Jesper Lund Stocholm bloghoved

Det svære valg

1269 dage skulle der gå, før jeg følte, at nok var nok og at jeg måtte hitte ud af, om græsset vitterligt var grønnere på den anden side af hegnet. Det har været en rigtig svær beslutning, og reelt har jeg gået og puslet i mindst et halvt års tid - ja første gang tanken strejfede mig var faktisk for over et år siden - d. 4. oktober 2011.

Det er såmænd ikke fordi jeg ikke har været glad for hvor jeg "kom fra" - jeg har elsket det så meget som man nu kan. Jeg har faktisk været helt vildt med det og jeg har nydt det every. fucking. day. siden hin sommermorgen i 2009.

Men jeg skal erkende, at jeg efterhånden var blevet en smule skuffet - specielt igennem det sidste års tid. Jeg har følt sådan en udefinérbar "ufuldkommenhed", der har været svær at ryste af mig. Kort og godt - der skete lissom ikke nok, og udviklingen var reelt gået i stå.

For man kan jo ikke være i denne branche (og elske det) uden på én eller anden måde at hungre efter forandring. Altså, ikke sådan at hver dag er hel ny og at alt aldrig står stille - men der skal dælme være bevægelse og ting skal rykke sig. Bare lidt. Please.

Og jeg kom til den konklusion, at det skete bare ikke og derfor måtte jeg jo tage konsekvensen.

Så i fredags skiftede jeg mobilplatform ... fra min iPhone.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville gå ned i en fysisk busik og stå med både iPhone5 og min nye telefon i hænderne før jeg valgte endeligt. For tekniske specs er ikke alt for mig, og sandt at sige skal man sgu være idiot for at tro, at man kan vurdere en telefon på de fysiske specs alene. Det handler i hvert fald for mig om meget mere. Det handler om følelsen af vægtfordelingen af telefonen, om følelsen af vægten og størrelsen selv, om følelsen af materialet i min hånd og den måde det føles på fingerspidserne, om skærmens klarhed, om skærmens "responsiveness". Så kan de godt pakke alle sammenligningerne af pixels/kvadrattomme, antal gigahertz i processoren, de fysiske dimensioner og mængden af hukommelse sammen.

Jeg legede lidt med en iPhone5 ved min nuværende kunde for et par uger siden, og hold da helt op, hvor er det en lækker telefon. Det er helt vildt, hvordan Apple har formået at få vægten ned samtidig med at materialevalget er lige i skabet og telefonen ligger p.e.r.f.e.k.t. i hånden. Jeg blev virkeligt meget positivt overrasket og det var lige før, at jeg havde valgt allerede dér. Men jeg kunne ikke rigtigt slå følelsen af "skuffethed" af mig, så spillet var stadig åbent. Ja, faktisk var følelsen af skuffethed så stor, at jeg havde taget den beslutning, at med mindre min nye telefon skuffede helt vildt nede i butikken, så ville jeg købe den.

Så i fredags oprandt dagen. Jeg stod nede i butikken med min nye telefon i hånden, og jeg blev bestemt ikke skuffet - så jeg købte den. Jeg må dog indrømme, at alle celler i kroppen skreg til himlen og bønfaldt mig om ikke at skifte platform, da jeg stod med iPhone5 i hånden for - og jeg er klar over, at jeg nu gentager mig selv - for pokker hvor er det en lækker telefon. Men nok var nok - jeg tog en dyb indånding og skiftede.

Det store spørgsmål er nu: fortryder jeg? Ja, det er et godt spørgsmål, men jeg syntes ikke, at jeg havde et valg. Der er ikke sket en skid på UX-fronten for iPhone siden den første iPhone, og uanset at Apple reelt både "revolutionerede" og "definerede" markedet for smartphones dengang i 2007, så er det simpelthen så sølle, at der ikke er sket mere i de sidste 5 år, og med deres frigivelseshistorik, så sker der absolut intet før iPhone6 frigives - sikkert i 2014. WAT? Og når nu jeg var møgtræt at den manglende udvikling på UX-fronten i iPhone, så var det jo ikke rigtigt en option at finde en Android-telefon. UX-mæssigt er Android jo stadig et mobil-OS, hvis våde drøm det er at blive ligesom iPhone, så det ville blive en ren loose/loose situation for mig at vælge fx ét af Samsungs flagskibe. App-mæssigt har jeg valgt en platform, hvor der vel pt. er "et par og tredive apps" - men det gør ikke voldsomt meget for mig, for det er tilfældigvis de apps jeg bruger til dagligt - dvs en browser, en mail klient, en mobil-bank-klient, en twitter-klient, en Facebook-klient og noget sjov til mit mediecenter. Til gengæld virker den ikke med vores AppleTV derhjemme og heller ikke vores DVR-system, så der må vi bruge fruens iPhone som fall-back.

Så hvad købte jeg? En Nokia Lumia 920.

Jeg havde egentlig bestilt den i prangende gul, men halvejs igennem ekspeditionen kom jeg til at tænke på, at der nok er masser af folk, der vil købe sådan en telefon i den nærmeste fremtid, så "gule pletter" i kontorlandskaberne vil nok blive noget vi vil komme til at vænne os til ... og det spil gider jeg sgu ikke deltage i. Jeg er jo for pokker ikke 17 år længere, så da jeg et par minutter tidligere havde taget en (syntes jeg selv) "modig" beslutning var jeg stadig i sådan et Rock'n Roll-mood, så jeg købte den i konservativ sort ... og så kan den jo ligge og hygge sig på en gul Fatboy under opladning herhjemme i stedet :-) .

Nogle gange føles det sgu fedt at gå imod strømmen ... vi kan jo ikke være Android-lemminger og Apple-fanbois allesammen.

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
ab ab

Og når nu jeg var møgtræt at den manglende udvikling på UX-fronten i iPhone, så var det jo ikke rigtigt en option at finde en Android-telefon.

Er Androids brugergrænseflade ikke netop et af de områder, som de enkelte leverandører konkurrerer på og differentierer sig gennem?

  • 2
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Er Androids brugergrænseflade ikke netop et af de områder, som de enkelte leverandører konkurrerer på og differentierer sig gennem?


Jo, men baseret på de Android-telefoner jeg har set, så er der selvfølgelig en slags forskel - men UX-udviklingen er på ingen måde mere fremme i skoen end den er på iOS. Same shit. "Udvikling" drejer sig jo ikke blot om at lave et nyt "theme" til UI - det drejer sig om at turde tænke nyt og alternativt.

  • 4
  • 2
ab ab

Apropos eksperimenteren med grænseflader, så synes jeg egentlig, at folkene bag FlickStackr-app'en er sluppet ret godt afsted med denne, tilsyneladende tiles-inspirerede grænseflade:

http://a1148.phobos.apple.com/us/r1000/100/Purple/v4/0b/b9/b1/0bb9b1ff-1...

Det eksemplificerer jo efter min mening, at der godt kan finde UI-innovation sted inden for den enkelte apps ramme på de platforme, du karakteriserer som stillestående. Spørgsmålet er så, hvor stor vægt man skal tillægge den del af brugergrænsefladen, der har med navigationen mellem apps at gøre i forhold til de app-interne grænseflader.

  • 0
  • 0
Kai Birger Nielsen

@Kristoffer: Enig i det med app-interne grænseflader. Jeg har det lidt med grænseflader som med vandhaner. Det er sikkert mange ok måder at løse opgaven på og jeg er villig til at folk bytter om på menuer, menupunkter, højre og venstre osv, bare de gør det rimeligt konsekvent. Der hvor filmen knækker er når den ene app gør tingene på en anden måde end den anden, som er forskelligt fra hvad den tredje gør.
Eller hvis det hele er rodet sammen fra start (fx er jeg ikke ret glad for min arbejdstelefon, en Nokia E52) eller hvis nogle af kerneapplikationerne er skodagtige, fx Apples egne kort.
Apple vinder på konsistens, imho, men ikke afgørende i forhold til android, så jeg er nærig nok til at min privattelefon pt er en low-end android.

  • 2
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det eksemplificerer jo efter min mening, at der godt kan finde UI-innovation sted inden for den enkelte apps ramme på de platforme, du karakteriserer som stillestående.


Ja, det stiller ingen jo så spørsmål ved - der finder masser af App-UX-innovation sted.

Spørgsmålet er så, hvor stor vægt man skal tillægge den del af brugergrænsefladen, der har med navigationen mellem apps at gøre i forhold til de app-interne grænseflader.


Jeps - og for mig betyder det i hvert fald meget. Mit brugsmønster giver mig mange skift imellem Apps, så for mig betyder selve OS'et en hel del. Måske vil man have andre prioriteter, hvis man primært bruger én app igennem dagen.

  • 2
  • 0
Casper Bang

Man læser denne blog-post som materiale der hører under Dewey decimal 812 kategorien, underkategori "Cliffhanger" :)

Fint nok at prøve noget nyt en gang imellem, selv om jeg ikke helt kan forstå hvordan du kan klandre Android UX (hvor du bare kan installere dén launcher der behager dig), især hvis man tager udgangspunkt i iOS (statisk ikon gitter a la Windows 3.1). Men held og lykke med dit valg, lad os høre mere om konsekvensen ved dette om et par md.

Har du iøvrigt husket at invistere i et bælte nu du skal til at bære en mindre 185g mursten i lommen? ;)

  • 5
  • 1
ab ab

Mit brugsmønster giver mig mange skift imellem Apps, så for mig betyder selve OS'et en hel del. Måske vil man have andre prioriteter, hvis man primært bruger én app igennem dagen.

det er tilfældigvis de apps jeg bruger til dagligt - dvs en browser, en mail klient, en mobil-bank-klient, en twitter-klient, en Facebook-klient og noget sjov til mit mediecenter.

Personligt tror jeg, at hvis jeg kun skulle skifte mellem 5 apps i løbet af en dag, ville jeg synes, at "dobbelt-klik-rullebåndet" i bunden af skærmen på iOS var en tilstrækkeligt effektiv måde at håndtere disse skift på. Dér hvor jeg oplever, at effektiviteten kunne være højere, er typisk, når jeg skal lokalisere en af de apps, der ikke ligger i top-5 (og dermed sandsynligvis blandt de første på hurtigvalgsbåndet). Da skal man typisk om på side 3 og ned i en mappe, hvis man da ikke vælger at flicke til venstre og indtaste en del af navnet på app'en.

  • 0
  • 0
Mark Gjøl

Personligt tror jeg, at hvis jeg kun skulle skifte mellem 5 apps i løbet af en dag, ville jeg synes, at "dobbelt-klik-rullebåndet" i bunden af skærmen på iOS var en tilstrækkeligt effektiv måde at håndtere disse skift på


Android pre 3.0 har de sidste 8 apps, post 3.0 har den de sidste MANGE apps. :) Har Windows Phone noget tilsvarende (Jeg sviner ikke nogen, jeg spørger (Hvorfor er det nødvendigt at skrive det, når man taler om O/S'er?))?

  • 1
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det ER altså blot en telefon!


Og på den måde reducerer du det til noget absurd. For hvornår er noget ikke længere "blot en ..." ? Kender du til nogen, der bruger lang tid på at finde det rigtige

  • Mediecenter/DVR-system?
  • Fjernsyn?
  • Blueray-afspiller/optager?
  • Cykel?
  • Bil?
  • Løbesko?
  • Køkken-elementer?
  • Linux-distribution?
  • Kontorpakke?
  • Browser?

Faktum er jo, at min telefon er den "ting", som jeg bruger allermest hver evig eneste dag - måske lige bortset fra min seng og tastatur/mus på mit arbejde. Derfor betyder det naturligvis noget, når man overvejer at sifte til noget andet.

Hvis jeg kun brugte min telefon til at snakke i og sende en SMS i ny og næ, så var problemet naturligvis til at overse - men min telefon er på en eller anden måde indblandet i stort set alt jeg laver i løbet af en dag, så naturligvis skal det undersøges ordentligt og naturligvis sker et skift med en smule nervøsitet.

Det kan ikke være anderledes.

:o)

  • 3
  • 1
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Jesper,

Hvad skal du have når nu disse WP ikke eksistere længere? ;-)


Det er et godt spørgsmål ... måske er jeg om tre år så træt af den manglende innovation på WP-fronten, at jeg skifter til en anden platform, hvis de andre altså har nosset sig sammen og kommet efter det og har lavet noget, der rent faktisk tyder på omgang i pæren øverst oppe.

:o)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere