- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Mens jeg studerede arbejdede jeg deltids hos et firma, der lavede grafiksoftware. De brugte Fortran 66, da de skulle kunne køre på systemer, der endnu midt i 1980'erne ikke kunne bruge F77. Det blev jeg i længden lidt ked af, så jeg meddelte, at jeg ville holde op, når jeg var færdig med det projekt, jeg var i gang med, som var interface af et GKS system til producentens eget system. Og det gjorde jeg så.
Et par uger efter blev jeg en fredag aften ringet op af firmaet, som fortalte, at de havde en kunde til produktet, som gerne ville se det om mandagen. Uheldigvis havde de mistet den seneste udgave af produktet og havde kun en backup af ældre dato, så ville jeg ikke nok komme ind i weekenden og forsøge at genskabe så meget som muligt af det tabte.
Det gjorde jeg så (mod god betaling), og fik det meste til at virke. Men det lærte mig vigtigheden af første regel omkring ophørte medarbejdere: Tag øjeblikkeligt backup af alt, hvad denne medarbejder har lavet, og gem det et sikkert sted.