Det har du givet os lov til!

Når PostDanmark afleverer en pakke her hos mig, skal jeg skrive min signatur på deres lille håndholdte computer.

Inden jeg får lov til det, trykker postbudet to gange i træk på to formularer, der tydeligvis irriterer dem grænseløst.

Tilfældigvis ved jeg faktisk hvad de to formularer handler om: det er der hvor jeg giver mit tilsagn til at de må lægge min underskrift ind i deres IT system og op på deres tracking-webside.

Jeg kan garantere for, at jeg aldrig nogen sinde har givet PostDanmark den tilladelse.

Men postbudene har, hver gang.

Jeg er ikke 100% sikker på, om de juridisk set har brug for min tilladelse.

Jeg har dog svært ved at se hvorledes en underskrift kan være noget værd som authentikation eller identifikation, når alle og enhver kan data-mine PostDanmarks track&trace funktion efter dem.

Lidt samme fænomen kan man se hos UPS: hvis man får en pakke tilsendt via UPS og de har ens email, modtager man en tracking-URL der bl.a. indeholder:

...&AgreeToTermsAndConditions=yes&...

Nye jurister kan begynde her...

phk

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Dybdahl

At skrive sin underskrift på den berøringsfølsomme skærm kan man vist godt kalde "digital signatur".

Jeg har været ude for en gang at postvæsenet ville have sådan en af mig, men jeg sagde nej, da en sådan digital underskrift er for nem at kopiere. Jeg fik så lov at skrive under med en gammeldags kuglepen og papir.

  • 0
  • 0
Martin Nissen

Kvaliteten af P&T's håndholdte terminaler, er så ringe og tryksfølsomheden så forfalden, at jeg tvivler på en underskrift afgivet der, vil kunne bruges til sammenligning af håndskrift.
Eks. kvitterede jeg selv for en pakke i mandags. ~60% af den underskrift jeg måtte pressede ned, var slet ikke registreret.
Et 4 årigt barn, kunne have afgivet den underskrift, så dårligt var resultatet.

Jeg tror ikke på, at det nogensinde vil kunne bruges, rent juridisk.

  • 0
  • 0
Casper Thomsen

Jeg er enig i det tvivlsomme ved Post Danmarks metode, men det har rent faktisk været mig til hjælp en enkelt gang, da startpakken med router fra Fullrate udeblev.

Efter nogle dage tjekkede jeg Track & Trace, hvor jeg til min store undren kunne se, at pakken både var modtaget og kvitteret for. Lidt brainstorm blandt de nærmeste førte til, at det måske kunne være den halvsenile noget og 80-årige nabodames underskrift.

Og rigtigt nok - da døren blev åbnet på klem (hun åbnede ikke selv op, da der blev banket på) stod Fullrate-pakken ved skostativet lige til at snuppe!

I forhold til ovenstående ved jeg ikke, hvordan Post Danmark ville have reageret, hvis jeg havde henvendt mig og sagt, at jeg ikke havde modtaget pakken, selv om de havde registeret det anderledes. Som Martin nævner, er kvaliteten af underskriften, meget dårlig.

  • 0
  • 0
Rasmus Lund-Hansen

Jeg skal gerne indrømme at jeg også sprang den lille formular over, dengang jeg arbejdede som postbud. Man har travlt som post, og har ikke tid til at vente på at folk får tygget sig igennem den temmeligt kringlede tekst, tænkt over den, spurgt hvad det handler om og få en forklaring af budet.

Så er det nemmere bare at springe den over.

Til gengæld var jeg fuldt opmærksom på problematikken i at give tilsagn til noget på andres vegne, så i stedet for at trykke "ja" trykkede jeg konsekvent "nej". Det gør ingen forskel på selve processen med at udlevere pakken. Du kan sagtens kvittere og få din pakke uden at give tilsagn til at kvitteringen må vises på post.dk.

Så vidt jeg husker er der faktisk en knap over signatur-feltet, der hedder noget i retning af "fortryd tilsagn". Den kan PHK jo evt forsøge sig med, næste gang han modtager en pakke.

Og så fortælle budet at han skal sige "nej" i formularen i stedet for "ja".

  • 0
  • 0
Kristian Ørmen

Jeg har flere gange spurgt hvad jeg skriver under på. Blandt andet fordi man ikke kan se pakkenummeret samtidig med at man skriver under.

Da jeg spurgte fik jeg mundtligt af vide at jeg blot skrev under på modtagelsen af pakken.

Jeg har forsøgt at nægte at skrive under men fik blot af vide at jeg så ikke kunne få udleveret pakken.

Lige siden har jeg blot lavet en krusedulle, for jeg skriver ikke under på et "dokument" uden at kunne se aftaleteksten.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere