Den Gyldne Regel #2

Trafikbranchens håndtering af Rejsekortet her til morgen har uden tvivl været instruktiv og belærende.

Tillad mig at foreslå at man lovfæster følgende princip:

"Dem der har magten over et IT system, bærer alle tab det medfører."

I det konkrete tilfælde ville det følge indlysende deraf, at hvis folk har forsøgt at checke deres rejsekort ind, så er det trafikbranchens ansvar at det virker og gør det ikke, er det passageren uvedkommende: Hun rejser bare som hun hele tiden har haft til hensigt, uden at vente på minister-tweets og 180° kovendinger fra trafikselskaberne.

Andre eksempler:

Svindel med Netbank ? Banken dækker alle tab.

Svindel med Kreditkort ? Visa/MasterCard dækker alle tab.

Dankort nede ? Nets betaler alle tab for både butikker og kortholdere.

En netbutik fumler og sælger fjernsyn til 1kr stykket ? Kunden får fjernsynet til 1kr stykket.

Dem der har gevinsten ved IT skal ikke kunne læsse ulemperne over på forbrugerne.

Og ja, leverandører af software vil naturligvis blive stillet over for krav om produktansvar og det er en god ting.

phk

Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Nielsen

Nets er lidt specielle også!

Dankort nede ? Nets betaler alle tab for både butikker og kortholdere.

Nets betaler ikke kompensation hvis deres systemer er nede (dengang jeg havde en indløsningsaftale).
Sker der svindel med kort i ens butik - så hæfter butikken (ikke Nets).
Sker der svindel med dit kort som privat person - så hæfter Nets ikke - de sender aben videre til butikken (+ dummebøde hvor man betaler for administrationen hos Nets også).

  • 4
  • 0
Peter O. Gram

@Ole, Ja, det er risikostyring i praksis: Se mulighederne i stedet for truslerne. Det er jo ofte bankerne selv, der sælger forsikring imod deres manglende evne til at beskytte dine penge. Selv sådan noget som at gøre en opsparingskonto til "read-only" er for vanskeligt for fx Danske Bank. Det har eksempelvis FIH-bank til gengæld fundet ud af. Så dér kan man både spare penge til forsikring og få højere rente.

  • 0
  • 0
Ole Kaas

Har du læst betingelserne for sådan en forsikring? ;-)

Det kunne jeg ikke nå inden den røg i papirkurven :) Men lad mig gætte: Hvis sikkerhedsbruddet skyldes lemfældig omgang med nøglekort og password eller anvendt computer ikke har installeret foreskrevet antivirus (bestemt produkt) osv., så dækker forsikringen ikke. Hvis sikkerhedsbruddet skyldes fejl i netbanksystemet, vil jeg nødig være den bank der ikke dækker tab.

  • 1
  • 0
Steffen Vinter

Det er faktisk en rigtigt spændende tanke - specielt fordi den delvist allerede er implementeret. Punktet "... En netbutik fumler og sælger fjernsyn til 1kr stykket ? Kunden får fjernsynet til 1kr stykket... " mener jeg allerede eksisterer - så det er kun de rigtigt store spillere der slipper for ansvar.

  • 0
  • 0
Kresten Kjeldgaard

Ved dog ikke helt om jeg er enig i det er et godt princip, det virker lidt som total afskaffelse af personligt ansvar og moral. Altså det ligger op til at uanset hvor tåbeligt man har opført sig er det "bankens, bilfirmaets, etc" skyld for ikke at have forhindret scenariet.

Det er dog muligvis mig der overfortolker forslagt og PHK kun mener der bør dække i tilfælde hvor nogen mere eller mindre bevist ikke har gjort ting godt nok. Som retten så også må dække med biler etc (det lyder sådan på det referede link, omend det ikke var hvad jeg fik ud af at læse artiklen her)

Det bliver også hurtigt nemt at misbruge (hvem beviser at det var en fejl at mit rejsekort ikke har noteret rejsen, og at jeg ikke bare bevist ikke har kørt det gennem?)

Hvis det er deres skyld bør de naturligvis dække, men bør borgeren så ikke også det hvis det er deres skyld, altså hvis de har installeret hackerens fjernkontrol system hvem har så "ansvaret" hvis dette misbruges.

Er dog interresant hvad det ville lede til, jeg gætter på enten en verden kun med OpenSource eller en verden hvor der taget trin til der kun må køres den SW som er godkendt og låst ned af service udbyderen. Det virker på PHK's link som om Opensource skal undtages for noget ansvar, har dog ikke helt forstået om dem der vælger at bruge det så skal overtage ansvaret. Så kunne man hurtigt se det ryge ud i mange virksomheder. Hellere købe noget hvis det betyder der er produktansvar fra sælgeren, end at installere et opensource produkt og selv hænge på erstatnings ansvaret for alle fejl.

Lige i det aktuelle tilfælde med rejsekortet og DSB, mener jeg egentligt DSB som sådan havde gjort hvad de kunne, der er vel 4 eller 5 redundante metoder at betale sin billet på? så et eller andet sted er det vel heller ikke rimeligt at jeg skal kunne gå rundt mellem dem indtil jeg finder et der ikke virker også køre gratis ved at sige jeg netop ville have brugt den metode, når nu de andre virkede.

  • 2
  • 1
Uffe Kousgaard

Hvis den slags altomfattende ansvar bliver gennemført, får man enten amerikanske tilstande eller ingen udvikling overhovedet, da gevinsten ikke vil stå mål med risikoen. Tjen 1 kr, men risiker at tabe 100 kr så nemt som ingen ting.

  • 2
  • 1
Poul-Henning Kamp Blogger

Ved dog ikke helt om jeg er enig i det er et godt princip, det virker lidt som total afskaffelse af personligt ansvar og moral.

Nej, det er netop anskaffelsen af dette.

Det burde være indlysende for enhver i dette fora at jeg ikke mener at brugeren skal fratages ansvaret for at opføre sig intelligent.

Men pointen er at vi skal bort fra den tilstand hvor firmaer bare kan flash "edb-fejl" kortet og så må alle mulige andre betale for konsekvenserne.

  • 11
  • 0
Kristian Rastrup

Sagen er ikke ulig jyske Banks sag om renteswap lån som de netop har tabt i byretten. De tog den nemme vej til penge og skal nu bøde. Og alligevel lånes der stadig for milliarder. Produktansvar hænger sammen med at man gør sit arbejde ordentligt. Gør man det (og kan bevise det i en retssag) skal man ikke betale erstatning.

  • 0
  • 0
Kresten Kjeldgaard

Undskyld, så misfortolkede jeg det.

Jeg er ikke uenig i "edb fejl" er ikke en undskyldning der nødvendigvis skal undgå konsekvenser, men det burde imho blot falde ind under al anden produkt ansvars lovgivning, der er ikke nogen grund til at lave en speciel undtagelse i loven for IT systemer, der kan tolkes henaf at de er specielle i forhold til ansvar og erstatning. Så er det op til domstolene om "producenten/udbyderen" har opført sig ansvars pådragende eller om de har gjort hvad de burde.

  • 1
  • 0
David Nielsen

Det kunne jeg ikke nå inden den røg i papirkurven :) Men lad mig gætte: Hvis sikkerhedsbruddet skyldes lemfældig omgang med nøglekort og password eller anvendt computer ikke har installeret foreskrevet antivirus (bestemt produkt) osv., så dækker forsikringen ikke. Hvis sikkerhedsbruddet skyldes fejl i netbanksystemet, vil jeg nødig være den bank der ikke dækker tab.

Her en tilfældig netbank forsikring:
http://www.tryg.dk/media/Netbankforsikring_Erhverv_Tryg_Forsikring_fak20...

Hvad dækker forsikringen ikke?
* Underslæb
* Tab, der er opstået som følge af fejl begået af bankens ansatte
* Tab, der er opstået som følge af en brist i bankens sikkerhedsprocedure

Derudover stilles der krav til at nemid koder skal holdes hemmeligt og ikke må deles, "sikker" computer, osv.

Nogen der kan finde på en situation hvor den forsikring dækker?

  • 4
  • 0
Martin Bøgelund

Men pointen er at vi skal bort fra den tilstand hvor firmaer bare kan flash "edb-fejl" kortet og så må alle mulige andre betale for konsekvenserne.

Jeg tror vi skal tænke tanken færdig, før vi stiller sådan et forslag.

For det lyder jo rimeligt nok - up front - at den der ikke har styr over sine sager, skal betale for fejlen.

Men hvem er det egentlig der ikke har styr over sagerne?

Og hvor får Rejsekortet sine penge fra? Hvor får Nets pengene fra? Hvad med Mastercard/Visa? Pengetræet i haven?

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er der kun ét sted at hente pengene; hos forbrugeren.

Og uanset hvem der betaler for fejl, er det forbugeren der har de bedste forudsætninger for at vælge det gode produkt, og fravælge det dårlige - hvis det er synligt hvad der er godt og dårligt.

Fordelen ved at forbrugeren hænger på risikoen er, at så må forbrugeren tænke sig om næste gang han vælger betalingskort, rejseform, styresystem, you-name-it. Den der vælger musikken, betaler orkesteret. Spiller orkesteret dårligt, er det et dårligt orkester - og så er det den der bestiller det dårlige orkester der må tænke sig bedre om næste gang.

Hvis det viser sig at Rejsekortet gang på gang er noget hø, har forbrugeren et incitament til at fravælge det, fordi det er en dårlig løsning for ham - simpelthen fordi forbrugeren står med risikoen/ulempen/omkostningen.

Hvis vi maskerede dårligdommene for forbrugeren ved at sige at "Rejsekortet betaler selv", så vil prisen for rejser bare stige i stedet for at der blev lavet gode løsninger - for så havde Rejsekortet et polster til at betale dummebøder fra tid til anden.

På den måde det er nu, er det forbrugeren der sidder ved muffen. Og så må du selv regne ud hvorfor vi ender i grøften gang på gang...

Problemet er ikke at det er de forkerte der betaler. Problemet er, at du tror, at forbrugere kan foretage rationelle valg, hvilket de langt hen ad vejen ikke kan.

  • 3
  • 3
Jarle Knudsen

Svindel med Netbank ? Banken dækker alle tab.

Nej, hvis kunden har ageret med (grov) uagtsomhed.

Svindel med Kreditkort ? Visa/MasterCard dækker alle tab.

Igen "nej" hvis kunden har ageret med (grovt) uagstomhed.

Dankort nede ? Nets betaler alle tab for både butikker og kortholdere.

Tja, sidste gang dankort var nede fik jeg ikke varer gratis med og butikken blev heller ikke godtgjort for manglende salg (tabt salg). Så igen et "nej" her.

En netbutik fumler og sælger fjernsyn til 1kr stykket ? Kunden får fjernsynet til 1kr stykket.

Annoncerer en webbutik med TV til 1kr og man foretaget et køb, kan købe blive hævet/annulleret da kunden kunne have handlet i ond tro, mod bedre viden. Det har vi set mange eksempler på.

4 ud af 4 "nej" - ikke så ringe. Jeg synes PHK skal tjekke sine kilder.

  • 3
  • 6
Jarle Knudsen

Lige i det aktuelle tilfælde med rejsekortet og DSB, mener jeg egentligt DSB som sådan havde gjort hvad de kunne, der er vel 4 eller 5 redundante metoder at betale sin billet på? så et eller andet sted er det vel heller ikke rimeligt at jeg skal kunne gå rundt mellem dem indtil jeg finder et der ikke virker også køre gratis ved at sige jeg netop ville have brugt den metode, når nu de andre virkede.


Spot on!
I KBH er der rigtig mange måder at købe en billet på: fra en kasse/automat, klippekort til SMS-billet og applet.

Jeg synes det var urimeligt at tilbyde passagerer med rejsekort (i KBH) en gratis rejse, bare de ikke kunne finde på betale for rejsen på en anden måde - ikke en gang at blot sende en SMS til 1415. Nets/IBM har heller ikke tilbud frit valg på alle hylder da dankort var nede.

  • 0
  • 4
Martin Bøgelund

Den som ikke tester sine ting, før det smides i hovedet på brugerne.

Det er jeg slet ikke uenig i, men du rammer helt ved siden af pointen.

Jeg går meget op i forbrugersikkerhed, og hidser mig meget op hvis jeg selv får leveret noget klamp - jeg taler ingenlunde for at det er i orden at der laves klamp, og det leveres til kunder med fed fortjeneste.

Men det er noget nær en naturlov, at envher form forretning kun har et sted at sende regningen for øgede omkostninger hen; til kunderne.

Folk bosætter sig under havets overflade, og så skal man til at betale stormflodsafgift, selvom man bor på 2. sal - for det skal forsikringen jo dække.

Folk tager (fleks)lån, og slipper med en rente der er så lav, at den ikke kan afspejle den reelle, samlede risiko. Risikoen væltes over på samfundet, og så skulle vi alle smide skattekroner i Finansiel Stabilitet, og desuden betale højere bidragssatser for vores realkreditlån, fordi realkreditten skulle have højere soliditet, og havde øgede omkostninger.

Kunderne betaler altid i sidste ende. Deal with it!

Det er ikke rimeligt, at vi forbrugere der kan fravælge uhensigtsmæssige produkter, skal dække ekstraudgiften for dem der ikke kan.

Hvis Rejsekortet sutter, har Rejsekortets brugere valgt forkert. Hvis det sutter nok til at kunder fravælger det, må Rejsekortets ejere erkende at deres produkt sutter, og gøre det bedre.

At stemme med fødderne/tegnebogen virker.

At maskere fejl og mangler ved at smide kompensation, loyalitetsgaver osv efter kunder, kan være en kortsigtet løsning i en overgangsfase. Men hvis vi har behov for at sætte bastante regler op for at hver gang noget fejler, vil kunderne blive kompenseret, er der noget grundlæggende galt med både produktet og kunde/leverandør-forholdet.

  • 4
  • 2
Martin Bøgelund

Du har overhovedet ikke fulgt med i timen, har du ?

Måden Rejsekortet blev introduceret på, var at man holdt op med at sælge klippekort i Vestsjælland.

Punktum!

Rejsekort eller 4 gange dyrere kontantbilletter.

Så kan du kalde det at forbrugerne "har valgt forkert" en gang til.

Det vil jeg så gøre.

Men lad mig starte med at give dig ret:
Jeg har ikke fulgt med i timen - for jeg registrerede ikke tidspunktet, hvor Poul-Henning Kamp - manden der ikke var bange for at gå mod mainstream og lemmingeflokken, manden som kører FreeBSD og udfordrede Lenovo på tvangslicensen af Windows - holdt op med at fravælge noget der sutter og i stedet at gøre det rigtige, og som tog kampen selvom det kunne blive dyrt og svært.

For man har et valg - der findes rent faktisk mennesker i Vestsjælland, der rejser hver dag, og som ikke bruger rejsekort. Hvis du mener noget andet, må du påvise at alle i Vestsjælland bruger Rejsekort ifm transport.

Man har langt hen ad vejen valgt Rejsekortet, selvom det sutter. Simpelthen fordi det ikke sutter nok til at man vil fravælge det - og derfor hænger du på det, uden at have en forhandlingsposition af værdi, så længe du ikke stemmer med fødderne, som du engang formåede at gøre.

Måske burde du lytte lidt til din blog-kollega, Torben Mogensen, og tænke i et reelt fravalg, i stedet for at begive sig ud i sisyfosarbejde kompensationer og opskruede priser.

Der er kun et sted Rejsekortet kan hente penge til kompensation, og de vil 100 gange hellere hæve prisen og betale kompensation, end at rette forfejlet design. For det sidste er en øget omkostning, hvorimod det første kan give en højere omsætning, når kunderne skal deponere ekstra penge til kompensationer hos Rejsekortet.

  • 2
  • 3
Ulrik Suhr

Det er set i Sverige og her blev prisen faktisk lavere end hvis man betalte for alle rejser.
Ideen er simpel: man køber en forsikring ala. månedskort og rejser så uden at betale og de afgifter man får kompenseres man for via forsikringen. Så har man en Max pris per måned som nok er lavere og du slipper for bøvlet med rejsekortet.
Dette er hvad jeg kan se som en reel mulighed når nu Politikerne vil indføre håbløse/dyre systemer de ikke selv bruger.

Det bliver sikkert gjort ulovligt da det ellers vil skabe et reelt fravalg af en for dyr løsning.

Fejlen er systemet og ikke at benytte KISS og implementere et "nyt" system som bygger på de samme principper som er efterprøvet i London/New York/Paris/Berlin/Lissabon etc...

Vi taler teknik anno 2000 hvorfor skal det være dyre, dårligere og dummere end det forrige?

p.s. Hvornår får vi indført en outsourcing af Politikere!!! Det vil være en win win løsning for alle parter!!

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Der er kun et sted Rejsekortet kan hente penge til kompensation


Pointen er at det er trafikselskabet, som er kunden. Det er ikke de rejsende.
De rejsende er i denne sammenhæng bare en vare.

Du ser det samme med bankforretninger. Det er banken som er kunden hos Nets. Det er ikke dig. Og held og lykke med at finde en bank, som ikke bruger NemID.
Så bliver den ikke dansk i hvert fald.
Det har man nemlig aftalt i klubben (Finansrådet hedder det vist).
I bankernes tilfælde får de så også lov at betale omkostningerne ved svindel.
Og ja. Jeg tror virkeligt på at NemID bliver forbedret den dag det er billigere for bankerne at forbedre NemID, end at betale tabene ved svindel med den nuværende løsning.

Konkurrence virker kun i de tilfælde hvor den som vælger, også betaler udgiften ved et dårligt valg.
At få konkurrence til at virke i næste niveau, er utopisk. Og jeg mener at vi ser masser af eksempler på det. Rejsekortet er et.

  • 2
  • 0
Martin Bøgelund

Pointen er at det er trafikselskabet, som er kunden. Det er ikke de rejsende.
De rejsende er i denne sammenhæng bare en vare.

Det ændrer ikke ved kilden til finansiering af ekstraomkostninger; de rejsende. At du omdefinerer de rejsende til at være varen, og trafikselskaberne til at være kunden, betyder blot at meromkostninger skal hentes 2 led ude fra Rejsekortet frem for kun 1 led ude.

I sidste ende skal pengene til meromkostninger i et bødesystem hentes hos de rejsende.

Konkurrence virker kun i de tilfælde hvor den som vælger, også betaler udgiften ved et dårligt valg.
At få konkurrence til at virke i næste niveau, er utopisk. Og jeg mener at vi ser masser af eksempler på det. Rejsekortet er et.

Som sagt vælger de rejsende rejseformen, og dermed Rejsekortet.
Er Rejsekortet noget juks, må man købe en cykel, bil, løbehjul, osv.
Gør man ikke det, har man valgt Rejsekortet som en del af pakken.
Folk der ikke ser sig i stand til at fravælge offentlig transport, er jo under alle omstændigheder tvangsindlagt, og kan derfor pr definition ikke foretage et (fra-)valg - de er underlagt de betingelser som samfundet stiller, og så er det en politisk proces der skal til, og ikke et dummebødesystem til Rejsekortet, som bare maskerer den reelle problematik i stedet for at rette op på den.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize