: Han finder ud af, hvad et nedbrud koster, og hvor stor sandsynligheden er for, at det forekommer.

Hvis hans merpris for at indbygge luft i løsningen (f.eks. i form af redundans i nettet) er mindre end omkostningen ved et nedbrud ganget med sandsynligheden, er det en god forretning, og så vælger han naturligvis den løsning.

For et teleselskab er den beregning nem, for man har jo aftaler med sine kunder om, hvad det skal koste ikke at levere varen. For et sygehusvæsen er det selvfølgelig sværere, for hvad koster det, at f.eks. lægerne ikke kan kommunikere indbyrdes, og at borgerne ikke kan komme igennem?

Fastsættelse af servicemål og "pris" for nedbrud er overordnet en politisk opgave, som man så må håbe, at de folkevalgte er i stand til at løse på rette vis. Og ellers må man jo bruge sine demokratiske muligheder …

Problemet med 114 var i øvrigt ikke relateret til kabelbruddet på Sjælland. Det var iflg. TDC et defekt kort på en central et sted i de sydlige Jylland.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere