Decentral eller central?

Da jeg startede som kommunal IT-chef i efteråret 2000 havde mine it-folk indtil kort forinden siddet spredt rundt om i organisationen. Der var en lille håndfuld it-folk på rådhuset ja, men der sad sammenlagt flere it-folk ude i forvaltningerne. Deres opgave var at supportere forvaltningens sagsbehandlerne i brugen af de administrative systemer fra Kommunedata, oprette brugere, give rettigheder o.lign. Så var det, at direktionen besluttede at samle alle it-folk i en central it-afdeling. Det var efter min mening en rigtig og en nødvendig beslutning. Så forvaltningerne måtte sige farvel til deres egne supportere og skulle nu fremover hente it-støtte fra den centrale it-afdeling og dennes Helpdesk.

Den centrale organisering af IT blev i de følgende år dominerende i de danske kommuner. Det eneste område, der i første omgang undgik centraliseringen var skolerne. Men nogle år senere ramte centraliseringsbølgen mange steder også dem, og de it-folk, der havde beskæftiget sig med den pædagogiske it, blev nu også flyttet over i den centrale it-afdeling. Det skete ikke mindst ud fra en tænkning om., at der kunne høstes stordriftsfordele på infrastruktursiden ved at lade skole-it og administrativ it smeltede sammen på de samme teknologiske platforme. Også et helt rigtigt skaktræk, hvis man spørger mig.

I mere end et årti har kommunerne i den centrale it-afdeling haft de kompetencemæssige muskler til at få konsolideret organisationens IT-miljø og – oven på det – at gennemføre digitalisering af hovedparten af de administrative processer. ESDH, hjemmeside, intranet og telefoni samt ikke mindst udbud og implementering af administrative fagsystemer har således fyldt meget på kommunernes IT-dagsordenen i disse 10 - 12 år.

Med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi fra 2012 og senest Regeringens strategi for Digital Velfærd rejser spørgsmålet sig imidlertid, om den centrale organisering af IT fortsat er den rette. Lige nu ser vi en voldsom acceleration af IT-anvendelsen især inden for skoleområdet og sundhedsområdet. Der satses massivt på den digitale skole og på telemedicin. Der er ingen tvivl om, at andre velfærdsområder snart vil følge med. Er det så godt nok, at it-kompetencerne - såvel de operationelle som projektorienterede og mere strategiske af slagsen – sidder centralt ”på rådhuset”? Svaret er: Næppe. De kommende velfærdsteknologiske løsninger kræver it-kompetencer, der såvel teknisk, supportmæssigt som projektmæssigt og strategisk er tæt på, forhånden, og kan medvirke direkte i implementeringerne. Uden disse kompetencer bliver der ingen succes med velfærdsteknologi.

Men er svaret så, at den centrale it-afdeling skal opløses og it-kompetencerne skal flyttes ”tilbage til forvaltningerne”. Nej, vi skal ikke skrue tiden tilbage til for 10 – 12 år siden. Der er sket vigtige ting siden da, som ville blive tabt på gulvet, hvis man gjorde det. Svaret går mere i retning af en ’tredje’ organisationsform, hvor IT organiseres centralt-decentralt omkring et fælles ’blueprint’, der kunne hedde: IT-rammearkitektur. Den nærværende IT-understøttelse af velfærdsområderne skal ske inden for rammerne af en sammenhængende arkitektur, som vedligeholdes og udvikles centralt. Og som bl.a. stiller grundlæggende krav til de velfærdsteknologiske løsninger med hensyn datakilder, procesintegrationer, snitflader og standarder. Dette er nødvendigt for bla. at sikre, at der er de data- og processammenhænge indenfor og på tværs af fagområder, som bliver mere og mere afgørende for en effektivt arbejdende offentlig sektor.

Konkret kan alt dette komme til at betyde, at den kommunale it-afdeling skal til at klone sig selv i nogle forbundne enheder, der kunne hedde ’skole-it’, ’sundheds-it’, ’omsorgs-it, ’miljø-it’ osv. For en helt almindelig kommunal it-afdeling vil dette være en voldsom udfordring, alene af den grund, at man hurtigt vil opdrage, at man som udgangspunkt ikke har folk nok til at fylde en sådan organisering ordentligt ud. Én løsning på dette er den traditionelle: at hyre flere folk ind, hvis det ellers kan lade sig gøre under de nuværende økonomiske vilkår. En anden løsning kunne være, at nogle kommuner går sammen om at løfte denne opgave i fællesskab.

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Jacobsen

Hedder det vist i "krigssprog" :-), men ja det ses allerede mange steder i de helt store virksomheder. Og du har fuldkommen ret i at man på kommunal basis, især i de mindre kommuner, kommer til at lave fælles drift af eksempelvis datacentre (og det er jo også på vej flere steder, især i "udkantsdanmark") - det giver rigtigt god mening da der er mange sammenfaldne systemer og man vil have lettere ved at kunne holde på specialister.
Der vil også kunne være en fælles drevet servicedesk, ikke mindst med de muligheder der ligger med remote administration i dag. Og så vil man kunne have de fremskudte positioner for dem der har brug for at være tæt på kamppladsen. Og det ville nok kunne klares indenfor den samme bemanding - dog med den lille hage at der nok desværre let ville kunne gå lidt bureaukrati i den, så der skulle ansættes ledere til ditten og datten. For alt i verden forsøg at undgå det. Men det er desværre også set før at der går ledelse i ledelse.

Log ind eller Opret konto for at kommentere