henrik knopper bloghoved

Deltid eller skunk-work?

Inspireret af Anne-Sofies indlæg i onsdags om "deltidsmonsteret der spiser kvinder" og den debat om arbejdstid og arbejdsglæde der naturnødvendigt kommer hvert år når sommerferien er ved at slutte kom jeg til at tænke på hvad det egentlig er vi får løn for.

Meget betegnende for den omtalte artikel i Politikken bliver der automatisk sat lighedstegn mellem resultater og tidsforbruget på arbejdspladsen. I hvert fald kommer DI med et automatiksvar om dårlig udnyttelse af ressourcer når de hører ordet deltid. Men det vidner om en indstilling til arbejdsmarkedspolitik der - selvom den stadig anvendes - ikke har været moderne siden det tidlige industrisamfund.

Hvis Danmark også i praksis vil være et vidensamfund og fremelske den kreative klasse vi fristes til at tro er en dansk opfindelse, så skal vi - på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde - bedømme i hvert fald nogle jobtyper på resultatet og ikke på antallet af timer der blev brugt.

Fænomenet skunk work er et tydeligt tegn på, at dem der vil have medarbejderne til at yde deres bedste kan se en værdi i direkte at opfordre dem til at lave noget andet i op til 20% af den tid de får løn for at arbejde. Logikken i skunkwork er, at hvis du bruger 20% af din arbejdstid - plus en masse af din fritid - på et privat projekt der virkelig optager dig, vil du yde så meget mere i de resterende 80% af den tid du får fremmødehonorar for, at det er en god forretning for arbejdsgiveren.

Den tager vi lige igen: Få løn for at bruge en dag om ugen på dit hobby-projekt? Nirvana!

Dog lader der til at være visse formelle krav til ens projekt. For eksempel tror jeg ikke "Projekt Familie" vil give arbejdsgiveren følelsen af at han får valuta for pengene.

Men hvorfor egentlig ikke' Kunne man ikke tænke sig at kvindelig vidensarbejder tilfører ligeså stor værdi på måske 6 timer, som en normal mandlig ditto er 7,5 timer om, hvis guleroden er en hverdag uden stress med tid til børn, indkøb og alt det der'

Og at de erfaringer i

  • proces-optimering (morgenrutiner med madpakker, tasker, tøj),
  • projektledelse (motivering af morgensur ægtefælle og 2 teenage-døtre)
  • logistik (4 personer om et badeværelse samt transport til og fra fritidsaktiviteter)

det giver at håndtere en stor familie er mindst lige så værdifulde for firmaet som udvikling af et hygge-koncept, som måske - måske ikke - vil ende med at kunne sættes i produktion?

DA er inde på samme spor, da de som kommentar til DI's analyse har citeret en økonom for at sige "Det kan meget vel være, at kvindelige chefer er mere produktive, hvis de ikke føler, at familielivet halter".

Der er mange spørgsmål. Nogle af dem er her

  • Hvor længe kan man være kreativ af gangen'
  • Består selv de mest kreative jobs af 5% kreativitet og 95% rutinearbejde'
  • Er skunk work hype eller giver det mening'
  • Giver projekt familie mening som skunk work'

(Jeg undskylder på forhånd for den stereotype opfattelse af mande- og kvinderoller og -projekter i mit indlæg, men debatten er foregået med udgangspunkt i kvinder på deltid...)

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Sofie Nielsen

Jeg har egentlig primært set skunk work som en mulighed for arbejdsgiveren at gøre sig attraktiv overfor medarbejderne, mere end at arbejdspladsen får noget konkret ud af det arbejde, man laver i de "private" 20% af tiden.

I den forstand burde det jo være underordnet, om man brugte tiden på familien eller et apache projekt... men arbejdsgiveren føler formodentlig, at han får langt større profilering ud af, at medarbejderne laver noget hot open source end at være familiesocial. Måske er der også nogle, der frygter, at de med en familievenlig politik tiltrækker nogle mindre ambitiøse typer? (hvilket jeg dog personligt tror er en fejlvurdering)

Og ja - man lærer mange ting af at forsøge at jonglere familie- og arbejdsliv. F.eks. synes jeg, at jeg har lært noget om
* at skære ind til benet mht. hvilke opgaver, der er nødvendige
* multitasking (2 børn, 3 gryder på komfuret samt en telefonsamtale)
* at forhandle og indgå kompromiser

  • 0
  • 0
Martin Rytter

Det hele handler om at tiltrække de rigtige mennesker. Jeg tror på at 80/20 ordningen virker når den kan netop det. Desuden tror jeg kun den virker i visse typer virksomheder.

Jeg tror fx ikke den virker i postvæsenet: Brug 80% af tiden på at dele post ud, og du får 20% af tiden til at omdele dine egne breve.

Jeg tillader mig at tvivle på, at en virksomhed der lader dens medarbejdere bruge 20% af tiden på familie vil tiltrække netop de skarpeste hjerner. I stedet tror jeg den vil trække "lidt af hvert" fordi alle (i hvert fald de fleste) har lyst til mere tid med deres familie.

Det er muligt jeg tager fejl. I så fald vil jeg gerne høre om nogen der er lykkedes med eksperimentet.

/mrj

  • 0
  • 0
Jan Andersen

@ Kristian: Det er det vel dybest set, omend det der lægges op til her, er lidt gensidig fleksibilitet i arbejdsdagen, og respekt for, at vi ikke allesammen er 100% på toppen hver eneste dag 365 dage om året.

Men jo - isoleret set vil et job, hvor du må bruge 20% af tiden privat, jo være det samme som at have et deltidsjob hvor du fik det samme i løn. Jeg tror dog, at det ligger en hel del i tiden, at det er lidt mere "trendy" at kunne signalere, at man har et job, hvor man er så vigtig, at arbejdsgiveren er villig til at behandle een som en primadonna. Samtidigt med, at det ligger i tiden, at deltidsarbejde (også til samme løn) ikke er helt så socialt accepteret - altså at man virker mindre ambitiøs. Jeg tror at disse to i kombination er en del af forklaringen på, hvorfor der er så meget snak om dette emne. Ikke at forglemme effekten af, at et af verdens mest succesfulde firmaer har det som en officiel politik.

/Jan

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Jeg så lige i nyhedsavisen en blok om at en undersøgelse (jeg kan ikke huske af hvem, etc, so shoot me) viste at folk brugte op til 2 timer på arbejdet på private ting (betale regninger, telefonopkald, etc).

Mon ikke noget af gevisten ved skunk works kommer af at folk er mere tilbøjelige til ikke at drive den af når firmaet i forvejen betaler for ens 'fornøjelser' 20% af tiden.

Jeg er enig i at vi skal væk fra fokuseringen på hvor langt tid folk har været på arbejde, og istedet fokusere på hvad de har nået. Men fokusering på målbare resultater har sine egne faldgruber, da der er mange ting der er svære at kvantificere. En programmør kan måles på antallet af linier han producerer (dårligt, men det er en måleenhed), men det siger intet om hvor god koden er.

Så indtil videre er "timer brugt" det bedste redskab vi har for at kvantificere arbejdsindsats mange steder, og "timeløn" den nemmeste måde at kvantificere 'kvaliteten' eller værdien.

  • 0
  • 0
Lars Christensen

80/20 reglen har mere værdi for virksomheden en blot at virksomheden er mere attraktiv. Ideen er også at de 20 procents tid skaber mulighed for at medarbejderne bruger deres kreativitet uden at være underlagt virksomhedens processer og bureaukrati. Det skaber mulighed for udvikling af nye ideer som ofte kan blive til produkter eller anden direkte værdi for virksomheden.

  • 0
  • 0
Henrik Knopper

@Jakob: Jeg havde godt set artiklen på Wikipedia, men konkluderede at selvom det er samme begreb der bliver benyttet er der to markant forskellige betydninger forskellige folk lægger i det.

På Lockheed Martin var det en projekt-form hvor en gruppe medarbejdere fik langt friere ramme rend de var vant til til at løse en foruddefineret opgave. Her i Norden er det vel ikke væsensforskelligt fra det vi kalder selvstyrende grupper.

I Ingeniørens artikel anvendes den nyere betydning af ordet som er benyttet af bl.a. Google, nemlig frihed til at lave hvad pokker du vil, bare du bruger de små grå.

Det er den sidste betydning af ordet jeg tog udgangspunkt i.

Og @Jan: Det er ikke - og har aldrig været - trendy at passe børn. Min tanke med bloggen var at motivere nogen til at forsøge at re-brande konceptet :-)

Men hvad ved jeg om trendy? Jeg er på barsel...

  • 0
  • 0
Jakob Røjel

Henrik, det var ikke fordi jeg synes det var meningsforstyrrende for artiklen. For mig er Skunk works en legende fra en anden tid som bare ville bære med ind i 2007. Det er bare når folk siger at Scrum etc. er helt nyt, at jeg smiler lidt.
Verden var dog nemmere i gamle dage, jeg har mødt ham der skrev al koden til den første F16 version. På F22 var de et par tusinde

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere