I PROSA arbejder vi med at lave et dokument, som vi kalder Den Digitale Grundlov. Det er naturligvis ikke en lov, men et sæt grundværdier, som vi tror vil være værd at kæmpe for også om 20 år. Et par eksempler:
Værdierne skal være tidsneutrale: Det giver ikke mening at tale om MySpace, hvis alle benytter Facebook. En test, der ofte kan bruges, er at se, om værdierne ville have været værd at kæmpe for i 1995. Det kan godt give mening at kæmpe for en værdi, som ikke er problem i dag, men som kan vise sig at være vigtig, hvis vi ikke passer på; netneutralitet var f.eks. ikke et problem i 1995.
Værdierne skal give de store linjer og ikke dække de små undtagelser, som der altid er: F.eks. kan borgeren naturligvis ikke få ret til at slette sin staffeattest.
Det må godt være værdier, som er svære at nå 100%, men hvor det giver god mening at nå en del af vejen. F.eks. er 10 lande uden censur bedre end 9 lande uden censur.
Hvilke IT-værdier mener du var værd at kæmpe for i 1995? I dag? Om 20 år?
Kan du ikke komme i tanke om nogen, så kik på inspirationsemner på https://oletange.wordpress.com/2015/08/31/it-politiske-emner/
Jeg synes det er vigtigt at man kan nå sit eget netværk fra internettet - så hvis man vil sætte en enhed eller server på internettet så kan man det. En del ISP'er benytter ISP-NAT'ing (især mobil bredbånd) og det begrænser.
Det være sig benyttelse af kryptering, eller tilsvarende tiltag, hvilket også dækker backup, hvilket så igen kan dække kopier af egne CD'ere, DVD'ere, E-bøger osv.
har jeg købt rettighed til et værk (Musik, film, bog osv.) skal jeg have mulighed for at bruge dette værk i al fremtid, dvs. at DRM som minimum skal kunne fjernes efter nogle år, i tilfælde af leverandørens konkurs eller ved ophør af support af den pågældende DRM teknologi.
Så selvfølgelig helst at DRM ikke blev brugt, men dette må være et gangbart kompromis.
Pascal: Dit forslag er sikkert nemt at implementere for IPv6, men hvordan foreslår du det implementeret for IPv4, hvor der er mangel på numre?
En grundlov skal ikke blande sig i om det version 4 eller 6 af internet protokollen eller hvordan principperne skal opretholdes. At gøre det med IPv6 lyder som en fin måde for mig.
At bevare retten til at lade en computer beregne hvad man beder den om, selv om det gælder (de-)kompilering, (de-)kryptering, omgåelse af Content Blocking oma. Med andre ord lade retten til at bestemme hvad computeren skal, kan og må beregne ligge i hænderne på indehaveren af computeren.
"Borgeren skal eje og styre kontrollen af data om borgeren"
Kan stride imod
"Censur skal fjernes"
At give borgeren retten til at styre data kan føre til Censur.
Det skal defineres hvad data om en bruger er.
Data indsamlet på baggrund af min færden på nette skal jeg have kontrol over, hvad andre skriver om mig skal jeg ikke kunne røre, med mindre det falder ind under injurie eller racisme.
Jeg skal frit kunne vælge kommunikationsprotokol
Lige som der er krav om Netneutralitet bør der også være protokolneutralitet
Enhver, der ønsker det, skal have retten til selv at generere og opbevare en privat nøgle i forbindelse med et offentligt ID (pt. NemID).
I Nicolaj Sonnes udmærkede tema om overvågning foreslog han en svensk ødegård, hvis man ønskede at blive fri for overvågning. Vi bør have retten til at være fri, ikke kun for overvågning, men også for tvangsdigitalisering, tvungen e-post, selvbetjeningsløsninger, rejsekort og forældreintra.
Hvis vi hellere vil leve et simpelt liv uden IT, så bør det være en reel mulighed. Også uden at skulle tvinges langt ud i de svenske skove.
(og mon kvaliteten af løsningerne ville stige, hvis folk kunne stemme med fødderne?)
Hvordan skal jeg formulere dette? Vores færden efterlader et spor, som allerede siger mere om os end vi selv ved. Vi bør have retten til at kunne optræde inkognito, og uden at blive profileret og sporet.
Det bliver ofte solgt som muligheden for målrettede reklamer, bedre trafikafvikling, hjælp til svage studerende, bedre bøger på biblioteket og et bedre sundhedsvæsen, men i virkeligheden så virker det snarere som om, at det kan bruges imod os (låne ansøgninger, livsforsikringer, kommerciel manipulation) eller er unødigt afslørende (intime detaljer om helbred, seksualitet eller politiske synspunkter. Ofte er det forhold kendt af adskillige uvedkommende pga. vores digitale spor, som vi måske ikke engang ville dele med vores nærmeste.
Måske er det bare retten til dårlig hukommelse? Det er dejligt, når pizzeriaet kan huske, hvad jeg bestilte sidst, hvis jeg selv kan, men det er skræmmende at blive konfronteret med detaljer, men man forlængst selv har glemt, eller måske ikke var klar over. Og det er skræmmende, når den digitale sladder går bag ryggen af en, og løber en i forvejen.
Hvad kaldet man det?
Jeppe sendte mig denne: http://www.camera.it/application/xmanager/projects/leg17/commissione_int...
Er der noget af den, du synes skal med?
racisme.
Hvis man har helt total ytringsfrihed, og ingen censur. Så er der ikke noget der heder racisme eller injurie.
Får det er prøven ved en domstol, hvor det så bagefter kan kaldes løgn og dumhed, men fjernes kan det ikke.
Danmark have fri ytringsfrihed i en periode, hvor efter der kom en tilføjelse, under ansvar.
Men hvis man hakker hovedet af folk der ydre sig, kan jeg godt forstå man stikker det i busken. Så før sådan uskik er stoppet, må man leve med en helt anonym og uhindret ytringsfrihed, uden ansvar. Hvilken jeg mener er bedre ind censur, eller lægnede bånd på sig, for at være i det gode selskab. Når man ser hvordan Dansk Folkeparti er underrepræsenteret i meningsmålinger som er anonyme, i forhold til valg, så foregår der undertrykkelse af meninger og holdninger selv i et demokrati.
Der for kan jeg ikke bliver sur på folk der brænder det Danske flag af, det er at vise en holdning, som man kan være for eller imod. Vil nok også blive en lille smule sur på folk der smider granat splinter i min morgenmad, og skyder efter mig, bare fordi jeg skal på arbejde og skyde nogen mennesker der ikke deler min holdning. (Det gør jagerpiloten også)
F.eks. kan borgeren naturligvis ikke få ret til at slette sin staffeattest.
Så slet eller modificer punktet
- Borgeren skal eje og styre kontrollen af data om borgeren
Udover dit eget eksempel vil der være for mange undtagelser til at en regel giver mening. Ejerskab indbefatter retten til at tilgå, ændre og slette data, og i en ideel verden ville det være en selvfølge. Men at styre data på betryggende vis er en vanskelig diciplin, der netop kræver at det håndteres af professionelle.
Data på sociale medier, hævn-porno, og alt det stads som ikke er særligt vigtigt kan og skal borgere have ejerskab over, men nærmest alle data som det offentlige har om os, skal håndteres ordentligt og betryggende, så de kan bruges til det formål de er skabt og indsamlet til - og så giver ordet ejerskab ingen mening.
Så er der
- Censur skal fjernes
Censur er ikke tilladt i Danmark - dette er sikret i Grundloven.
Så enten er der censur, og så er det egentlig bare at påpege det for at få det fjernet, eller også har I fået begrebet "censur" galt i halsen, som rigtig mange andre også har, og så er det bare jer der skal slå op i en ordbog og få styr over begrebet.
Der er ihvertfald ingen grund til at PROSA spilder bits på at skrive en regel, som i forvejen er en Grundlovssikret ret.
Du har helt ret i dine bemærkninger om cencur. Det er retten til frit at orientere sig på tværs af landegrænser, der bliver undertrykt af den danske stat.
Det vil næppe ændre noget at putte det ind i en digital grundlov, med mindre man kobler en automatisk tvangslukning af firmaer og organisationer, som kæmper for at krænke den rettighed.
alle data som det offentlige har om os, skal håndteres ordentligt og betryggende, så de kan bruges til det formål de er skabt og indsamlet til - og så giver ordet ejerskab ingen mening.
Det vil være hensigtsmæssigt at få fastslået ejerskabet. I øjeblikket opfører myndighederne sig, som at de ejer de data, som de har (tvangs-)indsamlet om os.
Sågar har nogen talt om at sælge vores data.
Mht. censur, så søg lidt information om det såkaldte "børnepornofilter".
Det er voldsomt svært at skelne fra censur.
Det er voldsomt svært at skelne fra censur.
Næ. Censur betyder forhåndsgodkendelse. Det er der jo netop ingen af de sider, der har været udsat for.
Det er heller ikke censur, hvis en avis ikke kan få leveret papir, selv om det har samme virkning.
Det er ikke effekten, der gør, om noget er censur eller ej, det er kravet om på forhånd at skulle have godkendt det, man vil ytre.
Borgere skal have ret til at benytte alle offentlige ydelser uden proprietært software - dvs der skal være mindst ét alternativ, der er open source og alment tilgængeligt.
Måske med en udvidelse til private virksomheders betjening af privatkunder.
Dette er stort set praksis i dag - så f.eks. statslige myndigheders dokumenter kan læses i en alm browser eller med Libreoffice under Linux, DRs udsendelser kan ses med open source, etc.
Men det skal selvfølgelig med i grundloven.
Hej Ole,
Så vidt jeg kan se, er det den italienske Internet Bill of Rights, du har linket til.
Der er også den Brasilianske Internet Bill of Rights https://www.apc.org/en/blog/marco-civil-brazilian-internet-bill-rights-e...
Det vil også være interessant at se, hvor langt det islandske Modern Media Initiative (IMMI) er kommet: "The objective of IMMI is to seek ways that will enhance and empower freedom of expression, freedom of speech, dissemination of information and publication within Iceland as well as ensuring source protection and whistleblower protection. To realize this objective various legislation and amendments to the existing legislation are being prepared, building on best legal practices of other nations with which Icelanders tend to compare themselves with. This will enable Iceland to become a safe haven for freedom of information and freedom of expression.
https://en.immi.is/about-immi/
