Det er samfundets skyld!

Når man læser diverse artikler om iværksætteri herhjemme er det ikke svært at se hvorfor vi ikke har flere iværksættere i Danmark.

I kommentarfelterne på diverse sites klager danskerne over janteloven, iværksætterskat, bankernes manglende investeringsvillighed, mangeårig gæld efter konkurser og så selvfølgelig SKAT helt generelt. Som eksempel læs Morten Bays artikel i Berlingske "Det er udansk at være iværksætter" og de følgende kommentarer.

Det er min påstand at rigtige iværksættere ikke bekymrer sig om disse ting. En rigtig iværksætter tænker ikke at iværksætteri er "den nemme løsning", "hurtige penge" eller "vejen til popularitet". Langt de fleste iværksættere jeg har mødt bliver iværksættere, fordi de kan og ikke har lyst til andet. Hvis bankerne ikke vil investere så finder de en anden mulighed, hvis iværksætterskatten hindrer investorerne, så tages en anden rute... osv. osv. osv.

Nu er vi igen i en recession og flere analyser siger at vi skal have flere iværksættere for at redde den danske økonomi og drive vækst og arbejdspladser, så hvad gør vi?

Spørgsmålet er om man kan opdrages til at være iværksætter - altså kan vi gøre noget for at få flere folk med iværksætterånd' Og hvad ville det indebære' Er det noget man har med hjemmefra lært af forældrene, er det noget man kan lære i skolen og har mediernes dækning nogen indflydelse?

Danskerne som folk er tryghedsnarkomaner og det er usikkert at være iværksætter. Mange danskere er vant til at tænke i livrem og seler i forhold til den månedlige indtægt og vi er hunderædde for at starte selv og sætte det hele over styr. Er danskerne generelt bare nogle tøsedrenge, som skal arbejde med at tage sig sammen og tage springet?

Er det virkelig samfundets skyld?

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

For sikkerhedsnettet når man har et job, er så godt så man slet ikke kan sammenligne det med når man er selvstændig - og det gode sikkerhedsnet, som kun gælder når man er medarbejder - skaber tryghedsnarkomani. Man bliver vant til ikke at skulle bekymre sig/spare op til arbejdsløshed, sygdom, barsel osv. - jeg kan selv mærke at jeg savner den ubekymrede del af tilværelsen, selvom jeg virker til at være en af de åbenbart få, der altid har sparet op uanset - mange virker til at leve fra lønseddel til lønseddel.

Så snart man får kone og børn, bliver det ekstra svært at skulle være iværksætter, pga. den høje skat og de høje udgifter ved at bo i f.ex. kbhs området, hvor de fleste kun kan leve sålænge begge har job og pga. det sikkerhedsnet der er for medarbejdere.

Bor man billigt (det vil sige afsides - eller evt. at man har købt i midten af 90'erne hvor alt var billigt) - så ser jeg ikke nogen grund til at det skulle være svært at være selvstændig i Danmark.

Jeg startede selv da jeg boede i en lille lejlighed - og havde sparet op fra nogle år på jobmarkedet - så skal der ikke så meget til at holde en i de første par år, hvor man ikke kan forvente at få overskud.

  • 0
  • 0
Rene Nejsum

ellers kan du ikke gøre meget ved det...

Jeg er enig med Theresa: Der er dem der taler om det og der er dem der gør noget ved det...

Hvis man vil løbe en marathon er der to muligheder: 1) komme igang eller 2) kræve at få distancen sat ned til 10 km, så flere kan være med...

Og hvis nogen mener at samfundet sætter forhindringer op på vores marathon rute, så bliver det kun nemmere når man kommer ud i verden og skal løbe på deres lige flade ruter.

Jeg har en god ven, der er selvstændig, han sige at hvis man ikke græder sig i søvn hver nat de første tre år som selvstændig, så kæmper man ikke nok for det.

  • 0
  • 0
Jan Wiberg

så tror jeg at bureaukrati, skat, osv, effektivt har en hæmmende effekt. Det kan sagtens lade sig gøre at skære igennem, ja, og hvis vi virkeligt skal teoretisere kan man måske også begynde at se lidt darwinistisk på det... "only the strong survive the bureaucracy".

Du kan sagtens have ret i at danskere er tryghedsnarkomaner, men det følger ikke automatisk at vi ikke kan gøre det nemmere at tage springet.

  • 0
  • 0
Torben Frandsen

Det er en integregreret del af en personligheden hos en selvstændig at være, nåja, selvstændig. De fleste selvstændige jeg kender vil hellere gnave deres egen arm af end at bede kommunen om hjælp. Ikke fordi de har noget imod kommuner som sådan, men fordi de er vant til selv at tage ansvar for at tingene sker.

Sådan skal det også være, for når der kommer modvind, og det gør der, skal man både være i stand til at selv træffe de rigtige beslutninger og selv føre dem igennem. Diverse støtteordninger medvirker kun til at skabe en afhængighed, som svækker ens dømme- og handlekraft.

Derfor har jeg da heller ikke andet end et overbærende smil til overs for skiftende politikeres udmeldinger om alt det gode de vil gøre for iværksætteriet. De kan højst 'skabe' en masse døgnfluevirksomheder, som starter på den næstdårligste af ophavsmandens to idéer samt en 'forretningsplan' og noget venturekapital fordi det lærte man på iværksætterkurset at man skulle have.

Men når det er sagt, behøver det offentlige da ikke ligefrem at stå i vejen for driftige borgere.

  • 0
  • 0
Henrik Sørensen

Hvis man vil iværksætteriet, men stadig er tryghedsnarkoman indeni, skulle det vel være muligt at starte blødt op i fritiden (hvis arbejdsgiver er indforstået).

Ja, det vil gå ud over familie mv, men man kan vel ligeså godt øve sig på tilværelsen som 100% selvstændig! Hvis man er heldig kan man måske ligefrem gå på deltid i sit dagjob.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Men når det er sagt, behøver det offentlige da ikke ligefrem at stå i vejen for driftige borgere.

Helt enig, støtteordninger og skåltaler er ikke vejen frem.

[b]Men, men, men[/b] et stort problem er det offentliges indkøbspolitik som efterhånden er sovset ind i SKI aftaler og rammeudbud som tilgodeser "vennerne" i uhørt høj grad, således at små leverandører og især opstart virksomheder ikke har en kinamands chance for at levere til det offentlige.

Hvis folk spørger mig om de skal starte op selv, så er mit råd at man skal være 200% sikker på at ens produkt/ide kan bære udelukkende på det private marked, uagtet hvor stort potentialet ellers er for besparelser/rationaliseringer/eksport mv. på et offentlig marked - for man er udelukket på forhånd, desværre.

  • 0
  • 0
Nicolai Møller-Andersen

Selvfølgelig er det samfundets skyld, men samfundet er jo os selv. Vi har selv valgt dem, der udstikker rammerne.

Rammerne er bare således, at det er voldsomt mere bekvemt, sikkert, praktisk og behageligt at være ansat. Sådan er det, fordi nogen har kæmpet for det siden industrialiseringen tog fart.

Jeg er ikke specialt glad for fagforeninger, men selvstændige mangler klart en forening, der kæmper deres (vores) sag.

Der er vel ingen grund til at gøre det sværere en højst nødvendigt at være selvstændig;

Prøv at lave en liste over privilegier, man som selvstændig ikke har. Start med barsel og sygdom og ferie og pension. Lav derefter en liste over extra opgaver, man har. Begynd med de myriader af experter man skal hyre - bare for at have een ansat.

Lovgrundlaget er simpelthen for komplext.

Jeg ved godt, at alle tryghedsnarkomanerne siger, de bredeste skuldre skal bære mest. Fint. Men der er ingen logik i, at de, der skaber arbejdspladser, også skal have det sværest.

  • 0
  • 0
Jesper Gødvad

Det er tåbeligt at blive iværksætter fordi man (åbenbart) ønsker at græde sig i søvn hver nat i 3 år. Hvad er formålet?

For at benytte din marathon analogi, så vil folk godt løbe de 42 km, men de vil ikke trække en vogn med lønmodtagere hele vejen.

  • 0
  • 0
Rene Nejsum

Formålet med at blive iværksætter er efter de tre år (eller måske lidt mere) har man et liv med mere frihed og flere valg en hvis man ikke blev selvstændig.

Jeg mener at det at være iværksætter bla. er at arbejde rigtig mange timer, rigtig hårdt i en periode af sit liv, for senere at kunne "nyde frugten af sit arbejde". Det er i høj grad et spørgsmål om at turde og ville ofre meget, for måske at få endnu mere senere (tid, penge og den slags)

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår din forlængelse af min marathon analogi? En marathon er - som det at være iværksætter - et hårdt projekt, men dejligt når man er i mål. Man kan prøve at skære hjørner, men det virker ikke rigtigt...

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Spørgsmålet er om man kan opdrages til at være iværksætter - altså kan vi gøre noget for at få flere folk med iværksætterånd?

Ja. Lad være med at gøre alting så nemt. Lad børn og unge møde modstand. Lad knægten falde og slå knæet. Giv folk noget at kæmpe for. Drop pylleriet og den misforståede omsorg. Giv danskerne en grund til at tage deres skæbne i egen hånd.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Der er mange måder at kaste sig ud i det på. Jeg valgte at gå selvstændig i starten af året, men er først nu ved at have fundet en ordentlig strategi for hvordan de projekter jeg går og drømmer om at gennemføre kan realiseres. Vi opdagede nemlig at vi hurtigt kom til at ende med at bruge al vores tid på elendigt betalte kundeprojekter og det gav meget lidt tid til de projekter vi egentlig gik selvstændige for at udvikle.

Vi snakkede meget om fordele og ulemper ved at tage investorer indover på projekterne, men var egentlig helst fri. Løsningen er endt med at blive onsite konsulentjobs af 6 måneders varighed, hvor vi sætter det meste i banken samtidig med at vi har skåret det mest overflødige forbrug fra de månedlige udgifter. Den slags jobs er nemlig somregel temmelig godt betalte og ved at gå igennem et af de større konsulenthuse får man pludselig adgang til nogle kontrakter i de større virksomheder, man som nystartet ellers vile have svært ved selv at forhandle hjem.

Ved at tage onsite konsulentjobs i 6 mnd får vi mulighed for at arbejde på egne projekter i ca. 6 måneder bagefter - uden at skulle hive investorer ind over eller på anden måde sætte vores personlige økonomi på spil.

Det kræver selvfølgelig at man har nogle ekspert-kompetencer for at kunne tilbyde sig selv om konsulent på denne måde. Men har man det så synes jeg faktisk det er en ret fornuftig og tryg måde at starte egen-udvikling på. Når noget af vores egen-udvikling begynder at blive rentabelt er det så meningen at konsulentarbejdet kan droppes - men ellers er det for vores vedkommende strategien at køre sådanne iterationer indtil vi rammer plet på nogle af vores egne projekter :-)

Strategien hermed givet videre hvis der sidder nogen derude i samme situation som os :-)

  • 0
  • 0
Jesper Gødvad

Folk har forskellige formål med at blive iværksættere, det kan være frihed, penge eller andre andre grunde. Det er min opfattelse, at de fleste er fuldt ud indstillet på at arbejde mere end de gjorde som lønmodtager - det synes der ikke er være uenighed om.

Rene,
I dit første indlæg er tingene vendt på hovedet og gør det til et selvstændigt mål at græde sig i søvn. Hvis man så ikke græder sig i søvn skal man arbejde hårdere eller skabe noget bureaukrati?! Det mener du naturligvis ikke.
For mig at se er spørgsmålet om ikke der lægges forhindringer i vejen, som man kunne undgå.

Carsten,
Du forveksler tydeligvis iværksættere med lønmodtagere.

Daniel,
Det synes jeg er en fin strategi. Du kan overveje at rejse fra Danmark efter de første 6 måneder, så holder pengende den dobbelte tid på grund af lavere leveomkostninger. Hvis du får succes, så tjener du det dobbelte end du havde gjort i Danmark.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Du forveksler tydeligvis iværksættere med lønmodtagere.

Nej, det gør jeg ikke. Uanset hvor tydeligt det må stå for dig. Jeg tror du misforstod spørgsmålet. For at lede dig på vej, kan jeg svare på Thereses andet spørgsmål: Er det virkelig samfundets skyld? Ja, også i den grad.

  • 0
  • 0
Jesper S. Møller

@Jesper:

Det synes jeg er en fin strategi. Du kan overveje at rejse fra Danmark efter de første 6 måneder, så holder pengende den dobbelte tid på grund af lavere leveomkostninger. Hvis du får succes, så tjener du det dobbelte end du havde gjort i Danmark.

Og så skal du selvfølgelig også forholde dig til endnu et sæt bureaukratiske regler for erhvervsdrivende, og andre forhold for ansatte -- og var det ikke (også) det, klynket også gik på?

  • 0
  • 0
Jesper S. Møller

Der findes faktisk også sikkerhedsnet i form af sygeforsikringer, m.v. til selvstændige, som kan udglatte skaderne lidt ved f.eks. sygdom -- måske mere relevant ved "services", f.eks. konsulenter eller advokater, men alligevel.

Det er i min erfaring ikke rigtigt at man skal have en sværm af rådgivere for at f.eks. have ansatte, men man skal nok bare et niveau regnskabsforståelse, og kunne overholde nogle vigtige frister. Men kan man drive en rentabel forretning uden disse evner? Der er masser af hjælp at finde til det administrative.

Og husk, det kunne være meget værre - samlet set er Danmark et OK sted at føre forretning: http://www.doingbusiness.org/rankings

Så hvis idéen er der - så spring dog ud, og dyrk dit netværk -- man kan pludselig få hjælp fra uventede kanter -- der er en masse goodwill i at turde starte op.

(Men regn ikke med at tjene alt for meget de første ca. 2 år. Selv hvis du undgår alle andres største brølere, skal du jo lige begå dine egne.)

  • 0
  • 0
Michael Olesen

Enig. Er man tryghedsnarkoman, er det bedste at starte stille op, og se om ide'en holder til fuldtid.

Nu er vi igen i en recession og flere analyser siger at vi skal have flere iværksættere for at redde den danske økonomi og drive vækst og arbejdspladser, så hvad gør vi?

Og vedr. det med at start op i det små, så kommer jeg til at tænke på de arbejdsløse, som har ide'en og lysten, men ikke kan undvære en indtægt i form af dagpenge.
Her sætter dagpengereglerne en stopklods foran, da alle timer som bruges på det bliver modregnet time for time, uanset om det kunne foregå sammen med et normalt deltids/fuldtids job.

"...så hvad gør vi?" Modregner indtægt fra selvstændig virksomhed krone for krone, og får nogle små selvstændige der potentielt kan ende som succesfulde iværksættere.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Michael Olesen:

Her sætter dagpengereglerne en stopklods foran, da alle timer som bruges på det bliver modregnet time for time ...

Ja, der har jeg også været.

De flinke folk fra Prosa forklarede noget i retning af at dagpengesystemet er bygget op omkring en lønmodtager/arbejdsgiver tankegang. Der er ikke rigtig plads til selvstændige erhvervsdrivende.

Senere hen har jeg fundet ud af det ikke kun er dagpengesystemet, der lider under denne gamle arv fra fortiden industrisamfund. Faktisk er det mit indtryk at det fleste af landets love og regler, stadig tager udgangspunkt i netop industrisamfundet, trods verden er noget anderledes skruet sammen i dag.

Lidt sat på spidsen kan siges: Reglerne facilitere ikke ligefrem forstring af selvstændige erhvervsdrivende eller iværksættere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere