Den tabte generation

Hvad er egentlig den største IT-tragedie ' At Microsoft får lov til at købe en Dansk Standard via sine betalte stråmænd, eller at disse stråmænd ikke ved bedre '

Rent intellektuelt er forholdet imellem menneske og maskine gået baglængs i de sidste 10-15 år.

I stedet for at forbedre kommunikationen af hensigt fra menneske til maskine, har fokus været på at reducere antallet af suportopkald ved at sænke den laveste fællesnævner.

I stedet for at fokusere på effektiv udnyttelse af energi og silicium, så vores bærbare computere kan bruges hele dagen, bliver vi fodret med 3D-konfekt og andre tomme kalorier.

I stedet for at gøre det nemmere for mennesker at styre deres data, skal vi istedet passe på phishing, spam, virus, skjulte "Jatak røvrend mig på alle måder" checkbokse mens vores politikere tror at den offentlige digitale signatur er en god ting.

Og istedet for at fokusere på en dokumentstandard der registrerer dokumentets natur og funktion, som f.eks LaTeX, får vi en der fedter rundt med skriftsnit og skyggeeffekter.

Jeg håber der kommer en dag, hvor vi ligesom med bilen indser, at den personlige computer, uanset hvor bekvem og praktisk den måtte forekomme, er det rigtige svar, men på det forkerte spørgsmål.

Indtil da, vil vores brug af IT blive en større og større hemsko for vores videre civilicering.

Vi kommer til at betale CO2 afgifter på vindmøllestrøm og betale regninger så vi kan få dem refunderet, bestille en TDC ADSL før vi kan få en fra Cybercity og flere og flere af den slags absurde omveje "fordi computeren kræver det".

Spørgsmålet er nemlig ikke "hvordan kan vi gøre mere og mere med en computer '" men "hvordan kan computere øge livskvaliteten for os '"

Folk der lever af at sælge tekstbehandling og regneark kan hverken se eller forstå forskellen på de to spørgsmål, for de fokuserer på værktøjet istedet for problemet.

Det er tragedien som alle der virkelig forstår computere græder over.

phk

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Henningsen

Man kan dele PC brugen ind i nogle kategorier:

1) PC'en som en slags advanceret skrivemaskine (kontor brugeren).
2) De tekniske anvendelser (forskning og udvikling).
3) PC'en som advanceret legetøj (chatter med vennerne osv.)

Der er rigtigt mange mennesker i den her verden som ser PC'en som krydsningen mellem en advanceret skrivemaskine og et stykke legetøj og som overhovedet ikke har nogen fornemmelse af at den måske har andre muligheder. Hvorfor skulle de også tænke bredere. PC'en går jo ned og skal restartes hvert øjeblik, fordi nu er der nye opdateringer og så virker den pludselig ikke fordi den har fået virus og bla. bla.

Den er jo ikke f.eks. som hjælpemiddel i hverdagen særlig driftsikker og det ender ofte med at det er brugeren som hjælper PC'en med opdateringer og virus bekæmpelse mere end PC'en hjælper brugeren.

Computeren skal igennem et større innovationsarbejde før den er er klar til at slippe image som skrivemaskine og legetøj og hvad værre er så skal hovedparten af brugere til at se comnputeren i helt nye roller.

-Jørgen

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

"Computeren skal igennem et større innovationsarbejde før den er er klar til at slippe image som skrivemaskine og legetøj og hvad værre er så skal hovedparten af brugere til at se comnputeren i helt nye roller."
mmmm... Ja, man kunne starte med at boote en Linux eller xBSD CD og fjerne årsagen til 95% af de problemer du beskriver: Microsoft Windows.
Se virkeligheden i øjnene : Innovationen har været her længe, det er Windows som er hæmskoen.
IT verdenen ligner sgu efterhånden middelalderen...

  • 0
  • 0
Anonym

Jørgen skrev:
"Man kan dele PC brugen ind i nogle kategorier:

1) PC'en som en slags advanceret skrivemaskine (kontor brugeren).
2) De tekniske anvendelser (forskning og udvikling).
3) PC'en som advanceret legetøj (chatter med vennerne osv.)"

Jørgen, du glemmer hele øvelsen om hvordan du som mennesker repræsenteres i den digitale verden og hvordan du styrer dine nøgler.

En PDA er først og fremmest en nøgle-device og dit user interface til den digitale verden. I PC-vesionen har den mere ydelse men er ikke mobil.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Det er rigtigt at der så er en anvendelser som nethandel og netbanking og den slags. Det medregner jeg groft sagt under kontorbrug. Det er jo netop een af de områder hvor jeg ikke synes jeg får nok ud af teknologien. Det er simpelthen en jungle at finde ud af med 1000 forskellige login koder.

Der synes jeg PHK beskrivelse er meget rammende:
Vi kommer til at betale CO2 afgifter på vindmøllestrøm og betale regninger så vi kan få dem refunderet, bestille en TDC ADSL før vi kan få en fra Cybercity og flere og flere af den slags absurde omveje "fordi computeren kræver det".'

Det offentlige tænker ikke ret meget i at IT teknologien skal gøre tingene nemmere og mere overskueligt for borgeren. De tænker vist mere i at det skal være billigere i drift.

Jeg kunne godt tænke mig at computeren i hverdagen blev noget som kun fyldte som en moderne fladskærm og som lige kunne klappes op på en væg med fire klæbepuder eller som det sidste nye fra køkkenfirmaet ... En skabslåge med indbygget PC til familiens kalender f.eks. eller med gode forslag til aftensmaden.

Jeg tror computeren ville kunne blive til gavn for os hvis vi kom væk fra tankegangen om den personlige computer og PDA og istedet fik computeren til at løse specifikke opgaver. Som et andet eksempel en kunne nævnes en forbrugs computer, som holder styr på vand/el/gas/penge forbrug, så der er løbede og automatisk styr på budgettet og giver alarm hvis der springer et rør.
Man kan finde mange eksempler hvor computeren kan hjælpe med at gøre tingene overskelige i en travl hverdag.

-Jørgen

  • 0
  • 0
Anonym

Jørgen.

PHK beskriver problerne, men ikke løsninger herpå.

At henregne digital identitet og nøglehåndtering under "kontorbrug" overser totalt at alt bliver digitaliseret og integreret. Det ultimative skrækscenarie er den tynde computer uden nogen former for brugersikkerhed eller -styring.

Systemer er ikke diskrete men involverer persondata, ansvarspådragende nøgler og en stadigt eskalerende sikkerhedstrussel om f.eks. identitetstyveri, datamisbrug og andre former for kriminel, kommerciel eller planøkonomisk magtmisbrug.

Den ekstreme centralsisering i et totalt integreret og interdependant system vil både umynddiggøre, undemrinere sikkerheden og skade de samfundsøkonomiske processer.

De centrale databaser kan ikke sikres og risikoen vokser kraftigt med koblingen af kilder, detaljer og fuldstændig naiv genbrug af nøgler som Digital Signatur og i særdeleshed ikke-tilbageførbare biometriske nøgler som det totalte vanvid.

Man skal begge veje, dvs. BÅDE en tendens til It bliver ubiquitous og glider ind alle vegne OG en stærk distribuering af magt og kontrol til den enkelte borger. Det forudsætter at man har IT som man kan styre til at styre anden it.

Pt. er der intet alternativ til at flytte kontrollen dencetralt og distribueret, så vi kan integerere systemerne, men logisk adskille processerne uden en massiv magt- og risikokoncentration.

Se f.eks. mit indlæg her fra ´SCR´07 under det tyske EU-formandskab
http://www.src07.de/index.php?option=com_content&task=view&id=36&lang=en

Kontrollen hører i alles interesse hjemme hos mennesker - ikke hos centrale systemer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere