Den satans lysautomatik

At få lys på kontoret er ikke længere et spørgsmål om at finde kontakten. Nu kræver det bevægelse, programmeringserfaring og stjerneskruetrækker.

Hvis ip-telefoni åbner for moderne telefonfis, som jeg bloggede om for nogen tid siden, så er der mindst lige så muntre oplevelser i vente her i PROSAs nye københavnerlokaler, efter det nye hightech-belysningssystem er installeret.

I nogle uger gik jeg og troede, at belysningen blot levede sit eget liv på mit kontor. Uagtet at jeg tændte for lyset på kontakterne i væggen, kunne det godt finde på at slukke af sig selv. Lidt fagter ud i luften kunne dog trigge bevægelsessensoren i loftet, så den sparkede liv i belysningen. En anledning til at te sig som en tosse ? sådan lidt en blanding af at føle sig som en karakter i Jacques Tatis filmklassiker, fremtidssatiren "Play Time", og en ufrivillig medvirkende i "Skjult Kamera".

Men så opdagede jeg en stak papemballerede fjernbetjeninger inde på sekretariatschefens kontor. Det var fjernstyringsenheder til lyskontrol, fortalte han mig, mens han udleverede et styk Esylux Mobil-PDI/plus-enhed.

Diskotek eller kontor

Fjernbetjeningen virkede lige ud af boksen. Tryk på de uforståelige knapper og jeg fik flot blåt blinklys aktiveret i den loftmonterede bevægelses- og lyssensor, og det så ud til at virke fint med at tænde og slukke med remoten. Efter et par minutters blinkeri sluttede festen dog brat. Sekretariatschefen kunne berolige mig med, at det var helt normalt ? det virkede heller ikke hos ham, efter han havde afprøvet fjernbetjeningen.

? Elektrikeren siger, at det sker, hvis man trykker for hurtigt på for mange knapper, og så skal systemet nulstilles, sagde han.
I den følgende tid måtte jeg så nøjes med at tænde eller slukke lyset i andre kontorer ved diskret at aktivere min fjernbetjening, når jeg gik ned ad kontorgangen. Og selv om det var lidt sjovt at iagttage folks overraskede miner, brændte jeg alligevel efter at afprøve fjernbetjeningen for alvor.

Et opslag på Esylux' hjemmeside bragte ikke meget frem i lyset: "Universel servicefjernbetjening til hurtig og præcis indstilling af diverse parametre helt uden stige" og "Ved hjælp af et utal af programmer kan tilstedeværelsessensorens funktion når som helst, også efterfølgende, tilpasses de individuelle behov", kunne jeg blot nøjes med at læse.

Mission impossible

Men for nylig kom der et gennembrud. En repræsentant for Esylux var indkaldt til at forklare brugen for en kreds af PROSA-ansatte.

Efter tre minutters foredrag om de indledende øvelser til programmering af lyset på kontorerne via enheden opgav den sympatiske mand dog sin mission og opfordrede de fremmødte til at glemme alt om programmeringssekvenserne. Han ville hellere på en rundtur med elektrikeren og sørge for, at belysningsparametrene blev individuelt opsat af ham selv på samtlige kontorer.

Mit zen-øjeblik kom dog, da elektrikeren trak mig til side, førte mig hen til mit kontor og viste mig, hvordan jeg med en opstigen på kontorstol, to drej med en stjerneskruetrækker og et bestemt vrid af plastichætten til lyssensoren i loftet var i stand til at afmontere den og dermed resette den, så den nu igen adlyder kommandoerne fra fjernbetjeningen.

Nu kan jeg så fortsætte mine lyseksperimenter, mens jeg ryster på hovedet over den slags produkter, som helt åbenlyst aldrig er blevet udviklet ved at inddrage brugere. De befinder sig i et lukket tekniker-limbo.

Kender du mon andre eksempler?

/kurt

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Robin Cheesman

Jeg har i adskillige år arbejdet i et hus tegnet og konstrueret af den i Danmark verdensberømte Henning Larsen. Der var mange tåbeligheder, men et rinder mig nu i hu. Til hvert kontorafsnit hør tre wc'er: ét med vindue og brusebad, ét almindeligt (meget smalt, ikke til overvægtige), ét lidt større med bred dør og muligvis tænkt til kørestolsbrugere. Der er automatisk tænd/sluk når man bevæger sig i den lille gang uden for wc'erne. Timingen er dog sådan at man skal skide ganske hurtigt for at have lys også mod slutningen af processen. Men øvelse gør mester. Jeg ved nu hvor wc-papiret er på mine tre nærmeste lokummer, og jeg har lært mig at nyde brusebad i mørke.

PS. Der har næppe kørt nogen kørestol gennem den brede døråbning. Døren ind til wc-gangen er nemlig af normal handicap-uvenlig bredde.

  • 0
  • 0
#3 Lars Tørnes Hansen

I nogle uger gik jeg og troede, at belysningen blot levede sit eget liv på mit kontor. Uagtet at jeg tændte for lyset på kontakterne i væggen, kunne det godt finde på at slukke af sig selv. Lidt fagter ud i luften kunne dog trigge bevægelsessensoren i loftet, så den sparkede liv i belysningen

Der er ikke noget som en uro over en radiator - så er belysningssensoren beskæftiget med at holde lyset tændt. Dejligt low-tech :)

En lille snor kan holde uroen væk fra radiatoren, når lyset skal slukke.

eks. på uro: http://lirumlarumleg.dk/product/Uroer/Uro-med-aftagelige-fugle

  • 0
  • 0
#4 Jan Gundtofte-Bruun

Jeg bruger en anden løsning på mit (storrums) kontor: jeg har ved hjælp af en funden fjer, en nål, et stykke sytråd og en papirclips lavet min helt egen lille uro -- og hængt den op 1/2m foran sensoren.

Slut med at sidde og baske med arbene midt på en overskyet eftermmidag.

  • 0
  • 0
#5 Torben Mogensen Blogger

Da jeg fik automatisk lys installeret på mit kontor, sad sensoren, så den ikke kunne se der, hvor jeg sad (i den modsatte ende af lokalet). Så det var ikke nok at vifte med armene -- jeg skulle rejse mig op og gå rundt om mit skrivebord. Sidenhen blev sensoren flyttet nærmere midten af kontoret.

Jeg har også sidenhen fået en fjernbetjening. Den er ikke så fancy, som den Kurt beskriver -- man kan kun tænde/slukke og skrue op/ned for lyset. Men den virker. Jeg kunne nu godt tænke mig, at jeg kunne justere følsomheden på sensoren -- det skal ikke være ret skyet, før lyset tænder, og det er spild af tid.

En decideret fejlbeslutning er dog, at lyset på gangen ikke er automatisk, og i den ene ende af gangen sidder kontakten bagved døren, når den er åben, så den er ikke lige at nå, når man åbner døren til en mørk gang. Derfor er der aldrig nogen, der slukker lyset -- det er tit tændt mandag morgen, når jeg er den første, der ankommer til gangen.

Netop gangområder er oplagte til automatisk lys, så det er lidt mærkeligt, at man har vedholdt den manuelle betjening her, når kontorlyset er blevet automatisk.

Gangen og kontorerne er for et par år siden lavet ved at opdele et stort lokale. Gangen har ingen vinduer, så der er lys tændt hele dagen. Hvis man havet lavet vinduer over dørene til kontorerne (der har store vinduer), ville man have kunnet undgå det -- så havde lysindfaldet fra disse vinduer være nok det meste af dagen. Men det tænkte man ikke over, da man lavede kontorerne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere