Debug konference i morgen - hvad kommer bagefter?

Jeg glæder mig rigtig meget til i morgen, hvor Kenneth Geisshirt holder debugging konference hos Ingeniøren med start kl 10.
Det bliver mægtig interessant at få en masse vinkler på behovet for undervisning, praktiske metoder og værktøjer indenfor at debugge software.
Jeg glæder mig også meget til at få snakket med jer andre på konferencen, men når vi det ikke så er I alle meget velkomne til at fortsætte diskussion på http://bit.ly/DebuggingDiskussion

En ting, jeg også gerne vil have jeres indspark på er hvad den næste konference skal handle om?
Jeg har lavet en hel del LinuxForum og Open Source Days konferencer tidligere - store samlende konferencer. Det har jeg ikke tid til mere, fordi jeg har en del andre prioriteter såsom nyt job næste uge :-)
Jeg synes til gengæld at det er sjovt at lave små og fokuserede konferencer - og at lave det med nogle hyggelige folk såsom Kenneth er et ekstra plus.

Har I noget for Linux/BSD/UNIX folk, som kræver diskussion og/eller vidensudveksling, og som passer til 50-100 personer så skriv nedenfor.

Som sagt - jeg håber, at vi ses i morgen.

/pto

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Toft

Et af de emner jeg har i hovedet, som måske kan vrides hen mod en konference er "software tests". Som flere af talerne var inde på i går er der en fin tre-enighed mellem versions kontrol, tests og debugging.

Kenneth har en anden god ide :)

Kenneth Geisshirt

Jeg nævnte en idé til en unconference for Peter: lad os tale om hvordan vi [1] sikrer vore data (foto, email, etc.) i en verden af overvågning. Personligt eksperimenterer jeg med ownCloud, kører Minecraft-server for børnene, o.lign.

Men jeg ser åbne spørgsmål som "Har vi et distribueret, åben alternativ til Facebook?"

I det hele taget, hvordan tager vi [1] kontrollen tilbage?

[1] Den alm. borger med en linux- eller *bsd-server hjemme i teknikskabet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize