georg strøm bloghoved

Derfor får kvinder mindre i løn

Sidste uge var jeg til bloggermøde på Version2, hvor vi snakkede om kvinder i IT-fag, og dagen efter fortalte jeg på Folkeuniversitetet om kvinders migration fra Filippinerne til Danmark. Der er en sammenhæng, ikke blot fordi begge dele skete for mig i sidste uge.

I dag er det så kvindernes internationale kampdag hvor forskellige kommentatorer diskuterer forskellen på mænds og kvinders gennemsnitsløn og hvad forskellen kan skyldes. Det har pudsigt nok også at gøre med både filippinske kvinder og kvinder i IT-fag.

På datalogi på Københavns Universitet var der sidste år kun 9 procent kvinder blandt de optagne på datalogistudiet. Til gengæld var der 66 procent kvinder på de bløde humanistiske fag, hvor lønningerne ifølge en undersøgelse for nogle år siden i Berlingskes Nyhedsmagasin var henholdsvis 30 og 22 procent lavere end datalogernes for private og offentligt ansatte.

Hvis vi ser lidt bredere på lønningerne, fik privatansatte humanistiske kandidater i snit 23 procent lavere løn end privatansatte med en IT kandidat uddannelse. En del af lønforskellen mellem mænd og kvinder kan altså forklares ved at kvinder vælger litteratur, mens mænd vælger IT.

Ledelsen på humaniora har været ret energiske med at fortælle hvor meget deres kandidater kan klare, inklusive en enkelt som udtalte noget i retning af, at humanisterne nok skulle få lavet noget IT til sygehusene som kunne bruges, når nu IT-folkene ikke kunne finde ud af det. Samtidig har IT-fagene været venlige og ikke diskuteret humanisternes påstande - eller en lønforskel som ligner 10.000 om måneden før skat.

En anden forklaring på det begrænsede antal IT-kvinder er, at der er færre systemtænkende kvinde. Det har jeg nævnt i en tidligere blog:

http://www.version2.dk/artikel/13943-maend-og-kvinder-som-er-farlige-i-e...

Det forklarer bare ikke, at andelen af kvinder på datalogistudiet var omkring tre gange så stort for en generation siden, samtidig med at antallet af mandlige studerende i hvert fald ikke var mindre.

Det forklarer heller ikke at omkring tres procent af dem der studerer computer science på Filippinerne er kvinder. En af årsagerne hørte jeg på blog-mødet. Tidligere blev datalogi i Danmark også set som et kontorfag - og ikke et specielt maskulint fag. Det samme gælder stadig for computer science på Filippinerne.

Det havde jeg ikke tænkt over, selvom jeg efterhånden er noget nær ekspert i filippinsk kultur og har haft noget at gøre med deres computer science studier.

Den anden årsag er kulturel. Danske unge får i dag at vide, at de først og fremmest skal vælge en uddannelse som interesserer dem, og de regner med at samfundet nok skal indrette sig sådan, at de får et godt arbejde. Omvendt regner kvinder på Filippinerne med at de er nødt til at klare sig selv.

De lever i et samfund med en traditionel og overlevelsespræget kultur, så selvom de opfører sig feminint, kan de tænke på en måde som vi i et velfærdssamfund opfatter som maskulin. Derfor går de mere efter uddannelser, hvor de mener at der er gode jobmuligheder. Og i øvrigt også efter vestlige IT-mænd. Men den historie må vente til en anden gang.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Dorte Toft

Du skriver: "Danske unge får i dag at vide, at de først og fremmest skal vælge en uddannelse som interesserer dem, og de regner med at samfundet nok skal indrette sig sådan, at de får et godt arbejde. Omvendt regner kvinder på Filippinerne med at de er nødt til at klare sig selv."

Som jeg ser det, er det en ulykkelig udvikling, vi har set herhjemme. Det hænger ikke sammen, og det går ud over de svageste.

Gad vide, hvad der skal til af wake up call for at de unge danskere også - i deres uddannelsesvalg - kommer til at tænke over deres ansvar over for samfundet/alle de mennesker, som har betalt deres SU og deres uddannelse/alle de mennesker, som kan få det svært, fordi den unge ikke føler ansvar for efterfølgende at "betale tilbage".

Læg oveni, at 30 pct. af dem, der påbegynder en universitetsuddannelse skifter retning.

Og så har vi altså verdens ældste færdiguddannede og en ret tidligt tilbagetrækningsalder.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Jeg tror der især mangler politisk vilje til at vende udviklingen.

For nogle år siden lavede jeg en lille undersøgelse som viste at gymnasielever gerne ville tænke på karriere- og fremtidsmuligheder, når de valgte studier.

De savner bare kontant information, for eksempel om forskellene i jobmuligheder og lønforhold. Det er universiteterne - som gerne vil tækkes den store gruppe af bløde humanister - ikke så meget for at sprede.

Dem der skal tiltrække flere unge til IT-uddannelser har i høj grad satset på pop og sjov, i stedet for at give den information som unge kan bruge, når de skal vælge en IT-uddannelse. Den indsats jeg har set, har generelt været for dårlig og useriøs.

Endelig kan politikerne se deres fordel i at give unge hvad de ser ud til at ville have, både i gymnasierne og på universiteterne. Især da de humanistiske uddannelser er ret billige.

I øvrigt overvurderer statistikken nok humanisternes løn. I England har man været inde på at mange af de studerende har veluddannede forældre og gode gennemsnit, så de i nogle tilfælde ville have haft en højere løn, hvis de havde brugt deres unge år på en karriere i stedet for en humanistisk uddannelse.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

Hej Georg

Jeg er overordnet set meget enig i dine pointer. En del af forklaringen på lønforskellen er naturligvis, at kvinder ikke går efter de bedst betalte stillinger.
Men visse ting i dit indlæg skuer mig altså mod hårene.

F.eks. skriver du:

Danske unge får i dag at vide, at de først og fremmest skal vælge en uddannelse som interesserer dem, og de regner med at samfundet nok skal indrette sig sådan, at de får et godt arbejde.

At drage den konklusion ubehandlet ind i denne debat virker lidt misforstået. For selvom vi godt kan blive enige om at der ville være nogle oplagte samfundsøkonomiske fordele ved at folk uddannede sig mere med hjernen end med hjertet. Så overses der jo nogle ganske praktiske forhold. F.eks. er det svært ved at se nytten i at få folk ind på en "samfundsnyttig" uddannelse, hvis de ikke gennemfører den - for slet ikke at tale om hvis de ikke udnytter de opnåede kompetencer senere hen i deres karriere.
I den forbindelse er det jo værd at bide mærke i at de såkaldte elitestuderende faktisk er den gruppe, der noterer sig for det største gennemsnitlige frafald, på de vidergående uddannelser. Grunden hertil er at de oftest vælger med hjernen istedet for hjertet. Dvs. hvis du er supergod til matematik og fysik, så ligger det ligesom i kortene at du da naturligvis skal ind og læse et naturvidenskabeligt fag.... Men det betyder altså ikke at det er det der interesserer dig.

Derudover laver du en reference til det filipinske samfund, jeg heller ikke er helt tilfreds med. For selvom du uden tvivl har ret i din observation. Så er der vel ikke mange der mener vi ligefrem skal indrette vores uddannelsessystem efter filipinske præmisser :) Pointen er at det danske samfund efterhånden er så veludviklet, at den daglige kamp for overlevelse ikke er dét der tager fokus....vi kan istedet fokusere på at udvikle vores samfund.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Tallene tyder ikke på, at det især er dem der har valgt med hjernen i stedet for hjertet som falder fra. Både den bløde humaniora og teologi, som har lave kandidatlønninger og høj arbejdsløshed, har samtidig et stort frafald. En årsag som bliver omtalt, er at studerende midt i studiet opdager hvor dårlige muligheder det giver bagefter.

Jeg ser et studievalg som er drevet af lysten som en kortsigtet beslutning. Studiet kan være mere spændende, men det kan føre til et arbejdsliv med usikkerhed, midlertidige ansættelser og manglende muligheder for at bruge indholdet af studiet i sit arbejde. Som psykologen der kun kan få en vikarstilling i en børnehave.

Angående Filippinerne, så tager jeg det med, for at fortælle at det ikke er biologisk eller naturgivet, at der er så få kvinder som studerer datalogi. Jeg synes ikke vi skal indrette vores uddannelsessystem som deres, selv om der måske er en eller to ting som vi kan lære.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

Jeg mener bestemt heller ikke man udelukkende skal vælge uddannelse med hjertet - [b]så[/b] mange dyrelæger og jagerpiloter har vi altså heller ikke brug for :)
Pointen er bare at hvis du ikke interesserer dig for faget, så falder sandsynligheden for at du hænger ved i 3-4-5 år eller hvor lang tid uddannelsen nu tager. Hvilket jeg synes også fint forklarer det store frafald på humaniora. De fleste fag på humaniora har jo en ret bred umiddelbar appel, der gør at folk ofte kommer til det enkelte fag med nogle dybt misvisende forventninger.
Men de naturvidenskabelige har ikke den brede appel og alene deres "image" hjælper til at sortere de mindst motiverede fra på forhånd.
Så pointen er at du naturligvis skal vælge med hjernen, i den forstand at du skal sætte dig ind hvad det rent faktisk er du vælger. Men hvis du helt ignorerer hjertet så er der vel ingen der vil modsige, at det bliver umådeligt svært at "holde dampen oppe".

Derudover så tror jeg måske man skal passe på med lave nogle alt for drastige konklusioner udfra hvor meget man nu får brugt sine fagspecifikke kompetencer. For selvom det da umiddelbart kan give mening, at sige personen med en kandidat i psykologi spilder sine talenter i en børnehave. Så synes jeg nu den ligning er lidt primitiv.
For hvad er alternativet? Hvis vi siger alternativet er at hun valgte en IT-uddannelse er sandsynligheden jo langt mindre for at hun ville have gennemført den - så står vi med en person uden uddannelse og den arbejdsløse psykolog ved siden har nok langt bedre chance for at nuppe vikar-jobbet.
En anden ting er også at selvom personen med kandidaten i psykologi ikke lige p.t. kan finde arbejde, hvor fagkompetencerne direkte kommer i spil, så er der jo ikke nogen der siger fremtiden ikke kan byde på jobmuligheder. Der er psykolog-eksemplet jo fremragende, da kompetenser indenfor psykologi bliver mere og mere interessante i forhold til IT. Så måske mellemtingen mellem hjerne og hjerte, hvor den studerende læste psykologi med et IT-relevant tilvalg er den gyldne mellemvej.

Ang. Filipinerne så misforstod jeg åbenbart din pointe... og er da glad for at finde ud af det bare var en misforståelse :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere