georg strøm bloghoved

Det er en god ide at betale for indhold på Internettet

Selvom alt indhold egentlig burde være gratis. Ligesom software burde være gratis, og alle dem der holdt Internettet kørende burde arbejde gratis.

Det forventer vi af forfattere og filmproducenter. Hvis de ikke gider længere, kan vi altid finde nogen som vil gøre det gratis, eller endda betale andre, så længe de får en chance for at fortælle os at de danske banker gør et strålende stykke arbejde med vores penge, eller at Helle Thorning Schmidt i virkeligheden er en robotklon anbragt af rumvæsner.

Hvad skal vi med en mere pålidelig viden om verden, så længe nyhederne om at bankerne har brug for flere penge, og Thorning har brug for nye batterier, er blandet med billeder af kvinder med stor bryster?

Derfor er det indlysende at filmproduceren Ronnie Fridthjof blev udsat for en - heldigvis kun verbal - nedskydning, da han foreslog en form for betalingsordning.

Spørgsmålet er, om det er så dårlig en ide. Der er i hvert fald allerede en model som viser at det kan fungere i praksis.

Copydan gør at skoler og andre uddannelsessteder lovligt kan bruge dele af bøger og film i undervisningen, og sikrer samtidig at forfattere og andre producenter får betaling for deres arbejde. Ordningen er baseret på en fælles registrering af hvad der bliver brugt, så den enkelte skole eller lærer ikke skal tænke på at det koster noget ekstra at tage kopier af en artikel. Det føles altså som en gratis service for brugerne.

Nu er der et problem med Copydan, nemlig at registreringen af forbruget af tekniske grunde skal ske manuelt med stikprøver. Det problem kan løses på Internettet, hvor det er muligt automatisk at registrere hvor mange der ser en film eller læser en artikel på Internettet. Til gengæld er Internettet internationalt, hvad der gør organiseringen lidt mere besværlig.

En mulighed er at indføre en internetskat, hvor pengene går til producenter i de lande som har tilsluttet sig, og altså opkræver skatten. De vil så støtte producenter i deres eget land og kan endda håbe på nogle indtægter fra deres kultureksport. Samtidig kan man få Youtube, nyhedssites og andre store distributører til at måle hvor mange der bruger det der er lagt. op. De vil så blive mere attraktive for producenter, så de kan håbe på mere kvalitetsindhold.

Og hvad har vi ud af en medieafgift som kan finansiere det? I første omgang kan vi håbe på at få adgang til mere indhold i en høj kvalitet, i stedet for de afklip og film i en opløsning som kan give hovedpine, der ellers ligger på Internettet. Derefter kan vi måske komme tilbage til den situation hvor aviser kan få råd til at producere flere kvalitetsnyheder i stedet for at skulle skrive af efter hinanden, og vi kan måske se en bølge af små uafhængige medier som får mulighed for at skabe fornyelse og bredde.

Jeg har tidligere skrevet om den klemme aviserne sidder i på Internettet:
http://www.version2.dk/blog/en-tvivlsom-forretningsmodel-16197

Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Selv om det er muligt at registrere antallet af besøg på en side, kan man ikke se, hvor mange af de besøg, der er lavet af mennesker, og hvor mange, der er lavet af web-crawlers og andre robotter. Hvis en webside fik statspenge baseret på antal besøg, så ville der meget hurtigt blive snydt med det. Så indtil man har en metode til at adskille reel brug af en side fra alt andet, så er den model død.

Og selv om det teknisk set bliver muligt at identificere individuelle besøgende og spore dem tilbage til personer, så er der vel meget Big Brother over en sådan registrering. Så jeg er ikke ubetinget tilhænger af en sådan model.

  • 9
  • 0
Anonym

Den hedder "medielicens"..

Jeg tror ikke på, at fordi man betaler for noget, så får man automatisk bedre kvalitet.

Fx. En undersøgelse omkring næringsværdien af Coca Cola betalt af Coca Cola er den bedre end en undersøgelse lavet af et hold frivillige?

Eksemplet var bare for at sætte det på spidsen.

Som Torben Mogensen er inde på, så er der hele problematikken omkring snyd med robotter, overvågningen etc., og dér står jeg så også af.

  • 14
  • 0
Allan S. Hansen

<snip>
Fx. En undersøgelse omkring næringsværdien af Coca Cola betalt af Coca Cola er den bedre end en undersøgelse lavet af et hold frivillige?

Eksemplet var bare for at sætte det på spidsen
<snip>

Jeg tror ikke så meget det er et spørgsmål om at få bedre indhold, men at folk der laver indhold får penge for deres arbejde.
Reklamedrevet indhold har tidligere været normen, men som alle efterhånden ved - eller burde vide - så svinder det beløb voldsomt ind, og det gør reklamer mere og mere aggressive til gene for forbrugere som så blokerer reklamerne og derved har vi cirklen.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om pay-to-use bliver en norm på Internettet på et tidspunkt, men spørgsmålet er hvordan det vil kunne stå op i mod eksempelvis piratkopieret indhold.
Vi ser det allerede med musik og film streaming, og det er en retning der kun vil forsætte.

Men en decideret internet skat synes jeg nu ikke burde være et alternativ. Vi skal kun betale for hvad vi bruger, og ikke som eks. med licens for hvad vi måske kunne finde på at bruge.

Internettet er globalt og digital og derfor vil meget af vores begrebsverden der bruges til lovgning og økonomi være forældet mens vi forsøger at finde en løsning på hvordan folk får betaling for deres arbejde.
En piratkopieret film er ikke tyveri fordi det blot er en digital kopi og originalen stadig findes, men sådan en handling kan hurtigt stadig betyde et tabt salg af fysisk DVD/BluRay.

Det er et interessant områder, men før politikere og producenter kommer op i omdrejninger som teknologierne, så vil vi stadig kæmpe med underlige forslag til hvordan folk får penge for deres arbejde som kun vil ramme forbrugerne og understøtte piratkopiering m.m.

  • 1
  • 0
Thomas Wittenburg

Jeg tillader mig lige at blive hellig et øjeblik, selvom guderne skal vide, at det ikke altid forholder sig sådan.
Men ærligt talt! Hvad med os andre? Os der i forvejen betaler for indhold over nettet, og som lever med et fattigere udbud på Spotify, Wimp, Play, Netflix, Lovefilm, indsæt selv flere, til trods for at der er et nærliggende overflødighedshorn af "gratis" indhold på alverdens torrent-sites? Skal vi virkeligt til at betale dobbelt? Trippelt, hvis vi regner medielicensen med. Nej tak!
Kunne det være, at årsagen til, at danske film har svært ved, at tjene sig selv hjem er, at der simpelhen er for mange om buddet? Eller at kvaliteten er faldet i takt med udbuddet? Eller at folk ligger deres penge et andet sted, som eksempelvis Angry Birds og Wordfeud? Det hele er underholdning. Det bliver hevet ud af samme del af mit budget.

Jeg foretrækker betalingsservices, hvor man betaler for enten frit indhold, eller det indhold man faktisk forbruger. Tvungen beskatning lugter lidt for meget af en mastodontindustri, der skal have statsstøtte for at overleve. Jeg siger: Så lad den dø!

  • 7
  • 0
Peter Valdemar Mørch

abonnement på et site med:

Der hvor filmen næsten altid knækker for mig er med DRM. Jeg nægter at betale for noget jeg kun kan se med deres valgte tredieparts-software. Jeg vil kunne se filmene på min Linux maskine på min iPad, og på alt muligt andet fremtidigt hardware, som ikke engang er udtænkt endnu. Jeg stoler ikke på at firma XYZ i al fremtid vil eksistere og lave et brugerinterface som jeg i al fremtid har lyst til at bruge. Dette fatter de vist ikke.

Ronnie Fridthjof nævner at:
> Jeg har selv for nylig oplevet, at for hver gang min film ’Alle for én’
> blev downloadet ti gange, så var de otte ulovlige (konservativt sat ifølge
> BitTorrent monitorering). Dette på trods af at filmen kan downloades mange
> steder lovligt.

Jeg har nu ikke kunnet finde den til download nogen steder. I Hvor kan jeg leje Alle For Én, Ronnie Fridthjof? nævner forfatteren at den kunne findes på CDON.COM og på YouSee Web-tv.

Hos CDON kan man købe den fysiske DVD for kr. 49 og der er et link til Lej - On Demand - Filmstream, men siden viser en fejlmeddelelse, der kort siger "Meddelelse". Og hvis linket virkede, så kunne man leje den for kr. 79. Det koster altså 61% mere at leje den end at købe den! Jeg vil desuden æde min gamle hat på at det ikke en DRM fri download - dvs. jeg kan alligevel ikke se den f.eks. på min linux-baserede MythTV, Open Source DVR. YouSee's link er heller ikke DRM fri. Så vis mig hvor jeg kan downloade den lovligt hvis jeg nu gerne vil hoste op med $$$...

Til sammenligning tog det mig 1.5 sek at finde 7 forskellige udgaver af den på https://thepiratebay.se (ok, nu havde jeg jo allerede tilrettet min DNS og havde strengen "Alle for Én" på clipboardet). Og det er en del af problemet med gratis downloads. Kvaliteten er alt for varierende.

Så her er én der gerne vil betale et rimeligt beløb. Jeg forlanger dog DRM frihed! Jeg kender ingen steder at handle...

Peter

  • 15
  • 0
Hans Schou

Nej det er ikke en glimrende artikel. Ronnie sammenligner kopiering med at stjæle en rørlig ting, og det er forkert. Her er et 15sek klip der viser hvordan man kopiere en cykel og hvordan man stjæler den. https://www.youtube.com/watch?v=U0-1H0AELLE Ved kopiering er der ikke nogen der har mistet noget.

Ronnie tror at kopiering er årsagen til at han ikke tjener penge, men det skyldes i virkeligheden at hans film ikke er særligt gode.

  • 12
  • 1
Rasmus Em

Jeg har simpelthen været nødt til at oprette en bruger, for endelige at kunne spørge:

Hans Schou, gider du forklare logikken bag udsagnet "ved kopiering er der ingen der har mistet noget" i forhold til digital distribution (og kun det)? Det er ikke et passivt-aggresivt forsøg på at skabe debat - jeg forstår det simpelhen bare ikke.

For problemet, som jeg ser det, med udsagnet, er det følgende

  1. Kopien i sig selv er ikke relevant, det er hvad den repræsenterer der er relevant. Og det den repræsenterer, er muligheden for at tjene penge. Ophavsmanden har investeret tid og ressourcer i at skabe en kapacitet for indtjening. Så det handler ikke om produktet, men derimod om outlettet for produktet. Så hvorfor er det relevant, at tale om kopier?

  2. Hvis det endelig handlede om kopier, altså derfor det fysiske produkt, så er en digital kopi lige så fysisk, som en ny cykel er fra den gamle. Originalen var et sæt memory-allokationer på en harddisk/ssd og kopien er et nyt sæt memory-allokationer. Der er altså derfor to helt selvstændige fysiske enheder.

Det er sådan jeg ser tingene nu, men hvor er min fejlslutning, i forhold til dit argument?

  • 1
  • 8
Jesper Lund

Nu er der et problem med Copydan, nemlig at registreringen af forbruget af tekniske grunde skal ske manuelt med stikprøver. Det problem kan løses på Internettet, hvor det er muligt automatisk at registrere hvor mange der ser en film eller læser en artikel på Internettet.

Den antagelse mener jeg er forkert. Selvfølgelig kan YouTube måle hvor mange der ser en video, og Politiken kan registrere hvor mange der læser en artikel (reelt: klikker sig frem til denne video/artikel, hvorvidt den ses/læses vides ikke).
De pågældende websites kan stille deres server logs til rådighed (hvis de vil).

Men Ronnie Fridthjof har formentlig et bredere segment af internettet i tankerne, herunder p2p trafikken, og så kan man ikke registrere hvor mange der "ser" en video uden at gennemføre en totalovervågning af internettrafikken.

Hvis man lavede en internetskat i stil med blankmedieordningen, hvor midlerne skulle uddeles som statsstøtte til Ronnie Fridthjof m.fl., ville man altså være nødt til at forlade sig på de samme vilkårlige principper som blankmedieordningen benytter.

Ivan Pedersen har flere gange foreslået at internetudbyderne skulle registre hvilke musiknumre kunderne lytter til, og opkræve penge for det. Men det er altså ikke teknisk muligt, medmindre man vil indføre en totalovervågning af internettrafikken og forbyde kryptering.

  • 1
  • 0
Jesper Lund

..hvis det er en god ide at betale for indhold på internettet.

Det kan den enkelte indholdsudbyder beslutte for sig selv. Vi behøver ikke statens indblanding for at lave paywalls hos de indholdsudbydere som ønsker det.

En generel betaling for indhold på internettet er ikke en god ide. Der er præcist de samme problemer som med blankmedieordningen, bare meget værre.

  • 2
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Hans Schou, gider du forklare logikken bag udsagnet "ved kopiering er der ingen der har mistet noget" i forhold til digital distribution (og kun det)?


Jeg kan naturligvis ikke vide, hvad Hans har ment, men jeg kan forklare min egen opfattelse:

For det første er der rent juridisk forskel på tyveri af rørlige ting og ophavsretlige krænkelser. Det falder ikke engang under samme lov. Det er der en grund til.

Hvis du får stjålet en rørlig genstand, mister du muligheden for selv at anvende den. Du mister dermed også muligheden for at udnytte den til kommecielle formål. Hvis din cykeltaxi bliver stjålet, kan du ikke tjene penge på at transportere kunder, og du kan heller ikke sælge den.

Hvis der derimod er nogen, der kopierer dit ophavsretligt beskyttede materiale, er du stadig i besiddelse af originalen. Du kan stadig udnytte dit værk både til eget brug og kommercielt. Hvis nogen bygger en kopi af din cykeltaxi, kan du stadig bruge din egen til at transportere kunder, og du kan også sælge den. du har blot fået uretmæssig konkurrence.

Hvis du får stjålet en rørlig ting, er det i mange tilfælde nemt at sætte en pris på dit tab - nemlig prisen for at købe en erstatning (der er naturligvis ting som affektionsværdi, manglende udbud etc., der spiller ind, men lad nu det ligge).

Hvis du får kopieret ophavsretligt beskyttet materiale, er det derimod altid meget svært at sætte en pris på tabet. For det første kan du ikke vide, om kopisten ville have købt værket, hvis han ikke kunne kopiere det. For det andet er der modvirkende faktorer: Hvis et værk bliver spredt via ulovlig kopiering, kan det nå ud til flere mennesker, og måske i sidste ende bevirke et større salg.

Jeg går bestemt ikke ind for ulovlig kopiering. Men der er altså forskel på kopiering og tyveri - ligesom der er forskel på tyveri og mord. Begge dele er ulovlige og bør ikke finde sted - men det er to forskellige ting.

  • 17
  • 1
Jørgen L. Sørensen

Der kan være flere grunde til at tage en ulovlig kopi af en film/musiknummer/noget-tredie:

1: Hvis jeg vil/har brug for at have en film/musik-cd og downloader en ulovlig kopi, er der tale om et tab for producenten på det eksemplar jeg ellers ville have købt lovligt

2: Hvis jeg blot henter kopien "fordi jeg kan", og ikke fordi jeg har brug for den, er der ikke tale om et tab, jeg havde nemlig ikke anskaffet mig nummeret hvis jeg skulle betale for den. F.eks. er der folk der synes det er sjovt at downloade engelske film på nettet og så forsyne dem med danske undertekster - og så sker der ellers ikke mere.

I hvert fald er det første punkt i strid med mine moralbegreber, og synes det er rimeligt at man betaler et eller andet for de ting man virkelig har brug for.

Så er det lige med at sætte tal på "rimeligt" - for eksempel kunne man for nogle år siden får et årsabonement på en ordbog på netter for 99 kroner, hvilket jeg fandt rimeligt i forhold til den nytte jeg havde af det. Men da prisen steg til det dobbelte var prisen for høj i forhold til nytteværdien for mig, og mit abonnement blev ikke forlænget.

Og så er det adskillige år siden jeg fandt ud af at det ikke er nødvendigt med ulovlige kopier, for det meste af "skramlet" kan man leve foruden :-)

Selv om piratkopiering ikke er tyveri (selv om en fhv. kulturminister mener det modsatte), er der et mundheld der siget at "Hvis en ting ikke er værd at købe, er den heller ikke værd at stjæle".

  • 3
  • 1
Jørgen L. Sørensen

Nogle sider har mulighed for at man kan sende et valgfrit beløb hvis man synes man vil støtte ophavsmanden til et program, musik eller lignende.

Er der nogle der ved om det giver nogle penge i kassen?

Jeg har nemlig kun prøvet at betale til sådanne sider nogle gange - og et par gange har jeg haft en lidt ubehagelig oplevelse med det, da jeg ikke bryder mig om at vedkommende på et senere tidspunkt beder om flere penge.

Egentlig er jeg åben over for at man kan donere et beløb til nogle udviklere, men min gejst bliver kvalt når man så får en mail der starter sådan her:
"Your donation kept ******* on the web last year, and if it's okay with you, I'd like to ask you for another.
Click here to make a secure $10 donation right now.
Google might have close to a million servers. Yahoo has something like 13,000 staff. We have 679 servers and 95 staff."

Det giver mig en lidt dårlig smag i munden af tiggeri og udnyttelse af at jeg har vist mig betalingsvillig --- lidt i samme stil med at hvis man sender et engangsbeløb til Hjerteforeningen, og de så nogen tid efter ringer for at høre om man vil slippe lidt flere slanter.

Nogle folk ligger en stor indsats i at levere noget brugbart, enten som hobby, eller som levevej, eller en kobination, og derfor er det rimeligt nok at de også får noget betaling en gang imellem.

  • 2
  • 0
s_ mejlhede

Ronnie Fridthjofs skal jo dele 1/3 af en sådan "afgift" med musik industrien.
Resten skal porno industrien jo have, hvis man skal basere det på forbrug.

Men uge revyerne er jo også forsvundet fra biograferne, og blev flyttet til daglige indslag på TV. Nu er det så bleven til hurtigt minutvis indslag på nettet.
Det kaldes teknologisk udvikling, jeg kan også lide nostalgien ved et damplokomotiv, men det er stadig forældet, på grund af mindre effektivitet.

At brokke sig over at man ikke har tjent nok på sin film, når underholdnings brancen selv har været ude, og fortalt at der har været for mange film
= mindre indtjening per film.
"
http://www.bt.dk/underholdning/premiere-boom-kan-skade-dansk-film
"

Denne udvikling med mindre indtjening har været spået siden 1990, hvor visnære tænker spået at spil industrien vil være større ind film industrien i 2010. Det skete så bare før tid.

Da underholdning budget i en familie ikke stiger potentiel med nye former for udbud, må nogen ældre "tjeneste" holde for, når der kommer nye til.

Men som et lidt mere morsom svar på Ronnie Fridthjofs så se denne TED video,
den er også underholden, og uden DRM

http://www.youtube.com/watch?v=GZadCj8O1-0

Ellers er det mere af dem samme debat på V2 igang her.

http://www.version2.dk/blog/netflix-dommens-time-filmpiraterne-48352

mvh

  • 4
  • 0
Rasmus Em

Det er jeg helt enig med dig i, Jørgen. Man skal netop ikke blande de to ting sammen. Og det sker alt for tit.

Men er det ikke at sammenligne æbler med pærer? For, og det er stadig det jeg ikke forstår, når du laver en kopi af noget, så har du ret i at "Du kan stadig udnytte dit værk både til eget brug og kommercielt.", men den anden person, er nu éen person mindre, der evt. har lyst til at købe den kommercielle udgave af dit værk. (Jeg er helt med på at det viser sig, at "Pirater" køber mere end almindelige brugere, så det skal ikke være derfor pladebranchen er ked af det: nu taler vi om det logiske argument).

Så i virkeligheden er det fysiske produkt ligegyldigt, det er købekraften hos forbrugerne i forhold til muligheden for at tjene penge for værkskaberen, der er det interessante.

Så nej, der er ikke tale om tyveri, som f.eks. ved en cykel. Der er tale om en udhuling af investerede ressourcer (som jo kun er investerede fordi værkskaberen troede de ville returneret ved den profit der blev skabt) og fratagelsen af muligheden for indkomst.

Eller omvendt faktisk: der ER tale om tyveri, men det er ikke værket overhovedet der er problemet, det er hvad værket medfører der kan blive stjålet. Min tese er altså kort og godt, at man stjæler muligheden for indtjening.

Men hvorfor er der så, så meget fokus på produktet og kopier osv? Det er det, jeg ikke forstår

  • 1
  • 3
Morten Jensen

@Rasmus Myrsø
Din antagelser forudsætter at piraten havde råd og lyst til at betale, men valgte at kopiere.

Et skørt eksempel: Du kan købe stort set alle IT lærebøger til 1/10 af prisen fra Indien, som kopivarer (ofte i sort/hvid eller lidt ringere kval end originalen). De indiske studerende har realistisk set næppe råd til at betale 500kr/bog alle sammen f.eks., så der er tabet ikke direkte proportionalt med kopieringen.

Du taler om potentielt tab, og der er en forskel fra faktisk tab. For at citere Poul-Henning Kamp:

Hvis vi kriminaliserer potientielle tab, er der ikke langt til bødestraf for ikke at købe sødmælk nok til at holde Arla ved muffen.

DET er netop grunden til at der er så stor fokus på produkt vs kopi. Der er en god diskussion om præcis dette emne her: http://www.version2.dk/blog/forbud-mod-forbrugeres-indkoeb-af-piratkopie...

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Den største barriere mod betaling for indhold på Internettet, er at vi er vant til at få en masse gratis, og selvfølgelig ikke har lyst til at skulle betale. På den anden side er det ikke holdbart hvis en lille gruppe betalende brugere skal betale for resten. Det er allerede i dag et problem for aviserne. Jeg mener selv at en fælles betaling er den bedste løsning, men jeg ved ikke om den kan gennemføres praktisk eller politisk.

Et af indlæggene bruger et eksempel med, at hvis du får stjålet din cykel, kan du ikke bruge den, mens du ikke taber noget ved at nogen kopierer dit arbejde uden at betale for det. Her er det modsatte argument, at du som producent af noget kreativt kan være ligeglad med om du savner en cykel fordi den er blevet stjålet, eller fordi du ikke har råd til at købe en, når du ikke får penge for dit arbejde.

Det næste er spørgsmålet om hvor meget producenter egentlig taber. Der er selvfølgelig mange som vil se en film gratis eller låne en bog på biblioteket, men ikke drømme om at betale for dem. Omvendt påvirker et stort gratis udbud prissætningen, så indtægten pr. solgt eksemplar bliver mindre.

Et andet praktisk spørgsmål handler om snyd og mulig registrering af hvem der ser hvad. De problemer har vi allerede i dag omkring både annoncer og andet materiale på Internettet. Her kan vi diskutere de praktiske muligheder og hvordan snyd kan begrænses med en blanding af tekniske midler og lovgivning. Desuden er vi nok nødt til at have en form for graduering af betalingen, så genrer og produkter som er dyre at producere kan få en højere betaling.

En af debattørerne nævner at han ikke vil betale for at andre ser porno. Det er et interessant eksempel. Pornobranchen har været i forkanten med brugen af Internettet, og den er i dag i dyb krise, selvom der bliver set mere porno end nogensinde før.

Nu bliver betalingen fordelt i forhold til hvor mange der bruger det forskellige, så ret beset betaler alle - bare indirekte - for det de selv bruger. Det er altså reelt brugerne af porno som betaler til det.

Samtidig sparer vi en mængde administration i forhold til hvis hver enkelt netop skal betale for hvad han eller hun bruger. Det vil svare til at vi på en ferietur skal betale hver gang vi kørte ind på et nyt stykke vej, i stedet for at have fælles veje der er betalt over skatterne.

Desuden er der spørgsmålet om kopibeskyttelse. En stykvis adgang til de forskellige produkter kræver næsten en form for kopibeskyttlese, som betyder at de lovlige downloads ikke blot er dyrere, men også et dårligere produkt end dem der ikke er tilladt.

  • 0
  • 5
Georg Strøm Blogger

Bibliotekerne betaler en politisk bestemt afgift til forfattere, som for nogle genrer giver mindre end hvis bare en del af lånerne købte bøgerne. Det er dog ikke min pointe. Jeg har selv kunne se at bibliotekerne skaber en forventning om at bøger bør være gratis, præcis som download fra Internettet.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Den største barriere mod betaling for indhold på Internettet, er at vi er vant til at få en masse gratis, og selvfølgelig ikke har lyst til at skulle betale. På den anden side er det ikke holdbart hvis en lille gruppe betalende brugere skal betale for resten. Det er allerede i dag et problem for aviserne. Jeg mener selv at en fælles betaling er den bedste løsning, men jeg ved ikke om den kan gennemføres praktisk eller politisk.

Der er to separate problemstillinger i "gratis" diskussion.

Den ene er "rogue" websites (ingen nævnt, ingen glemt) som stiller andres indhold gratis til rådighed uden aftale med rettighedshaveren (og uden betaling), samt internetbrugere som udveksler indhold med hinanden via p2p. Ophavsretslige krænkelser, som det hedder med et fint ord. Jeg har svært ved at se hvordan en betalingsordning skulle fungere her. Man kunne selvfølgelig overveje en model hvor en internetbruger kunne købe en "p2p licens" som gav ret til at dele indhold med andre p2p brugere på ikke-kommerciel basis uden risiko for sagsanlæg og med god samvittighed. Indtægterne fra denne "p2p licens" kunne så fordeles mellem rettighedshaverne efter en eller anden statistisk model ala blankmediaordningen. En sådan ordning må ikke få karakter af en generel beskatning af internettet, dvs. dem som ikke bruger p2p skal ikke betale.

Den anden problemstilling i "gratis" diskussionen er indholdsudbydere som stiller deres eget indhold gratis til rådighed. Her er der styr på rettighederne, og det er indholdsudbyderen som selv har valgt at stille indholdet gratis til rådighed. Hvis indholdsudbyderen ønsker betaling for indholdet, kan indholdsudbyderen bare vælge paywall modellen. Jeg ser absolut ingen grund til at staten skal blande sig i det, for eksempel ved at opkræve en skat hos de danske internetbrugere som derefter fordeles til de eksisterende papiraviser som har gratis indhold på internettet (efter deres eget valg). Udover at det er urimeligt og unødigt bureaukratisk, vil det være hæmmende for innovationen fordi den etablerede nyhedsproduktion bliver begunstiget med noget der reelt er statsstøtte.

Aviserne må løse deres egne problemer, og hvis de ikke kan det, giver det sig selv fordi de ikke overlever. Hvis aviserne ikke ønsker gratis indhold, kan de vælge paywall modellen. Hvis aviserne ikke ønsker at blive indekseret af Google News og lignende tjenester (som "stjæler" deres indhold), kan de bare sige nej tak.

  • 2
  • 0
Jens Madsen

Den største barriere mod betaling for indhold på Internettet, er at vi er vant til at få en masse gratis, og selvfølgelig ikke har lyst til at skulle betale. På den anden side er det ikke holdbart hvis en lille gruppe betalende brugere skal betale for resten. Det er allerede i dag et problem for aviserne. Jeg mener selv at en fælles betaling er den bedste løsning, men jeg ved ikke om den kan gennemføres praktisk eller politisk.

Vi er bestemt ikke vandt til, at få noget gratis. Vi betaler medielicens for fjernsyn vi ikke bruger, penge til diverse TV stationer på kabelnettet, som vi ikke ser, og penge for distributionen. Spørgsmålet er, om pengene fordeles korrekt. DR og TV-stationerne, betaler store beløb, for at vise udsendelser og serier, som ikke ses, fordi at kunderne foretrækker, at downloade film på internettet. Det, som betales for, er således de forkerte udsendelser. Et system, hvor der måles, hvad danskerne reelt ser - herunder downloader - og hvor pengene fordeles efter dette, vil være retfærdigt, og sandsynligvis billigere end det nuværende.

Almindeligt TV, er dyrt at lave, og mange af de penge, som vi betaler, går til TV stationerne, og ikke programmer. Samtidigt, har jeg svært ved at se, hvordan der filmproducenterne taber penge på, at vi downloader på nettet - ofte bliver de udsendelser, som vi downloader, vist på TV, og vi har bare ikke haft tiden til at se dem, på det rette tidspunkt. Downloades de fra nettet, så er det ulovligt. Optages de på video, så er det lovligt.

Meget af det som downloades, er desuden i meget dårlig kvalitet. Og på et niveau, som der ikke bør tages fuld pris for.

Yousee har et system, hvor det er muligt at downloade musik gratis, uden det tilsyneladende øger prisen drastisk. De vil måske kunne indføre et lignende system, sammen med blockbuster eller andre, således at deres kunder kunne downloade film gratis, og samtidigt se TV gratis.

Jeg har et par gange downloaded nogle udenlandske TV-serier fra nettet, som ikke blev vist på dansk TV. Senere, har jeg købt serien på DVD, for at få den med danske undertekster. Og herefter, blev den så vist på dansk fjernsyn. Hvis det ikke var muligt at downloade på nettet, havde jeg ikke købt DVD'erne. Udsendelser, der ikke er i bedste kvalitet, men acceptabel kvalitet, virker ofte som reklame, der sælger udsendelser, og er ikke en udgift for producenten, men indtægt.

  • 2
  • 0
Foo Bar

En af debattørerne nævner at han ikke vil betale for at andre ser porno. Det er et interessant eksempel. Pornobranchen har været i forkanten med brugen af Internettet, og den er i dag i dyb krise, selvom der bliver set mere porno end nogensinde før.

Nu bliver betalingen fordelt i forhold til hvor mange der bruger det forskellige, så ret beset betaler alle - bare indirekte - for det de selv bruger. Det er altså reelt brugerne af porno som betaler til det.


Dit argument holder kun, hvis man betaler for den tid man bruger kunstnerisk indhold. I denne model vil pornobranchen være suveræn vinder og vores rettigheder taber. Jeg tvivler også på, at Ronnie vil få en cykel. Men hvis man bliver inspireret af medielicensen, hvor alle betaler éns uanset om de får varen, så vil Ronnie få en cykel og han vil nok ikke mene, at han stjæler fra mig (fordi jeg kan blot se hans film).

  • 1
  • 0
Gert Madsen

En detalje ved bibliotekerne er dog ret vigtig:

Hvis noget skal fungere på en forståelig og tilgængelig facon, så skal man ud over kunstnernes opfattelse af at de til hver en tid vil have kontrol over hvornår og hvordan deres "værker" fremføres, og til hvilken betaling.

Det var nødvendigt at lovgive om dette før bibliotekerne kunne fungere.
Ligesom det var nødvendigt for at kunne spille plader i radioen, og vise film i fjernsynet.

Jeg tror ikke at det er anderledes fordi det nu er digitalt.

Det kan ikke nytte at man skal have en Mac for at høre/se kunstner X, en MS PC for at høre/se kunstner Y, en special-boks for at høre/se kunstner Z, etc.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere