bloghoved it-valgkamp

Den Danske Befolknings IT-Politik offentliggøres – Ekkoet der blev hørt

Illustration: Privatfoto

Valgkampen er for alvor oppe i fart, og det ser ud til at fortsætte helt til torsdag, hvor vi skal stemme. Mange emner debatteres og bølgerne går ind i mellem højt.
Som ordfører for IT og digitale frihedsrettigheder for Alternativet har jeg dog igen følt, at IT er ét af de emner, der ikke har fået nok plads på en politiske agenda. Men er det fordi, folk ganske enkelt ikke synes, det er relevant?
Eller synes folk, det er kedeligt?

For at udfordre disse spørgsmål og høre Danmarks syn og holdninger til IT, har jeg i løbet af valgkampen rejst rundt i landet og afholdt politiske laboratorier i Ålborg, Århus, Odense og København.
Herigennem kan jeg, til min store glæde, konstatere, at der faktisk er et ekko derude. Fremmødet var generelt stort ,og folk kom med både idéer, udfordringer og stort engagement.
Det er altså ingen tvivl om, at vi er flere, der mener, at IT skal tage seriøst, og vi er flere, der deler bekymringer omkring den nuværende politik eller mangel på samme, på tværs af hele landet.

Denne lille Danmarkstourné er endt med et sammenskriv af visioner og idéer.
Dette er blevet til ét dokument, der samler tanker fra de over 100 mennesker, der har deltaget i udviklingsprocessen og fortalt om deres problemer, visioner og løsninger.
Det rummer ikke alle svarene, men det er min forhåbning, at det kan være et solidt udgangspunkt for at begynde en videre samtale omkring, hvilken rolle IT skal spille i vores liv fremover, og hvordan den bedst gør dette.

Det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er Alternativets politik – det er den danske befolknings politik.
Det er ikke partipolitisk – det er et dokument, der tjener et almennyttigt formål; nemlig at samle vores bekymringer over og forhåbninger til den teknologiske udvikling.
Adgang til dokumenter kan ske gennem nedenstående link:

Danmarks IT Politik - CrowdSourced version

Vi har valgt Dialog-platformen, da vi mener, det er den bedste til formålet. Det er nu meningen, at vi skal have opkvalificeret idéerne og løsningerne og få fyldt de huller, der måtte være.
Det er vigtigt, at idéerne bliver valideret og vurderet, så tag del og kommentér. Sammen kan vi bygge bedre – flere ved mere!

(Bemærk: Det kræver oprettelse af en profil for at kommentere på Dialog. Oprettelse har ikke noget at gøre med Alternativet, men er blot nødvendigt for at debattere).

Til sidst skal der lyde et stort tak til alle, der har bidraget og alle der fremadrettet vil bidrage til, at vi får IT på dagsordenen. Det er vigtigt, at vi kan få styr på, hvad vi danskere mener om IT.

Kh
Rolf Bjerre

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Noah Sturis

Det er vigtigt at pointere, at det er første udkast og vi har meget arbejde endnu. Men du får det næsten til at lyde som en dårlig ting, at vi er meget i tråd med hvad Version2's læsere mener. Det synes jeg altså er et kompliment - for så er vi i hvert fald et godt stykke hen af vejen!

Det er også en balancegang mellem at gå i dybden og fortælle at det altså er §24 i Offentlighedsloven der skal ændres fra "bla" til "bla" og så prøve at blive konkret uden at miste folk pga. detalje-overload. Specielt i et sådanne første udkast.

Men hvis der er noget, der mangler, du føler vi har skudt ved siden af på et emne, eller du gerne vil uddybe et sted, så ville vi sætte meget pris på en kommentar eller kritik. Vi prøver at få det på den politiske dagsorden og få samlet alle de kloge tanker omkring IT i det her land - så man netop ikke skal lede efter fragmenter af et samlet billede i Version2's kommentarer ;-)

  • 2
  • 0
#4 Rune Jensen

Mere interesseret i at høre hvad i er bygget på. I må da have nogle idéer om alle mulige ting, ikke kun IT.

IT er vigtigt. Ingen tvivl om det. Og var det så også eneste vigtige punkt for mig, så ville i komme i betragtning.

Men jeg vil altså også gerne vide, hvordan i forholder jer til samfundet.

Jeg vil gerne vide, hvor i står rent menneskeligt.

Hvad er det næst-vigtigste for jer efter IT?

  • 1
  • 5
#6 Kristian Sørensen

Tilgangen til udviklingen af offentlig IT skal ændres markant. Centralt i ændringen ligger en overgang til open source software. Alle nyanskaffelser fremover skal baseres på open source.

Mener I virkeligt det alvorligt?

Så ud med AutoCad og SolidWorks og ind med ..... qCad?

Glæder mig til at opleve kommende veje, broer, futtog, kloaker, vandledninger, rensningsanlæg etc designet kun med open source værktøjer.

Helt ærligt, der er virkeligt mange dele af det offentliges arbejdsopgaver hvor der slet ikke er open source dækning.

Open Source har vundet fodfæste indenfor nogle bestemte fag og nogle bestemte applikationstyper, men er nærved-og-næsten ukendt indenfor mange andre områder, så et krav om kun at bruge Open Source har ikke bund i virkeligheden.

  • 3
  • 0
#7 Kristian Sørensen

Der skal oprettes en ny organisation, der har ansvaret for koden i en open source-central. Denne organisation skal have en række vigtige roller:

Ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af koden - herunder patches, bugfixes og lignende. Ansvar for udvikling af nye systemer ved at splitte udbud fra ministerierne op i mindre moduler, for at komme under EU’s grænse for store udbudsrunder, sådan at opgaver kan bydes på af mindre- og enkeltmandsvirksomheder. Nye idéer og systemer skal i højere grad afprøves via pilotprojekter.

Det lyder jo besnærende som målsætning, men sådan en organisation får jo væsentligt mere magt end den nuværende SKI system og den nuværende digitaliseringsstyrelse tilsammen, fordi I påtænker den skal bryde opgaverne ned i små opgaver og finde og styre leverandører til disse samt efterfølgende styre vedligeholdelsen af koden.

Så hvordan vil I opnå at det ikke bliver SKI^2? Magt korrumperer som bekendt, og det I foreslår er en organisation med en uhyggelig stor og detaljeret magt.

  • 1
  • 0
#11 Peter Jensen

Men jeg stemmer desværre ikke på jer, da jeg mener I er for useriøse - der er simpelthen for meget gøgleri i partiet. I har ikke nogen sammenhængende politik og jeres leder vil ikke engang stille nogen politiske krav for at støtte en regering.

Hvad er formålet med et parti der kun har ønsker, men ingen krav?

Det er da at bede om ikke at få indflydelse - og holde vælgerne for nar - for de får jo ikke noget ud af at stemme på nogen der ikke vil kræve indflydelse for at levere stemmer til en regering.

  • 3
  • 2
#12 Kristian Sørensen

Jeg tror du misforstår pointen med dette :) Det er jo ikke Alternativets holdning, men en række personer, som melder ind med dette indhold. Der er jo naturligvis en række af disse tiltag som ikke kan lade sig gøre i det virkelig liv, men det må man jo tage på bagkant.

Det er ærlig snak hvis situationen er at Alternativet er der i processen hvor I har spurgt rundt i befolkningen og indsamlet svarene, men endnu ikke omsat det til en egentlig politik på IT området.

Men i så fald når Alternativet ikke at få en IT politik til dette Folketingsvalg - for det finder sted nu på torsdag og tre døgn er for lidt til at lave en.

Så I kommer på IT området til at stå over til næste Folketingsvalg.

Men jeg ønsker jeg da al mulig held og lykke med projektet. Alene det at I går ud og spørger folk om IT og offentliggør de indsamlede resultater er et stort fremskridt i forhold til de øvrige partier, der nærmest ignorerer IT området.

  • 3
  • 0
#13 Noah Sturis

Jeg tillader mig lige at svare dig på begge dine indlæg.

Det er nogle glimrende pointer du kommer med. Formuleringen var ikke så god, for vi mener ikke alle anskaffelser, men nye projekter, der udvikles for staten - Rejsekortet, NemID, osv. er alle glimrende kandidater til dette. Vi vil selvfølgelig ikke tvinge qCAD ned over de offentlige bygningskonstruktører. Jesus et mareridt, haha.

Dog kunne man måske have mere fokus på i det mindste at undersøge Open Source-løsninger for at se om de er bedre eller tilsvarende. Men jeg (og dem vi har spurgt ad) synes ikke at Linux, Libre Office, osv. skal påtvinges bare fordi det er open source - så skal de være bedre end deres modpart.

I forhold til den nye organisation, så er det igen en vigtig pointe at sørge for at det ikke bliver SKI v2. Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald noget, der skal tages højde for. Hvis du har nogle idéer eller forslag må du meget gerne gå ind og kommentere på det på Dialog.

Vi vil meget gerne have de her ting diskuteret igennem. :)

  • 2
  • 0
#16 Kim Henriksen
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere