Torben Mogensen header

Det hemmelighedsfrie samfund

Den seneste uges nyheder om læk af CPR-numre og kørekortsregister samt om NSAs overvågning af Internettrafik og telefoni viser, at vi er på vej til et samfund, hvor hemmeligheder er meget svære at holde. Dertil kommer øget overvågning i gadebilledet, som blot forstærkes af Google Glass og andre mobile always-on kameraer.

Som så meget andet er mulige konsekvenser af det hemmelighedsfrie samfund for længst beskrevet i Science Fiction. Total statslig overvågning blev selvfølgelig beskrevet i Orwells "1984", men overvågningen var her ekstremt ensrettet, hvor de ovenstående eksempler går begge veje. Her er et par eksempler, der tager dette til det ekstreme (som SF gerne gør).

I novellen "I See You" af Damon Knight (1976) opfindes et apparat, der tillader en person at se hvad som helst, hvorsomhelst og (til en vis grænse) nårsomhelst i fortiden. Det betyder at al form for privatliv er umuligt, og at forbrydelser kan opklares ved at se tilbage til gerningssted og -tidspunkt. Novellen slutter med følgende opsummering af konsekvenserne:

"The whole world has been at peace for more than a generation. Crime is almost unheard of. Free energy has made the world rich, but the population is stable, even though early detection has wiped out most diseases. Everyone can do whatever he likes, providing his neighbors would not disapprove, and after all, their views are the same as his own."

Jeg er ikke sikker på, at den omfattende ensretning af holdninger, som Knight beskriver er realistisk. Folk har det med at undlade at søge oplysninger, som strider mod deres overbevisning, så blot det at de kan, betyder ikke at de vil. Derudover er konsekvensen af manglende mulighed for at skjule seksuelle aktiviteter nok ikke et markant fald i disse (og dermed fald i befolkningstilvækst), men et gradvist fald i blufærdighed.

Mere realistisk er samfundet i David Brins roman "Earth" fra 1990. Her har man ikke alene teknologi til at registrere alt og alle på en version af Internettet, hemmeligheder er per lov tidsbegrænsede: Alle kommercielle, finansielle og statslige dokumenter (inklusive forskningsresultater) skal offentliggøres efter en relativ kort frist. Straffen for overtrædelse er hård. Denne lov er så globalt accepteret, at resten af verden fører krig mod Schweiz, fordi de ikke vil opgive deres bankhemmelighed. I bogen forekommer også kamerabriller, der til forveksling ligner Google Glass. En af de konsekvenser, der beskrives i bogen, er, at ophavsret automatisk bliver registreret og belønnet med mikrobetalinger: Hvis nogen for eksempel offentliggør en video, hvorpå du optræder, får du et lille beløb, hver gang nogen ser denne video (og det gør den, der har optaget videoen, også). Din identitet findes automatisk, så du behøver ikke at gøre noget, for at få din betaling. Men du kan heller ikke begrænse udbredelsen af videoen, da det ville være et brud på hemmelighedsloven. Det giver en af bifigurerne i romanen nogle personlige problemer, da en video med hans tåbelige opførsel bliver et hit. Til gengæld kompenseres han af alle mikrobetalingerne, der tilsammen udgør et betragteligt beløb.

Man kan sige, at Brin i "Earth" tager konsekvenserne af, at det er umuligt med sikkerhed at hindre udbredelse af information -- uanset om det er hemmeligheder eller et ophavsretlige værker -- og i stedet for at dæmme op for dette med straf og tekniske foranstaltninger, omfavnes og systematiseres denne informationsdeling. Det er på mange måder en meget sund reaktion, som jeg gerne så taget op i den virkelige verden også.

Den aktuelle mørklægningslov(som i ånden fra Orwells "1984" kaldes "offentlighedsloven") er selvfølgelig direkte i modstrid med Brins vision. Derimod er Prism det som sådan ikke, hvis blot processen var åben og alle de indsamlede informationer blev gjort tilgængelige for alle. Men det er måske også rimeligt, at hvis vi kræver fuld åbenhed fra vores regeringer, at vi så også accepterer fuld åbenhed om vores egne gerninger. Eller hva'?

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Uli Fahrenberg

Men det er måske også rimeligt, at hvis vi kræver fuld åbenhed fra vores regeringer, at vi så også accepterer fuld åbenhed om vores egne gerninger. Eller hva'?

Nej. Samme (for mig) sjove symmetriopfattelse er der desværre også en del af de tyske prirater der argumenterer for, men man kan også have den holdning at * regeringen er til for folket, indsat af det, og betalt af det: derfor må den være fuldstændig åben overfor folket, * jeg er ikke til for dig, ikke indsat af dig, heller ikke betalt af dig: derfor rager det dig ikke en pind hvad jeg foretager mig. :)

  • 11
  • 1
#3 Jesper Lund

Men det er måske også rimeligt, at hvis vi kræver fuld åbenhed fra vores regeringer, at vi så også accepterer fuld åbenhed om vores egne gerninger. Eller hva'?

Nej, borgere har ret til privatliv. De har ret til at have gardiner i deres hjem, kunne læse (e-)bøger uden at det bliver registreret af staten, til at kunne rejse fra A til B uden at dette bliver registreret af staten, til at kunne læse nyheder på version2 uden at det bliver registreret af staten, til at kunne lade en cloud virksomhed opbevare deres data uden at staten kigger med, etc etc.

Når vi taler om en institution som en "regering" eller en "statsadministration" skal åbenhed være det absolutte udgangspunkt, medmindre helt særlige grunde gør sig gældende. Hvis "folkestyre" skal betyde at befolkningen har den endelige kontrol over parlament og regering, skal befolkningen også have mulighed for at kontrollere hvordan de pågældende institutioner forvalter den magt som de får tildelt.

Privatliv til borgerne og åbenhed for offentlige institutioner også nødvendigt for at skabe en hensigtsmæssig magtbalance mellem de to.

  • 10
  • 0
#4 Niels Elgaard Larsen

Ja, vi forlanger åbenhed af regeringen, men ministre, politikere og embedsmænds har naturligvis ret til et privatliv ligesom alle andre.

På samme måde som mange af os her nok også har valgt at arbejde steder eller deltage i organisationer, hvor det vi laver overvåges (fx i form af SCM, mødereferater, reviderede regnskaber osv). Men når vi har fri, vil vi have privatliv.

I min andelsforening er bestyrelsesarbejdet fx åbent for andelshaverne, det betyder jo ikke at bestyrelsen så kan aflytte den fælles internetforbindelse, checke folks postkasser eller inspicere lejlighederne (medmindre der er konstateret ildebrand, gaslækage eller vandskade).

Hvis politikere og embedsmænd ikke mener, at de kan leve af mine skattekroner, mens de laver love og regler, som jeg skal følge, uden at jeg kan få at vide, hvad de laver, så må de finde sig en anden beskæftigelse.

  • 10
  • 0
#6 Nikolaj Berntsen

Rigtig godt blog-indlæg, jeg fik et par nye SF-bøger til min readliste. Også godt med indtil videre saglige indlæg i en debat der ofte bliver alt for skinger i tonen.

Præmisserne for debatten mener jeg er:

1) Det er umiddelbart umuligt at dæmme op for logning og overvågning. 2) Adgang til data kan ikke forhindres hvis nogen er tilpas interesseret, dvs. enten kan lovgive, handle eller bryde ind for at få adgang.

Man kan ved en heroisk indsats måske dæmme op for åbenhedssyndfloden, men jeg tror højst man kan købe sig lidt tid.

Den tid man kan købe sig til pt. bør bruges på at overveje hvilke samfundsmodeller man tror kan give harmoniske samfund og balance mellem stater, firmaer og borgere.

Den mest interessante kommentar er indtil videre:

@Jesper Lund

Privatliv til borgerne og åbenhed for offentlige institutioner også nødvendigt for at skabe en hensigtsmæssig magtbalance mellem de to.

Behovet for privatliv er dybt indlejret i os allesammen. Jeg kunne godt tænke mig at få belyst om det skyldes vores samfundsstrukturer og opvækst, eller om der fx. er psykologisk, biologisk eller matematisk belæg (a la prisoners dilemme og andre spilteoretiske overvejelser) for at privatliv er nødvendigt, eller om det blot er noget vi har vænnet os til, men i virkeligheden ikke betyder noget når vi først har vænnet os til dets fravær.

  • 4
  • 0
#8 Christian P. Broe Petersen

Nej, borgere har ret til privatliv. De har ret til at have gardiner i deres hjem, kunne læse (e-)bøger uden at det bliver registreret af staten, til at kunne rejse fra A til B uden at dette bliver registreret af staten, til at kunne læse nyheder på version2 uden at det bliver registreret af staten, til at kunne lade en cloud virksomhed opbevare deres data uden at staten kigger med, etc etc.

Ok, så staten må ikke læse med (altså hvilket de jo nok mest har lyst til, hvis man gør noget ulovligt). Men det er helt fint at cloudvirksomheder som Amazon, Google, MS, Facebook etc. læser ALT hvad du foretager dig, for det er jo "bare" for at de kan målrette dine søgninger og reklamer bedre.

Personlig er jeg faktisk træt af, at jeg søger på en drone, et kamera eller lign, og de næste par uger får jeg kun reklamer for det samme lort på alle sider jeg kommer ind på. Og hvad nu hvis nogen i disse virksomheder beslutter at bruge data til noget andet? Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg er mest bange for. En trods alt demokratisk/folkevalgt stat, eller en række firmaer, der har budgetter større end en del lande, og som ikke rigtig skal leve op til noget som helst ifbm. loggging af brugernes gøren og laden.

  • 2
  • 0
#9 Niels Elgaard Larsen

Der er vist ikke nogen her, der sagt at det er helt fint at cloudfirmaer følger med i alting. Jeg synes ikke, at der er helt fint. Og derfor undgår jeg så vidt muligt den slags firmaer. Og det er trods alt muligt i en vis udstrækning, selvom det også er et problem at det er svært for mange at undgå. Problemet med staten, er at det er svært at lave sin egen, hvis man er utilfreds med den man har.

Derudover så går det meste af statens overvågning ud på at staten tvinger alle mulige private firmaer til at overvåge os alle sammen.

  • 1
  • 0
#10 Jan Gundtofte-Bruun

Din reference til "I See You" af Damon Knight (1976) fik mig omgående til at tænke på "The Dead Past" af Isaac Asimov (1956) hvor et "Chronoscope" med al ønskelig skarphed kan vise hvad der sker hvorsomhelst (det seneste århundrede eller så), og derfor er noget nær en statshemmelighed. Begge dele er eksempler på noget som ikke er alt for langt fra PRISM.

  • 1
  • 0
#11 Gert Madsen

Åbenhed i forvaltning, og privatliv for borgerne er helt basale betingelser for vores demokrati.

Hvis der ikke er privatliv for borgerne åbnes der for forfølgelse af folk med "forkerte" meninger. Dem, der talte om Gulag på visse uddannelseinstitutioner i 70'erne og begyndelsen af 80'erne ved hvad jeg taler om.

Hvis der ikke er åbenhed i forvaltning, kan man ikke vide om forvaltningen rent faktisk gør som de folkevalgte ber dem om, og iøvrigt holder sig fra korruption og nepotisme.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere