- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Meget ordrige sprog med kompliceret syntaks (f.eks. Java eller C#) kan være en udfordring for ordblinde, men jeg vil (uden dog at være ekspert på området) tro, at sprog som f.eks. APL, der bruger en slags piktogrammer i stedet for nøgleord og har simple syntaksregler, eller LISP/Scheme/Clojure, der har en meget simpel syntaks, kunne være at foretrække for ordblinde. Dog bruger LISP-familien mange operatorer, der kun adskiller sig lidt fra hinanden (f.eks. cadr og cdar), så det kunne sikkert gøres bedre. Farvelægning af forskellige operatorer i forskellige farver kunne sikkert hjælpe.
Hvad IDE'er angår, så er jeg ikke tilhænger af dem til undervisningsbrug for folk, der ikke tidligere har programmeret. Det sker for nemt, at nybegyndere blot vælger de forslag, IDE'en kommer med, i stedet for at tænke sig om. Det er lidt som at lære at skrive med stavekontrol slået til. IDE'er er fint som værktøj til hurtigere udvikling, når man først kender sproget, ligesom stavekontrol er fint til at fange slåfejl for folk, der allerede kan stave. Men, ligesom en ordblind ikke kan stole på stavekontrollens valg, og derfor kommer til at lave fejl, så kan en begynderprogrammør heller ikke stole på IDE'ens valg, og vil alt for nemt komme til at lave kode, der på overfladen ser korrekt ud (syntaks, typer, m.m.), men som ikke giver nogen mening.
At en ordblind kan have glæde af en IDE vil jeg ikke afvise, men det er nok primært til sprog med meget "boilerplate". Jeg vil tro, at en form for highlighting vil dække dette formål. Jeg har generelt ikke noget mod highligting af syntaks, matching af parenteser og lignende, for de hjælper ikke, med mindre forståelsen er til stede, hvor IDE'er og stavekontrol af nogle bruges som en substitut for forståelse.