bloghoved it-valgkamp

Den digitale revolution skal tages seriøst – mener én politiker i hele Danmark

Det Ny Clarté har interviewet Rolf Bjerre, som stiller op for partiet Alternativet til Folketingsvalget i 2015. Rolf er ordfører for partiets linje indenfor IT- og digitale rettigheder og tidligere talsmand for Piratpartiet i Danmark. I en tid med digitaliseringen af hver en afkrog af vores samfund, og hvor denne udvikling kun accelerer eksponentielt, er det helt naturligt, at vi, der er kommet længst med vores samfundsudvikling, begynder at orientere os mod de nye muligheder, der opstår i kølvandet på denne kvalitative udvikling af vores produktivkræfter. Vi skal begynde at ”visionere” som samfund mod, hvad vi kan bruge udviklingen til, så den kommer befolkningerne til gode.

Indledende tanker

Når dansk politik og parlamentarisme udvikler sig henimod noget, der ligner en forvaltning, som opererer i en tidligere virkelighed, altså ikke tager bestik af den samfundsforandrende kraft, som IT-udviklingen fører med sig, så må vi selv, på den observerende venstrefløj, forsøge at nå frem til en forståelse af, hvad udviklingen indebærer - og hvad den potentielt kan indebære, hvis vi ønsker det.

Indtil videre er fokus i medierne og samfundsdebatten ofte på effekten af digitaliseringen på arbejde, altså arbejdsløshed – hvor skal vi arbejde i fremtiden, hvor lang tid og hvor mange ad gangen? Vi hører også ofte om overvågning og Big Data. Debatten er ofte til den lidt dystopiske side, hvilket er naturligt og absolut relevant. Kritikken er kommet, for at vi kan udvikle os væk fra de uønskede dimensioner. Måske er det muligt.

Som med al anden teknologisk udvikling kan digitaliseringen bruges til noget nyttigt og som et instrument, der tjener ”a greater good”. Den digitale udvikling effektiviserer, den skaber en horisontal vidensflade og organisation, hvilket i sidste ende omvælter den centralisering og top-down struktur, vi har været vant til, og som er gået (går) igen på alle niveauer. Digitaliseringen synes at infiltrere og facilitere vores aktiviteter nedefra og overalt.

Men nu hvor vi står i krydspunktet mellem eksponentielt voksende teknologi på den ene side og samfundets behov på den anden - what then? Selvom Det Ny Clarté ikke forholder sig til partipolitik, har vi alligevel spurgt Rolf Bjerre fra Alternativet, som efter alt at dømme er den eneste, der tager udviklingen seriøst nok til at tage stilling til den i en politisk sammenhæng og gøre den til en central del af sit arbejde og sin politik.

Hvad er problemet, og hvad er det, du vil, Rolf? Hvorfor politik?

I min optik mangler vi politikere, der har visioner for, hvordan IT og cyberspace skal være eller ikke være en del af vores fremtid. Det skal være politikere, der har mod til at fremsætte sådanne visioner og faktisk har en stærk interesse i området. Bare noget så simpelt som at forstå, hvordan teknik virker, er der mangel på i dansk politik. Jeg er absolut hverken den mest informerede eller teknisk dygtige. Langtfra. Det, jeg kan tilbyde, er at være værdibærer og den, der danner en platform for udvikling af IT i Danmark.

Vi er på vej mod et nyt paradigme, hvor det er en præmis, at IT skal tages seriøst.

Kan du give et eksempel på dette?

Jeg er især blevet interesseret i politik, da jeg kan se, at vi har enorme udfordringer med vores kritiske IT-infrastruktur. CSC er eksempler på vores kritiske IT-infrastruktur: de er dem, der skal beskytte nogle af vores personfølsomme oplysninger, men de formåede at lække 900.000 CPR-numre. Alligevel fik de forlænget deres kontrakt.

Vi har også allerede set eksempler på, at kraftværker, som nu også er en del af vores kritiske IT-infrastruktur, har været udsat for 'indbrud'. Et sådan indbrud kan være med til at lukke et kraftværk ned i en længere periode og dermed forårsage en form for ”teknisk katastrofe” - i mangel på et bedre udtryk.

Hvordan skal man så, mere konkret, tackle denne ”sorte boks” i den politiske forståelse af nuværende problemer og fremtidige løsninger?

Torsdag den 4. juni 2015 blev IT-etisk råd oprettet som almennyttig forening. En væsentlig del af vores liv opleves og leves gennem det digitale rum, og vi har derfor brug for opkvalificering af etisk IT-brug. Det er derfor, jeg har iværksat opstarten af Rådet, hvor eksperter inden for IT og etik inviteres indenfor, så vi kan få debat og rådgivning på området. Rådet handler om at sætte fokus på emner såsom overvågning, hævnporno på nettet og privatliv på internettet.

Den grundlæggende præmis i IT-etisk Råd handler om gennemsigtighed i vores koder og dermed fælleskoder – Open Source. Det er helt essentielt, at vi har fuld åbenhed til de idéer og strukturer, der ligger bag de netværk, som vi befinder os på. Hvis jeg skulle fortælle, hvad Open Source er uden at bruge fagsprog, ville jeg forklare det med det danske begreb Fælleskode: en idé, som vi kan dele og udvikle videre på sammen – bare i kodeformat.

Koderne og dermed programmørerne er dem, der hjælper til at forbinde os globalt, da IT-verdenen, altså cyberspace, er grænseløs. Jeg ser også Open Source som Global Solidaritet.

Open Source og IT er en måde, hvorpå vi kan få gavn af hinanden ved i fællesskab frit at udveksle ideer og tanker, på den måde kan vi bygge en bedre og tættere kontakt til hinanden i Cyberspace.

Hvordan ser du befolkningen i IT’ens tidsalder? Hvor er den henne, og er den med?

Kvalitetsundervisning er helt essentielt, for at vi kan have et samfund med sammenhængskraft og bæredygtigt demokrati. Jeg ser det som nødvendigt at tænke demokrati og IT sammen med hele vores uddannelsessystem, hvis vi skal vedblive med at være - eller blive - frie og frittænkende borgere med adgang til viden og informationer. Sagen er, at demokratisk frihed kræver uddannelse, og at du ikke er fri, hvis du ikke kender dine muligheder, ved hvad der påvirker dig, og hvordan du opnår personlige mål.

Programmering, kryptologi og informationsvidenskab bør være væsentlige områder, som de kommende generationer gennemgår i deres undervisning. Her ser jeg bibliotekerne og deres ansatte som det centrale knudepunkt for 4. sektors udvikling, altså et samarbejde mellem civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige om vores fælles fremtid.

Et væsentligt element i debatten om demokrati, som jeg synes mange glemmer, er, at antallet af mennesker i et demokrati har betydning for, hvordan vi bør lave demokratiske processer. Der bør være forskel på, hvordan den demokratiske proces er sat sammen, afhængigt af om man er 10.000, 1.000.000 eller 1.000.000.000 mennesker til at træffe fælles beslutninger.

Selv synes jeg, at flydende demokrati er en spændende form, der tager det bedste fra repræsentativt og direkte demokrati. Jeg har været engageret i projektet om Demokr.it, som er en forsimpling af flydende demokrati, og dermed fået en forståelse for dets muligheder og for, hvordan det kan inddrage flere mennesker i den demokratiske proces. Det har fået mig til at undre mig over, at demokratier rundt omkring i verden ikke er mere forskellige, end de er. Det forekommer at være oplagt, når ”skaleringen” af deltagere i demokratiet giver udfordringer ift. at inddrage folks ønsker.

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize