Den gode arbejdsplads

Som en del andre droppede jeg ud af datalogiuddannelsen til fordel for et IT-job. Som nok ikke så mange andre fik jeg job i det offentlige og sad her som inhouse-udvikler i 6 år i en kommunikationsafdeling. Hvorfor det?

Først og fremmest en visionær chef, der efter min mening havde de rette holdninger og som turde stole på sine medarbejderens kompetancer. For det andet kollegaer af forskellige faggrupper, der alle var meget engageret i deres arbejde. For det tredje fornemmelsen af at arbejde med noget der virkelig betød noget.

Jeg er lidt den klassiske computernørd og kan næsten til fulde opfylde de flestes fordomme om computernørder. Men jeg har lært utrolig meget ved primært at skulle snakke med ikke IT-folk. Både at opbygge et fælles "sprog" mellem nogle indholdsfolk og mig, men også at skulle forklare cheftyper forskellen på at vedligeholde et websted på 10.000 sider med et ensartet layout og så hans hjemmeside med en håndfuld sider lavet i Frontpage.

Det har været udfordrende at arbejde sammen med jounalister, jurister og cand.polit'er, hvor alle har haft hver deres mening om hvad man kunne og hvad man burde kunne. Og sidde midt i en udvikling fra hvor web var en ret perifer aktivitet til at være en stor del af omdrejningspunktet i husets aktiviteter.

Har dog også oplevet den sorte side ved statsadministrationen. At hele huset pludselig bliver handlingslammet fordi regeringen beslutter at oprette et nyt ministerium, et projekt pludselig bliver udsat på ubestemt tid fordi det ikke passede ind i den politiske kalender, omrokeringer, fyringsrunder og projekter ramt af not invented here-syndromer og bikeshedding når de gik på tværs af resort-områderne.

Så hvorfor skifte væk? Ikke så meget på grund af de sorte sider, dem slags oplever man både i det offentlige og i det private. Men jeg havde været igennem de fleste typer opgaver og trængte til udvikling. En udvikling der ikke er meget plads til når man er den eneste af sin slags på en arbejdsplads. Derudover savnede jeg lidt en daglig sparing med fagfæller. Jeg har et godt fagligt on-line netværk, men der er ikke noget som at diskutere låsning af resurser og parallelt smørring af smørrebrød over frokostbordet.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Sofie Nielsen

På trods af, at min afdeling består af en bunke ingeniører og dataloger, ender vores frokostsnak nu mest med at bestå af politik... Så der er Weekendavisen bedre ammunition end noget fra O'Reilly.

Personligt synes jeg også, at der er noget befriende ved at koble hjernen over på noget helt andet; så er jeg mere frisk til at tænke over låsning af ressourcer og slige sager, når jeg kommer tilbage fra frokost.

Når det er sagt, vil jeg give dig helt ret i, at det er uundværligt med gode kolleger at sparre med - men helst ikke over frokostbordet for min skyld ;-)

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har måske ret i at man ikke kun skal snakke fagrelevante emner, når man sidder i pauser på en arbejdsplads - de fleste it-folk har jo også andre interesser og roller.

Det, som jeg ville savne ved ikke at have fagfæller omkring mig, er omgangstonen og især humoren, som nok kan være svær for andre at forstå. Det er da rart at man kan joke om nørdede emner eller bruge billeder fra nørdverdenen til at forklare pointer, som handler om helt andre emner.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Som Therese siger handler det jo netop om at en del af humoren består i at bruge metafore og drage analogier fra vores arbejdsområder. Det handler jo netop ikke om "låsning af resurser", det handler om at (mis)bruge teorien på en dagligdags situation.

Selvfølgelig bliver der også talt om andre ting, men weekendsavisens emneområder kunne jeg lige så godt diskuterer i kantinen i en ministeriel styrelse.

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Therese og Peter har helt ret i, at det tekniske bliver en integreret del af humoren på arbejdspladser, hvor man er flere med it-faglig baggrund.

Og derfor BLIVER diskussionerne anderledes end i et ministerium, og tak for det - men derfor gider jeg stadig ikke at slæbe mine faglige problemer med til frokostbordet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere