Det store deltids-monster, der spiser kvinder

Politiken kørte d. 12/8 en artikel med titlen "Karrierekvinder på deltid", hvori de fortæller, at mange kvinder selv på lederniveau arbejder på nedsat tid, dvs. mindre end 37 timer om ugen. Meget overraskende åbenbart; journalisten forventede måske, at nedsat tid fortrinsvis var for kvinder med et små-uinteressant, dårligt lønnet arbejde i den offentlige sektor?
 
Jeg vil godt komme med en tilståelse: Jeg er en af de kvinder (dog ikke i lederjob, men med et spændende og udfordrende udviklerjob), der har valgt at gå på nedsat tid. Jeg har små børn, som jeg gerne vil have tid til at være sammen med, og har ikke lyst til at overlade al udviklingen af deres personlighed til pædagoger, au pairs mv. Så derfor har jeg valgt at nøjes med at udbyde min arbejdskraft 32 timer om ugen - og heldigvis har jeg en arbejdsgiver, der sagde "Vi vil hellere have dig 32 timer end slet ikke!", da jeg efter endt studie og med et par 1-årige tvillinger derhjemme gerne ville have ansættelse i den virksomhed, hvor jeg havde studiejob.
 
Jeg ser ikke nogen modsætning mellem at have valgt at være på nedsat tid og samtidigt være målrettet og ambitiøs. Alternativet havde nok været at arbejde hjemme en times tid hver aften; men helt ærligt er det ikke lige det tidspunkt, jeg er mest frisk og kreativ på, så måske er den tid alligevel bedst brugt på at smøre madpakker, løbe en tur og læse svenske krimier...
 
I Politikens artikel er Dansk Industri (DI) forudsigeligt ude og beklage sig over alle de arbejdstimer, der går tabt, når man vælger at arbejde på nedsat tid. For det første tror jeg, at fleksible arbejdsforhold er noget af det, der gør, at vi i Danmark har en meget høj erhvervsfrekvens for kvinder - samtidigt med, at danske familier faktisk får rimeligt mange børn (hvilket DI burde være interesseret i af hensyn til den fremtidige arbejdsstyrke) i forhold til eksempelvis Italien, hvor kvinder typisk må vælge mellem enten at få børn eller karriere.
 
Jeg ville da ikke brokke mig, hvis der kom tilskud til hjemmeservice eller nedsat marginalskat, så man kunne betale for rengøringshjælp uden at være helt til grin. Men grundlæggende er jeg ikke på nedsat tid for at støvsuge eller vaske tøj (desværre for min mand, måske), men for at være sammen med mine børn - og det vil jeg ikke udlicitere!

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Hansen

Jeg syntes at det er ved at være på tide at arbejdgiverne og såmænd også folk i anmindelighed indser at begreberne 'fuldtid' og 'deltid' virkelig er noget der hører industrialderen til.

Begrebet er meget godt som 'øvre grænse', så almindelige lønmodtagere ikke bliver tvunget ud i at skulle arbejde 16 timer i døgnet, men hele ideen at en arbejdgiver som udgangspunkt nærmest 'har ret' til 37 timer af en medarbejders tid, virker gammeldags.

Til de fleste jobsamtaler bliver der spurgt 'hvad får jeg i løn' eller 'hvad skal du have i løn', men hvor tit er spørgsmålet 'hvor meget skal jeg arbejde' eller 'hvor meget vil du arbejde'? Vi er alle opdraget til at skulle lægge fuld tid i vores arbejde, men hvorfor? Er vi alle så griske at vi hellere vil arbejde fuld tid end have mere fri?

Arbejdsgiverne så jo også gerne at vi alle arbejdede uden for 'normal arbejdstid' for samfundet står jo ikke stille 17-8, men helst til samme pris, naturligvis.

Og http://www.b-samfundet.dk/ arbejder på at bliver taget mere hensyn til os der fra naturens side arbejder bedst udenfor det der nu engang er blevet vedtaget som 'normal arbejdstid'.

Jeg ved at telefon-konsulenterne på et større svensk møbelfirma har en 'standard' 37 timers arbejdsuge. Problemet er at telefontiderne ikke ligger indenfor det samme, så de kører et puslespil hvor folk har op til 10 timers vagter. Rent bortset fra at de får en flad løn for det, så er den slags rutiner temmelig nedslidende.

Arbejdsgiverne vil gerne have at medarbejderne er mere flexible, fair nok, men var det så ikke også en ide om arbejdsgiverne selv blev mere flexible, og vi fik afskaffet fuldtidsbegrebet, og hvor meget og hvornår man vil arbejde hørte til almindelig lønforhandling?

  • 0
  • 0
Martin Rytter

> Arbejdsgiverne vil gerne have at medarbejderne er mere flexible, fair nok, men var det så ikke også en ide om arbejdsgiverne selv blev mere flexible.

Er det ikke præcist hvad der er sket? Vi arbejder på nedsat tid, arbejder hjemme og arbejder i toget som aldrig før.

Langt om længe er vi begyndt at indse at vi alle dybest set er forskellige. Vi har forskellige behov. Vi er ikke lige dygtige til det vi laver. Vi er ikke alle ens!

Det er ikke nogen nyhed. Heller ikke for arbejdsgivere. De eneste der har lidt svært ved at forstå det er fagbevægelsen...

/mrj

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

"Er det ikke præcist hvad der er sket? Vi arbejder på nedsat tid, arbejder hjemme og arbejder i toget som aldrig før."

Tilsyneladende er kvinderne foran, hvad vi kan se af artiklen her, men netop at det er bemærkelsesværdigt at kvinder arbejder på deltid, slår jo ligesom fast at det er noget specielt.

Den referede artikel siger at 180.000 kvinder i top eller mellemleder jobs arbejder mindre end 37 timer om ugen, mens kun 55.000 mænd gør det. Og det er endda i et område hvor der er flere mænd end kvinder.

"danske lønmodtagere af hankøn i gennemsnit arbejder omkring 38 timer om ugen, mens kvinderne kun arbejder lidt over 32 timer. "

Så nok arbejder vi på nedsat tid som aldrig før, men det er ikke noget der ses på gennemsnittet.

  • 0
  • 0
Jack Clausen

at være på fleks tid i et moderne samfund er vel ren logik..

vi gider ikke sidde 37 timer samme sted..

men vi gider godt arbejde 37 timer..
det er sådan set ikke arbejdsmotivationen der er noget galt med det er indholdet..

derfor er flekstid genialt..

vi kan have flere jobs uden at øge arbejds tiden..
hvis man f.eks tjener mest på et fag men interesserer sig mere for et andet så kan en halvtidsstilling begge steder være det der giver humøret og glæden på begge jobs..

hvem gider sidde et sted og bare tjene penge, hvis man samtidig længes væk..
og hvem gider arbejde for for lidt løn uanset hvor meget man så brænder for sagen..

kombinationen er sagen..
at man kan møde her den ene dag der den næste og måske et tredje eller fjerde sted også..

jeg skulle mene at mennesker der har mange indsigter frem for en enkelt, er et mere nuanceret menneske, end det samme menneske der blot ensidigt ser det samme fra samme side..

måske kunne man ydermere bliver mere innovativ og mere klart seende på firmaets infrastruktur hvis man lærte hvordan andre steder gør. og bringe den viden med "hjem" eller "videre". til dem..

(jeg må inflette at det ikke ville være ok at arbejde hos konkurrenten af samme grund)

så flekstid er da en god ting hvis den ikke bliver brugt til udelukkende at sidde og dovne eller sidde og arbejde over altid fordi man ikke kan kende forskel på firma tid og privat tid..
det har faktisk sin værdi at have tid sammen med familie også..
og ved man ikke hvornår det er job eller familie så skaber det forvirring..
bevares man vænner sig til det og man tror det går..
indtil man en dag sidder med skilsmisse og den tur ned..

så brug flekstid, men med omtanke så er det en rigtig god energi skaber..

desuden giver det en helt anden frihed..
bliver man fyret så er der stadig de andre jobs at gå til. og man mister dermed ikke helt fodfæstet på arbejdsmarkedet.. man mister ikke sin identitet..
man mister bare et job..

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere