Det forsømte potentiale i regulatorisk rapportering

I den forgangne uge blev det meldt ud, at Nykredit skal børsnoteres bl. a. som en konsekvens af øgede kapitalkrav frem mod 2019. Stigende krav til håndtering af risici gennem finansiel polstring har været et gennemgående tema siden finanskrisen for alvor tog fart tilbage i 2008. Sammen med truslen fra nye indtrængere og vigende kundeloyalitet er regulering fremhævet som en af de største udfordringer for den finansielle sektor.

Kreditregisteret er det seneste skud på stammen som de danske pengeinstitutter skal forholde sig til. Uofficielle estimater antyder en samlet pris for hele sektoren i omegnen af 320 millioner kroner for implementeringen af den løsning der skal understøtte indberetningen af data til Nationalbanken og Finanstilsynet.

Mens jeg ikke vil forholde mig til hvad der er ret og rimeligt, eller om kapitalkravene fra EBA og Finanstilsynet i øvrigt passer til den danske realkreditmodel, vil jeg gerne reflektere over de løsninger der understøtter indberetningen og samtidig udfordre hvorvidt der alene er tale om en omkostning, eller snarere en investering, der på længere sigt vil skabe et positivt afkast. Men først – lidt baggrund.

Buy in? Absolut!

Leverancen af data til henholdsvis EBA, EIOPA og Finanstilsynet (FED, FSA eller igen andre myndigheder) betragtes som license to operate – uden leverancen af disse data bliver der sat en effektiv stopklods for forretningens videre færd frem. Der er tale om en obligatorisk opgave, og hvor det tidligere måske har været en udfordring at få helt- og fuldt buy in (med tilhørende funding) til en data warehouse løsning, har dette område ledelsens ubetingede bevågenhed – dette er vigtigt – koste hvad det vil (billigst muligt, naturligvis) – fix det!

Hvor går det galt?

Der er generelt tale komplekse løsninger – ikke alene teknisk, men også procesmæssigt og organisatorisk. Det handler ikke alene om at levere data – data skal være retvisende, og der skal være transparens. Der skal implementeres proces og organisation omkring leverancen af data, og i sidste ende certificerer ledelsen validiteten af dataleverancen.

Netop i kraft af kompleksiteten vælger mange virksomheder derfor dedikerede applikationer til opsamling, processering og indberetning af data, og det organisatoriske udgangspunktet for løsningen er ofte risiko- eller finansafdelingerne. Outputtet bliver derfor ikke, nødvendigvis, tænkt ind i virksomhedens samlede informationsstrategi og ej heller gjort tilgængeligt for en bredere skare af analytikere gennem data warehouset.

Med det fravalg forsømmes muligheden for eksponering og anvendelse af data i bredere kontekst, og omkostningen afholdes således alene til glæde for myndighederne – og ikke som en del af en værdiskabende aktivitet for virksomheden selv.

Compliance som grundlag for datadrevet forretningsudvikling?

Uanset om man vælger at løbe sammen med, eksempelvis, Danske Bank og have skarpt fokus på digitalisering eller man vælger en mere konservativ tilgang som en række af de øvrige spillere, er der et reelt potentiale. De opsamlede data kunne passende danne grundlag for:

  • En 360 graders vue på kunden med henblik på en bedre, mere individuel og dermed relevant kundeoplevelse

  • Automatisering af processer på kreditvurdering- og långivningssiden

  • Intern styring af blandt andet kreditrisici

  • Simpel berigelse af det eksisterende datagrundlag

  • Instantan långivning eller forsikringsdækning i en given situation

Ovenstående er naturligvis bare et par eksempler på use cases, men der er mange flere! Der burde være et grundlag for at udlede noget intelligent om virksomhedens aktiviteter / porteføljer etc af et datasæt med 1000+ variable, der er blevet konsolideret på kryds og tværs, gennemdiskuteret for til sidst at blive trevlet igennem af myndighederne.

De 320 millioner kroner der skal investeres i de kommende år til at levere løsningen til Kreditregisteret behøver derfor ikke alene anskues som en omkostning, men kan, hvis den laves fornuftigt, ses som en investering – det er alene omfanget i anvendelsen af løsningen, der i sidste ende afgør dette. Så tænk over hvordan de indberetninger (som der alt efter at dømme kommer flere af fremadrettet) anvendes i dag – og hvad potentialet kunne være i anvendelsen af dem i morgen.

Brian Mühldorffs billede
Brian blogger om alle aspekter af Information Management - herunder business intelligence, data warehouseing, Big Data, Internet of Things samt det Industrielle Internet. Han arbejder som Value Architect hos Affecto.

Kommentarer (4)

Simon Rigét

Tja. Ledelsen har behandlet virksomheden some et børsnoteret selskab længe.
De har trådt på kunderne for at optimerer egenkapitalen og i det hele taget optrådt usympatisk og grådigt.
Som kunde har man helt glemt at det er et kundeejet foretagende.
Nu argumentere ledelsen for at kunderne har mistet loyalitet og at man derfor er nød til at blive et børsnoteret selskab, for at optimerer egenkapitalen - der er i hver fald en form for konsekvent ageren i det! Måske de kan blive en dårlig kopi af Danske bank en dag?

Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er samme sang igen. En eller anden gammeldagstænkende (måske ikke IT kyndig og/eller stadigt tilbage i det 20. århundrede) person, har fået den geniale idé, at man skal indberette disse tal.
Indberetning hører altså fortiden til. Push er for gammeldags, specielt, hvis man allerede har datawarehouses til rådighed, som kan populeres til at kunne svare.
Så kan Finanstilsynet og Nationalbanken selv hente de data der er brug for (Pull). At sørge for at grænsefladen selvfølgelig er den samme hele vejen rundt er selvfølgelig en præmis.
Så kan Nationalbanken og Finanstilsynet selv oprette et register med de data, hvis de ønsker det (det går de sgu nok i forvejen, så de kan arbejde offline).
Så undgår man unødigt spild af ressourcer, som overførsler af data ,som aldrig bruges, og oprettelse af flere registrer end der er behov for.

Stil data til rådighed, men lad være med at bygge caches rundt omkring, for de ende med ikke at være retvisende.

Peter Stricker

Indberetning hører altså fortiden til.


Det var dog en gang eklatant vrøvl. Og dit pull eksempel er da det værste eksempel nogensinde. Mener du seriøst, at alle danske virksomheder skal tvinges til at opbygge store komplicerede IT-systemer, der kan stå klar til at levere data til alskens offentlige myndigheder når og hvis myndigheden en dag beder om disse data?

Det eneste positive jeg lige kan finde ved dit indlæg er, at det vil give masser af beskæftigelse til vores branche.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Det var dog en gang eklatant vrøvl. Og dit pull eksempel er da det værste eksempel nogensinde. Mener du seriøst, at alle danske virksomheder skal tvinges til at opbygge store komplicerede IT-systemer, der kan stå klar til at levere data til alskens offentlige myndigheder når og hvis myndigheden en dag beder om disse data?

Det eneste positive jeg lige kan finde ved dit indlæg er, at det vil give masser af beskæftigelse til vores branche.


Nej så udtrykte jeg mig ikke præcist nok (eller du valgte at misforstå, så du kunne skrive om "eklatant vrøvl"?).

Det jeg udtaler mig om er i kontekst af det som Brian taler om: indberetning af data til et stort register. For hvilket der en lov.

Nu påhviler det (sådan som jeg forstår Brian) en branche at bruge en hel masse penge på at oprette et register med nogle data der muligvis allerede er til stede i disse virksomheder. Hvorfor ikke udstille disse data fra virksomhederne, så kan man hente dem man (ifølge loven) har krav på og skal bruge.
Hvis offentligheden har brug for et sådan register, så er det offentligheden der må betale for det, og ikke branchen. Branchen kan stille data til rådighed for at offentligheden kan bygge dette register.
Det gør også at andre private spillere på markedet kan komme ind og lave registre der benytter abonnementer på virksomhederne i branchens udstillede data.

Det er sådan set den måde en meget kendt kreditvurderingsvirksomhed virker på, så helt vrøvl er det vel ikke :-)

Problemet er det (igen er det baseret på hvordan jeg tolker Brian), at man laver et fasttømret register med et bestemt formål, som producere data (ikke information og viden - som er klart vigtigere), så en lov kan overholdes.
I den proces glemmer man fuldstændig, at tage højde for at der er andre meget vigtige afledte information og viden der potentielt kan uddrages.

Det sjove er, at en del offentlig myndigheder allerede nu udstiller deres data, så man ikke skal bestille "en leverance", men kan tilgå dem direkte og skabe information og viden.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer