Det digitale skabersamfund år -1?

Hvor lidt kan der nå at ske på et år? Sidste år præsenterede CIO Innovation Forum hele Danmark for en udmærket rapport om det digitale skabersamfund, som jeg omtalte her. Rapporten ville sætte dagsordnen for, hvordan Danmark udnytter sit digitale potentiale.

Rapportens vision 'Danmark ' Det digitale skabersamfund? så sådan ud:

  • Innovationskultur, hvor innovation og eksperimenter modnes til sikre og pålidelige løsninger
  • Rolle som nationalt eksperimentarium for nye digitale løsninger og forretningsmodeller
  • Alle borgere besidder basale digitale brugerkompetencer
  • Stort segment af kreative borgere med it-skaberkompetencer
  • En offentlig sektor, der støtter og inddrager borgere og virksomheder i takt med, at den stiller stadigt mere offensive digitaliseringskrav til disse
  • Bred anerkendelse af it?s betydning og digitaliseringens potentiale som fornyende samfundskraft

Her et år efter er det på tide med en status, tænker jeg. Når en dagsorden forsøges sat, så burde google vide det. Det begynder ikke godt: Efter at have skrevet "det digitale sk', forslår Google, at jeg nok leder efter 'det digitale skolebibliotek?. Ikke just en varm agenda i medierne, men åbenbart varmere end skabersamfundet.

Computerworld er co-sponsor på rapporten. Her skulle man forvente en kommunikationskanal, der aktivt ville kaste sig over emnet og holde det varmt og vedkommende. Dommen fra google er nådesløs: Sølle fem indlæg er det blevet til, heraf de fleste umiddelbart i forbindelse med præsentationen. CIO Innovation Forum har en blog på computerworld - her ligger blot ét indlæg, som er fra 2007.

Det digitale skabersamfund lader til at være faldet helt ud på radaren.

Så hvorfor er ingenting sket' Muligvis har CIO Innovation Forum nikket til hinanden og sagt: "Rapporten er lavet, nu er resten op til politikerne". Underligt nok får det mig til at tænke på den romantiske film Kate og Leopold: Kates bror, Charlie, søger råd hos Leopold om at komme tættere på en dame. Fri oversat siger Charlie nervøst: "Måske skulle jeg bare efterlade en besked på hendes telefonsvarer, så ligger bolden på hendes banehalvdel'" Leopold: "Charles, pointen er at beholde bolden på din egen banehalvdel!" Med andre ord, man får sjældent en politiker involveret ved at overlade initiativet til politikeren.

CIO Innovation Forum eksisterer i regi af DANSK IT. Foreningens formand, Klaus Kvorning Hansen, nævner rapporten i sin årsberetning. Han bemærker, at man må fortsætte arbejdet med at fremme forståelsen på rette sted af, hvordan Danmark får løftet de udfordringer, vi står over for. Begrundelsen er, at det ikke sker af sig selv, hvilket jeg må konstatere er fuldstændigt korrekt. Arbejdet lykkes ikke uden en større vedholdenhed, kombineret med slagkraftige argumenter og et klart mål. Der skal andre boller på suppen fremover - måske en digital skaber-pris eller noget i den retning? Opfordringen er hermed givet videre til DANSK IT.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Nørregaard Blogger

Dansk IT holder årskonference 1 i morgen hvor bl.a. Klaus Kvorning Hansen er på talerstolen. Med lidt held løftes sløret for hvordan Dansk IT vil følge dette og andre initiativer til dørs fremover... eller måske skal der mere end lidt held til?

PS. DANSK ITs nye brand lader til at blive lanceret der: Foreningen kommer hvad jeg kan se til at hedde DIT. Trebogstavsforkortelser (TBF'er) er vist en nødvendighed for nogle, der vil være noget ved musikken. Fx ville Kommunedata logisk set være blevet til [i]KD[/i], men kom ind i kampen med [i]KMD[/i] (hvor så end det [i]M[/i] stammer fra).

Meen DIT er vel en kende for oplagt at more sig over og for nemt at misforstå?

  • 0
  • 0
#3 Anders Ejlev

Hej Peter

Iøvrigt - meget relevant at gøre status efter et år...

Initiativet med CIO Inovation Forum er jo ganske relevant og det kan virke lidt bekymrende at vi har mere travlt med at debatere om en kommune i nordsjælland skal bruge den ene eller ande desktop applikation til sende mails til borgerne med i stedet for at debatere hvordan vi skaber et nyt mere effektiv koncept for interaktion med det ofentlige.

Måske hænger den ringe interesse sammen med to forhold: 1) At det er et komplekst og lidt tilgængeligt emnne som er svært at forholde sig konkret til. Det er meget nemmere at købe en ny server eller foretage sig noget andet operationelt. 2) At der generelt i samfundet er en ufattelig uvilje til at se kendsgerningerne i øjene og debatere hvad vi i Danmark skal leve af fremover. Den aktuelle politiske debat er godt eksempel på denne berøringsangst. Men et tings synes sikkert, vi skal nok næppe forvente at kunne sælge basal IT-driftsservice til 600.000 i lønsumsomkostnigner fremover. Det kan man gøre betydeligt billigere i andre dele af verden. Vi skal altså fokusere på andre dele af IT's ufattelige mange muligeheder. Velkommen til nutiden..

  • 0
  • 0
#5 Anonym

Som jeg ser det er hovedproblemet at man ser det som et elitært problem, dvs. noget som kan løses eller håndteres af centrale beslutningstagere. Personligt ser jeg den antagelse som selve problemet fordi det bygger inkompetance på inkompetance.

En anden måde at tilgå spørgsmålet er at fokusere på dynamikken i samfundet - først og fremmest fokuseret på borgernes frie valg.

Danmark lider af planøkonomi i svær grad. Innovationen er helt i bund fordi man fokuserer på at beslutte på vegne af borgerne istedet for at understøtte forandringsprocesserne trukket af borgernes valg.

De fleste "rapporter" er i virkeligheden egeninteresser iklædt lidt pomp og pragt. Højhastighedsrapporten kan fremhæves først af alle i den forbindelse.

Man kan bedst se det i tilgangen til it-design - fokuserer man på åbne interefaces som muliggør nye og bedre løsninger i konkurrence eller lider man af Amanda-syndromet og forfaldet til at lave "perfekte" eller blot "centrale" tiltag.

  • 0
  • 0
#6 Peter Nørregaard Blogger

Som jeg ser det er hovedproblemet at man ser det som et elitært problem, dvs. noget som kan løses eller håndteres af centrale beslutningstagere.

Det var også en del af min kritik af rapporten: Det var de andre, det offentlige, der skulle gøre noget, var anbefalingen. Der blev ikke grebet i egen barm. (Intet er umuligt for den, der ikke skal gøre det selv)

De fleste "rapporter" er i virkeligheden egeninteresser iklædt lidt pomp og pragt. Højhastighedsrapporten kan fremhæves først af alle i den forbindelse.

Ja, det er ofte egeninteressen, der driver værket - gerne lidt forklædt som objektive observationer. Det ses tit.

  • 0
  • 0
#7 Anonym

Konklusionen er ret enkel - problemet er manglende valgfrihed.

Både økonomiske konstruktioner og tekniske "standarder" er i meget høj grad orienteret mod at fratage borgeren det frie valg - interesserne angriber både demokratiet og markedsdannelsen.

Det har flere aspekter - de fire vigtigste fejl pt. er formentlig:

a) Om pengene er selvtjent eller omfordelt ændrer ikke på om det er borgerens behov eller en planøkonomisk beslutning om hvordan man prioriterer ressourcerne.

b) Et frit valg er ikke frit, hvis det ikke kan gennemøfres isoleret fra andre transaktioner. I dag er datakontrollen EFTER transaktionen mindst lige så vigtig som betalingsaspektet - og ofte vigtigere.

c) En teknisk standard er ikke åben hvis den dikterer teknologivalg eller magtbalancer.

d) Centralisering vil hverken sikre eller effektivisere. Det er planøkonomernes egeninteresse som kommer til udtryk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere